Copy and paste

Arbejde

Jeg vågner glad op 05:45

Tre dage om ugen vågner jeg glad op kvart i seks. Jeg bruger glad en time på transport hver vej. Mandag, onsdag og fredag lever jeg primært af copy and paste med afstikkere til input og idéer og at få et “go” for dem. Når jeg kommer med forslag bliver de for det meste accepteret. Men jeg er i lære, hrm…. jeg er 55 år 🙂

Jeg er utrolig glad for mit arbejde, og min arbejdsgiver/kollega er glad for mig som medarbejder. Vi er det perfekte match. Jeg skulle gå meget igennem, før dette lykkedes, men det var sørme værd at vente på. Jeg er nærmest lykkelig.

Vi har talt om på et tidspunkt at udvide porteføljen til også at omfatte sproglig gennemgang af kundesiderne. Det kan jeg så stå for. Der står frygtelig meget sludder på kundesiderne. Det kunne bare være så fedt. Lige nu retter jeg bare det, jeg lige får øje på, for jeg kan ikke lade være, men det er ikke det, jeg må/skal bruge tiden på. Det er i øvrigt et klassisk aspergertræk at være skarp til fx korrektur og andre opgaver, der kræver fokus på detaljer.

Psykiatrifondens blad

Jeg er blevet kontaktet af Psykiatrifonden, der følger min blog. De vil gerne lave et interview med både  arbejdsgiver og mig om det at nå frem til en varig ansættelse i et fleksjob, om processen med kommunen, om hvorvidt arbejdsgiver var “klædt godt nok på”, hvilke faldgruber der er osv.

Jeg fik lov at vælge, om vi skulle lave det som et gruppeinterview eller som to enkeltstående interviews. Jeg valgte den sidstnævnte mulighed, da jeg synes, det giver det mest dækkende billede.

Arbejdsgiver og jeg er enige om, at vi gensidigt lavede nogle fejl i forbindelse med ansættelsen og starten:

  • Jeg så ikke, at 100 pct. hjemmearbejde var noget skidt,
  • arbejdsgiver og jeg så ikke, at det med at starte dagen efter samtalen (som foregik telefonisk) var noget skidt.

Det gav os et bump på vejen, men jeg er så stinkende heldig, at han gerne ville ansætte mig trods fire ugers fravær uden at have set fligen af et resultat forud for dette.

At lære hinanden at kende

En anden ting vi begge var blinde for er, at der er en enorm værdi i at lære hinanden at kende, og det gør man ikke pr. telefon, når man kun har mødtes to gange af en formiddags varighed. Derfor har jeg nu fået en fornem arbejdsstation (med to skærme…) i samme lokale som ham, og det fungerer fremragende. Jeg har altid tænkt, at jeg ikke kunne dele kontor, men det kan jeg godt, og det går meget bedre, end jeg troede. Jeg synes, det er hyggeligt.

Vi kan smide spørgsmål over bordet, kigge på hinandens skærme osv. Alting nemt og ligetil. Ind i mellem tager vi fem minutter, hvor vi snakker, men ellers arbejde vi med hver vores – jeg med mit copy and paste.

Selvfølgelig skal jeg videre fra copy and paste, men det kræver, at jeg har været til undervisningen hos Michael ovre i Aarhus. Før jeg er på den anden side af det, giver det ikke mening at slippe mig løs på egen hånd. Jeg glæder mig meget til turen til Aarhus.

4 replies
  1. Kenneth
    Kenneth says:

    Hej Hanne!
    Jeg har lige læst din spændende og glade artikel ovenfor – hjertelig til lykke med dit arbejde – og god vind med det!

