/6 Kommentarer/i , , /af , ,

“Læs og forstå” – svært at finde en handyman

Når man ikke er handyman

“Læs og forstå” – svært at finde en handyman

Jeg skal bare have et skab til kattemad, grus og andre katteting. Hvor svært kan det være? Ret svært, viser det sig, når man ikke selv er handyman, IKEA er et mareridt, og begrebet »Læs og forstå« tilsyneladende er gået af mode. Heldigvis ser det nu ud til, at jeg har fundet et menneske, der både kan læse en kravsspecifikation og samle et skab.

Da jeg engang i urtiden (1970) begyndte i skole, havde vi en læsebogsserie kaldet “Læs og forstå”, hvor man skulle læse og netop forstå og løse nogle små opgaver. Det var utrolig sjovt, og der var heldigvis mange små bøger i serien.

Da mit hjem ikke skal ligne en dyrehandel, skal jeg have bygget et opbevaringsskab til lageret af mad, grus og andre “katteting”. Eftersom der ikke er gået en håndværker tabt i mig – men jeg kan noget andet – har jeg ledt efter en handyman.

ChatGPT har, efter input fra mig om mål på de forskellige ting, lavet en virkelig god kravsspecifikation som PDF, så udbydere tydeligt kan se, hvad opgaven går ud på, hvad der skal købes, at skabet af sikkerhedshensyn skal gøres fast til væggen etc. En killing hopper op overalt, og står møblet ikke fast, kan de rive det ned over sig og brække adskillige knogler og i værste fald blive slået ihjel. Det må bare ikke ske.

Herunder har du kravsspecifikationen:

PLATSA_opbevaring_til_katteting_SANNIDAL

Mange mails til Ældresagen

Jeg forsøgte først at finde en handyman i mit Facebooknetværk. Det var resultatløst, men jeg fik et tip om at prøve via Ældresagen, der muligvis kunne henvise til et menneske, der kunne hjælpe gratis.

Jeg skrev til Ældresagen i Hvidovre. De svarede, at jeg skulle se i bladet. Der fandt jeg ikke noget. Næste spørgsmål: “Hvilken side i bladet?” Næste svar “Kig på hjemmesiden”. Jamen der har jeg jo været. Næste svar “Adressen på en hjælper er …”. “Jamen hvad hedder vedkommende?” Hvorfor ikke bare give alle informationer med det samme, så vi havde sparet alle disse mails frem og tilbage? Hvis det var nemt at finde informationerne, havde jeg jo ikke spurgt. Hallo klap hat…

Hold dig fra “Handyhand”

Næste forsøg var at prøve platformen “Handyhand”, hvor jeg tydeligt beskrev opgaven og vedhæftede PDF-filen.

En opringning til kontoret (jeg kan ikke huske årsagen), der sagde “Man kan ikke vedhæfte PDF”. Jamen det står på jeres hjemmeside. “Nå, udviklerne laver så meget, vi ikke får besked om. Vi plejer mest at få billeder. Prøv at sende den til mig. Nå nej, nu kan jeg se, du har vedhæftet en PDF”. Hallo klap hat…

Der gik ingen tid dvs. altså sekunder, før jeg havde adskillige tilbud. En spurgte fx, om det kun drejede sig om en låge? Mit spørgsmål: “Har du læst PDF-filen?” Nej. “Jamen så prøv det”. I går svarede vedkommende “Jeg kan i morgen den 24. september”. Jamen det er ikke den 24. september i morgen”. “Nå, den platform er af og til lidt underlig.”

Folk kan ikke læse og forstå, men de vil gerne tjene en masse penge og udnytte et betalingsvilligt menneske, der ikke kan hente ting i IKEA endsige samle et møbel.

På Handyhand kan man skrive med udbyderne, men man må ikke kommunikere yderligere (fx mail eller telefon), før man har accepteret et tilbud. De må jo være vanvittige. Selvfølgelig accepterer jeg ikke et tilbud til flere tusinde kr., før jeg er fuldkommen sikker på, at vedkommende har læst kravsspecifikationen og faktisk forstået opgaven. Klaphatte.

Udbydere på platformen ved sørme også godt, hvad de skal have for det. Et bud lød på 4.000 kr. Der stopper festen altså. Selvfølgelig vil jeg ikke give 4.000 kr. for en tur til IKEA, samling af et par skabe og fastgørelse til en væg.

Selvom det er svært at finde en udbyder, er Handyhand ikke vejen at gå. Det er et fupfirma.

En løsning?

Personen, Ældresagen i Hvidovre efter mange mails frem og tilbage foreslog, havde ordrebogen fyldt, og kunne ikke tage mere ind. Det er selvfølgelig godt for ham, men ærgerligt for mig. Det positive var dog, at han havde en samarbejdsparter, han stolede på og kunne anbefale. Ville jeg være interesseret i videresendelse af mail og kravsspecifikation? Åh ja. Mange tak.

Nu har jeg kontakt til dette menneske, der faktisk har læst PDF’en. Og hvad der tegner virkelig godt er, at vedkommende har sat sig ind i lagerstatus hos IKEA og konstateret, at de låger, jeg gerne vil have, ikke er på lager. Jeg har vha. ChatGPT fundet nogle andre, der kan passe. For mig er det vigtigt, at der ikke er alt muligt fikumdik på dem – så som dørgreb – der udgør unødvendige sanseindtryk i mit soveværelse, hvor skabene skal stå.

Han har også fortalt, at der ikke vil være en fuldkommen lukning mellem nogle af lågerne – der vil være lidt “luft”. Det er ikke det kønneste eller det bedste, da den slags er skønt for et par nysgerrige killingepoter, der lige kan presses ind og forsøge at åbne skabet. Men det går vel?

Vi har skrevet lidt frem og tilbage, vi har aftalt en dato og en pris, og han vil tage i IKEA og købe ind på forhånd. Det lyder godt. Det er jeg tryg ved.

Tænk hvis jeg kunne den slags selv? Men bare tanken om IKEA giver mig næsten en hjerneblødning. Det er ikke et sted for et menneske med Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Hvorfor spinder katten?

Hvorfor spinder katten?

Jason starter dieselmotoren – men kattens spinden betyder mere end bare “jeg er glad”

Jason spinder højt og længe, når han ligger afslappet hos mig. Men kattens spinden er langt mere end bare et tegn på velvære. Den bruges også til social kontakt, selvberoligelse og måske endda til at få mennesket til at makke ret. Jeg undersøgte, hvad der egentlig foregår, når den lille dieselmotor starter.

Jason spinder.

Ikke sådan en lille diskret snurren, hvor man skal lægge en finger på halsen for at finde ud af, om motoren faktisk er startet. Han kan spinde højt og længe.

Og det er en vidunderlig lyd.

Når han ligger afslappet hos mig og bliver nusset, er der ikke meget tvivl om det umiddelbare budskab: Han har det godt.

Men jeg blev nysgerrig.

For hvad er det egentlig, katten gør, når den spinder? Hvor kommer lyden fra? Hvorfor gør den det? Og betyder spinden altid, at katten er glad?

Det viser sig, at kattens spinden er langt mere kompliceret og interessant, end jeg troede.

Jeg fik ChatGPT til at hjælpe med at udforske det.

En lyd både ind og ud

Noget af det særlige ved kattens spinden er, at den kan fortsætte næsten uafbrudt.

Mennesker er vant til, at stemmen først og fremmest produceres på udåndingen. Katten kan derimod spinde både under indånding og udånding. Derfor får man den næsten kontinuerlige:

rrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr …

Man kan ikke bare høre den. Lægger man hånden på en spindende kat, kan man også mærke vibrationerne i kroppen.

Spinden er en lavfrekvent, rytmisk lyd, som katten normalt frembringer med lukket mund. Den grundlæggende frekvens ligger typisk omkring 25–30 Hz, selv om lyden også indeholder højere frekvenser. Forskning beskriver spinden som en kontinuerlig lyd, der følger både ind- og udåndingen.

Hvordan laver katten egentlig lyden?

Det spørgsmål har forskerne faktisk diskuteret i mange år.

Den klassiske forklaring har været, at kattens nervesystem sender meget hurtige og regelmæssige signaler til musklerne omkring strubehovedet. Ældre fysiologiske undersøgelser fandt rytmiske muskeludladninger omkring 20–30 gange i sekundet, som påvirkede stemmeridsen og luftstrømmen gennem strubehovedet.

Men her bliver det interessant, for nyere forskning har gjort historien mere kompliceret.

I 2023 undersøgte forskere strubehoveder fra otte tamkatte og fandt, at de kunne frembringe vibrationer i kattens normale spindefrekvens på omkring 25–30 Hz uden nerveimpulser og aktive muskelsammentrækninger.

Forskerne fandt desuden nogle små specialiserede vævspuder i stemmelæberne. De mener, at disse kan være med til at gøre det muligt for så lille et dyr at frembringe så dybe vibrationer. Resultaterne betyder ikke nødvendigvis, at nervesystem og muskler er uden betydning, men den gamle forklaring om, at spinden udelukkende skabes af hurtigt gentagne muskelsammentrækninger, er ikke længere tilstrækkelig.

Så selv noget så dagligdags som en spindende huskat rummer altså stadig spørgsmål, forskerne arbejder med.

Det kan jeg godt lide.

Killingen spinder, før den kan ret meget andet

Spinden begynder meget tidligt i kattens liv.

Små killinger kan spinde, mens de dier hos deres mor. Det giver god mening som en meget tidlig form for kommunikation mellem mor og killinger.

Spinden er en forholdsvis stille lyd, der fungerer godt på kort afstand. Den kan signalere kontakt og ro uden den kraftige lyd, som eksempelvis et højt miav ville skabe.

Katteforskningen beskriver blandt andet spinden som et venligt signal og som en del af den sociale kontakt mellem killingen og dens mor. Den kan fungere som noget i retning af et “alt er i orden”-signal under diegivningen.

Mor og killing kan samtidig mærke hinandens tilstedeværelse.

Det er fascinerende at tænke på, at den lyd, jeg nu hører fra Jason, har sine rødder helt tilbage i kattens allerførste sociale relation.

“Jeg har det godt”

Det er selvfølgelig ikke forkert at sige, at en spindende kat er glad.

Katte spinder ofte, når de er afslappede, bliver aet, ligger et trygt sted eller har behagelig fysisk kontakt.

Men det er mere præcist at betragte spinden som en del af et større sæt signaler.

Man må se på hele katten.

Hvis Jason ligger helt blød og afslappet, kroppen er uden spændinger, øjnene måske er halvt lukkede, ørerne står afslappet, og han samtidig spinder højlydt, er der en hel samling af signaler, der peger i samme retning.

Han er tryg.

Han har det godt.

Og når han selv har opsøgt mig og ligger hos mig, er der en vigtig ekstra detalje:

Jeg er en del af den situation, han har valgt.

Spinden er også social

Det er måske den del, jeg synes er allermest interessant.

En kat behøver ikke et menneske for at have det godt.

Jason kan ligge i klatretårnet. Han kan kigge ud ad vinduet. Han kan ligge på en boghylde, undersøge køkkenet eller foretage sig noget andet af alt det, en meget travl direktør har på dagsordenen.

Men nogle gange vælger han mig.

Han kommer hen, lægger sig, bliver nusset – og så starter motoren.

Forskning i kattens vokale kommunikation beskriver netop spinden som et signal forbundet med social kontakt og tilknytning. I samspillet mellem kat og menneske kan den blandt andet bruges til at opretholde kontakt og fremme ro.

Så når Jason ligger hos mig og spinder, er budskabet ikke nødvendigvis bare:

Jeg har det godt.

Det kan lige så godt forstås som:

Jeg har det godt her sammen med dig.

Det er faktisk en temmelig stor forskel.

Men en spindende kat er ikke altid en glad kat

Her kommer den vigtige undtagelse.

Katte spinder nemlig ikke kun, når de er tilfredse.

De kan også spinde, når de er stressede, bange, har smerter eller er syge. Spinden er endda beskrevet hos alvorligt syge og døende katte.

Det virker mærkeligt, hvis man har lært den enkle ligning:

spinden = glad kat.

Men den ligning er for simpel.

En mulig forklaring er, at spinden også kan have en selvberoligende funktion. Katten bruger måske spinden til at regulere sig selv i en vanskelig situation.

Det betyder også, at man ikke må bruge spinden alene som bevis på, at en kat har det godt.

Igen må man se på hele katten.

En kat, der ligger udstrakt og blød med rolige øjne og afslappede ører og spinder under nusning, fortæller noget helt andet end en kat, der sidder sammenkrøbet, er anspændt, har store pupiller eller trækker ørerne tilbage.

Begge kan spinde.

Konteksten fortæller os, hvad spinden sandsynligvis betyder.

En særlig spinden til mennesker

Og så har kattene naturligvis endnu et trick.

Nogle katte bruger en særlig type spinden, når de vil have noget fra deres mennesker – ikke mindst mad.

Den kaldes på engelsk solicitation purr, som nogenlunde kan oversættes til “anmodningsspinden”.

I 2009 undersøgte forskere forskellen mellem almindelig spinden og den spinden, katte brugte, når de forsøgte at få deres mennesker til at levere noget. Inde i den dybe spinden fandt forskerne en højere lydkomponent, der har lighed med et klagende kald.

Forsøgspersoner vurderede denne type spinden som mere påtrængende og presserende end almindelig spinden – også mennesker, der ikke selv havde kat. Da forskerne fjernede den højfrekvente komponent fra optagelserne, blev lyden vurderet som mindre presserende.

Det er fantastisk.

Katten har tilsyneladende fundet en lyd, som mennesker har svært ved at ignorere.

rrrrrrrrrrrr + en lille klagende tone = betjen venligst katten.

Man må beundre systemet.

Kan katten ligefrem helbrede sig selv ved at spinde?

På nettet kan man finde mange historier om, at kattens spinden skulle have helbredende egenskaber.

Her skal man være lidt forsigtig.

Der findes interessante hypoteser om sammenhænge mellem lavfrekvente vibrationer og biologisk væv, og det har ført til forslag om, at spinden måske kan have fysiologiske funktioner ud over kommunikationen.

Men derfra og til at konkludere, at katten “helbreder sig selv ved at spinde”, er der et stykke vej.

Det er ikke dokumenteret så sikkert, at jeg synes, man bør fremsætte det som et faktum.

At katte også spinder under sygdom, smerte og stress gør dog spørgsmålet interessant. Det er muligt, at spinden har flere funktioner samtidig, og der er stadig meget ved kattens spinden, forskningen ikke har et endeligt svar på.

Det gør den egentlig bare endnu mere spændende.

Jasons dieselmotor

Og så vender jeg tilbage til Jason.

For jeg behøver heldigvis ikke kende samtlige fysiologiske mekanismer i hans strubehoved for at forstå, hvad der foregår, når han kommer hen til mig, lægger sig afslappet og spinder højt og længe.

Jeg skal bare huske at læse hele katten.

Den afslappede krop.

Øjnene.

Ørerne.

Måden han ligger på.

At han selv har valgt at komme.

At han bliver liggende.

Og den lille dieselmotor, der bare fortsætter:

rrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr …

Spinden er ikke et ord med én bestemt betydning. Det er en del af kattens kommunikation, og betydningen afhænger af situationen.

Men lige dér behøver budskabet ikke være særlig svært at oversætte.

Jeg er tryg. Jeg har det godt. Og lige nu vil jeg gerne være her hos dig.

Det er svært at forestille sig en meget bedre lyd i hjemmet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Josephines første tur til dyrlægen

Sundhedstjek, vaccination og en meget træt killing

Josephines første tur til dyrlægen

Josephine har været til sit første sundhedstjek og fået sin første vaccination. Hun var bange og gjorde sig så lille som muligt hos dyrlægen, men alt var heldigvis, som det skulle være. Og hjemme igen gik der kun fem minutter, før hun og Jason vaskede hinanden. Dagen sluttede med en meget træt killing og en storebror med poten kærligt lagt hen over hende.

Så blev det Josephines tur.

Hun skulle til dyrlægen hos Avedøre Dyreklinik. Hun skulle til sit første sundhedstjek og have sin første vaccination, og jeg var spændt på, hvordan det skulle gå. Jason havde været af sted dagen før, men Jason og Josephine er to meget forskellige katte.

Jason tager det meste med en vis direktøragtig selvfølgelighed. Josephine er mere forsigtig, og især transportkassen havde jeg tænkt en del over.

Jeg havde forberedt den efter alle kunstens regler. Bunden havde stået fremme i flere uger, der havde været godbidder i den, og hele ideen var selvfølgelig, at transportkassen skulle blive en ganske almindelig og ufarlig del af hjemmet.

Det imponerede ikke Josephine det mindste.

Så på et tidspunkt må teori blive til praksis.

1-2-3 ned i kassen

Jeg gjorde, som jeg havde planlagt: en hånd under brystkassen, den anden under bagpart og bagpoter, et sikkert løft og så 1-2-3 ned gennem åbningen i toppen.

Ikke noget med at stå og tøve og gøre situationen længere end nødvendigt.

Budskabet var sådan set:

Du kan ikke lide det, men det må til, og vi kommer hjem igen.

