,

86 år i dag

86 år i dag

Jytte B. Stegemüller (1935 – 2006)

(Billedet herover: Jørgen Stegemüller og Jytte B. Stegemüller, født Kristensen, vielse hos sognefoged Lars Nielsen, Brande den 22. oktober 1955.)

Ovenstående navn er min (adoptiv-)”mor”, billedet er mine forældres vielse den 22. oktober 1955, og klikker du på linket, får du en grafisk fremstilling af hendes aner. Hun kunne i dag, den 7. maj 2021, være blevet 86 år. Hun døde 71 år gammel af lungecancer i december 2006 på Holbæk Centralsygehus.

Jeg mødte frem på sygehuset efter hendes død, og gav hende en lillebitte (dum?) gave med i døden i form af min (adoptiv-)fars konfirmations-salmebog, som jeg end ikke turde lægge på hendes bryst, selvom det var min hensigt. Jeg var bange for, at hun ville rejse sig fra de døde. En medarbejder måtte lægge den på brystet af hende på mine vegne. Det var han sød at gøre.

Sorg og savn?

Nej egl. ikke rigtig. Det lyder muligvis sært. Lad mig prøve at forklare:
  • Hun var vidende om det seksuelle misbrug, hendes mand fra 1974 til 1980 begik mod mig, men hun greb ikke ind. Hun lod det ske, fordi hun ikke vidste, hvad hun skulle stille op med to børn. (Jeg har en halvbror, der er 13 år yngre end jeg, men jeg kender ham reelt ikke.)
  • I 2003 bekræftede hun, at hun havde kendt til misbruget. Det er altså ikke noget, jeg digter!
  • Vi havde ingen kontakt fra 1981 til 2003. Det er 22 år.
  • I 2003 så jeg i telefonbogen, at hun og den tidligere ægtefælle (overgrebsmanden – psykologen kalder ham “psykopaten”) havde hver deres adresse; derfor kontaktede jeg hende! Jeg antog, de var skilt eller i det mindste separeret. Det viste sig at være rigtigt. Vi prøvede at få det til at fungere, men godt blev det aldrig. Jeg har intet imod tilgivelse; jeg definerer mig selv som kristen, og der hører tilgivelsen til, alle kan tage fejl og blive klogere, jeg har brugt mindst hundredetusinde på terapi og bearbejdningsprocesser, men det blev ikke rigtig godt.
  • Hun kunne ikke slippe ham, skulle konstant referere til ham og jeg kunne ikke holde ud at høre om ham. Det var jeg ikke klar til. Terapi eller ej. Hundredetusinde kroner eller ej.
Min første – og eneste – skåltale?

Jeg har lagt min første (og eneste?) tale i noterne om hende, så du kan selv læse med, nemlig en tale til hendes 70-års dag, hvor jeg gjorde mig umage for ikke at begå den fejl, mange taleskrivere begår: nemlig at tale om sig selv! Det ville jeg ikke – heller ikke selvom jeg ikke kendte til kunsten.

Det var svært at komme omkring et tomrum på 22 år; jeg kunne jo ikke lade som om, det ikke var der? Jeg drejede skuden og sprang over (måske gærdet hvor det var lavest?) ved at fokusere på den fantastiske ti-års-dag hun må have haft ved befrielsen i 1945 og så hendes nye liv ved tilbageflytningen fra Bornholm til Ods Herred, Nykøbing By, efter skilsmissen fra psykopaten.

Min gave var en flot indbunden slægtsbog, super professionel – dyr og med guldtryk- men man skal måske nok være en “slægtsnørd” for at kunne anerkende værdien i en sådan. Jeg tror aldrig, hun helt forstod gavens betydning – men det kan jo have noget med mig at gøre.

Nu er det så lidt over 14 år siden, hun er død. Det gør egl. ikke noget, og det lyder måske helt forkert. Men vær i givet fald rar at læse ovenstående igen – gerne langsomt – så kan det være, du forstår bedre!

 

 

, ,

TNG: Slægtsdatabasen auf Deutsch?

Hvem er skrap til tysk?

TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding“. Programmet udvikles på 21. år af Darrin Lythgoes  fra Utah, der af en eller anden årsag er slægtsforskningens højborg i USA. Måske er det der, mormonerne hører hjemme? De går meget op i slægtsforskning.

Jeg søger en person i mit netværk, der er skrap til tysk og som vil tjekke den dugfriske tyske del af min TNG-side: https://tng.stegemueller.dk. Man vælger sprog i toppen. Lige nu findes siden på engelsk, tysk og dansk. Det er bare alt for mange år siden, jeg har talt tysk jævnligt og 38(!) år siden, jeg blev nysproglig student fra Statens Kursus til Studentereksamen.

