Fagforening for slægtsforskere – sammen er vi stærke
Medlem af Danske Slægtsforskere?
Fagforening for slægtsforskere – sammen er vi stærke
Hvorfor står tusindvis af slægtsforskere uden for fællesskabet, når netop fællesskabet er nøglen til indflydelse? En personlig refleksion over medlemskab, solidaritet og styrken i at stå sammen.
(Artiklen er for egen regning og risiko. Den udtrykker udelukkende mine egne tanker, og den er på ingen måde afstemt med foreningens bestyrelse – eller andre kloge og indflydelsesrige mennesker 🙂 )
En fagforening forsøger på bedste vis at varetage medlemmernes interesser, fordi den samler en stor gruppe af menneskers interesser, og den således er langt mere slagkraftig, end enkeltpersoner nogensinde vil blive. Et gammelt slogan, der stammer fra en propagandafilm udgivet af Arbejderbevægelsens skolekontaktudvalg, lyder “Sammen er vi stærke”, og det gælder stadig.
Forestil dig et kort øjeblik, at murersvendene hver for sig skrev til murermesteren, at nu ville de have mere i løn, kortere arbejdsdage og fri om lørdagen. Nej vel – det ville aldrig nogensinde fungere. Måske ville en enkelt heldig svend få nogle krav opfyldt, men hvad med alle de andre?
Besparelserne på Kulturministeriets område
Da der i efteråret var udmeldt besparelser på Kulturministeriets område, og Rigsarkivet derfor i henhold til Finansministeriets faktaark § 21 skulle spare 1,5 mio. kr., svarende til 1,0 årsværk, foreslog flere, at vi hver især sendte kulturminister Jakob Engel-Schmidt en email og gjorde opmærksom på, at vi fandt følgende forfejlet:
Opgavebortfald i Rigsarkivet, bl.a. opsigelse af kontraktstyringssoftware, optimering og lukning af hjemmesider og nedskalering af frivilligopgave.
På samme måde som med murersvendene ville det næppe have fungeret. Ministeren eller hans embedsværk ville jo ikke åbne nogle tusinde mails. Var man “heldig”, trykkede de nok bare på slet efter at have læste de første ti med samme budskab.
Jeg har været medlem af min egen fagforening siden 1984, hvor jeg startede på studiet, og selvom det snart er nogle år siden, jeg forlod arbejdsmarkedet, er jeg stadig medlem, for jeg synes, det er det rigtigste. Også som pensionist har jeg interesser, de kan varetage, og der er medlemsfordele tilknyttet.
Slægtsforskere foren jer!
- Af Danske Slægtsforskeres hjemmeside “Om foreningen” fremgår, at vi er ca. 8.000 medlemmer. Og det er jo godt.
- Men hvordan kan det så være, at Facebookgruppen “Slægtsforskning” dags dato har 43.000 medlemmer?
- Hvorfor er der så stor forskel på de to tal, når prisen for enkeltmedlemmer kun er 310 kr. årligt? Mon ikke de fleste ville kunne afse 25,83 kr. pr. måned?
Hvis nu blot 10 pct. af Facebookgruppens medlemmer meldte sig ind i Danske Slægtsforskere, ville foreningen vokse med ca. 50 pct. Det er da tankevækkende.
Forestil dig et kort øjeblik, hvad det kunne betyde for foreningens muligheder for at påvirke diverse meningsdannere og måske også foreningens økonomi. Det ved jeg intet om. Jeg gætter på, at flere indtægter ville resultere i flere aktiviteter, hvilket igen kunne føre til en øget medlemstilgang. Altså en synergieffekt.
På hjemmesiden fandt jeg fx ud af, at foreningen yder tilskud til de tilknyttede lokale, slægtshistoriske foreninger. Jo flere medlemmer potentielt jo større tilskud!
Jo flere medlemmer, jo flere medlemsfordele, kan der genereres, selvom der allerede er mange.
- Er du medlem (hvis du slægtsforsker)?
- Hvorfor?
- Eller hvorfor ikke?
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg har i rigtig mange år været medlem og har også adskillige gange været på kurser og deltaget i årsmøder. Jeg og min mand har også skrevet artikler til bladet, og vi sætter stor pris på det arbejde der bliver lavet. Kan kun anbefale at melde sig ind i foreningen
Ingrid
Vi to er ganske enige. Også jeg kan kun anbefale et medlemskab (for mindre end 26 kr. om måneden).
Jeg kommer aldrig til at anbefale Danske Slægtsforskere til andre og bliver heller ikke selv medlem.
I perioder er jeg lidt aktiv i deres forum og i andre går der måneder mellem jeg logger ind. Når jeg logger ind, er det mest for at se, om jeg kan hjælpe med spørgsmål i “mine” sogne.
Idéen med én samlet organisation som talsmand for alle slægtsforskere er heller ikke noget for mig. Jeg ser hellere, der er flere, så man har mulighed for at støtte, hvor man ønsker.
At Facebook har flere medlemmer forstår jeg godt. Vil man bare vide lidt om sin slægt eller er ny, så er Facebook ganske glimrende. Det er gratis og hjælpen er mindst lige så god. Og hvorfor smide penge i et medlemskab, hvis slægtsforskning ikke er en hovedinteresse. Som med alle andre fritidsinteresser dyrkes det på mange niveauer. For nogle er det et stort indhold i hverdagen og for andre noget, man tager frem for at slå tiden ihjel.
Jeg selv har droppet Facebookgrupperne. Ikke fordi jeg er utilfreds med dem. Det er fordi, jeg ikke har været på Facebook i 4-5 måneder p.g.a. en orange herre i USA.
For at dette ikke kun skal være et surt opstød.
Jeg har gennem tiden støttet flere lokalhistoriske foreninger med et medlemskab og købt deres bøger. Og har i en periode også været lidt aktiv som frivillig på et arkiv. Det er her, jeg finder det vigtigst at støtte op.
På et lokalarkiv er der ofte folk med specialviden om et lokalområde, der kan hjælpe langt mere end på et forum. I øvrigt har lokalforeningerne SLA. Dem kender jeg ikke specielt godt, men de har da kontakt til Rigsarkiv m.v.
Som jeg har skrevet før, er mine aner siden 1700 koncentreret i meget få sogne. Derfor er et lokalarkiv langt vigtigere for mig end en fælles organisation for slægtsforskere.
P.s. Beskeden om at skære ned på antal af frivillige på Rigsarkivet var jeg lidt ligeglad med. Der er i forvejen så meget online, at jeg aldrig vil nå igennem det, der allerede er online. Det er også sjældent jeg ser noget nyt fra de frivillige, der virkelig er interessant i min slægtsforskning.
@ Mike
Grundlæggende kan jeg se, at min tilgang til en fagforening er helt anderledes både end din og flere andre kommentatorer i denne tråd. Så nu vover jeg at tage bladet fra munden her på min egen side – og det går så ud over dig (det er ikke personligt ment, men det ved du forhåbentlig).
Det drejer sig muligvis om livsanskuelse og politisk ståsted: når jeg står i fagforening (og det gælder både Danske Slægtsforskere og DJØF), er det fordi, jeg vægter solidariteten højt og ikke kun overvejer, hvad jeg selv har har brug for her og nu. Der er også et hensyn at tage til ligesindedes interesser. Helt som murersvenden.
Der er ikke noget at sige til, at du – der er så forankret i dit lokalområde og har både familiemedlemmer og aner, der hvor du bor – synes det er tilstrækkeligt for dig at komme på dit lokalarkiv. Det kan jeg sagtens forstå; men hvad med dem, der bor langt pokker i vold? er du bare ligeglad med dem?
Jeg har det ok med, at vi har forskellig opfattelse. Det tager jeg aldrig personligt. Verden ville være kedelig, hvis alle var enige om alt.
I denne forbindelse ville jeg i stedet for fagforening anvende interesseorganisation, fordi det ikke har meget med løn eller arbejdsforhold.
Det er ikke fordi, jeg ikke anerkender en organisation har nemmere ved at få indflydelse end en enkelt person. Jeg skriver bare, at Danske Slægtsforskere kommer jeg aldrig til at støtte økonomisk. Der er andre, jeg gerne vil støtte.
Jeg indrømmer, jeg er en heldig kartoffel, fordi jeg bor lige i smørhullet, når det gælder slægten. Men det har ingen indflydelse på min holdning til lokalarkiver og min støtte til dem.
Har man ikke mulighed for at møde fysisk, kan man komme i kontakt med dem via mail. I nogle tilfælde får man bedre hjælp ved en skriftlig henvendelse, fordi det ikke altid er de skarpeste, der sidder på arkivet en tilfældig dag.
Jeg bruger selv en kombination af fysisk fremmøde og mail.
En af mine kæpheste i slægtsforskning er, at det skal være muligt uden det koster penge.
Det er mod mine principper, at nogle skal udskammes, fordi de ikke er medlem af en interesseorganisation.
Vi bruger begge meget tid på slægten, og kan grave dybt i arkivalier for at finde historier. Vi skal bare anerkende, det for nogle er nok at finde lidt oplysninger i kirkebøger og folketællinger. For dem er en interesseorganisation spild af penge.
@ Mike
Du svarer godt for dig!
Tjah, man kan selvfølgelig godt mene, at “interesseorganisation” er en bedre term, og det er selvfølgelig rigtigt, at Danske Slægtsforskere ikke varetager mine løn- og arbejdsforhold. For mig betyder ordene ikke det store (jeg kunne jo så nu som pensionist også sige, at DJØF er min interesseorganisation, da jeg hverken har løn eller arbejde), jeg synes, det er to alen ud af et stykke.
Jeg har stor respekt for – nogle – lokalarkiver. Hvis der var et solidt lokalarkiv i Hvidovre, ville jeg måske lægge nogle timer der, men jeg besøgte deres hjemmeside og kunne se, det var bedst, jeg holdt mig væk, fordi mit “oprydningsgen” ville sørge for fuldtidsbeskæftigelse nogle år frem – bare en sproglig gennemgang … Der er andet, jeg hellere vil bruge min tid på.
Selvfølgelig kan folk skrive til et lokalarkiv, men forestil dig selv, hvor mange mails du skulle have sendt dem … De var nok blevet ret trætte af dig på et tidspunkt.
Du skulle vide, hvor mange penge jeg har brugt på at tage til Viborg med toget og også købe to eller tre overnatninger. Det var jo en nødvendighed i “gamle dage”, når jeg har meget jysk slægt. Min hobby må gerne koste penge; det er noget, jeg prioriterer. Det koster jo også penge at spille golf, male akvarel eller hvad folk nu har det godt og udfordrende med at bruge deres fritid på. Faktisk kender jeg ikke nogen gratis hobbyer.
Jeg udskammer ikke nogen. Jeg gør bare opmærksom på, at sammen står mange af os bedre end hver for sig.
Jeg har slægtsforsket i omkring ni år, men først sidste efterår meldte jeg mig ind i Danske Slægtsforskere. Jeg mente ikke, at et medlemskab var nødvendigt da jeg ikke har helbredet til at deltage i de arrangementer, der bliver afholdt.
Men i 2025 begyndte jeg at få panderynker over nogle af de ting, der skete på Rigsarkivet. Først var der kolonnen, som blev dækket i kirkebøgerne fra 1892 og så balladen om, at man havde opsagt 50 frivillige til at affotografere arkivalier. Der tog jeg beslutningen om at melde mig ind i Danske Slægtsforskere, for jeg brød mig ikke om det, der skete. Og samtidig sad man og tænkte, “hvad bliver det næste?” Så jeg meldte mig ind for at støtte foreningen i deres arbejde.
Man har fornemmelsen af, at der foregår meget i kulissen. Men måske man fra foreningens side skal være lidt mere åben omkring, hvad der arbejdes på, når der sker ting og sager i Rigsarkivet, som begrænser eller forringer vores muligheder som slægtsforskere. Jeg tror, at hvis man mere aktivt åbner mere, kan folk måske bedre se ideen med et medlemskab.
@ Gitte
Tak for kommentaren.
Jeg sender lige formanden et link til artiklen, så hun også kan se dine gode tanker. Jeg vil gætte på, at det altid er godt med medlemmernes input.