Og ned kom hun.

Jeg havde bare ikke fået lukket fronten ordentligt.

Det opdagede Josephine.

Hun brød simpelthen ud igen, og jeg skal love for, at sådan en lille kat kan udvikle kræfter, når hun først har besluttet sig for noget. Heldigvis opdagede jeg det, inden hun nåede helt ud, for så havde jeg muligvis forpasset min ene gode chance.

Fronten blev lukket ordentligt, og så var vi klar.

Taxa til dyrlægen

Vi tog en taxa, og det var en rigtig god beslutning.

Ingen ventetid på bus, ingen skiftende lyde og mennesker omkring os og ingen risiko for forsinkelser. Bare ind i taxaen, hen til klinikken og hjem igen bagefter.

Hele turen inklusive dyrlægebesøget tog omkring en time.

Inde i transportkassen reagerede Josephine, som jeg egentlig havde frygtet. Hun frøs.

Hun sad trykket helt ned i et hjørne og forsøgte nærmest at gøre sig så lille som muligt.

Det var ikke rart at se.

Jeg ved godt, at det er en almindelig reaktion hos en bange kat. Nogle katte forsøger at flygte, nogle forsvarer sig, og andre reagerer ved at fryse og gøre sig små.

Men viden gør ikke nødvendigvis synet behageligt.

Det er min lille Josephine, og hjemme er hun en glad, nysgerrig og efterhånden meget tillidsfuld killing. At se hende sidde sammenkrøbet og bange i et hjørne af transportkassen gjorde ondt.

Men det skal jo til.

Katte skal undersøges, vaccineres og senere neutraliseres. Min opgave er ikke at sørge for, at hun aldrig oplever noget ubehageligt. Min opgave er at sørge for, at det nødvendige bliver gjort så trygt og ordentligt som muligt.

En virkelig god kattedyrlæge

Til gengæld var vi heldige med dyrlægen.

Hun hedder Maja, og hun var virkelig god til katte.

Jeg besluttede mig for at lade hende styre det hele. Hun ved, hvad hun laver, og der var ingen grund til, at jeg skulle blande mig i håndteringen, bare fordi jeg havde svært ved at se Josephine være bange.

Det var den rigtige beslutning.

Maja var rolig og sikker, og Josephine blev undersøgt.

Og resultatet?

Endnu en superfin kat.

Alt er, som det skal være.

Det er selvfølgelig det vigtigste af det hele. Nu har både Jason og Josephine været igennem deres første sundhedstjek, og begge er fine, raske katte.

Josephine fik også sin første vaccination.

Så selv om hun ikke selv ville have valgt dagens udflugt, fik vi præcis det resultat, jeg håbede på.

Jeg ville se, hvor hun skal vågne

Josephine skal neutraliseres den 16. september.

Det er næste store punkt i kalenderen, og det tænker jeg naturligvis allerede på.

Derfor bad jeg om at få lov til at se den opvågningsstue, hvor hun skal være efter operationen.

Det måtte jeg gerne.

Det var jeg glad for.

Der var fint og roligt med store, gode pladser til dyrene, og Maja forklarede mig, hvordan det hele foregår.

De bruger blandt andet rødt lys – fotobiomodulation – som kan anvendes efter operationer til blandt andet at dæmpe inflammation og smerter og understøtte helingen.

Det fortalte Maja mig faktisk.

Jeg havde bare glemt det igen, da jeg kom hjem.

For der var også mange indtryk for mig.

Det er netop derfor, det var så godt at få lov til at se stedet. Nu behøver jeg ikke selv opfinde billeder af, hvor Josephine befinder sig, mens hun vågner efter operationen. Jeg har set rummet. Jeg ved, at der er roligt. Jeg har set pladserne. Og jeg har mødt en dyrlæge, som jeg har stor tillid til.

Det fjerner ikke min bekymring, men det erstatter en masse ubekendte med konkret viden.

Det hjælper.

Hjem igen

Da vi kom hjem, åbnede jeg ikke transportkassen med det samme.

Jeg lod den stå et par minutter i fred.

Jason skulle ikke have mulighed for at komme farende hen til hende med hele sit sædvanlige repertoire af begejstring, nysgerrighed og almindelig direktørvirksomhed, før hun lige havde fået lov til at registrere:

Nu er jeg hjemme.

Så kom hun ud.

Og der gik omkring fem minutter.

