,

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Positiv – Podcast – Psykiatrien

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Eftersom folk nu til dags ikke læser men lytter, forbereder jeg en podcast-serie. Indgangsspørgsmålet til alle deltagere bliver: “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

  • Hvilke deltagere kunne du tænke dig at høre?
  • Hvad kunne du tænke dig at høre om – og hvorfor?
  • Har du et eller flere konkrete spørgsmål til en given deltager? Fyr løs …
  • Er du selv psykiatribruger eller medarbejder i psykiatrien?
  • Kender vi hinanden “In real life”?
  • Hvis ikke – hvem er du så? En læser, en følger eller …?

Det er efter inspiration fra Pat Flynn, jeg stiller disse spørgsmål. Han har produceret mere end 1.500 podcasts, så han må vide, hvad han taler om, når han siger, man skal spørge de potentielle lyttere.

Selv om det ikke udelukkende er positivt at kende dele af psykiatrien ganske godt, håber jeg alligevel, at mit kendskab til konkrete medarbejdere og processer kan bevirke, at jeg kan producere noget, der rykker lidt, og at jeg vil blive i stand til at formidle nogle væsentlige budskaber.

Mit udgangspunkt er, at psykiatriens medarbejdere som hovedregel vil stå på hovedet for netop deres patienter, men at systemiske “antagelser” af og til står i vejen for dette ønske. En af disse er, at selv om regeringen har afsat midlerne til 10-årsplanen, mangler vi fortsat handling.

Sammenligning med Forsvarsforliget 2024 – 2033

Millioner og milliarder kan være svære at fatte, og det kan være svært at få sat punktummerne korrekt mellem de mange nuller. Men det kan være sundt at sammenholde de forskellige sagsområder/fagområder for at få en fornemmelse af, hvad og hvordan politikerne prioriterer.

Forsvarsforliget fra juni 2023 indebærer, at der over en 10-årig periode skal investeres 143.000.000.000 kr. = 143 milliarder kr. i forsvaret. Forhåbentlig er både antal nuller og tusindadskillere rigtige. Det giver et gennemsnit på 14,3 mia årligt.

Regeringen skriver i “Ansvar for Danmark” (også kaldet “Regeringsgrundlaget”) på siderne 18 og 19:

“På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år.”.

Jeg er i tvivl  om, hvordan det helt præcist skal forstås, men sammenholder man med Psykiatriaftalens side 21, finder man disse samlede tal, der er udarbejdet af Vive:

Mio. kr. 2023-PL*
2023 2024 2025 2026 I alt 2023 – 2026 Varigt årligt fra 2027
I alt 450,0 500,0 500,0 500,0 1.950,0 500,0

* PL betyder pris- og lønniveau.

Kort sagt: I gennemsnit 14,3 mia. kr. ekstra til forsvaret og 5,0 mia. kr. ekstra til psykiatrien.

Kompromisløst, kategorisk og firkantet?

Mine behandlere har gennem årene kaldt mig både kompromisløs, kategorisk og firkantet, og det lever jeg hermed op til, men det bliver tydeligt, at krig, krudt og kugler prioriteres højere end psykisk syge mennesker.

Måske er det blandt årsagerne til, at en medarbejder i psykiatrien ikke kom hjem fra arbejde, da en patient gik amok med en kniv på Brøndbyøstervej 160?

Jeg er klar over, at det er hårdt at stille det så skarpt op – men nogen må jo gøre det, og tallene taler for sig selv.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Drab i psykiatrien

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Det, der bare ikke må ske, skete igen i går eftermiddag: En medarbejder i psykiatrien blev dræbt. Danmarks Radio fortæller, at drabet skete på retspsykiatrisk afdeling, men de fortæller ikke, hvilken relation gerningsmanden havde til afdelingen. Pludselig er jeg glad for, at jeg ikke blev sendt retur til Brøndbyøstervej trods den klokkeklare aftale signeret af klinikchefen.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) skriver til Ritzau, at hun “meget berørt” og at drabet er “dybt tragisk”.

