/i , /af ,

Sammenhænge

Politikerlede

Min politikerlede får ekstra sus i skørterne, når forhandlinger om det kommende års finanslov (FFL (Forslag til finanslov)) og skattelettelser til de rigeste kobles sammen med  stramning nr. ca. 225 af regler om udlændinge. Der er absolut ingen faglig sammenhæng mellem stramningerne på den ene side og skat og FFL på den anden side. Det eneste, det handler om, er, at regeringen skal have støtten fra DF for at få skat og FFL igennem Folketinget. DF tager sig godt betalt. Politisk spilfægteri af værste skuffe. Jeg har i mange år ønsket mig et teknokrati, så emnerne behandles sagligt af folk, der har forstand på, hvad de laver. Fx: den ene dag er Esben Lunde Larsen fiskeriminister, næste dag er fiskene lagt hen til ligestillingsministeren… hun kan da næppe have forstand på begge dele. Nåh – undskyld det var lige et indfald, som jeg ville dele med dig.

Teknokrati er en statsform, som styres af eksperter, teknisk indsigtsfulde personer. Der skulle heri ligge den fordel, at man på basis af rationel udformning af lovgivningen skulle kunne opnå de bedste resultater af den politiske proces.

Kilde: Wikipedia

Inger Støjberg er i følge dagens medier slet ikke lukket eller ubegejstret overfor at sende flygtninge, der vente på udvisning, til en øde ø, så Martin Henriksens våde drømme endelig kan gå i opfyldelse. Det siges, at vi har ca. 300 øde øer, så det bør nok kunne lade sig gi’ sig. Der vil være lidt praktisk bøvl så som færgelejer, kloakering og den slags, men det klarer ministeren sikkert i en håndevending.

– Jeg er altid klar til at se nærmere på gode ideer til, hvordan vi kan forbedre kontrollen med afviste asylansøgere. Det gælder naturligvis også forslag fra Dansk Folkeparti, skriver Inger Støjberg i et svar til Berlingske.

– Der kan dog være nogle praktiske og juridiske udfordringer ved at etablere et udrejsecenter på et meget isoleret sted. Og det er de ting, der skal overvejes, påpeger ministeren.

Kilde: Berlingske Tidende.

Børsens leder

Børsen plejer at være ret så blåt et medie, men i en leder fra i aftes peger de på, at Danmark i høj grad mangler arbejdskraft, hvilket blandt andet skyldes, at Polen netop har trukket 40.000 arbejdere hjem til sig selv. Avisen peger også på, at beskæftigelsesgraden for flygtninge er steget med 323 pct. siden 2015.

Lars Løkke Rasmussen

Statsministeren er selv kommet ind i kampen – også som leder af forhandlingerne om FFL. Det kan vel næsten kun ses som en underkendelse af finansminister Kristian Jensen? Lars Løkke har da folk til den slags trivialiteter. På den anden side er det selvfølgelig ikke trivialiteter, når man koger alle tre emner sammen til den samme pærevælling.

Statsministeren varsler i følge dr.dk et “paradigmeskift” mht. hjemsendelse af primært syriske flygtninge. Dem er der ca. 4.200 af, og det store problem er, at de i 2018 vil have siddet tre år et eller andet sted, kigget ind i en væg og bare ventet på at kunne søge familiesammenføring. De har jo alle sammen “mindst” syv børn og to koner, så det er noget, der batter.

Syrerne er typisk omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 3. Den giver en midlertidig beskyttelsesstatus under henvisning til, at flygtningens hjemland på nuværende tidspunkt er præget af helt vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, hvilket gør situationen i hjemlandet så alvorlig, at flygtningen er i risiko ved blot at være tilstede i landet. Disse mennesker skal vente tre år på familiesammenføring, og Højesteret har taget stilling til, at dette ikke er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionen.

Debatten der blev væk?

Måske er det lidt udenfor nummer i dette indlæg, men jeg kan ikke lade være med at inddrage kvoteflygtningene. For ca. en uges tid siden førstebehandlede Folketinget et forslag fra Inger Støjberg (L80 2017-18) om, at vi gerne vil melde os ud af den ordning, som vi har været en del af  siden 1979.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgå det af de to første linjer, at: “Danmark har en lang tradition for at påtage sig et fælles medansvar for nogle af verdens flygtninge, men vi skal ikke tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores land.” Ministeren må anse sit dronningerige for endog meget svageligt, når 500 virkelig nødstedte og alvorligt syge mennesker kan true sammenhængskraften her til lands. Vi har 98 kommuner, så hvis vi nu fordelte kvoteflygtningene ligeligt, vil det betyde 5,102040 flygtninge pr. kommune. Det bør ikke true os som land.