Så vaskede de hinanden.

Det var næsten den bedste afslutning, dagen kunne have fået.

Hun havde været så bange. Hun havde været transporteret væk fra sit territorium, siddet hos dyrlægen, var blevet undersøgt og vaccineret og var kommet hjem med alle mulige fremmede lugte i pelsen.

Fem minutter senere var hun igen sammen med Jason.

Hun har også spist.

Hun er glad.

Og hun er meget, meget træt.

Billedet fortæller resten

Billedet herunder er taget efter hjemkomsten.

Det siger næsten mere om dagen end teksten.

Josephine ligger udstrakt og så fuldstændig træt efter alle oplevelserne. Ved siden af ligger Jason helt tæt op ad hende, og hans ene forben ligger hen over hendes krop.

Det ligner næsten en omfavnelse.

Man skal selvfølgelig passe på med at gøre katte til små mennesker og tillægge enhver kropsstilling menneskelige tanker. Men man behøver heller ikke gøre billedet mindre betydningsfuldt, end det er.

De vælger hinandens nærhed.

Deres kroppe ligger tæt sammen. De er afslappede. Josephine, der få timer tidligere sad presset ned i et hjørne af transportkassen, ligger nu hjemme på sit eget territorium med sin bror helt ind til sig.

Og Jason har lagt poten hen over hende.

Det er svært ikke at læse billedet som:

Så. Nu er du hjemme igen.

(Teksten fortsætter under billedet).

Og nu holder vi pause

Nu trækker vi vejret i tre uger.

Der har været meget nyt, siden Jason og Josephine flyttede ind. Nyt hjem, nye mennesker, nye lyde, transportkasser, sundhedstjek og vaccinationer – oven i alt det almindelige arbejde, der følger med at være to killinger og undersøge verden.

Næste punkt bliver Jasons kastration.

Og senere kommer Josephines neutralisering.

Jeg glæder mig til, at alt det er overstået.

Ikke fordi noget indtil videre er gået galt. Tværtimod. Alt er gået rigtig fint.

Men jeg glæder mig til den dag, hvor transportkasser, vaccinationer og operationer ikke længere står forrest i kalenderen.

Hvor etableringsfasen er slut.

Hvor de nødvendige ting er klaret.

Og hvor vi bare kan have hverdag.

Jason og Josephine.

Og mig.

Med kattegræs, drikkefontæne, legetøj, madskåle, pelsvask, lure, vilde 30 minutter og alt det andet, der efter ganske få uger allerede føles som vores helt almindelige liv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i /af

Super fin kat – Jasons første tur til dyrlægen

Vaccination, sundhedstjek og en stolt kattemor

Super fin kat – Jasons første tur til dyrlægen

😺 Første tur til dyrlægen er vel overstået. Jason klarede både bus, fremmede omgivelser, sundhedstjek og vaccination langt bedre end sin nervøse kattemor. Han kom hjem med ordene “Superfin kat” i sundhedsbogen – og jeg kom hjem med to erfaringer: En brugt bluse slår Feliway, og fremover tager vi taxa. 🐾❤️

Pyh ha.

Jason har været til dyrlæge for første gang, og det gik rigtig godt. Jeg var mere nervøs, end han var.

Jeg havde selvfølgelig været spændt på turen. Ikke så meget på selve dyrlægen, for Jason er generelt temmelig cool, når der sker noget nyt. Men der er alligevel forskel på at være direktør hjemme i lejligheden og pludselig blive puttet i en transportkasse, kørt med bus og vente et sted fyldt med fremmede mennesker, lyde og lugte. Også selvom klinikken har separate venteområder for katte og hunde, hvor der er forholdsvis stille og roligt. Jeg havde bare fået et dumt tidspunkt 16:30, hvor der er mange i klinikken. Lesson learned.

Men Jason var så dygtig.

Og nu har han fået sin egen faste dyrlæge. Hun hedder Camilla og er virkelig sød; jeg tror, hun gav os lidt ekstra tid. Der er tjek på det.

Avedøre Dyreklinik er for et års tid siden flyttet op ved stationen i 600 m2 og har et stort personale: 5 dyrlæger, 5 veterinærsygeplejersker, 1 klinik-koordinator, 1 receptionist og 1 veterinærsygeplejerskeelev. Der kan man godt være tryg. Ikke en eller anden baggårdsklinik på Vesterbro. Topbilledet er tyvstjålet på deres hjemmeside. De tilgiver mig nok?