    Du nævner lige kort Aspergers syndrom. Dette blev jeg diagnosticeret med for nu 17½ år siden. Min førtidspension kom et år efter.
    Det mindst sjove var, at jeg kun har en “stump” normal arbejdsevne tilbage – men det overraskede mig ikke, idet jeg havde svært ved de jobs, jeg fandt. Bortset fra et dejligt job som kirkesanger i Dyrup Kirke (Odense SV) ca. 12 km her fra Tornbjerg sogn (Odense SØ). Det skippede jeg så – selv om jeg holdt meget af det – da min pension gik i orden. Og pensionen betød, at Birgits (min kone) og jeg fik en betydeligt forbedret økonomi, da jeg fx aldrig havde kunnet klare et fuldtidsjob, men blot få småjobs hen over ugen. Min datter Sarah (nu 25 år) har diagnosen infantil autisme og bor på et dejligt bofællesskab med 7 andre unge autister.

    Dog har jeg et job, der ikke kræver min tilstedeværelse hver gang: hver man- og onsdag indtaster jeg kirkebøger på Stadsarkivet inde i Odense, og det har jeg nu haft i 6 år – rigtig glad for det. Og jeg slægtsforsker, både på pc og på Rigsarkivet Odense, hvor jeg har haft min gang i snart 36½ år.

    Så, igen: det glæder mig rigtig meget at høre om dit nye job, og at du er så glad for det.
    Bedste hilsener,
    Kenneth V. Jørgensen

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Hej Kenneth

      Tak skal du have!

      Jeg har skrevet et par andre artikler om Aspergers Syndrom/Autisme her på bloggen, hvis det interesserer dig, men der står næppe noget, du ikke allerede ved. Jeg er jo bare begynder på dette felt.

      Jeg tror også, jeg kunne få en førtidspension, men jeg vil ikke! Jeg vil arbejde, for det er det, der giver mit liv mening. Men jeg har så nok også mere resterhvervsevne end dig. Jeg tror, jeg har ca. 0,33 pct., og det er jo ret godt, og det er jeg lykkelig for.

      At din datter har infantil autisme påviser jo bare endnu engang, at ASF er arveligt. Hvor er det godt, hun bor på et dejligt bofællesskab.

      Det er godt, at du indtaster kirkebøger; det er så vigtigt, at der er folk som dig, der er dedikerede til den opgave, ford en er jo enorm. Man må sørme kunne nå langt på seks år. Jeg har også selv slægtsforsket i ti år, men da jeg blev syg, lagde jeg det på hylden. Jeg håber, lysten kommer igen på et tidspunkt.

      Du må have en fortsat god aften.

      De bedste hilsner
      Hanne

      Svar
  2. Birgit
    Birgit says:

    Det kunne se ud til, at det faktisk er ideelt for dig, at I kun er jer to på kontoret. Så er der ikke så meget andet at forholde sig til. Det kræver selvfølgelig, at man har nogenlunde samme arbejdsdisciplin, og så selvfølgelig at man kommer godt ud af det med hinanden. Umiddelbart tror jeg, at du har været heldig, at komme til så lille et firma, frem for et større sted, for vi må jo se i øjnene, at storrumskontorer er det ‘nye sort’ i disse år, og dét er nok ikke lige dig. Og jeg må indrømme, at det heller ikke helt er mig, selvom det da ind i mellem er rasende hyggeligt, at sidde flere sammen. Det er bare noget skidt, hvis man let bliver distraheret, og skal koncentrere sig om et eller andet.

    Dejlig læsning!

    Knus – glæder mig til at se dig lige om lidt 😀

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Birgit

      Det er helt sikkert ideelt for mig, at vi kun er to i vores lokale. En Aspergerdiagnose hænger slet ikke sammen med fx storrum. Man er meget følsom overfor støj, lyde, lys osv. Det er stressmomenter, man ikke kan klare, hvis man også skal levere nogle resultater. Jeg har helt sikkert “skudt papegøjen”, for vi har samme arbejdsdisciplin og kommer fremragende ud af det med hinanden.

      Jeg er meget imponeret af mennesker som dig, der klarer storrum. Jeg ville holde fem minutter 🙂

      Tak!

      Knus – og tak i lige måde.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *