/i , , , /af , , ,

Prekariatet

Prekariatet

Jeg havde faktisk set ordet “prekariatet” en del gange, før jeg rigtig var doven nok til at se efter, hvad det egentlig betød. Svaret er:

“Et farligt oprør ulmer i den nye arbejderklasse ‘prekariatet’. Den hastigt voksende gruppe af løsarbejdere, ansat i usikre, tidsbegrænsede stillinger og med få eller ingen rettigheder.

Prekariatet er såkaldte daglejere, timelønnede, vikarer, projektansatte og freelancere, der kæmper for at overleve på vor tids fleksible arbejdsmarked. De er ind og ud af kortere ansættelser, har ofte ikke ret til pension, ferie, løn under sygdom, indflydelse på jobbet eller andre rettigheder, som normalt følger med en fastansættelse.” Der er en ret god artikel her om prekariatet – den nye arbejderklasse.”

Jeg behøver ikke videre mange ordbøger for at se, at jeg nu tilhører “prekariatet”. Jeg sad og skrev en mail forleden og opridsede overfor modtageren, at min nye arbejdsgivers udspil til kontrakt ser sådan ud:

  1. Ingen overenskomst
  2. Ingen funktionærlov
  3. Ingen frokost
  4. Ingen lønstigninger – heller ikke alm. PL-regulering
  5. Ingen pension
  6. Ingen styr på opsigelsesvarsler
  7. Ingen løn under sygdom
  8. Timeløn 190,05 kr. som ikke er ret meget, når jeg trods alt har 28 års anciennitet. Der skal naturligvis fradrages for, at det er et fleksjob, og at jeg er autodidakt. Men der er sørme langt fra ca. 368 kr. (Djøfs lønberegner) ned til 190 kr.
  9. Kun otte timer pr. uge medens jeg er godkendt til 15 timer.
  10. = En kontrakt der ensidigt fokuserer på arbejdsgivers rettigheder. Paradigmet er fra ASE. Djøf siger pænt og ordentligt: “Jeg er ikke imponeret”.

En løsning

Prekariat eller ej så håber jeg, vi finder en salomonisk løsning, så vi kan fokusere på opgaverne fremfor alle disse problemer. På den anden side set, så har jeg tilpas meget (faglig) stolthed til ikke at skrive under på noget som helst, før der er styr på rimelige løn- og arbejdsvilkår. Det er godt nok et fleksjob, og den slags er svært at finde, men det betyder ikke, at jeg så bare fraskriver mig alle elementære løn- og arbejdsvilkår, der findes ude på det “almindelige” arbejdsmarked.

Der vil komme et nyt udspil fra arbejdsgiver en af dagene. Jeg har sagt til dem (naturligvis pænt og ordentligt), at jeg lige lader det runde Djøf, før jeg skriver under. Det har de fin forståelse for, og det er godt nok.

Jeg har selv puslet lidt med Excel, og der skal ikke mange celler til at finde frem til, at jeg er gået 22 pct. ned i forholdt til mit oprindelige krav på 250 kr. Der skal heller ikke så meget Excel til at finde ud af at, jeg kommer til selv at betale 28,95 i timen for at komme ind under funktionærloven. Ved den investering fra min side løses de fleste problemer nævnt under punkterne 1 til 10.

En gæst

I morgen skal jeg have en gæst til frokost, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg talte ikke med et rigtigt menneske fra fredag den 23. marts til i går den 3. april, hvor jeg så min kontaktperson i Distriktspsykiatrien. Det er ikke godt! Jeg er klar over, at der ikke bare kommer nogen og banker på min dør. Jeg skal selv gøre noget. Jeg ved bare ikke, hvad det er, jeg skal gøre.

Her skal lige ordnes rundt omkring, men det er også i orden. Jeg tænker mig at servere noget af alt det mest spændende fra ugens måltidskasser plus et glas rødvin eller to. Min gæst vil gerne smage alt det “eksotiske” jeg går og spiser og tager billeder af.

Rejseholdet

Det er snart længe siden, jeg købte alle fire sæsoner af “Rejseholdet” via Blockbuster. Jeg glæder mig over at se dem igen. Jeg er ret vild med Ingrid Dahl alias Charlotte Fich og La Cour (Brygmann) der er bindegal på sin egen måde. Så nu går jeg så i seng med sæson 1 afsnit 2 – det er da ret fredeligt 🙂

 

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Alternativ skattelettelse

Medieforliget

Regeringen har med støtte fra DF (hvem ellers?) indgået et medieforlig, altså ikke et udspil, der skærer 20 pct. af DRs budgetter. Licensen afskaffes og beløbet opkræves via skatten. Jeg kan kun se én fordel ved det, og det er, at man fanger de 295.000 sortseere, der lige nu nasser på os, der betaler licensen, fordi vi har et eller flere apparater.

Ordmagi

“Fokusering”, “en gevinst for danskerne” og “effektivisering”. Det er disse ord, finansminister Kristian Jensen bruger i præsentationen af medieforliget på stengulvet uden for døren til Finansministeriet. Jeg kalder det hellere for “ordskvalder”.

Med Informations leder fra i dag undrer jeg mig over, at det er finansministeren og ikke kulturministeren, der præsenterer forliget. Er Danmarks Radio, nu bare et spørgsmål om penge og ikke om kultur?

Skattelettelserne

“Ifølge aftalen mellem regeringen og DF vil et almindeligt LO-par, et funktionærpar eller et pensionistpar uden nedsat licens få en besparelse på 166 kroner om året.

For enlige er den årlige besparelse ifølge Finansministeriets tal noget højere. En enlig LO-arbejder, en funktionær eller en pensionist står således til en årlig besparelse på 1.242 kroner.”

Som så mange andre skattelettelser er denne til at dø af grin over. Hvad skal “et almindeligt LO-par” med 166,- kr. om året? Jeg er single (og funktionær?), så jeg høster vist 1.242 kr. årligt. Da jeg ikke er vant til at have disse 100 kr. om måneden, kunne jeg fint blive ved at undvære dem. Jeg vil heller have godt fjernsyn og god public service.

Afskaffet ved (finans-)lov

Når public service skal produceres 700 millioner billigere, skal der selvfølgelig spares på det, der er kvalitet, idet kvalitet koster penge. Jeg gætter på, at følgende forsvinder, da det ikke understøtter borgerlig politik:

  • En stor del af TV-drama
  • Anders Aggers “Indefra”
  • “Magtesløs i systemet”
  • “Barndom på bistand”
  • Og meget andet, der viser virkeligheden, som den viser sig for alt for mange.

Jeg frygter, at vi vil blive tilbudt en masse billigt skrammel fra udenlandske giganter. Og det DR selv skal producere, bliver selvfølgelig mere af “syng en sang”, “dans en dans”, “bag en kage”, fodbold og andre ligegyldige ting.

ØV!

/7 Kommentarer/i , /af ,

Når du strammer garnet…

Politik er vigtigt

Jeg har altid interesseret mig for politik, helt tilbage fra jeg som 16-årig gik ind for dødsstraf, ønskede mig atomkraft og mente, at Glistrup ville være en god statsminister 🙂 Partibogen fik hurtigt en anden farve, da jeg flyttede på kollegium, og stavede mig igennem “Informeren”.

Nu om dage er det så nemt at følge med i, hvad der foregår på Christiansborg, hvis man bruger hjemmesiden regeringen.dk., hvor jeg i dag har brugt flere timer på regeringens strategi “Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”. På hjemmesiden ligger også en pdf-fil på 40 sider, hvor man kan sætte sige yderligere ind i emnet. Det er faktisk ret spændende.

Når du strammer garnet…

Nu strammer regeringen garnet, og af og til ser det ud til, at de også kvæler barnet. Overordnet set er intentionerne fine, problemet er bare, at det kan befrygtes, at det endnu engang er de svageste, der skal finansiere hinanden – ikke kun pekuniært men også når de fx skal kæmpe med hinanden om de få “tilladte” almene boliger, der måtte blive tilbage.

Meget af udspillet handler om boliger, eftersom ghettoområder består af boligområder. Men der er også en del andre initiativer, som Statsministeren og Økonomi- og Indenrigsministeren virker stålsatte på at gennemføre.

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder

For fremtiden må der ikke være mere end 40 pct. almene boliger i et boligområde. De resterende 60 pct. skal omdannes til ejerboliger, andelsboliger, pensionistboliger eller ungdomsboliger. Makker boligselskaberne ikke ret, overtager staten styringen og jævner i sidste ende bebyggelsen med jorden. Regeringen vil sørge for adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder. Hvor skal de 60 pct. så bo? De har jo næppe råd til hverken ejer- eller andelslejlighed. Jeg kan ikke lige få øje på så mange andre almene og tomme boliger? I København er der vist en ventetid på 15 år eller deromkring, hvis man gerne vil/kun kan bo til leje.

Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder

Håndfast – ja mon ikke. Hvis man er på kontanthjælp, må man ikke flytte ind i en ghetto. Gør man det alligevel, reduceres ydelsen med op til 6.600 kr. om måneden! Er man på integrationsydelse, må man slet ikke flytte ind.

Højere straffe i bestemte områder

Det skrev jeg også lidt om forleden dag, og det er ikke blevet bedre i mellemtiden. Det er stadig apartheid – og ved nærmere eftertanke er der faktisk store dele af dette udspil, der kan sammenlignes med apartheid.

Kvinderne og børnene

Disse to befolkningsgrupper ligger regeringen meget på sinde. Kvinderne er undertrykte og børnene er understimulerede.

Børn i de berørte boligområder skal tvinges i vuggestue, når de fylder et år. De skal bestå en test, for at det kan vurderes, om de må rykke op i 1. klasse, eller de må gå nulte klasse om. Der vil være “sanktioner” overfor de folkeskoler, hvor der er for mange børn, der dumper. Tør man gætte på, at disse “sanktioner” er af økonomisk karakter? Varetager forældrene ikke deres ansvar som forældre ordentligt, ryger børnechecken.

Samlet vurdering

Det er interessant, at der er lavet en helhedsplan, og hvis den ikke havde haft en så voldsom social slagside og var fyldt med ulovlig forskelsbehandling, ville det ikke være så tosset, fordi de netop er kommet “hele vejen rundt”. De har magten, og de tar magten.

Planen rammer primært de ikke-vestlige personer i vores samfund.  Og det er også meningen! Statsministeren indledte også med at fortælle, at de ikke-vestlige personer nu udgør 8,5 pct. af befolkningen.

Vil man også i andre områder komme efter folk, der ikke sætter deres børn i vuggestue, når regeringen mener, de er modne til det? Vil man også i andre områder, lade børnene dumpe i nulte klasse og gå om, hvis de ikke taler tilstrækkeligt dansk?

Børn, der ikke får lært dansk, er bagud fra starten, og det er ikke rimeligt overfor netop børnene. Forældrene må tage sig sammen og løfte deres ansvar. Jeg er bare usikker på, om et par kvartaler uden børnechecken er den rigtige løsning.

Hele tilgangen til de konkrete boliger virker urealistisk. Kan man virkelig forestille sig, at regeringen eksproprierer fx Vollsmose og derefter sender ti gravkøer og river det hele ned? Hvordan vil de få mulighed for at sætte lejere ud, fordi lejligheden skal omdannes til ejerbolig? Jeg er godt klar over, at man selvfølgelig altid kan ændre lejeloven. Et eller andet sted i oplægget findes dette: “En udlejer kan dog ikke opsige en lejer, hvis formålet er, at den almene bolig skal sælges. Det er en barriere for at sikre blandede boligformer og en mere blandet beboersammensætning.”

Er regeringen i færd med at afskaffe lejeboligerne? Det vil være ret trist for mig, for jeg har ikke råd til hverken eje- eller lejebolig, og det havde jeg heller ikke, da jeg tjente “rigtige” penge!

/2 Kommentarer/i , /af ,

De fattige børn

De fattige børn

Effektanalyse

Beskæftigelsesministeriet har udgivet en såkaldt effektanalyse, hvor de ser på effekterne af det “moderne” kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. Linket er suppleret med en pdf-fil på 38 sider, som er fyldt med regeringens retorik som fx “Det skal kunne betale sig at arbejde” og “Motivere til at tage et job”.

Hovedkonklusioner

“Fra august 2016 til marts 2017 har kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen haft en signifikant positiv virkning på afgangen fra kontanthjælp til beskæftigelse eller uddannelse for kontanthjælpsmodtagerne i analysen.” Nu er “signifikant” jo sådan et dejligt elastikord, men jeg synes nu ikke, der er noget at fejre, bare fordi der er kommet 600 årsværk i arbejde – og antallet af fattige børn er steget med ca. 15.000. Herom senere.

“Kontanthjælpsmodtagere er færre dage på kontanthjælp end før reformen. I gennemsnit er kontanthjælpsforløbene i analysen blevet forkortet med 3,4 dage. Det svarer til ca. 190 fuldtidspersoner strukturelt. Før indførslen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen varede et gennemsnitligt kontanthjælpsforløb i analysen et år og knap seks dage, mens det efter indførslen varer et år og godt to dage.” Det er svært at forstå begejstringen over, at antallet af dage på kontanthjælp er faldet med fire dage, når man husker på, at de svageste modtagere af kontanthjælp får denne ydelse i årevis – selvom den er skabt som et midlertidigt forsørgelsesgrundlag.

På side fem i den medfølgende pdf-fil kan man fx finde følgende:

Det skyldes, at et lavere ydelsesniveau øger det økonomiske incitament til at komme i beskæftigelse og derved tilskynder ledige til at øge deres søgeintensitet. Samtidig kan en lavere ydelse tilskynde ledige til at søge bredere og/eller sænke deres reservationsløn, hvilket samlet set øger sandsynligheden for at komme i job. Når ydelsesreduktionen indtræffer et stykke tid inde i ledighedsforløbet, kan der skelnes mellem forskellige effekter. En motivationseffekt, som øger afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse i perioden frem mod regelændringen, samt en reformeffekt, som øger afgangen fra ledighed til beskæftigelse, efter at regelændringen har fundet sted. I denne analyse er reformtidspunktet og ydelsesændringen ikke sammenfaldende. Der skelnes derfor mellem reformeffekter før og efter, ydelsesændringen træder i kraft. Reformen træder i kraft umiddelbart efter den indgåede politiske aftale, men har først ydelsesmæssige konsekvenser fra 1. oktober 2016.

Efter denne omgang orkede jeg ikke at læse mere.

En anden effektanalyse

To dage før Beskæftigelsesministeriet udgav sin effektanalyse, analyserede også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd effekten af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Deres analyse viser noget helt andet: antallet af fattige børn er steget med 10.500. Det passer så fint med regeringens ambitioner, nemlig at man ønsker at ramme de enlige forsørgere hårdest. Hvorfor de lige har fået den obskure idé, ved jeg ikke.

48.300 børn var i 2016 under fattigdomsgrænsen – men det tal rummer ikke helårsvirkningen af kontanthjælpsloftet, ganske enkelt fordi det blev vedtaget marts/april 2016, men havde først effekt (læs: folk blev først fattigere)  fra 1. oktober 2016.  Havde loftet været gældende hele 2016, ville stigningen i antallet af fattige børn være på 15.000. Som jeg læser det, må der være en form for “efterslæb”, så de ekstra 5.000 fattige børn vil dukke op i tallene, når der næste gang laves en analyse, hvor reformen har haft helårsvirkning.

Det er selvfølgelig ikke overraskende, at regeringen/Beskæftigelsesministeriet ikke omtaler de fattige børn, sådan er politik; jeg synes bare, det er mange små væsner, der skal vokse op i fattigdom og dermed få en “signifikant” større risiko for selv at blive fattige. I de fattigste familier er det ikke studenterhuerne, der tynger. Det er derimod tankerne om morgendagen og resten af måneden indtil næste “lønningsdag”.

Regionale forskelle

Det er heller ikke overraskende, at de fattige børn ikke er jævnt fordelt på landkortet. Sandsynligheden for at opleve en barndom i fattigdom er fem gange så stor i Langeland Kommune som i Egedal Kommune. Sandsynligheden er også høj her på Vestegnen, hvor jeg selv bor.

Der har været en stigning i andelen af etårs-fattige børn i hele landet i 2016, og desværre viser tallene også, at stigningen fordeler sig skævt. De kommuner, der i forvejen har flest fattige børn, har også har den relativt største stigning.

Citatet cementerer det faktum, at hvis man i forvejen er udsat, vokser risikoen for at man bliver endnu hårdere ramt, når der gennemføres nye påfund.

De syge på bistand

For ikke så længe siden fulgte TV i fire udsendelser fattige børn. Serien hed “Barndom på bistand”. Alle børnene havde en enlig forælder, de boede hos deres mor, som led af alskens dårligdomme og de var rodet ind i husholdningsbudgettet og familiens samlede økonomi. Det er ikke emner man skal falde i søvn til, når man er ti år!

Jeg kommer aldrig til at forstå, at man ikke giver de reelt syge en pension, så de kan få ro i deres tilværelse, og begynde at bygge noget op i stedet for at være vidne til yderligere bryden ned. Hvorfor skal de sendes gennem den ene praktik efter den anden, når alle mulige læger mv. har erklæret, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, som er kodeordene i  § 10 i “Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.” Hvilken mening giver det at lade folk arbejde 40 minutter om ugen?

Jagt de dovne, der kan arbejde. Det ville løse en del af fattigdomsproblemerne – også for børnene!