Noget der virkelig undrede mig den pågældende dag, var at der ikke var så meget som et lille pip om det i Tv-avisen. Men tiden gik måske med referater fra “Dans en dans” og “Bag en kage”?

/7 Kommentarer/i , , /af , ,

Udsyn

Jeg er bekymret

Ifølge ordnet.dk betyder udsyn blandt andet: “det at have overblik og være vidtskuende; det at have en bred horisont“. Med den definition vil jeg da gerne have udsyn. Bloggen hedder. “Stegemüllers vindue mod verden”, og på den måde passer tingene fint sammen.

Jeg er bekymret over: Trump, Nordkoreas missilaffyringer rettet mod USA, Erdogan, Putin, styret i Myanmar, der indtil videre har sendt knapt en halv million muslimer på flugt til Bangladesh og lagt landminer ud i grænseområderne, det indvandrerkritiske (for nu at sige det pænt) Alternative für Deutschland (AfD) der fik 12,6 pct. af stemmerne ved gårsdagens valg i Tyskland, Inger Støjberg, Dansk Folkeparti, mikroplastikken i alle verdenshavene, klimaforandringerne, isen der smelter i Arktis, så isbjørnene ikke har et sted at være, pesticiderne i vores grundvand så drikkevandsboringer har måttet lukkes og sikkert meget mere.

For så vidt angår valget i Tyskland har Peter Skaarup (DF) allerede været ude på Twitter og deklameret, at han nu håber på, at der kommer styr på indvandringen, og at grænserne bliver lukkede. Man kan spørge sig selv, hvordan et parti med knapt 13 pct. af stemmerne kan få så stor indflydelse? Det kan de, fordi CDU og CSU havde et rigtig dårligt valg og anses som taberne. Angela Merkel forbliver godt nok kansler, men hun er stækket som Kristus på korset. Hun kommer ikke udenom AfD, der er en pendant til det danske DF. Hun kommer i vidt omfang til at regere på AfDs nåde og barmhjertighed.

Ligeglad?

Selvfølgelig kunne jeg bare være ligeglad, når jeg alligevel ikke kan stille noget op mod fx Nordkoreas missilaffyringer. Desværre har jeg ikke magt, som jeg har agt 🙂

Jeg kunne bare passe mit arbejde, skrive mine softwareguides, nyde min mad fra Aarstiderne, skrive et indlæg på bloggen, passe mine tider i Distriktspsykiatrien mv., da det alt sammen er fredelige aktiviteter, der ikke gør en kat fortræd.

Sådan er jeg bare ikke. Jeg kan ikke være ligeglad. Jeg har altid været et politisk tænkende menneske, og det inkluderer den tid, hvor jeg havde arvet positive tanker om straks at lukke Christiania, indføre dødsstraf og gøre Glistrup til statsminister. Det var mærkværdige holdninger, men det var dog holdninger. Jeg flyttede til Amagerkollegiet og blev klogere. Gudskelov. De læste alle sammen Information, og den fik jeg da også stavet mig igennem efter lidt træning.

Partipolitik

Det er ingen hemmelighed, at jeg er medlem af Enhedslisten, da de – for mig at se – tager ordentligt fat i de problemer, Danmark kan påvirke i ind- og udland. De kan ikke stille meget mere op mod Trump, end jeg selv kan, og det vil sige ingenting, men de kan påvirke det, der foregår inden for landets grænser. De er det eneste parti, der efter et valg gør det, de har lovet i valgtalerne. Det gør, at jeg synes, de er det eneste redelige parti i dansk politik p.t. Af samme årsager har jeg nu altid syntes, at Marianne Jelved var redelig, og jeg kunne godt lide hendes holdninger til “det lange seje træk”.

Problemet med Enhedslisten er, at de har en stærkt negativ holdning til Den Europæiske Union – på det område kan de tage i DF i hånden og råbe op om, at vi skal melde os ud. Selvfølgelig skal vi ikke det! Vi har brug for Den Europæiske Union, og Den Europæiske Union har brug for os. Staterne kan udrette mere i forening end hver for sig. Flygtningekrisen bør håndteres i fællesskab vha. en kvoteordning baseret på et eller andet kriterium næsten ligegyldigt hvilket. Hele miljøspørgsmålet bør håndteres i fællesskab. CO2-udslippet stopper ikke, og viser ikke pas, ved grænsen.

Nåh men solen skinner, og jeg kunne jo bare gå mig en tur…

 

/i , , /af , ,

Ingers asylcirkus

Kvoteflygtninge

Danmark har for mange år siden indgået en aftale med FNs flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om at modtage 500 kvoteflygtninge pr. år. Kvoteflygtningene er de absolut dårligst stillede flygtninge fx meget gamle mennesker, mennesker med alvorlige sygdomme, enlige kvinder, børn uden forældre mv. Danmark har siden 1978 taget imod 500 sådanne kvoteflygtninge om året.

I 2016 tog vi kun ni af disse flygtninge, hvorefter ministeren dekreterede at aftalen måtte sættes på standby. Derfor er vi 491 bagud fra 2016 og i 2017 er vi af samme grund bagud med 500, da vi slet ikke har modtaget nogen. Det bliver så nok lidt tungt i 2018.

Inger Støjbergs bekymringer

Inger er meget bekymret. Hun mener slet ikke, at Danmark har råd eller overskud til at tage imod disse flygtninge. Især kommunernes kvababbelser bekymrer hende.

Danmark har et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er på flugt. Men vi har også et ansvar for, at Danmark hænger sammen økonomisk, socialt og kulturelt, siger hun.

Hun minder om, at der sidste år (2015 red.) ankom 21.000 flygtninge og migranter, hvilket er historisk mange, og stiller Danmark over for en “række væsentlige udfordringer.”

Det gælder ikke mindst i forhold til kommunerne, der er efterladt med en betydelig opgave i forhold til at integrere de mange, der får opholdstilladelse som flygtninge i Danmark og de mange, som bliver familiesammenført hertil.

Kilde: Jyllands-Posten i 2016.

Inger Støjbergs pusterum i 2017 og 2018

Efter at der i 2015 kom utrolig mange spontanflygtninge til landet, synes Inger altså, der er behov for et pusterum i forbindelse med kvoteflygtningene. Pudsigt nok er hun ikke så bekymret for kommunerne længere. De må vel så sejle i deres egen sø.

»Der er kommet mange asylansøgere til Danmark de senere år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum«, siger hun til Berlingske.

Men Støjberg foreslår i stedet, at det i fremtiden vil være den siddende minister, der årligt tager stilling til, om Danmark skal tage kvoteflygtninge – og hvor mange. Kilde Politiken.

Socialdemokraterne vil gerne bakke op om forslaget, men deres registrerede partner, Dansk Folkeparti, vil formentlig ikke være med. Det skyldes, at de er bekymrede for, hvem der bliver “asylminister”, hvis regeringen ser helt anderledes ud efter næste valg til Folketinget. De er deciderede bange for, at det kan gå hen at blive den radikale Morten Østergaard.

I små sko?

Kan det virkelig være sandt, at vi, som et af de rigeste lande i verden, ikke kan finde plads til de svageste 500 mennesker, der ingen muligheder har, der hvor de kommer fra? Skal det slet ikke ses i lyset af, at flygtningestrømmen er aftaget markant siden 2015? Inger begrunder det med, at der er så mange spontanflygtninge, der ikke er integrerede. Jow tak – men integration nås nu  engang lettest ved at komme ud på arbejdsmarkedet, og hvor mange arbejdsgivere står og byder velkommen ved hoveddøren?

Hun glemmer, at det lige netop er fastslået, at 30 pct. af de herboende flygtninge er i arbejde. Det er selvfølgelig kun en tredjedel, men for alle de penge, der må være blevet tilovers, når der nu kommer færre spontanflygtninge, kunne der vel investeres i bindende aftaler med arbejdsgivere og/eller forskning i, hvordan vi lettest og billigst, får flygtningene ud på arbejdsmarkedet. For en lille månedstid siden blev der offentliggjort en undersøgelse, der viste, at mange mandlige flygtninge rigtig gerne ville være mekanikere og frisører. De mangler bare en arbejdsgiver for at kunne udnytte de kompetencer, de har med sig fra hjemlandet. Og lad nu være med at sige at: “Vi kan ikke leve af at klippe hinanden” – det er princippet i det! Kan vi få ordentligt fat, kan vi tilbyde en arbejdsplads osv, så skal integrationen nok lykkes.

Og så er der lige det med aftalen med UNHCR: Kan Inger bare løbe fra den? Er det ikke sådan, at når vi er med i FN, har vi samtidig bundet os til at deltage i kvotesystemet? Selvfølgelig kan man altid genforhandle en aftale eller opsige den med et passende varsel, men indtil det er sket, er vi da for pokker nødt til at efterleve aftalen. Men det er måske indbefattet at Ingers ofte hørte udsagn: “Vi vil gå til kanten af konventionerne”? Men en aftale er altså ikke det samme som en konvention.

/i , , /af , ,

Pesticidfund

Dengang det var dyrt

Mens jeg gik på studenterkursus (1981 – 1983), arbejdede jeg nede i vores lille lokale Irma. Det var på det tidspunkt, der så små begyndte at komme økologiske varer på hylderne. Mejerivarerne var nogle af de første. De kostede kassen, vist nærmest det dobbelte af de konventionelle varer. Som studerende havde jeg bestemt ikke råd til den luksus. Det var dengang!

Nu er der ikke ret stor prisforskel på økologiske og konventionelle varer, og det er en uhyre positiv udvikling, fx har Netto et meget flot udvalg af økologiske varer. Udviklingen er positiv for alle: menneskerne, dyrene og naturen – og så kommer vi til det egentlige emne: Drikkevandet (som jo ret beset også er en del af naturen).

Vandværkerne i Odense

I denne uge er to vandværker i Odense lukkede, fordi der er fundet pesticidrester i drikkevandet. Velbekomme!

Det er ikke noget, man dør af, vandet kan drikkes, der er ingen alarmer, det er ikke akut, men: der skal da ikke være den slags i vores drikkevand!

Et af vandværkerne blev lukket omgående, da myndighederne fandt rester af en sprøjtegift, der blev brugt til og med 1996. Nedsivningstiden har så været på 21 år. Den sædvanlige nedsivningstid er mellem 20 og 30 år. I parentes bemærket betyder det, at konsekvenserne af det miljøsvineri, der finder sted nu, fordi det tillades fra politisk hold, først vil kunne mærkes, når de selvsamme politikere for længst er gået på pension.

Philippe Grandjean er professor og ekspert i miljømedicin hos Syddansk Universitet i Odense. Han arbejder blandt andet med at kortlægge konsekvenserne af de pesticidrester, der finder vej til danskernes drikkevand.

Philippe Grandjean har noteret sig, at der den seneste tid er gjort flere fund af pesticidrester i dansk drikkevand. Fundene rejser en række spørgsmål.

– Er det her et øjebliksbillede, der repræsenterer toppen af den bølge, der er på vej ned, eller er det en forløber for det, der er i vente. Det er meget svært at overskue, og jeg tror simpelthen ikke, at der findes undersøgelser, som kan bruges til at forudsige det. Så min konklusion er, det her ser grimt ud, siger Philippe Grandjean. Kilde: DR.dk.

Altså: Ingen kender de langsigtede konsekvenser og ingen kender konsekvenserne af, at giftstofferne bliver blandet sammen. Et andet sted i den citerede artikel fortæller professoren endvidere, at man inden for de givne økonomiske rammer ikke kan teste for alle de stoffer, man burde teste for. Derfor: Ingen kender fremtiden.

Vejen frem og ud

Der er kun en vej frem, og det er økologi, hvis børnebørnene skal kunne tage et glas vand fra hanen. Hver enkelt landmand vi kan overbevise om at omlægge produktionen er et skridt i den rigtige retning. Hvert enkelt gartneri, der lægger om, er et skridt i den rigtige retning. Jo mere du og jeg handler økologisk jo bedre får grundvandet det. Økologisk Landsforening har her en interessant lille oversigt over, hvor meget grundvand du og jeg beskytter ved at vælge det økologiske alternativ. Et par eksempler:

  • 1 liter mælk: 200 liter grundvand.
  • 1 bøf på 250 gram: 750 liter grundvand.
  • 1 æg på 50 gram: 75 liter grundvand.

Velbekomme.