Måske foregår der ting og sager i RA, som bestyrelsen på forhånd er informeret om men af forskellige årsager ikke kan lægge åbent frem. Men det ved jeg heller ikke noget om. Hvad ved jeg overhovedet 🙂
God weekend og god påske til dig!
Hej Gitte
Det er altid en balancegang, hvor åbne man skal være.
Hvis vi skriver alt, hvad vi har gang i, kommer vi måske også til at hænge Rigsarkivet ud, når/hvis de foretager sig ting, som vi synes er tåbelige, langsommelige eller direkte fjollede.
Jeg kan nævne en enkelt ting:
Rigsarkivet har igennem flere år haft frivillige til at indtaste dødsattester på deres indtastningsportal, cs.rigsarkivet.dk.
Man valgte de første år, at alting skulle indtastes fuldstændig ordret, som det var anført, fx et navn som “Kræn Pejsen”, en civilstand som “udgivt” eller en diagnose som “kikhust”. DS protesterede over dette, da det gør søgemulighederne særdeles uhensigtsmæssige.
Efter flere år blev dette delvist mildnet, men dog ikke mere end at man stadig ikke må anføre en nyfødt som ugift.
Deres seneste stunt er, at de syntes, de ville gøre noget godt for brugerne, så de satte AI til at aflæse samtlige dødsattester fra 1920-1943. De glemte bare lige, at AI også skulle aflæse lægekreds, bopæl og dødssted.
Så hjælper det ikke så meget, når man leder efter Niels Pedersen/Petersen født 2/11-1861, og man ikke ved, hvilket år han er død.
Grunden til, at jeg ved dette, er, at Danske Slægtsforskere modtager disse oplysninger fra Rigsarkivet med henblik på, at vi kan tilgængeliggøre dem på vores hjemmeside, dodsregister.dk, som vi har lavet frit tilgængelig for alle slægtsforskere.
Venlig hilsen – og tak fordi du er medlem hos os
Kirsten Sanders
Jeg er ikke i tvivl om, at der ydes et stort stykke arbejde i kulissen – og tak for det.
Måske er det bare mig, men min motivation for mit medlemskab har været, at foreningen vil stå stærkere med flere medlemmer. Netop når man kigger på diverse Facebookgrupper, så virker det som om, der er et stort potentiale.
Jeg er ikke medlem af Danske Slægstforskere, men derimod af Danish Family Search. De har mange af de samme ting på nettet, inklusive forum med skrappe hjælpere. Jeg er heller ikke medlem af FB gruppen.
Danish Family Search dækker for så vidt mine behov, da jeg kun af og til har brug for hjælp til tydning – eller til at finde ‘bortløbne’ forfædre – og ikke har lyst til fysiske møder eller andre arrangementer om slægtsforskning.
@ Charlotte
Det er kun godt, at alles interesser kan dækkes!
Hej Charlotte
Danish Family Search er ikke en interesseorganisation. Hovedparten af de data, de har liggende, henter de direkte fra Rigsarkivet.
Det er rigtigt, at der er mange frivillige indtastere på DFS, og det er fint. Men jeg synes, at det er usympatisk, at man skal finde sig i at blive væltet bagover af reklamer, medmindre man betaler.
Danske Slægtsforskere er meget andet og mere end Forum-hjælp og lokale slægtsforskningsforeninger med fysiske møder etc.
Vi tilbyder fx billige opslag i CPR-registret, er ansvarlige for udvikling og drift af bl.a. dodsregister.dk, med meget mere.
Du kan læse om vores tilbud til medlemmerne her: https://slaegt.dk/om-os/tilbud/
Venlig hilsen
Kirsten
Jeg glemmer altid det med reklamerne, fordi jeg har en effektiv adblocker installeret 😉
Meget kort og for ikke at opflamme en lang – og frygter jeg – ukonstruktiv debat om fagforeninger kontra interesseorganisationer, vil jeg sige, at det ikke er for pengenes skyld, jeg ikke er medlem.
Jeg er mere på linje med Mike Lyng i differentieringen mellem fagforeninger og interesseorganisationer … og mener for det meste, at den slags interesseorganisationer har det med at bekæmpe hinanden i stedet for at kæmpe for noget. Derfor er jeg heller ikke medlem af nogen interesseorganisationer overhovedet.
Så er det jo heldigt, at vi ikke i Danske Slægtsforskere har andre interesseorganisationer, vi kan bekæmpe!
Ingen stryg eller løftede øjenbryn herfra.
Danske Slægtsforskere er jo en fagforening for slægtsforskere i Danmark.
Desværre har vi stærk konkurrence udefra. Ældresagen laver lokale grupper, hvor man kan betale for at komme og få hjælp, ligesom også mange lokalhistoriske foreninger også arbejder med slægtsforskning.
Det er interessant, at vi har medlemmer, der er aktive i Ældresagens lokale grupper, og som køber vores folder “Ny i Slægtsforskning” og benytter den i deres gruppe – i stedet for at oprette en lokalforening, tilknyttet Danske Slægtsforskere.
Herudover er der stærk konkurrence fra Facebook, hvor alle de mange tusinde medlemmer i grupperne i løbet af 10 minutter kan få 50 svar (eller flere) på deres opslag (om disse svar så er korrekte eller ej, er en ganske anden sag).
Kære Kirsten
Det glæder mig! Tak for det, for man kan jo egl. sige, at det ikke er min gebet.
Og det glæder mig også, at du er enig i, at Danske slægtsforskere er en fagforening for slægtsforskere.
Også på mit eget bibliotek i Hvidovre er der mulighed for at komme og få hjælp til sin slægtsforskning, og det er heller ikke under foreningens “hat”. Jeg har overvejet at kigge derned, men det er blevet ved tanken. Faktisk har vi også en lokalforening (tror jeg, det er: Sokkelund Herred). Det bliver altså nemt spredt fægtning på den måde.
Selv fandt jeg ud af, at jeg trives bedre i foreningens Forum end i Facebookgruppen – men tænk hvis blot 10 pct. var organiserede … – blandt andet fordi jeg ikke har det store behov for de hurtige svar.
Hej Hanne.
Ja, jeg er medlem, men kun i de seneste to år. Hvor jeg boede før, arrangerede både kommunen, biblioteket, aftenskolerne og Ældre Sagen foredrag for slægtsforskere, og på den måde samlede personer med den samme passion, så jeg følte, at jeg fik masser af input. Desuden kendte jeg et par slægtsforskere, der var medlem, så når Danske Slægtsforskere arrangerede noget interessant, betalte jeg blot for at være med.
Nu er jeg så flyttet til et sted, hvor jeg er mere alene, og skal jeg have nyheder og input, så må jeg få det gennem Danske Slægtsforskere.
Set i bakspejlet ville jeg gerne have haft begge dele. Det er et tab at bo et sted, hvor der ikke sker så meget på aftenskolefronten, biblioteket ikke har en person, der er vildt interesseret og at nogle af de lokale organisationer heller ikke organiserer noget på den front. Så det har jeg så selv gjort. Men det er jo begrænset, hvor jeg kan gøre, selvom det lokale arkiv har været og stadig er meget støttende. Men sådan er der nok ofte forskel på tæt befolkede områder og landdistrikter.
Birgit
Hej Birgit
Det er en virkelig god pointe, at man ikke “behøver” at være medlem, hvis man bor i et tæt befolket område, fordi man kan få mange af fordelene ad anden vej! (Vi må flere til at flytte på landet 🙂 )
Du har også helt ret i, at begge dele på en gang ville være dejligt. Selv savner jeg i høj grad et levnede (ctr. online) fællesskab med andre slægtsforskere. Jeg elsker at være sammen med andre slægtsforskere, lige til de fortæller om deres anetavle. Anetavlen er som oftest udelukkende interessant for slægtsforskeren selv (og måske dennes familie, hvis de er heldige). Hvis de derimod fortæller om metoden, så er jeg lutter øren!
En af mine veninder bor i Nordjylland, og hun har en gotisk læsegruppe, hvor de mødes en gang om ugen og løser de “gotiske knuder”. Det kunne jeg også tænke mig, og jeg lægger gerne hus til. Jeg har forsøgt at etablere en gruppe via et opslag i forum, men det fik jeg ikke noget ud af. Og det kan jo have mange årsager … 🙂