/9 Kommentarer/i /af

Kontanthjælpsloft

Jeg har fulgt med i debatten om det såkaldte “Moderne kontanthjælpsloft” – jeg har nu svært ved at se det moderne i det. Jeg har aldrig set nogen mennesker blive raske af at blive sat flere tusinde kroner ned i ydelser. Rigtig mange mennesker modtager kontanthjælp med baggrund i sygdom. Det kunne have været mig selv, der blev ramt, når sygedagpengene løber ud den 27. april 2016. Jeg kan ikke gå ud på det ordinære arbejdsmarked og tage et job, uanset hvor gerne jeg vil det.

Og så er der reglen om, at kontanthjælpsmodtagerne skal arbejde 225 timer om året for at bevare kontanthjælpen. 225 timer svarer til seks ugers arbejde. Hvilken arbejdsgiver er interesseret i at have en medarbejder i seks uger? Alle jobs kræver en eller anden form for oplæring, og det kan man simpelthen ikke nå på den tid. Arbejdsgiver får intet ud af det, så hvad skulle motivere ham til at tage en sådan medarbejder ind i sin virksomhed? Uanset hvor forstående min chef er, føler jeg mig fuldstændig overbevist om, at han ikke ville tage nogen ind i så kort en periode.

/4 Kommentarer/i /af

Døde børn

Egentlig synes jeg ikke, der skal gå politik i min blog, men den aktuelle flygtningekrise ligger mig på sinde.

Der er så mange dejlige mennesker, der samler ind, organiserer indsamlinger af tøj og andre nødvendigheder til de mennesker, der flygter fra Syrien og Irak og havner på en strand på en græsk ø fx Lesbos. Flygtningestrømmen er enorm og ingen aner rigtigt, hvad de skal stille op med de mange mennesker. For Inger Støjberg og DF er sagen klar: De skal sendes tilbage hvor de kom fra hurtigst muligt. Angela Merkel er fortaler for, at Den Europæiske Union-landene vedtager en fælles strategi, og det kan jeg godt lide hende for. Ingen af landene kan klare dette problem alene.

Det der får mig til at fare i tastaturet er billederne af de døde flygtningebørn i vandet i Tyrkiet. Skal man vise dem eller skal man ikke?

Jeg skrev en kommentar på Facebook til et opslag fra DR. Jeg skrev “Jeg er enig i alle de kommentarer der allerede er lagt her. De døde børn må ikke glemmes. Måske er det netop disse billeder, der får folk til at forstå, at det er alvor dette her. Det går ikke over, blot vi slukker for TV. Børnene har ikke levet eller er ikke døde forgæves. Derfor skal de mindes på alverdens sites.” Det var en reaktion på Red Barnets kommunikationschef Claes Amundsens kommentar om billeder af døde flygtningebørn på de sociale medier. Der er kommet over 80 likes på min kommentar, det har jeg ikke prøvet før.

Man kan sige, at det bare er følelsesporno, og at billederne derfor ikke har nogen berettigelse. Omvendt synes jeg som nævnt, at billederne har deres berettigelse, fordi børnene så ikke har levet – eller er døde – forgæves. Nogle argumenterer med, at familierne ikke skal se deres døde børn flydende i vandkanten på nettet. Sidder man i Syrien eller Irak er ens første prioritet dog næppe at se billeder på de sociale medier.

Hvad synes du egentlig er det rigtige at gøre i denne situation: vise billederne eller ikke?

/12 Kommentarer/i , /af ,

Valg og guide til JRT

Jeg holder det næsten ikke ud

Jeg kan næsten ikke udholde politik i Danmark mere. Jeg har selvfølgelig benyttet mig af min ret og pligt til at stemme, og det skal ikke være en hemmelighed, at jeg håber på en rød regering – gerne med Johanne Schmidt-Nielsen som statsminister 🙂  Jeg synes, Enhedslisten er det eneste troværdige parti, vi har p.t. I mange år stemte jeg på Socialdemokratiet, men de er blevet for reaktionære til mig.

Mens jeg skriver dette indlæg, kører DRs valgudsendelse i baggrunden, men det virker som om, de bare skal fylde tiden ud til den første exit poll kl. 20:00. Masser af tomgangssnak for at få tiden til at gå.