Nu ville det være interessant, hvis der også fulgte handling med disse ord. Det er nemt og gratis at være berørt og at anse drabet for tragisk. Men hvilke konkrete skridt medfører det? Det ville være en god idé at få fyret op under 10-årsplanen for psykiatrien, hvor beløbet ganske tydeligt er afsat i regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark” fra december 2022, siderne 18 og 19:

Ny 10-årig psykiatriplan
Psykiatrien skal løftes, og vi skal løfte den samlede indsats på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

Nyt nationalt råd har ikke travlt?

17. maj skrev Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside, at der er nedsat et nyt nationalt råd, der skal følge implementeringen af 10-årsplanen. Jeg ved ikke, om jeg har sovet i timen, men jeg synes ikke, der sker noget, og jeg er efterhånden ved at være ret utålmodig. Endnu et drab i psykiatrien aktualiserer behovet for handling.

Nyt nationalt råd skal følge 10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed
Sundhedsstyrelsen inviterer en bred række af organisationer til at deltage i et nyt nationalt råd for psykiske lidelser og mental sundhed. Rådet skal være med til at sikre, at de igangsatte indsatser under 10-årsplanen kommer godt fra start, og at de gør en forskel. Samtidig er der nedsat en række faglige arbejdsgrupper.

Af Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til psykiatriplanen fra januar 2022 fremgår blandt andet: “Den indsats, vi i dag tilbyder, er præget af manglende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og mangelfulde indsatser. Hvis vi skal komme den markante ulighed til livs og gøre en mærkbar forskel for mennesker med psykiske lidelser, er det et sygdomsområde, som skal prioriteres de næste mange år.”

Klarere kan det næppe siges og det ville aldrig ske på kræftområdet. Kræftens Bekæmpelse havde rullet sig rasende ud. Psykisk sygdom er lavstatus og nedprioriteret, og patientorganisationerne har ikke tilstrækkelig gennemslagskraft.

60 artikler rubriceret under “Psykiatripolitik”

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Siden den 10. juli 2015 har jeg skrevet 60 artikler, der alle har fået kategorien “Psykiatripolitik”, men da jeg “bare” er bruger, har de selvfølgelig ingen betydning nogen steder. Til tider overvejer jeg at give op, for hvad gavner det?

Drabet på Brøndbyøstervej får mig til at fortsætte lidt endnu. Endnu et menneske kommer ikke hjem til familien. Det kan ikke blive ved.

Ledende overlæge på A2 Psykiatrisk Center København, Jeppe Nygaard Perrild, skriver blandt andet på sin Facebookprofil:

“Vi går alle på arbejde hver dag for at behandle og passe på vores mest udsatte psykisk syge i landet. Vi ofrer nattetimer, vi ofrer helligdage, juleaftner mm., for at være der for dem, der har mest brug for os. Men alligevel er der uskyldige mennesker og ansatte der ikke kommer hjem, fordi man i så mange år har tilsidesat og udsultet psykiatrien på det groveste.

Hvad er det for et land vi lever i, hvor man tilsidesætter indsatsen for vores svageste og det ender i tragedie på tragedie. Hvis der ikke snart er nogle på højeste niveau, der tør tage ansvaret, tør tage bladet fra munden, så ender det endnu mere galt end allerede er. Jeg kan ikke holde tanken ud at en kollega i dag er dræbt og ikke kommer hjem til sin familie. Jeg sender mine dybeste tanker og dybeste medfølelse til de efterladte.”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Er psykiatrien på rette vej?

Er psykiatrien på rette vej?

Deadline den 5. juli 2023 kl. 17:00

Er psykiatrien på rette vej?

Selvom dette ikke er en sprogpost, får du alligevel indledningsvist dette, der stammer fra en TV Avis:

Er psykiatrien på rette vej?

Der burde have stået “Mentalerklæring i field’s-sag” og “23-årig vurderet sindssyg”. Suk.

