/1 Kommentar/i /af

Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Hvis du har orden i data, laver jeg en TNG-side for dig

Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Efterhånden har jeg mange års erfaring med at opsætte TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding), som denne side er lavet i. Jeg tilbyder at lave en side for dig, hvis du ikke selv tør give dig i kast med det, men alligevel gerne vil præsentere dine data på nettet.

Min bistand koster ikke noget, men du skal selvfølgelig selv betale for selve TNG, evt. for en flot skabelon hos Marsha fra Genealogy Web Templates, for webhotellet og afgiften til dk-hostmaster. En sådan skabelon koster pr. marts 2022 $59, hvilket svarer til ca. 400 danske kr.

Det er en helt afgørende forudsætning, at du på forhånd har orden i data og billeder, for ellers er arbejdet for stort, og jeg gider ikke gøre orden i dine ting for nu at sige det lige ud. Du kan evt. kontakte mig her på forhånd.

Herudover skal du selvfølgelig selv kende dit eget slægtsforskningsprogram. TNG kan ikke vise data korrekt, hvis de ikke er systematisk og stringent indrapporterede i slægtsforskningsprogrammet. Så det kan være, du må i gang med en “hovedrengøring” som trin et, inden du kan drømme om en hjemmeside.

Hvis du vil læse om TNG på dansk, er der mulighed her i den FAQ, jeg på et tidspunkt begyndte på men aldrig blev færdig med. Det kommer nok. Opdatering den 4. marts 2022: FAQ’en nu færdig.

Jeg blev kontaktet af en potentiel “kunde”, der var glad for tilbuddet og som modydelse tilbød mig en GEDCOM-fil (GEDCOM er en tværgående standard for data i slægtsforskningsprogrammer). Jeg takkede pænt nej, selvom det var et fint og venligt ment tilbud, da 1) vi nok ikke er beslægtede og 2) kun en del af informationerne var dokumenterede. Hvad skulle jeg dog med 50.000 personer?

Jeg har indtil videre rigeligt at gøre med at rydde op i, og dokumentere, de 4.500 personer, jeg selv har. Slægtsforskning uden dokumentation er skrøner. Nutildags er det blevet muligt at lave grundlæggende, seriøs slægtsforskning hjemme ved computeren døgnet rundt. For 18 år siden havde vi lørdag fra 9:00 til 16:00. Så det er bare at gå i gang.

Mine egne mål for slægtsforskningen i 2022

Jeg arbejder fortsat på at rydde op i de data, jeg kritikløst tastede ind fra en slægtsbog for 16 – 18 år siden. Det er en skøn opgave, som medfører, at tusindvis af detaljer korrigeres og tilføjes. Jeg elsker data! Uægte børn og skilsmisser dukker op og smedemestre ændres til smedesvende for nu bare at nævne nogle eksempler. Jeg startede med en 16 siders rapport fra Legacy indeholdende informationer om 372 personer. Jeg er nået til nr. 321, så det går den rigtige vej. Når jeg er færdig med den opgave, er der flere slægtsbøger at verificere. Herligt!

Det tager sin tid, idet opmærksomheden henledes på personer, der ligger ud over de 372. Således er mange dødsfald for forældre til “hovedpersonen” kommet på plads via det helt fantastiske “Register over døde i Danmark”. Jeg har indarbejdet en rutine med altid at slå op i registeret. Der er kun gevinst i 10 pct. af tilfældene, men de 10 pct. har jo også værdi, og jeg finder folk, jeg aldrig nogensinde ville have kunnet afslutte på anden vis, fordi den geografisk mobilitet i samfundet er vokset. Hvordan skulle man vide, hvor folk fandt på at flytte hen?

I aftes fandt jeg eksempelvis forældre til Karl Kristian Pedersen, der er født i Brande i 1927. Jeg havde kun navne på forældrene – intet andet. Moderen var fra Mors i Thisted Amt, faderen fra Blåhøj i Vejle Amt, og de to døde i hhv. Ringe og Hillerslev (begge sogne lå i Svendborg Amt) med 12 dages mellemrum midt i tresserne. Dem havde jeg aldrig nogensinde fundet frem til uden “Register over døde i Danmark”, der er Guds (og Rigsarkivets) gave til os slægtsforskere. Hvem er ikke i bekneb for dødsdatoer?

Målet er ikke at samle en masse personer sammen. Målet er at “afslutte” dem, jeg allerede har, så godt jeg nu kan gøre det: Personer fundet frem via folketællinger skal afsluttes med dødsdatoer, men ikke nødvendigvis tilføjes ægtefæller med mindre “aneinteressen” er stor.

Ikke-fund er også fund

Hvis du klikker på den nævnte Karl Kristian Pedersen, vil du under hans forældre se et eksempel på de ikke-fund, jeg er begyndt at registrere helt systematisk. Først og fremmest af hensyn til mig selv, så jeg ikke leder efter det samme en gang til men også af hensyn til de, der måske finder min TNG-side.

Mit håb er naturligvis, at hvis andre finder det, jeg ikke fandt, at de så giver mig besked. Jeg tror væsentligt mere på denne måde at dele genealogiske data end via en pengemaskine som fx MyHeritage med “16,3 milliarder historiske optegnelser”, der vel at mærke ikke er dokumenterede. Det tager selvfølgelig længere tid, men hvorfor skal det nu gå så stærkt? Det fulde abonnement hos dem koster 3.000 kr. om året – og vil man også have DNA med, koster det ekstra. Man kan drive en TNG-side for rundt regnet en femtedel.

DNA i slægtsforskningen?

Der opstår mere og mere om DNA i slægtsforskningen. Fx:

Danske Slægtsforskere afholder weekend-kursus 12-13. marts 2022 i Bjerringbro med korte oplæg med hovedvægt på personlig hjælp til lige netop dig med udgangspunkt i dine DNA-resultater.

Jeg er også af og til blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig at forsøge med en DNA-test (det sker, når folk er færdige med “hvor langt er du så kommet tilbage?”). Det er ikke noget for mig af følgende årsager:

  1. Jeg er adopteret, så jeg ville (måske) få nogle informationer om min biologiske slægt – men den interesserer mig faktisk ikke.
  2. Det er alt for dyrt og jeg foretrækker de skrevne primærkilder.
  3. Man får selvfølgelig kun match, hvis andre i den biologiske slægt tilfældigvis også har fået lavet en DNA-test.
  4. Man skal være interesseret i kontakt til nulevende personer i den biologiske slægt. Det er jeg ikke.
  5. Et eller andet sted har jeg læst, at man evt. vil kunne få oplyst, at man stammer fra Amerika. Hvad skulle jeg med det?
  6. Jeg er nok for traditionel en slægtsforsker.

Bladet “Slægtsforskeren” havde i 2017 en rigtig god artikel af overlæge Jacob H. Gren og seniorkonsulent hos ATP Anders Morup-Petersen, der forklarer alt det basale om “DNA i slægtsforskning – hvad kan det bruges til, og hvordan gør man?”

/1 Kommentar/i , /af ,

Jeg elsker behovet for logisk sans

Jeg elsker behovet for logisk sans

Jeg skulle finde mormor i Kalundborg 1930

Jeg elsker behovet for logisk sans

Det blev lidt trivielt at gennemgå slægtsbogen for Schiøtt-familien, for den handler mest om efterkommere, der skulle jo være nogen til at betale, og deres data er for nye til at kunne verificeres, så jeg har lagt opgaven lidt til side, og jeg mangler da også kun 72 ud af 372 personer. Så der er sket en hel del allerede.

Hvor var mormor i 1930?

Der blev holdt folketælling den 5. november 1930, og på baggrund af bidragssagen mellem mormor og den udlagte barnefader Hans Petersen Jørgensen Juhl i april 1931, har jeg grund til at tro, at hun blev “optalt” i Kalundborg. Jeg vil gerne se, om hun står som husbestyrerinde (som ved vielsen i 1933) eller om hun tjener på “Jernbanehotellet”. Ved Onkel Hans’ dåb i april 1931 står der i Kalundborg kirkebog:

Holbæk amt, Ars, Kalundborg – Vor Frue, 1925-1939, KM, Fødte – opslag: 115 af 272 opslag

Nr. 0x. 1931 11te April. Starup By, Starup Sogn, Vejle Amt. Hans Juhl Christensen. Søn af ugift Mary Christensen født 8 Februar 1910. Døbt 1931 26de April af Sognepræst Bårris i Starup Kirke. I.h.t. Skr. af 29 Juli 1931 fra Kalundborg Forsørgelsesværn har Barnet Fødehjemstedsret her, da Moderen paa Timånedersdagen før Nedkomsten havde et havde et til Forsørgelsesrets Erhvervelse egnet Ophold her i Kommunen.

Jeg har allerede gennemgået Øster Starup, hvor hun nedkom med Hans, og Blaahøj, hvor hun gifter sig med morfar i 1933. Der er hun ikke. Så må hun vel være i Kalundborg. Det er det med den logiske sans og udelukkelsesmetoden. Kalundborg Købstad er bare ganske enorm, så jeg må tage det i småbidder. Indtil videre er hun i hvert fald ikke i hverken Adelgade (bare første bogstav i alfabetet) eller Skibbrogade lige nr. (hvor Jernbanehotellet lå i nr. 2).

Kapelmester eller omrejsende musikant?

Det er sjovt at tænke på, at mormor altid kaldte den udlagte barnefader for kapelmester – det gjorde hele familien, for vi vidste ikke bedre. Jeg har kigget på nogle af mine tidligste fund, der for længst var glemt. Her er noget, jeg vil forfølge, hvis jeg ellers kan finde ud af det, for det er sådan noget, der gør slægten levende. Det følgende vedrører “kapelmesteren”:

“Holbæk Amt, Journalsager, 1931, 14-61 (alimentationssag (på nutidigt dansk: sag om børnebidrag)):

Opholdssteder siden det fyldte 18. år:
Haderslev til Marts Maaned 1928
Fra Marts 1928 til Februar 1929 Nyborg Straffeanstalt (Tuberkulosesanatoriet)
Haderslev til Marts 1929
Fra Marts Maaned 1929 ernæret sig som Musiker og kun opholdt sig kortere tid, de forskellige Steder
Fra 1′ Februar 1931 til Dato i Holbæk.

Dateret 19/3 1931 Holbæk Politistation.
Sign.: H. Juhl

Ved Sønderjyllands Genforening med Danmark opholdt han sig i Haderslev og blev dansk Statsborger. Forældrene er født i Tyskland, Faderen den 21/4 og Moderen 26/7, hvilket Aar huskes ikke.

Hans Petersen Jørgensen Juhl var ikke i Militærtjeneste. Kasseret.
Han blev i 1929 i Haderslev straffet med 18 Maaneders Forbedringshus for Bedrageri.”

På baggrund af dette, tror jeg mest på den omrejsende musikant!

Hvis han kommer til afsoning umiddelbart efter forbedringshusstraffen i 1929, passer det ret godt med, at han bliver sluppet løs og kort efter gør mormor gravid ca. i juli 1930. Det må være muligt at finde noget om både forbedringshusstraffen og tiden i Nyborg Straffeanstalt.

Mormor forelsker sig altså i en 7½ år ældre kriminel, omrejsende musikant.

Det kunne være sjovt at finde ud af, hvordan det gik ham senere i livet fx om der er efterkommere, men det er ikke sådan lige til, når data er så nye, og en omrejsende musikant kan jo være hvor som helst i landet. Forældrene er heller ikke så enkle, når oplysninger skal findes fra før genforeningen i 1920. Musikanten selv er fra 1902.

Onkel Hans’ svigermor Jenny havde 11(!) søskende.

Onkel Hans gifter sig med tante Inge. Slægtsskabet tante Inge og mig er vist grafisk her. Jeg er ikke klar over, om jeg nogensinde har truffet hendes forældre Jenny og Martin. Det er lidt mærkeligt hvis ikke, for de døde med 14 dages mellemrum i april 1978, hvor jeg var 15 år, så jeg kunne let have truffet dem. Men jeg har i hvert fald hørt dem omtalt mange gange.

Jenny var nr. 10 ud af en søskendeflok på 12. Det er helt vildt, og jeg er vist aldrig stødt på det tidligere i det, man vel kan tillade sig at kalde for nyere tid. Første barn er fra 1884 og det sidste er fra 1907 – altså et tidsspand med fødsler på 23 år. Familien bor på Ellinge Lyng/Ellinge Kongepart i Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt gennem hele perioden. Man skal bare vende et par blade i kirkebogen, så har man en ny “rigtig” Jensen.

Det er her den logiske sans kommer ind igen. Hvis børnene ikke er i folketællingerne, er de muligvis døde, og ganske rigtigt. De er døde. Det er hurtigt at gennemgå selv et stort sogn og selv et navn som Jensen, for de skal have de rigtige forældre, det rigtige fødested og være under 10 år. Desværre står der ikke noget om dødsårsagen, men det er helt vildt. Jeg har ingen grund til at tro, at familien skulle være speciel fattig, for faderen Jens Peter Jensen er hhv. husmand, parcellist og murer på Lyngen eller Kongeparten gennem hele perioden. En parcellist drev et jordstykke, der var større end et husmandslod men mindre end et gårdbrug.

I slutningen af maj 1888 må forældrene på Højby kirkegård for at begrave døde børn med tre dages mellemrum. Hvad mon det gør ved mennesker? Det står ikke i arkivalierne. Man må tænke selv. Det eneste, jeg kan forestille mig, er, at det gør umådeligt ondt. Selvom børn havde en helt anden stilling i 1888, der var masser at tage af, var de vel alligevel elskede?

De store børneflokke går nærmest i arv

Jeg har ikke nået at kigge ret meget på Jennys mange (formentlig syv overlevende) søskende bortset fra Hans Oluf Jensen (1889 – 1976). Det tager sin tid, når kilderne skal med. Han bliver far 10 gange i perioden 1911 – 1929! Også hans hustru Karen Kristine Madsen må have haft et noget slidt underliv for nu at sige det mildt.

Jeg er begyndt at vise navne – men ikke andet – på potentielt nulevende. Datatilsynet har udtalt, at det må man gerne trods GDPR mv. Det kunne være så sjovt at komme i kontakt med nogen efterkommere. Også dem er der nok at tage af.

/1 Kommentar/i , /af ,

Hvad var der med Husbestyrerinderne

Hvad var der med Husbestyrerinderne

Det er så sjovt at gennemgå slægtsbogen

Hvad var der med Husbestyrerinderne

Sikkert kun andre genealoger (finere ord for slægtsforskere) vil forstå, hvordan man kan elske store sammenhængende datamængder. Slægtshistorie er ikke bare en samling datoer. Det er også de nulevendes erindring om fortiden, der skal skrives for at kunne blive overleveret til vores efterkommere. Derfor er det fx altid dejligt at få fat i gamle billeder, for de gør mennesker til det, de var engang og ikke bare tørre facts i en database. Datoerne er en forudsætning for den sande historie – de danner det nødvendig rammeværk. Det er op til os at fylde rammen ud.

Men tilbage til husbestyrerinderne. Hvad lavede de egentlig? Hvad bestod opgaverne af? Det kan man finde meget validt materiale om på nettet. En god side er Danmarks Radios side her, hvor de blandt andet fortæller, at “Barn ingen hindring” i et jobopslag i fortiden var en “kode” for, at der nærmere var tale om en kontaktannonce. Formuleringen gjorde, at mange enlige mødre søgte de stillinger. De kunne være enlige, fordi de aldrig havde været gift (altså havde “uægte børn”), var fraskilte eller enker efter afdøde ægtemænd.

Ca. 1950 fandtes omkring 150.000 husbestyrerinder! Det er mange, men deres historie er vist ikke fortalt, så den kan høres og ses.

