Folketingsvalg den 18. juni

Så kom det

Radio, TV, aviser og internettet har svirret med valgrygter i dagevis, altså den slags om, at nu er det lige op over. I dag kom det så, og jeg sad og så dette pressemøde med en veloplagt og glad statsminister. Gad vide hvor længe hun er det?

Nu har vi så 23 dage til at høre på alskens løfter, hvor alle partierne taler til noget i mig. Jeg synes da, de alle sammen siger noget (meget eller lidt), der lyder godt – selv DF. Som tidligere socialdemokrat fra dengang Anker var ved roret og parolen lød “De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs” kan jeg såmænd også synes, der er noget fornuftigt ved det parti. De har bare fjernet sig for langt fra den gamle parole.

Men det drejer sig om at kunne skelne skidt fra kanel, for der er så meget, der bare er sød fremtidsmusik og løgn for at få en masse stemmer. Næh kig på hvad de har gjort, ikke hvad de siger, de vil gøre (Citat Eric Bentzen). I min optik mangler de næsten alle en hel del på troværdighedsbarometeret. De går til valg på et men handler derefter stik modsat.

Jeg synes ikke, jeg lider af politikerlede, men jeg er på forhånd træt af de 23 dage, hvor fronterne vil blive trukket skarpt op, og hvor det vil blive valget mellem pest eller kolera, eller valget mellem velfærd og skattelettelser. Så vil jeg også gerne spå, at indvandrerdebatten vil blusse op igen, og at DF vil få et fantastisk valg; er der ikke noget med, at de spås til at blive det tredjestørste parti – jeg synes, det er uhyggeligt.

Personligt synes jeg, at dagpengespørgsmålet skal løses, og så skal der afsættes ekstra midler til sygehussektoren, hvor de alle sammen løber stærkt – jeg har lige selv set det. Og jeg ved, at “min Gitte” i Distriktspsykiatrien (DPC) har intet mindre end 53 patienter, som hun skal holde rede i og huske historien om. Det er ikke rimelige vilkår. På afdelingerne lover de guld og grønne skove om, hvad DPC formår og kan tilbyde, men når man så tager det op i DPC, siger de, at det har de ikke ressourcer til. Det er ikke tilfredsstillende.

God valgkamp!

,

Trist søndag

Hvad sker der dog?

I går kl. ca. 16:30 blev en 55-årig mand udsat for et dødeligt skudangreb på Østerbro i København. Samtidig blev tre betjente såret. Deres brøde var, at de var i nærheden af et debatmøde om blandt andet ytringsfrihed. Politiet var herefter talstærkt til stede på Østerbro.

Ved midnat blev en ung jødisk vagtmand skudt ved synagogen i Krystalgade i indre by. To betjente kom til skade. Politiet var herefter talstærkt til stede i området omkring synagogen..

Ved 05-tiden i morges skød politiet den formodede gerningsmand. De har min fulde opbakning, også selvom vi så aldrig får at vide, om det faktisk var ham.

Det er så ubegribeligt og så urimeligt, og det kommer så tæt på myrderierne i Paris, Charlie Hebdo, at det er svært ikke at tænke, at der er tale om terror, der har samme mål, nemlig at knægte ytringsfriheden, som i Danmark – og sikkert også andre lande – er en grundlovssikret frihedsrettighed. Hvorfor skulle de eller rette angrebet mod et sted, hvor Lars Wils var tilstede?

Choktilstand er vel nærmest det rette ord til at beskrive, hvordan mange danskere har det i dag. Selv Hendes Majestæt Dronning Margrethe er kommet med en udtalelse, det er vist noget, der meget sjældent sker.  Hun sagde blandt andet: “Det er vigtigt, at vi i en så alvorlig situation står sammen og værner om de værdier som Danmark bygger på.”

Statsministeren har kl. 10:30 holdt pressemøde, og samme har lagt blomster ved synagogen.

Jeg talte lige med en veninde, der var totalt kold et vist sted og bare tænkte, at hun var langt fra København. Jeg forstår slet ikke den holdning. Så apolitisk og verdensfjern kan man da ikke være.

Efter massakren i Paris drøftede jeg hændelsen med et udvalg i kirken. Jeg sagde, at jeg syntes, at medierne skruede det lidt vel meget op, og at jeg ikke troede, det også kunne ramme Danmark. De andre mente, at det var en reel trussel. Jeg er så sandelig blevet klogere!

Politiet får masser af ros på de sociale medier, og det fortjener de. De løser ind i mellem en dødsens farlig opgave. På Twitter skrev Københavns Politi fx “Der er et større opbud af politifolk i det indre København – følg deres anvisninger og pas på Jer selv”. De må have fået ansat nogle dygtige “markedsføringseksperter”, for det er en kommunikation direkte til borgerne, som vi ikke har set før. De få lige et par point hos mig.

Du må herefter have en fredelig søndag.

,

Danskernes Parti

Uhyggeligt

Jeg faldt over dette, og da jeg synes, det er rystende, vil jeg gerne dele det med jer, også selv om det er politik. Danskernes Parti er kommet frem i lyset i forbindelse med en meningsmåling, der viser, at 10 13 pct. af befolkningen ønsker sig et parti, der ligger til højre for Dansk Folkeparti. Er danskerne da blevet fuldstændig vanvittige?

Det jeg især faldt over er, at formanden Daniel Carlsen (tidl. medlem af DNSB = Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, altså et nazistisk parti)  godt nok ikke benægter Holocaust, men har den opfattelse, at når det er 70 år siden, skal vi ikke beskæftige os med det, nu vi står med så store problemer selv. Og disse store problemer er i følge ham en “befolkningsudskiftning”, hvor flygtninge og indvandrere kommer til at overtage Danmark.

I sig selv er han ikke farlig, nærmest bare en uvorn “knejt”. Det, der er farligt, er de 10 13 pct. der ønsker sig noget til højre for DF. Hvad sker der dog i Danmark?

Sig endelig frem i kommentarfeltet

,

Syrienkrigere

Politik

Egentlig skal denne blog slet ikke handle om politik, for det skiller mere ad end det samler, og jeg har jo kun fredelige hensigter 🙂

Jeg sad lige og så TVA, der havde et indslag om, at Venstre nu foreslår, at man skal forhindre folk i at rejse til Syrien ved at inddrage deres pas, med mindre de rejser som nødhjælpsarbejdere eller journalister. Man vil undgå, at flere bliver Syrienkrigere.

Tænk jeg synes da, man skulle vende det hele på hovedet: Forbyd dem at komme tilbage til Danmark, hvis de har været Syrienkrigere.

Hvis du undrer dig over alle de gamle billeder, der slet ikke hænger sammen med teksten, så er det fordi jeg gerne vil glæde Eric og fordi jeg synes de er så skønne, at de fortjener at blive vist frem. Jeg har over 1.500 gamle billeder samlet sammen siden 2003, så der er nok at tage af.