Interesserer du dig for psykiatri eller måske rettere psykiatripolitik, bør du læse med her og se “Deadline” fra den 5. juli 2023 kl. 17:00. Udsendelsen er blevet til på baggrund af dommen over den unge mand, der dræbte tre mennesker i field’s for lidt over et år siden. Han er for syg til straf, så han idømmes i stedet en “foranstaltning”: forvaring på ubestemt tid på Sikringen i Slagelse. Det føles nok nogenlunde ens. Tænk sig 23 år … En anbringelse på Sikringen koster tre millioner kr. om året.

Er psykiatrien på rette vej?

Det var interessant at høre Peder Hvelplund (EL) og Rasmus Lund-Nielsen (M) debattere udrulningen af 10-årsplanen. Der indledtes med et godt interview med formand for Psykiatrifonden psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udgav i januar 2022 et fagligt oplæg til en 10-årsplan med 37 konkrete indsatsområder. Indtil videre er der nedsat et “Psykiatriråd”, der skal følge implementeringen af 10-årsplanen. Lige nu har rådet ikke noget at lave, for der er – her 1½ år efter – endnu ikke sat initiativer i gang. Som psykiatribruger er jeg stærkt i tvivl om, hvorvidt der nogensinde sker noget.

Det interessante er, at pengene er afsat i regeringsgrundlaget. Citatet herunder stammer fra “Regeringsgrundlag 2022 – Ansvar for Danmark” siderne 18 og 19:

Ny 10-årig psykiatriplan
Psykiatrien skal løftes, og vi skal løfte den samlede indsats på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

Gerningsmandens møde med psykiatrien

Betragter man billedet fra “Deadline”, er det muligvis forståeligt, at han gik amok og blev erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. Det burde have været undgået.

  • Har man 13 behandlere indenfor 6 måneder (gennemsnitligt ∼ 13,85 dage hver) kunne man næsten lige så godt lade være at have en.
  • Psykiatrifonden lever af private donationer og benytter sig af frivillig arbejdskraft. Der burde være en offentligt finansieret hjælpelinje, hvor folk kan ringe hen, men de er alle privatfinansierede. Jeg har selv benyttet mig af Livsliniens telefonrådgivning flere gange. Rådgiverne er frivillige og gratis arbejdskraft. De er sindssygt dygtige, og det burde være en offentlig opgave.
  • Jeg er ikke klar over, hvilket behandlingstilbud den unge mand fik afslag på, men undrer mig over, at der ikke er professionelle, der har råbt vagt i gevær. Det er (vist nok) sjældent, man bliver stærkt psykotisk fra den ene dag til den anden.
  • Man bør da især holde øje med et menneske, man trapper ud af den antipsykotiske medicin. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at det ikke er sket. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien og jeg har i fællesskab fx “holdt øje med” mig i lige knapt et år, efter jeg egenhændigt stoppede ECT sidste sommer. Men omvendt: når man skifter behandler gennemsnitligt hver ∼ 13,85 dage, er der jo ikke en kat, der ved, hvad de skal holde øje med, eftersom ingen kender normaltilstanden og det, der afviger fra den.

Nordstjernevej er nedslidt

Da ECT ikke længere er en mulighed på Brøndbyøstervej, er jeg p.t. indlogeret i Glostrup. Det er utrolig nedslidt. Brøndbyøstervej er moderne og lækkert i sammenligning hermed. I Glostrup mangler fx den “arm”, man presser håndsæben ud af en pose med. Det er ellers ret essentielt på et hospital. Vinduerne kan ikke lukkes ordentligt osv.

Nåh, men jeg er der udelukkende for ECT, og jeg er indtil videre vågnet hver gang. J holder i hånd, så det går planmæssigt. I går trillede tårerne mindre, og det var rart.

Weekendorlov

Lige nu sidder jeg hjemme hos mig selv, og det er ganske vidunderligt at være i mine egne rammer igen; jeg elsker mit hjem. De opfordrer til, at man gør det, så overgangen mellem indlæggelse og udskrivelse bliver mindre brat. Det kan jeg godt se fornuften i. Jeg har lavet en liste med gøremål. Den er alenlang, så jeg når ikke det hele denne weekend, men så er der noget til næste weekend. Foreløbigt snurrer vaskemaskinen.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Podcastserie om aspekter af psykiatrien

Podcastserie om aspekter af psykiatrien

Positiv podcast om psykiatrien

Podcastserie om aspekter af psykiatrien

For ikke at komme hjem til tomheden, må jeg starte noget her, jeg kan gå hjem og føre videre. M synes bestemt, jeg skal lave en podcast, fordi folk nu om dage ikke gider læse men gerne lytter. Det er nok også bedre end at få et sponsorbarn fra et sted i Afrika for 200 kr. om måneden mod at modtage et billede til jul. Hun rammer skiven temmelig godt, idet jeg for nogle måneder siden selv begyndte at undersøge, hvordan man laver en podcast. Men så døde det ud, og jeg kom ikke videre.

Serien bliver med deltagelse af professionelle, hvis jeg kan finde nogle, der vil være med, og med en personlig indledning om, hvorfor netop denne gæst deltager. På den måde vil jeg kunne afdække en lang række af aspekter af psykiatrien, sådan som jeg har oplevet den siden 2014.

Foreløbig liste over “interviewofre”

Jeg har truffet næsten alle på listen en eller adskillige gange. Eller i det mindste ved jeg, hvad de står for, fordi jeg har fulgt deres hjemmesider, Facebookprofiler mv. gennem lang tid. Det vil sige, at jeg har en eller anden form for relation til dem. Jeg ved, hvad de vil kunne bidrage med.

  1. Overlægen på Brøndbyøstervej 160, afsnit 808, Melita Svraka (forhåbentlig er det stavet korrekt), hospitalspsykiatri, mangeårig erfaring. Ryger måske ud af listen pga. sprogproblemer, da hun (vist) er fra Serbien. Vi kan godt forstå hende, men vil helt udenforstående kunne forstå hende på en radioforbindelse? Hvis hun skal med, skal hun så måske bare længere ned ad listen, når jeg har fanget en flok lyttere?
  2. Overlæge Kasper Thybo Reff, hospitalspsykiatri, tidligere Glostrup, nu Hillerød. Det var ham, der sagde “Du kan jo ikke holde på en kop”, da jeg havde parkinsonisme. Det var ham, der akut skaffede mig en øjenlæge, da jeg pludselig ikke kunne se. Det var ham og Christina, der gik til Poul Videbech og spurgte, om ECT ville kunne hjælpe på parkinsonisme.
  3. Christina Skovsende Eriksen, Cand.Pharm, tidligere Glostrup, nu ? Hun var makker med Kasper i “Akutteamet” i Glostrup. Vi holdt ugentlige møder, og de levede med mine regneark, hvor jeg kategoriserede bivirkningerne fra 1 – 10 og lavede grafer, så det var let og hurtigt at overskue, når man “kun” har en time. Det var hende, der kiggede tvivlende på mit læs af diverse dyrt indkøbt urte- og naturmedicin og spurgte, hvad jeg ville med det?
  4. Poul Videbech, Professor, Dr. Med. Danmarksmester i ECT, Glostrup. Der er simpelthen ingen i Danmark, der ved mere om ECT end ham. Jeg ved, han er en meget flink mand:
    1. Vi bytter links. Jeg har leveret ham tonsvis af indgående links, og han linker også til min side.
    2. Engang efter en ECT-behandling bankede jeg simpelthen på og spurgte, om han havde 30 minutter. Det havde han og vi talte om hans nyeste forskning. Desværre kan jeg ikke huske noget nærmere 🙂 
  5. Tidligere sygeplejerske med speciale i ECT, nu ?.
  6. Merete Nordentoft, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og overlæge på Bispebjerg. Aktiv i debatten om 10-årsplanen
  7. Gitte Askær Sørensen, min kontaktperson gennem ni år i Distriktspsykiatrien, ambulant psykiatri.
  8. Pia Olsen Dyhr, formand for SF. Viden om – og holdninger til – 10-årsplanen for psykiatrien. Hvornår sker der noget?
  9. Formanden for Psykiatrifonden. Hvad er status på deres forskellige udviklings- og afklaringsforløb, som jeg selv nød godt af, og som kommunen betalte mere end 150.000 kr. for – men det var også virkelig godt. 
  10. Pia Glyngdal, tidligere klinikchef på Psykiatrisk Center Hvidovre. Da jeg fik at vide, at det var hende, der skulle skrive en speciallægeerklæring til Hvidovre Kommunes rehabiliteringsteam, sagde/skrev alle til mig: “Så er du i gode hænder”. Det var fuldkommen sandt.
  11. Jeg ledte efter en psykiater, der både vidste noget om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom. Den slags kan ikke lige Googles. Pia Glyngdal foreslog Pia Bohn Christiansen, så det blev hende, der udredte mig for Aspergers syndrom. Dejligt menneske, sindssygt dygtig og værd at vente knapt et år på.
  12. Anette Friis, min psykolog gennem herrens mange år. Vi kunne passende få en snak om, hvorfor psykiatri og psykologi er adskilte størrelser; bortset fra det er emnerne legio.
  13. Amar Al Molem, der er min tandlæge. Vi kunne tale om mundtørhed, hvad der bevirker den, hvordan man imødegår den og om “Vil du have den rigtige behandling eller den billigste?” Skulle kommunen have betalt, havde jeg fået den billigste, der havde bestået af en kunstig både over- og undermund. Jeg betalte selv over 100.000 kr., så jeg fik den rigtige behandling. Nu har jeg en enkelt tand, der ikke er en krone, men det kan man ikke se.
  14. Der kan måske komme flere på listen …

De kommer ikke med

Mange vil måske mene, at jeg burde inkludere diverse patientforeninger så som SIND og Depressionsforeningen. De kommer ikke med, idet de har været helt usynlige i debatten om 10-årsplanen.

Formanden for SIND var på et tidspunkt deltager i “Aftenshowet” som jeg for første og sidste gang tændte for, fordi hun var med. Hun sad og græd for åben mikrofon i et program mange ser, fordi hun var så berørt over, at en kollega, var blevet dræbt på en vagt. Jeg ville også være berørt over sådanne frygtelige erindringer; men en formand for en patientforening skal ikke sidde og græde for åben skærm, når hun i virkeligheden skulle forholde sig til 10-årsplanen. Det er der ikke meget politisk slagkraft i. Der mistede de et medlem.

Også Depressionsforeningen har jeg meldt mig ud af. Dels pga. deres manglende engagement i debatten om 10-årsplanen, dels fordi jeg er så evindeligt træt af at høre og læse om Peter Øvig Knudsens 7 ECT-behandlinger. Jeg har fået over 100, men er selvfølgelig ikke et kendt ansigt.

Da jeg her på 808 fortalte lidt om mine foreløbige overvejelser om en podcast, sagde en medpatient: “Så skal du virkelig tale med xyz; han har været udsat for tortur i psykiatrien”. Hertil har jeg kun at sige, at sådan en serie bliver det ikke!

Det bliver en positiv fortælling om psykiatrien. Det bliver en serie, der forsøger at dele viden krydret med lidt personlige oplevelser og tanker.

Teknik, ting og sager

Hvis ens podcast skal være værd at lytte til, skal den forberedes ordentligt. ChatGPT leverede et godt svar, da jeg spurgte: “How do I produce a great podcast?”. Min erfaring er, at man får bedre svar, hvis man spørger på engelsk.

Der er mange fine videoer på YouTube om det at producere en podcast. Jeg har fundet frem til Pat Flynn, der i punktform forklarer alt, hvad der er værd at vide. Den bedste hedder efter min opfattelse: “How to start a podcast – Beginner podcasting tutorial”.

Der skal selvfølgelig noget udstyr til, når lyden skal være i orden, for hvem gider lytte til en podcast med elendig lyd? Men det kan holdes inden for en fornuftig økonomisk ramme. Jubi, så bliver der noget nyt både hardware og software at nørde med.

Jeg vil begynde med at sikre deltagere, da der ikke er grund til at investere i udstyr, før jeg ved, om nogle har lyst at være med.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.