I aftes sad jeg med Sofus Harald FRIIS og Alvilde KNUDSEN, f. ANDERSEN. De bliver viet af sognefogeden i Grindsted den 5. november 1926. Han er 16 år ældre end hende, og hun er fraskilt og husbestyrerinde hos ham, for de har samme adresse ved vielsen. Altså passer hun helt perfekt ind i husbestyrerindernes historiebog. Jeg er spændt på at se, om hun medbringer et barn i pladsen.

Og så kom jeg til at tænke på mormor

Jeg elskede min mormor overalt på jorden. Det er ingen hemmelighed.

Trods temmelig små kår var hun rig på kærlighed, overskud og påklædningsdukker – med tøj – klippet ud af mandagenes FamilieJournal. Hun var ude at tjene allerede som 14-årig, men hun bor dog hjemme ved folketællingen 1925, hvor hun er 15 år. Da hun som 23-årig bliver gift med min 11 år ældre morfar i Blaahøj Kirke i november 1933, har hun allerede to “uægte” børn med to forskellige mænd. Og hun er husbestyrerinde! Desværre ved jeg ikke hos hvem, hvor længe forholdet har varet, eller om hun svarede på en annonce. Gad vide om man kan finde ud af det? Det må vel kræve studier af gamle aviser?

Det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at pigen fra 1928 er sat i pleje (ikke bortadopteret for hun vedbliver at hedde Christensen), men også, at hun har drengen fra 1931 med sig i pladsen. Og en anden sikker ting, jeg selv husker er, at hun efter skilsmissen fra morfar altid kaldte ham for “den gamle”. Det var ikke ret pænt.

Præsten skriver ved vielsen mellem de to:

Ungkarl Arbejdsmand Carl Frederik Kristensen. Født i Skærlund, Brande Sogn, Vejle Amt, den 13. September 1899. Søn af Husmand Bertel Kristensen og Hustru Emilie Rasmine Elisabeth Schiøtt af Skærlund og Ungpige, Husbestyrerinde af Blaahøj Mary Christensen, født i Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Holbæk Amt, d. 8. februar 1910. Datter af Maler Niels August Christensen og Hustru Anna Caroline Marie Carlsen af Højby Sogn. Forloverne: Arbejdsmand Andreas Marinus Lindsted og Arbejdsmand Anders Kristen Jensen. Viet af sognepræsten i Blaahøj Kirke. Anmærkninger: Den borgerlige Myndigheds Attest udstedt af Sognefoged Niels Møller, Omvraa 20. oktober 1933.

Hvad var der med Marinus?

Der er noget med navnet “Marinus”, der optræder blandt forloverne. Jeg kan svagt huske, hun talte om en Marinus. Gad vide om hun (også) havde et forhold til ham? Var det ham, hun var husbestyrerinde hos? En søgning i folketællingen 1930 kunne måske give svaret. Den er endnu ikke tastet for Blaahøj, så jeg har selv bladret. Den er ikke ret omfattende og er ret let at læse, så det tror jeg, jeg vil melde mig til at gøre. Hvis vi ikke hjælpes ad, kommer der jo aldrig mere søgbart i Dansk Demografisk Database.

Folketællinger er fortidens CPR. Fra 1845 rummer de også fødested, og jo længere, vi kommer op i tid, jo mere kan man stole på, hvad de udsendte tællingskommissærer noterede i skemaerne, når de gik fra hus til hus og noterede, hvem der befandt sig på matriklen, deres stilling i hustanden, fødselsdato osv. Folketællingerne er et rigtig godt input og det er utrolig værdifuldt, at så mange mennesker har brugt tid på at taste millioner af skemaer.

Jeg ved simpelthen ikke, hvor mormor befinder sig den 5. november 1930. Jeg kan ikke finde hende i Blaahøj. Til gengæld fandt jeg til min store overraskelse morfar som “Tjenestekarl” i Hallundbæk med den interessante tilføjelse, at han året før var i Kastrup, hvilket bekræftes af hans egen fortælling om sit liv. Han tog til København for at arbejde – og hans sjak turede byen rundt i nattelivet.

Og jeg får absolut ingen resultater, når jeg prøver de mere avancerede søgemetoder blandt de indtastede data i 1930. Drengen, Hans Juhl CHRISTENSEN, fra 1931 er født i Øster Starup Sogn, som ligger i Brusk Herred, Vejle Amt. Selv hedder hun Mary CHRISTENSEN og er født i Højby, som det også fremgår af kirkebogsudskriften ved vielsen. Min mor blev født i Blaahøj i 1935.

Tankerne ledes hen på “Fødselsanstalten i Jylland” – Fij

Længe før aborten blev fri (sidstnævnte er jeg selv vældig tilfreds med at den ikke var i 1963), oprettedes i Aarhus i 1910 FiJ, der førte egne kirkebøger. FiJ står for “Fødselsanstalten i Jylland”, der var pendanten til, at man kunne føde på Fødselsstiftelsen i København, evt. som “Hemmeligt fødende”, hvis man nægtede eller bare ikke kunne oplyse faderens navn.

Museum KØN har en rigtig spændende og oplysende artikel om anstalten her. Både gifte og ugifte kunne føde på FiJ. De ugifte kunne her skjule skammen over det uægte barn, men de fik en markant dårligere behandling end de gifte kvinder: eksempelvis fik de dårligere kost. Man tror næppe sine egne øjne, når man læser om det. Men sådan var virkeligheden.

Forleden fandt jeg tilfældigt et menneske, der var født på Fødselsanstalten i Jylland. Moderen var fra Blaahøj. Jeg medtager altid inskriptionerne sammen med kildeangivelserne, så du kan se blandt kilderne (nr. 2), at moderen var surprise: Husbestyrerinde, da hun fire år senere gifter sig.

På en eller anden måde hænger historierne sammen. I hvert fald i mit hoved 🙂

/i , /af ,

Korrespondance med professor Lone Simonsen

Korrespondance med professor Lone Simonsen på RUC

Morfars beskrivelse af den seneste pandemi

Korrespondance med professor Lone Simonsen på RUC

Min morfar skriver i 1976/77 om sin mors sygdom og død af den seneste pandemi:

Min Mor led af astma, som hun døjede meget med, men to år efter Fars død fik hun influenza, hendes astma overgik til tuberkulose. Hun havde besøgt moster Elisabeth, som var blevet gift med Mads Eske, og var så blevet forkølet. Kun et par år efter fik hun spansk syge, der dengang florerede, hun var syg i næsten fire år og døde i 1923.

Når hun var syg i fire år og døde i 1923, må hun være blevet smittet omkring 1919. Den spanske syge kom til Danmark i sommeren 1918. Epidemien var verdensomspændende og særdeles dødbringende.

Korrespondance med professor Lone Simonsen på RUC

Tyvstjålet fra DRs side. Det må man nok ikke…

I 1918 var der ingen penicillin. Ingen antibiotika. Blev man ramt af en bakteriel lungebetændelse, var det så godt som en dødsdom.

Der er en virkelig interessant artikel på DRs hjemmeside her. Følgende fremgår blandt andet: “Med andre ord døde der fire gange så mange mennesker som følge af Den spanske syge som under hele 1. verdenskrig, der i de samme måneder i 1918 fik sin afslutning.” Det er vildt.

Og man kan også læse sig til dette i artiklen: “Når vi står overfor sådanne nye virusepidemier, så er historiebøgerne et af vores vigtige redskaber, for historien kan fortælle os, hvad der tidligere har virket i at forsinke og bremse smittespredningen, fortæller Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet og er ekspert i historiske epidemier og pandemier.”

Huskede morfar rigtigt 54 år efter sin mors død?

Jeg har altid undret mig over, om man kunne være syg med Den spanske syge i fire år? Jeg har læst en del om den seneste pandemi, og det med influenzaen passer godt, jf. avisudklippet til højre, men kan resten passe?

Morfar skriver afsnittet i 1976/77, hvor han er ca. 77 år og bestemt åndsfrisk. Han var 20 år, da hans mor blev syg i 1919, og altså gammel nok til at forstå, hvad der foregik. Faktisk har han allerede i flere år haft ansvaret for et hedelandbrug på 54 tdr. land i Skjærlund i Brande Sogn i forbindelse med faderens sygdom og død i 1917. Han er altså en ung voksen og faktisk en af dem, Den spanske syge lå på lur efter. Den ramte nemlig især unge mennesker.

Præsten skriver i kirkebogen: “1923. Aftægtskone i Skærlund By, Brande Sogn, Nørvang Herred, f. i Sct. Johannes Sogn, København (1/2-1862), Datter af Købmand Johannes Carl Christian Schiøtt og Hustru Christiane Cathrine f. Schiøtt . Enke efter Husmand Bertel Christensen, Skærlund, Brande Sogn.”

Præsten nævner altså ikke pandemien. Ville han ikke have gjort det, hvis det var rigtigt?

Man må afklare sine tvivl for at fortælle historien rigtigt

Når nu Lone Simonsen er ekspert i historiske pandemier, skrev jeg simpelthen til hende men forventede ikke svar på denne side jul om nogensinde. Hvilken interesse skulle hun have i en helt almindelig slægtsforskers oldemors sygdom for 100 år siden?

Der gik fem helt bogstaveligt minutter, så var der en mail retur. Jeg var meget overrasket.

Udforskning af om influenzaen reelt var Den spanske syge

Lone Simonsen spørger til, hvornår (år, måned og dato) oldemor fik influenzaen, for så vil hun undersøge, om det er sandsynligt, at det var Den spanske syge.

Desværre har jeg kun de informationer, morfar skrev for ca. 45 år siden. Men jeg synes, hans informationer hænger sammen. Hun er syg i fire år, dør i 1923. 1923 minus de fire giver 1919.

Hertil kommer “… to år efter fars død fik hun influenza…” Og faderen, Bertel KRISTENSEN, dør faktisk i august 1917 plus de to; så er vi tilbage ved 1919.

Nu sidder jeg og venter i spænding på, om Lone Simonsen kan få noget ud af mine spage oplysninger. Når hun spørger til datoen for, hvornår influenzaen brød ud, må hun jo have konkrete data om enkeltpersoner. Hvis hun ikke kan få noget ud af dem, er det selvfølgelig fuldt forståeligt. Og så skal hun bare have tak for at være så imødekommende – og overhovedet udvise interesse for min morfars mors død for ca. 100 år siden.

Korrespondance med professor Lone Simonsen på RUCNoget andet: kan jeg lave et studie over døde tyske Civilflygtninge?

Historien fra i går om de tre små flygtningedrenge, der ikke engang bliver to år, har givet mig (endnu) en vanvittig idé: jeg vil lave et studie over døde tyske civilflygtninge kort efter kapitulationen. Der findes allerede materiale at bygge på:

  • Kirsten Lylloff: Bogen “Barn eller fjende” fra 2006: Om de omkring 10.000 uledsagede tyske børn som kom til Danmark som flygtninge under 2. verdenskrig og den efterfølgende hårde behandling af dem i isolerede lejre.
  • “Navneregister Tyske krigsflygtninge 1945 – 1947”. En stor del af registeret er udarbejdet af Inger Buchardt, der er en meget dygtig slægtsforsker, som jeg vist “kender”, fra dengang vi startede Dansk KirkegårdsIndex tilbage i 2006. Det er Arne Feldborg, der har sørget for teknikken. Danske Slægtsforskere har overtaget siden efter Arnes alt for tidlige død.

Jeg ved ikke, hvad jeg skulle kunne tilføre disse mere end kompetente menneskers arbejde, men jeg kunne da starte med at læse bogen. Det kunne måske give nogle idéer til en art problemformulering/synopsis?

Det, der interesserer mig, er at sammenstille store mængder data og efterfølgende at sætte kød og blod på menneskerne bag disse data.

“Find din slægt og gør den levende” hedder en fremragende bog af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen (nu 2018 2. udgave, 6. oplag). Åh hvor det glæder mig, at de er nået til sjette oplag, for det er virkelig en fin bog.

Jeg ved ikke, hvor min er blevet af, så jeg køber den da bare igen!