Et sted at være

Være sted (det er med vilje i to ord 🙂 )

De har allesammen så travlt med at finde ud af, hvor jeg skal være:

  • Melita, overlægen på 808, synes, at det helt rigtige er at finde et eller flere steder at være, underforstået væresteder.
  • Anette, psykologen, advokerer Folkeuniversitetet med filosofi og den slags.
  • Selv ved jeg ikke rigtig. Jeg ved, at jeg bør gøre et eller andet, men jeg vil ikke noget, hvor folk bare “kagler”. Snik snak kan jeg ikke bruge til noget.

Psykologen har så fostret en plan, som jeg godt kan lide: Besøg, sammen med Line (tidligere medpatient, som jeg taler godt med og som er enormt sød), et antal væresteder og giv dem point ud fra nogle foruddefinerede kriterier. Evaluer dem samlet. Skriv om iagttagelserne på bloggen.

Sådan. Så får jeg tilfredsstillet det intellektuelle behov samtidig med, at jeg rent faktisk kommer ud over dørtrinnet. Line vil gerne være med. Det er fedt. Hvis jeg har en aftale, kommer jeg nemlig afsted. Vi sås her i eftermiddag og fandt frem til følgende kriterier. Vi var fuldstændig enige. Hvis Line nævnte et kriterie, var jeg helt enig og vice versa. Det blev til:

  • Indkøb og andre aktiviteter
  • Madlavning,
  • Mad til rimelig pris
  • Rent og pænt
  • Ingen rygning indendørs
  • Tæt på
  • Ikke for mange mennesker
  • Kompetente medarbejdere
  • God aldersspredning
  • Ikke for syge, fx folk der råber eller taler højt med sig selv
Vi har sendt Line i forvejen til noget i Hvidovre, der hedder “Samleren”. De har en eller anden form for hjemmeside, men deres åbningstider fremgår ikke. Sært.
Samlet set tror jeg, dette kan blive et rigtig godt lille projekt som har lidt “spinoff”.
Jeg tror, det kan blive godt, og jeg glæder mig.
2 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Anette

      Ja det er rigtig spændende – og når jeg har en aftale, et formål og en at følges med, skal jeg nok komme ud af døren.

      Ja, det kan være, jeg skulle tage et kig på deres (Samlerens) hjemmeside 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *