Dansk KirkegårdsIndex på tinge

62 år siden frihedsbudskabet kom fra London kl. 20:30. Jeg er så gammeldags og traditionsbundet, at jeg stadig har lys i vinduerne og på altanen den 4. maj om aftenen. Jeg synes, det er en smuk skik, men desværre er den vist ved at blusse af.

Hvilken 4. maj med sommertemperaturer. Jeg har været “i haven” (dvs. på mine 3m2 altan) hele dagen. Væk er nu vinterens støv og forårets tulipaner. Alle 5 meter altankasser er plantet til med tagetes, margueritter og et par pelargonier, og ind imellem de indtil videre lidt pauvre vækster har jeg sået hvidkløver og rødkløver. Når pladsen er begrænset, skal hele jorden udnyttes, og hvis det virker, tror jeg, det bliver pænt. Yderst er sået tallerkensmækkere, som kan “hænge ud”. I år har jeg endvidere flottet mig med langtidsgødning og Perlite; vandkrystaller, der skulle hjælpe med at holde på fugten i jorden; en altankasse tørrer nemlig meget hurtigt ud, fordi der ikke er det reservoir af fugt, der findes i fx havens jord. Nu glæder jeg mig sådan set bare til at se det hele vokse. Det er i sandhed en glæde hvert år. Hvorfor pokker har jeg egl. ikke en kolonihave? Svar: Det koster en bondegård i København – og man skal være skrevet op i 75 år.

Mit budskab i dag er sådan set et helt andet, nemlig at fortælle, at der har været en artikel i Vejle Amts Folkeblad, om det at fotografere kirkegårde og efterfølgende præsentere resultaterne på Internettet. En S-politiker har stillet en stribe (fire) spørgsmål til Kirkeminister Berthel Haarder om den sag. Følgende har jeg fundet på Kirkeudvalgets side:

Spørgsmål 38:
Spørgsmålets ordlyd: Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Vejle Amts Folkeblad 18. april 2007 om fotografering af gravsten på kirkegårde, idet ministeren især bedes besvare følgende:

  • Hvilke regler gælder, hvad angår retten til at fotografere gravsten på danske kirkegårde og efterfølgende at offentliggøre fotografierne på internettet?
  • Hvilke regler gælder for kirkegårdskontorers mulighed for at udlevere kort over kirkegårdene og i den forbindelse at tillade fotografering af gravsten?
  • Har et familiemedlem til afdøde, hvis gravsten er blevet fotograferet og offentliggjort på internettet, ret til at kunne kræve det pågældende fotografi fjernet fra hjemmesiden?
  • Ministeren bedes vurdere, om han finder det etisk i orden at fotografere og offentliggøre gravsten på private hjemmesider?

Spørgsmål 39:
Titel: Spm. om et gravsted betragtes som privat eller som fælleseje, til kirkeministeren
Spørgsmålets ordlyd: Betragtes et gravsted som privat eller er det fælleseje, som en del af det offentlige rum?

Spørgsmål 40:
Titel: Spm. om, hvornår en slægtning kan påberåbe sig forstyrrelse af gravfreden, til kirkeministeren
Spørgsmålets ordlyd: Hvad skal der til, før en slægtning kan påberåbe sig en forstyrrelse af gravfreden eller privatlivet i forhold til uvedkommendes fotografering af andres gravsteder til egne private registrer?

Spørgsmål 41:
Titel: Spm. om, hvem der skal give tilladelser til fotograferinger af gravsteder, til kirkeministeren
Spørgsmålets ordlyd: Hvis der skal indhentes tilladelser til sådanne fotograferinger, hvem kan i givet fald så fald give tilladelserne?

Demokrati er under alle omstændigheder godt, uanset hvad! Så nu er Leif Sepstrup og jeg meget spændt på, hvad ministeren vil svare folketingsmedlem Karen Klint (S). For selv om det i første omgang er Joan Bedsted og Torben Bank Sørensen, der er berørt af dette her, vil ministerens svar naturligvis gælde alle os, der har at gøre med fotografering af kirkegårde. Går svaret os imod, må vi naturligvis lukke Dansk KirkegårdsIndex! Det kildrer da i maven sådan pludselig at være en del af noget, der skal tages stilling til i et folketingsudvalg. Men…

Jeg sover altså temmelig roligt om natten. Kirkegårdene er en del af det offentlige rum, og hos ingen bidragydere til Dansk KirkegårdsIndex kan der som svar på en søgning, vises personer, der er døde for mindre end 10 år siden (vi tjekker det faktisk ved håndkraft).

Når gud og hver mand må se et dødsfald i kirkebogen (hvor der er langt flere oplysninger end på stenen), kan jeg ikke se den mindste grund til, at man ikke også må vise et billede. Jeg har spurgt Landsarkivar Chr. R. Jansen i Viborg direkte, og han kunne heller ikke se et problem.

I mit eget hoved konkluderer jeg: Hvis Jansen, der er en omhyggelig og lidt – måske kunne man sige – ‘nidkær’ (og det er meget positivt ment Christian, hvis du læser med her) ikke kan se et problem, så er der ingen fare på færde, og det hele kan opfattes som en form for medieliderlighed fra S-medlemmet Karen Klints side. Jeg har for et stykke tid siden oprettet en post i Forum for DKI under overskriften ‘Må man det?’ – og ja, det mener vi altså nok man må! Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg i starten syntes, det var lidt pjattet med de 10 år, men jeg er lige nu ufatteligt glad for at vi har stået fast på reglen. Den har betydet, at vi har måttet sige farvel til en enkelt bidragyder, men det er spillets regler – you loose some, and you win some.

Skulle man ikke måtte det, vil både Leif og jeg gå i gang med en lang sej kamp på vegne af vores mange bidragydere. Men vi forventer på ingen måde, at det bliver nødvendigt. Vi glæder os derimod til, at hele projektet én gang for alle blåstemples af en minister.

En fortsat dejlig weekend til mine læsere.
../Hanne

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *