/13 Kommentarer/i , /af ,

Hvidovre Gospel

Jeg gik over i kirken for at få endnu en oplevelse blandt de mange tilbud, der er her i julemåneden. Hvidovre Gospel var på programmet kl. 15:00 og frem til 16:30. Skøn oplevelse – man bliver glad af sådan et stort kor. Det er slående, hvor glade de alle sammen ser ud. Måske er det at synge lige som at løbe på rulleskøjter: man kan ikke gør det og være sur samtidig.

Der var fuld power på det store kor, og de fik folk til både at klappe og danse. Jeg tror, de var ca. 30 alt i alt, og de havde kunnet synge en meget større kirke op. Deres korleder er en lille spinkel kvinde, men hun har en stemme som en “big mama”, det er virkelig imponerende.

Jeg har faktisk tænkt på at melde mig ind i koret, men jeg er bange for, at jeg ikke synger godt nok, og jeg er nærmest for genert til at aflægge en korprøve. Min mor sagde engang til mig, at jeg var tonedøv, og den bemærkning har holdt ved – meget upædagogisk var det, må man sige, så nu tør jeg næsten ikke åbne munden, hvis det handler om at synge. På den anden side elsker jeg at synge, og hvis der er nogen i nærheden, som jeg kan “støtte mig til”, så går det faktisk meget godt, og jeg synger i hvert tilfælde ikke falsk. Måske skulle jeg alligevel vove mig derhen på en af deres øveaftener?

/16 Kommentarer/i /af

Kirkegang

Vision og debat for en kirke. I vores kirke Hvidovre Kirke har vi en aktiv menighed og et aktivt menighedsråd. Vi mangler imidlertid at gennemføre en visions- og strategidebat, hvor vi får diskuteret, hvad vi vil med kirken på kort og mellemlang sigt. Nu er der nedsat et udvalg, der skal arbejde med det. Jeg er ikke tvivl om, at jeg ønsker at udvalget arbejder med en model, hvorefter alle menighedsrådsmedlemmer kan komme til orde, alle skal være med til at udarbejde visionen. Vi skal have styr på vores styrker og svagheder og på vores muligheder og begrænsninger. Vi skal have styr på vores SWAT (som jeg ikke lige kan huske oversættelsen af).

Præsterne er godt repræsenteret i udvalget og sådan skal det også være. Det er trods alt dem, der trækker læsset i det daglige, og det er dem, der repræsenterer kirken udadtil.

Jeg ser frem til visions- og strategidebatten, som kan føre mere kirke ind i menighedsrådsarbejdet. Det kan måske lyde underligt, men der er ikke ret meget kirke i menighedsrådet, det går meget mere op i mursten og kontoplaner og anden administration. Det synes jeg dybest set er lidt kedeligt, og jeg ser hellere mere kirke i menighedsrådsarbejdet.

Hvis vi skal blive ved med at trække folk til til specialarrangementer som fx kyndelmisse, skal vi sørge for, at præsterne har overskud til det.

Vi skal også have styr på, hvordan vi får dem på 40+ i kirke. I øjeblikket har vi en god skare af pensionister blandt os, men hvad gør vi, den dag de ikke er mere? I øjeblikket ser vi folk som dåbsforældre, som juniorkonfirmander, som konfirmander, som ægtefolk ved vielsen og så er der et meget langt tidsspand, hvor vi har svært ved at holde på dem, fordi det er svært både at være småbørnsforældre og aktive medlemmer af en menighed. Hvordan får vi fat i dem, når småbørnene er blevet store? Er vi heldige ser vi dem også som pensionister, men det er ingen selvfølge. De nutidige generationer af ældre kommer ikke af sig selv til kirken, når de bliver gamle. Selvsupleringen er hørt op for længst.

Der er mange udfordringer ved at være en aktiv kirke.

/4 Kommentarer/i /af

Guds lille klovn

Sogneaften

I Hvidovre Kirke har vi et aktivitetsudvalg, der arrangerer sogneaftener, nærmere bestemt 4-5 arrangementer pr. sæson sammensat over et tema og som har det fællestræk, at de skal handle om kristendom. I denne og næste sæson har vi temaet ‘Middelalderen’, og som led i dette tema har vi i aften set og hørt stykket ‘Guds lille klovn’, en familieforestilling med fortælling og musik. Vi skrev sådan i programmet:

Glem alle myter om den mørke middelalder og tag med GIÒIA på en rejse tilbage til 1300-tallets Italien. Tomei de Paolo’s børnebog ”Guds lille klovn” bliver fortalt på rim og vers i en gendigtning af Johannes Møllehave, vekslende med den tids iørefaldende musik arrangeret for blokfløjte, percussion og portativ (bærbart middelalderorgel). Historien handler om den lille middelalderdreng Alfredo, der blev Italiens bedste jonglør. De tre musikere træder ind og ud af historien på skift, og musikken gør det hele til en fængslende totaloplevelse.

GIÒIA var en helt fantastisk oplevelse. Jeg satte mig tilbage og åbnede alle sanser og lyttede til den dejlige musik, der blev spillet på middelalderinstumenter – bla. et ‘portativ’ – et lille transportabelt orgel med blæsebælg som en sækkepibe – og skønne fløjter og percussion. Det var musik og fortælling, der var til at blive glad af. Hvis du ser at GIÒIA spiller i nærheden af dig, kan jeg kun anbefale dig at gå ind og lade dig føre med af musik og fortælling. Lige inden pausen fik de os endda til at danse i kirken, hvem skulle nu tro det – danse i en kirke, men alt kan lade sig gøre i Hvidovre Kirke.

Desværre var vi ikke ret mange. Sneen, kulden og håndbolden har sikkert holdt folk hjemme, for sogneaftenerne plejer at være velbesøgte, men sådan er det i kirken, man kan aldrig vide, hvor mange, der vil dukke op.

 

 

/20 Kommentarer/i , /af ,

Gospelkoncert

Hvidovre Gospel

Jeg gik hjemmefra i – syntes jeg selv – god tid, fordi jeg tænkte, at jeg hellere måtte støtte gospelkoncerten; det er altid så pinligt, hvis der står et kæmpe kor, og der så ikke er nogen mennesker. Jeg synes, at jeg som menighedsrådsmedlem har en forpligtelse til at møde op til vores arrangementer. Jeg kom slet ikke i god tid, den lille kirke var fyldt til bristepunktet allerede kl. 14:45. Vi har plads til 112 på bænkene, og hvis det går vildt for sig, tager vi klapstolene frem.

Hvidovre Gospel sang og sang på en måde der var til at blive helt glad i låget af, og de var virkelig dygtige. Jeg elsker den form for rytmisk musik, og den passer jo perfekt til et kirkerum. Bl.a sang de Leonart Cohens Hallelujah, som jeg har fundet på YouTube. Korsangerne så hele tiden så glade ud, og jeg tænker, at det er umuligt at synge og være sur på én gang.

Særligt korlederen var jeg imponeret af; hun var en lille nipsgenstand, men havde en stemme som big Mama i Harlem – helt fantastisk. Når hun dirigerede, brugte  hun hele kroppen, og der var fuldstændig vildt gang i hendes fødder. Når hele koret sang igennem, var det som om taget løftede sig på den gamle middelalderkirke.

Opdatering: Jeg opdagede lige, at de har en hjemmeside: http://hvidovregospel.dk/

Det var et dejligt afbræk i min gennemgang af min slægtsdatabase – og tænk så var det helt gratis. Kirken har mange gratis glæder og især i juletiden er der rigtig mange tilbud. Det er som buket, man kan plukke af de blomster, man synes bedst om.