Der er et enkelt sted, hvor programmet mangler mulighed for at at oprette en tysk overskrift. Der mangler simpelthen et felt. Jeg har skrevet til udvikleren, så det kan nok blive rettet.

Grunden til, at jeg har oversat siden til tysk, er, at det kunne være så utrolig spændende at få kontakt med nulevende tyskere med mit efternavn, og selvfølgelig gerne nogle, der kender lidt til slægtshistorien. Her er Google et fremragende hjælperedskab. Tænk hvis de kan finde frem til mig vha. den nye oversættelse? Det kunne være sjovt.

Undervejs har jeg haft kontakt til nogle tyskere, men jeg har desværre ikke længere kontaktinformationerne.

, ,

Dansk FAQ til TNG

Dansk FAQ til TNG

Jeg er den første dansker…

TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Med programmet kan man forholdsvis nemt lægge sine slægtsdata på en hjemmeside. Man tager de data, man har i sit slægtsforskningsprogram, eksporterer til en såkaldt GEDCOM-fil, der er en fælles genealogisk standard, og henter den ind i TNG. På den måde får man “befolket” programmet.

TNG er baseret på en database, som styrer 95 pct. af det, man viser på hjemmesiden. Der er altså ikke noget med at taste data ind igen. Det er også umanerlig kedeligt og medfører desuden risiko for fejl.

Forleden så jeg en fin amerikansk FAQ, udarbejdet af Robin Richmond, Ohio. Så vidt jeg ved, har vi ikke noget tilsvarende på dansk, så nu har jeg selv lavet en. Du finder min førsteudgave her. Det har været et interessant lille projekt, for jeg har opdaget et par nye muligheder, selvom jeg har brugt programmet i årevis.

Jeg tror, Robin har skrevet en del af sine visninger i TNG selv, for jeg kan ikke altid finde nogle, der ligner. Så han har på en måde mere at skrive om.

Til gengæld er min skrivestil vist lidt mindre “datadreven” og lidt mere personlig; det kan muligvis gøre det en anelse mere spændende at læse. Herudover har han af naturlige årsager ikke noget om EU’s GDPR eller om cookies, som TNG delvist kan håndtere.

Der mangler lidt:

  1. Der skal selvfølgelig ikke være fem cm. blank skærm øverst. De er opstået, fordi jeg har fjernet den sædvanlige header fra hjemmesiden, da de blå briller og de blå menupunkter på den ene side og så den grønne farve på den anden side slet ikke gik sammen. Det var noget rod med farverne og der blev for mange elementer at holde rede på. Det er lykkedes mig at få det skjult, men ikke at slippe for det hvide stykke. Min metode er sikkert forkert. (Note 2. maj 2021: Metoden var rigtig, der manglede bare lidt.)
  2. Der er nogle besøgte links i TNG, der har en forkert farve: de bliver stort set usynlige, og man skal vide, hvor de plejer at være for at finde dem. Gad nok vide hvorfor det ikke er alle besøgte links, det går ud over? Jeg er uskyldig, da jeg bare har brugt filerne fra Marsha Bryant, Raleigh, North Carolina. Hende skal jeg have skrevet til endnu engang; men hun er så sød og hjælpsom, at det er uproblematisk. (Senere: Hun har allerede rette det):
  3. Nogle af billederne (og nogle af linkene) viser engelsk tekst på den danske version af siden. Sådan skal det selvfølgelig heller ikke være. Det skyldes, at Brett, New South Wales, Australien, arbejder hårdt og inderligt med at installere de tilføjelsesprogrammer (MODs), der plejer at få siden til at gå ned for mig. Han installerer dem selvfølgelig på engelsk, og så tilpasser jeg dem til danske forhold, når vi er sikre på, at det virker, som det skal. Tilpasningen består for det meste af tryk på ca. fem taster. Kun i et par enkelte tilfælde, skal man finde nogle filer frem og rette et ord eller to i dem. Når det er på plads, danner jeg billederne på ny. Det skal se ordentligt ud. Note 6. maj 2021: Billederne er dannet på ny.

Mangler du noget?

Uanset om du er en garvet bruger af TNG – eller om du overvejer, om det kunne være noget for dig – kunne jeg tænke mig at vide, om du savner noget. FAQ’en er lavet med Enfold, der har en simpel funktion netop til at danne en FAQ, så det er nemt at føje flere spørgsmål til og at rette i de eksisterende.

Hvis du mangler noget, så send en kommentar til denne post; vær gerne helt konkret, når du formulerer dine ønsker.

MyHeritage

MyHeritage

MyHeritage – en pengemaskine

Jeg har mange holdninger til MyHeritage, der er et verdensomspændende online-slægtstræ, der har eksisteret i omkring 20 år og har 13 mia. (ja du læste rigtigt) personer i databasen. De har et samarbejde med Statens Arkiver her i landet, og tilsvarende institutioner i andre lande, så man fx kan se mange folketællinger hos dem. Dem kan man nu bare gå på Arkivalier Online og se ganske gratis. I Danmark er alle basale data i form af kirkebøger og folketællinger scannet ind, så man nu kan sidde hjemme og lede efter basisoplysningerne. Det rigtig spændende, skal man stadig på arkivet for at finde.

Alligevel har jeg sluttet mig til MyHeritage for et år, selvom jeg synes, det er for dyrt. Jeg uploadede bare for sjov min fil med afdøde, og kiggede mig lidt omkring efter andre med mit efternavn. Der var ca. 6 – 700 – temmelig meget skrevet (forkert) af efter mig, masser af rod og sjusk og forkert bogstavering. Og så kunne jeg se rigtig mange af mine billeder brugt i andres slægtstræer. Jeg vænner mig aldrig til, at sådan er det, når man har noget på nettet. Folk stjæler med arme og ben, og muligvis især de slægtsforskere, der jagter det størst mulige slægtstræ. De kunne da i det mindste angive mig som kilde eller spørge først.

Der var dog også et nogle få personer i Belgien, det kunne være interessant at kontakte. De hed i hvert  fald “Stegemüller”, og det var for en gangs skyld stavet rigtigt.

En opringning fra MyHeritage

Der gik højst 25 minutter, fra jeg havde oprettet en konto og uploadet min fil, til jeg havde en sælger i røret. De havde endnu ikke fået mine kort-oplysninger. Jeg har sjældent været ude for noget lignende.

Alle mine fordomme blev bekræftet. Han ville gerne sælge mig et komplet abonnement for fem år for bare lidt over 8.200 kr. Han må da være vanvittig. Efter lang tids parlamenteren frem og tilbage, hvor han sendte mig flere tilbud, som jeg bare skulle acceptere i PayPal, endte jeg med et komplet abonnement i et enkelt år med et afslag på 35 pct. i prisen. Mere ser jeg ingen grund til at betale, når jeg har min egen private side med slægtsforskning, som jeg selv har kontrol over og inden jeg ved, hvad det går ud på.

Som salgsargument brugte han, at de havde backup. Hrm… det har jeg også selv i rigelige mængder. Det var af en eller anden grund svært at forklare ham.

Han var en rigtig sælger, der komplimenterede mig for mit engelsk, der nu nok meget gennemsnitligt, sagde at det var sjældent, de fik så stor en fil osv. Det var om at holde godt fast i bordkanten for ikke at bide på krogen. Pludselig forstår jeg, at det firma er så stort i den verden, når de har sælgere til at sidde og holde øje med, hvornår der kommer en ny bruger/fil og herefter kontakte vedkommende telefonisk.

MyHeritage

Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER / Emilie Margrethe NIELSEN. Fået fra Helle Jensen, Rigmor Stegemüllers barnebarn.

DNA-test

En ting, der altid har undret mig ved de store internationale træer og firmaer er, at de går meget op i DNA-tests for via den vej at sætte folk fra hele verden sammen. Det har jeg aldrig set nogen grund til, men han ville meget gerne sælge mig en DNA-test for kun 439 kr. Den kan jeg ikke se, hvad jeg skal med. Min interesse er fortællingerne om menneskerne ikke at få så stor en database som muligt. Og der er ikke meget fortælling knyttet til et DNA-spor. Det kunne dog måske have den fordel, at det var korrekt?

Jeg har ikke forstand på det, men ved, man tager noget spyt fra mundhulen og analyserer det. Så må det vel være valide data, der dukker op, når de bliver sammenlignet med andre? Det kunne selvfølgelig være sjovt nok at finde nogle nulevende i Indien eller lignende steder, men nej jeg er for traditionsbunden en slægtsforsker til det.

Farvelægning af gamle billeder?

Det, der overhovedet fik mig til at kigge ind på MyHeritage’ side, var deres forholdsvist nye tilbud om farvelægning af gamle billeder. På hjemmesiden har de en række eksempler på “forbedringerne”. Tænk jeg synes, det er synd. Jeg har for megen pietetsfølelse og veneration for de gamle billeder. Skulle oldefar og oldemor her til højre pludselig være i farver?

Jeg er imidlertid stødt på flere, der gør det i at “restaurere” billederne, og der er nogle, der gå vældigt op i det. Også det er jeg alt for traditionsbunden til.