,

Korrespondance med professor Lone Simonsen

Korrespondance med professor Lone Simonsen på RUC

Morfars beskrivelse af den seneste pandemi

Korrespondance med professor Lone Simonsen på RUC

Min morfar skriver i 1976/77 om sin mors sygdom og død af den seneste pandemi:

Min Mor led af astma, som hun døjede meget med, men to år efter Fars død fik hun influenza, hendes astma overgik til tuberkulose. Hun havde besøgt moster Elisabeth, som var blevet gift med Mads Eske, og var så blevet forkølet. Kun et par år efter fik hun spansk syge, der dengang florerede, hun var syg i næsten fire år og døde i 1923.

Når hun var syg i fire år og døde i 1923, må hun være blevet smittet omkring 1919. Den spanske syge kom til Danmark i sommeren 1918. Epidemien var verdensomspændende og særdeles dødbringende.

Korrespondance med professor Lone Simonsen på RUC

Tyvstjålet fra DRs side. Det må man nok ikke…

I 1918 var der ingen penicillin. Ingen antibiotika. Blev man ramt af en bakteriel lungebetændelse, var det så godt som en dødsdom.

Der er en virkelig interessant artikel på DRs hjemmeside her. Følgende fremgår blandt andet: “Med andre ord døde der fire gange så mange mennesker som følge af Den spanske syge som under hele 1. verdenskrig, der i de samme måneder i 1918 fik sin afslutning.” Det er vildt.

Og man kan også læse sig til dette i artiklen: “Når vi står overfor sådanne nye virusepidemier, så er historiebøgerne et af vores vigtige redskaber, for historien kan fortælle os, hvad der tidligere har virket i at forsinke og bremse smittespredningen, fortæller Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet og er ekspert i historiske epidemier og pandemier.”

Huskede morfar rigtigt 54 år efter sin mors død?

Jeg har altid undret mig over, om man kunne være syg med Den spanske syge i fire år? Jeg har læst en del om den seneste pandemi, og det med influenzaen passer godt, jf. avisudklippet til højre, men kan resten passe?

Morfar skriver afsnittet i 1976/77, hvor han er ca. 77 år og bestemt åndsfrisk. Han var 20 år, da hans mor blev syg i 1919, og altså gammel nok til at forstå, hvad der foregik. Faktisk har han allerede i flere år haft ansvaret for et hedelandbrug på 54 tdr. land i Skjærlund i Brande Sogn i forbindelse med faderens sygdom og død i 1917. Han er altså en ung voksen og faktisk en af dem, Den spanske syge lå på lur efter. Den ramte nemlig især unge mennesker.

Præsten skriver i kirkebogen: “1923. Aftægtskone i Skærlund By, Brande Sogn, Nørvang Herred, f. i Sct. Johannes Sogn, København (1/2-1862), Datter af Købmand Johannes Carl Christian Schiøtt og Hustru Christiane Cathrine f. Schiøtt . Enke efter Husmand Bertel Christensen, Skærlund, Brande Sogn.”

Præsten nævner altså ikke pandemien. Ville han ikke have gjort det, hvis det var rigtigt?

Man må afklare sine tvivl for at fortælle historien rigtigt

Når nu Lone Simonsen er ekspert i historiske pandemier, skrev jeg simpelthen til hende men forventede ikke svar på denne side jul om nogensinde. Hvilken interesse skulle hun have i en helt almindelig slægtsforskers oldemors sygdom for 100 år siden?

Der gik fem helt bogstaveligt minutter, så var der en mail retur. Jeg var meget overrasket.

Udforskning af om influenzaen reelt var Den spanske syge

Lone Simonsen spørger til, hvornår (år, måned og dato) oldemor fik influenzaen, for så vil hun undersøge, om det er sandsynligt, at det var Den spanske syge.

Desværre har jeg kun de informationer, morfar skrev for ca. 45 år siden. Men jeg synes, hans informationer hænger sammen. Hun er syg i fire år, dør i 1923. 1923 minus de fire giver 1919.

Hertil kommer “… to år efter fars død fik hun influenza…” Og faderen, Bertel KRISTENSEN, dør faktisk i august 1917 plus de to; så er vi tilbage ved 1919.

Nu sidder jeg og venter i spænding på, om Lone Simonsen kan få noget ud af mine spage oplysninger. Når hun spørger til datoen for, hvornår influenzaen brød ud, må hun jo have konkrete data om enkeltpersoner. Hvis hun ikke kan få noget ud af dem, er det selvfølgelig fuldt forståeligt. Og så skal hun bare have tak for at være så imødekommende – og overhovedet udvise interesse for min morfars mors død for ca. 100 år siden.

Korrespondance med professor Lone Simonsen på RUCNoget andet: kan jeg lave et studie over døde tyske Civilflygtninge?

Historien fra i går om de tre små flygtningedrenge, der ikke engang bliver to år, har givet mig (endnu) en vanvittig idé: jeg vil lave et studie over døde tyske civilflygtninge kort efter kapitulationen. Der findes allerede materiale at bygge på:

  • Kirsten Lylloff: Bogen “Barn eller fjende” fra 2006: Om de omkring 10.000 uledsagede tyske børn som kom til Danmark som flygtninge under 2. verdenskrig og den efterfølgende hårde behandling af dem i isolerede lejre.
  • Navneregister Tyske krigsflygtninge 1945 – 1947“. En stor del af registeret er udarbejdet af Inger Buchardt, der er en meget dygtig slægtsforsker, som jeg vist “kender”, fra dengang vi startede Dansk KirkegårdsIndex tilbage i 2006. Det er Arne Feldborg, der har sørget for teknikken. Danske Slægtsforskere har overtaget siden efter Arnes alt for tidlige død.

Jeg ved ikke, hvad jeg skulle kunne tilføre disse mere end kompetente menneskers arbejde, men jeg kunne da starte med at læse bogen. Det kunne måske give nogle idéer til en art problemformulering/synopsis?

Det, der interesserer mig, er at sammenstille store mængder data og efterfølgende at sætte kød og blod på menneskerne bag disse data.

“Find din slægt og gør den levende” hedder en fremragende bog af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen (nu 2018 2. udgave, 6. oplag). Åh hvor det glæder mig, at de er nået til sjette oplag, for det er virkelig en fin bog.

Jeg ved ikke, hvor min er blevet af, så jeg køber den da bare igen!

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.