Der var dog et interessant interview med Johanne om hendes brug af Facebook: 104 statusopdateringer i løbet af valgkampen og næsten en ½ million likes, delinger og debatter. Det er da ret imponerende. Hun blev spurgt, hvad hun havde gjort for at nå denne førsteplads. Hun svarede, at hun troede, at succesen skyldtes, at hun skrev alle opdateringerne selv og selv svarede på indlæggene. Både Helle Thorning og Lars Løkke bruger kommunikationsmedarbejdere til den slags. Johanne Schmidt-Nielsen betonede endvidere, at det der er vigtigt ved at bruge de sociale medier er, at man får en direkte dialog med vælgerne. Det tror jeg, hun har ret i; fx har jeg selv haft flere små “debatter” med SFs Özlem Cekic, der jo interesserer sig for psykiatrien. Jeg håber, hun bliver stemt ind igen.

Usikkerheden om hvem der bliver statsminister er stor, og det har i meningsmålingerne hele tiden set ud til, at det bliver et dødt løb, og at Færøerne evt. kan komme til at gøre udfaldet. Et er nok sikkert, og det er, at DF vil opleve en fremgang på ca. 50 pct. Alternativet passerer fint spærregrænsen, hvad ingen havde troet.

Jeg frygter som sygemeldt og besvær med arbejdsmarkedet, at Lars Løkke bliver statsminister. Jeg synes, der er mange trusler fra ham – man kan selvfølgelig håbe, at truslerne er tomme.

Til slut skal det dog nævnes, at jeg er helt enig i udsagnet om, at en valgdag er en fest for demokratiet. Det er ikke en selvfølge at kunne stemme på lige det parti, man er mest enig med. Masser af steder i verden er der ikke frie og demokratiske valg, og mange steder er der kun et parti at stemme på.

Junkware Removal Tool (JRT)

Det er nemmere at skrive en guide til JRT end at forholde sig til dansk politik 🙂

JRT skanner og sletter filer og mapper, der er kendt for at være junkware, det være sig virus, værktøjslinjer, reklameskrammel, noget der har været bundled ind i gratis software mv. Er der filer, der kan repareres, klarer JRT også dette.

JRT kan blandt andet fjerne disse:

  • ASK
  • My Websearch
  • Web Assistant
  • Browser Manager
  • og en del flere

JRT vil slette alle spor efter programmerne; det vil sige både i registreringsdatabasen og i tilhørende filer og mapper.

Her er guiden: Junkware Removal Tool (JRT) – en guide

 

/2 Kommentarer/i /af

Folketingsvalg den 18. juni

Så kom det

Radio, TV, aviser og internettet har svirret med valgrygter i dagevis, altså den slags om, at nu er det lige op over. I dag kom det så, og jeg sad og så dette pressemøde med en veloplagt og glad statsminister. Gad vide hvor længe hun er det?

Nu har vi så 23 dage til at høre på alskens løfter, hvor alle partierne taler til noget i mig. Jeg synes da, de alle sammen siger noget (meget eller lidt), der lyder godt – selv DF. Som tidligere socialdemokrat fra dengang Anker var ved roret og parolen lød “De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs” kan jeg såmænd også synes, der er noget fornuftigt ved det parti. De har bare fjernet sig for langt fra den gamle parole.

Men det drejer sig om at kunne skelne skidt fra kanel, for der er så meget, der bare er sød fremtidsmusik og løgn for at få en masse stemmer. Næh kig på hvad de har gjort, ikke hvad de siger, de vil gøre (Citat Eric Bentzen). I min optik mangler de næsten alle en hel del på troværdighedsbarometeret. De går til valg på et men handler derefter stik modsat.

Jeg synes ikke, jeg lider af politikerlede, men jeg er på forhånd træt af de 23 dage, hvor fronterne vil blive trukket skarpt op, og hvor det vil blive valget mellem pest eller kolera, eller valget mellem velfærd og skattelettelser. Så vil jeg også gerne spå, at indvandrerdebatten vil blusse op igen, og at DF vil få et fantastisk valg; er der ikke noget med, at de spås til at blive det tredjestørste parti – jeg synes, det er uhyggeligt.

Personligt synes jeg, at dagpengespørgsmålet skal løses, og så skal der afsættes ekstra midler til sygehussektoren, hvor de alle sammen løber stærkt – jeg har lige selv set det. Og jeg ved, at “min Gitte” i Distriktspsykiatrien (DPC) har intet mindre end 53 patienter, som hun skal holde rede i og huske historien om. Det er ikke rimelige vilkår. På afdelingerne lover de guld og grønne skove om, hvad DPC formår og kan tilbyde, men når man så tager det op i DPC, siger de, at det har de ikke ressourcer til. Det er ikke tilfredsstillende.

God valgkamp!