Feliway tabte til min bluse

Jeg havde naturligvis forsøgt at forberede transportkassen, så den kunne være så tryg som muligt. Den har hele tiden stået fremme uden top, og meningen er så, at de skal bruge bunden som et fast sovested på linje med andre sovepladser. Det har ingen af dem gjort. Den blev lidt interessant, da jeg i går satte toppen på, hvor Jason lagde sig op og nød udsigten, men mine katte følger ikke dyrlægens hjemmeside.

Feliway og feromoner har jeg prøvet, men det interesserer tilsyneladende hverken Jason eller Josephine det mindste. Det kan godt være, at videnskaben siger noget fornuftigt om katteferomoner, men banditterne har åbenbart ikke læst forskningen.

Til gengæld havde jeg fundet på en langt mere effektiv løsning.

Jeg lagde den bluse, jeg havde på i går, ind i den ene side af transportkassen. Den lugtede selvfølgelig af mig og af hjemmet.

Og dér sad Jason. Hele tiden ovre i siden.

Han havde ingen som helst interesse i Feliway. Min brugte bluse var åbenbart langt bedre.

Det giver egentlig god mening. Feliway efterligner nogle af kattens naturlige feromoner, men en brugt bluse indeholder en hel samling af lugte, Jason allerede kender. Den lugter af hjem og af det menneske, han bor sammen med.

Det skal jeg huske til næste gang.

Bus er noget skidt

Selve busturen var den del af dagen, vi brød os mindst om.

En bus er egentlig et temmelig elendigt sted at transportere en kat. Den starter og stopper, drejer, bremser, dørene åbner og lukker, mennesker kommer og går, og der er hele tiden nye lyde og bevægelser. Også selvom det kun er et stop. På hjemvejen var der også en hund.

Jason klarede det.

Det gjorde jeg selvfølgelig også.

Men jeg har truffet en beslutning:

Fra nu af bliver det taxa.

Det koster lidt mere, men det må være sådan.

I en taxa kan transportkassen stå stabilt, der er færre mennesker og langt færre uforudsigelige indtryk, og vigtigst af alt kommer vi direkte fra hjemmet til klinikken og tilbage igen. Ikke noget med at balancere en stor transportkasse til busstoppestedet.

Og jeg kan slet ikke forestille mig Josephine i en bus.

Hun er blevet utrolig tillidsfuld herhjemme, men hun er stadig en helt anden type end Jason. Hvor Jason nærmest møder nye situationer med et: “Nå, hvad har vi så her?”, har Josephine brug for længere tid til at vurdere, om verden nu også er sikker.

Så taxa bliver fremover en del af dyrlægebudgettet.

Jason ville gerne undersøge klinikken

Da vi kom ind til Camilla, viste Jason sig fra sin sædvanlige side.

Han ville undersøge det hele.

Der var nye ting, nye lugte og nye områder, der tydeligvis krævede en grundig inspektion. Hvis han selv havde fået lov at bestemme programmet, havde konsultationen sikkert taget betydeligt længere tid.

Men vi var jo kommet af en anden grund.

Han skulle undersøges og have sin første vaccination.

Jeg holdt ham, mens Camilla vaccinerede ham, og det gik helt fint. Han tog det virkelig flot.

Der kan muligvis komme lidt hævelse omkring indstiksstedet i morgen. Det er ikke noget at blive forskrækket over. Nu ved jeg det på forhånd og kan holde øje med ham uden straks at forestille mig alverdens katastrofer.

Det vigtigste var selvfølgelig sundhedstjekket.

Alt er, som det skal være.

Og så skrev Camilla noget i hans sundhedsbog, som naturligvis blev dagens vigtigste dokument:

Superfin kat

Mor er stolt. Meget stolt.

Jeg vidste det jo godt i forvejen, men nu foreligger det altså også som en professionel veterinærvurdering.

Næste punkt: kastration

Vi har samtidig fået bestilt tid til Jasons kastration. Og der bliver han samtidigt chippet, når han alligevel er i narkose.

Aflevering den 9. september kl. 8:40.

Han skal møde fastende. Jeg har fået at vide, at han godt må få en lille smule mad – omkring en teskefuld – men det skal jeg lige have helt styr på.

For der er et praktisk problem ved at have to killinger:

Jeg kan jo ikke forklare Jason:

Du skal opereres, så du må ikke få noget. Din søster må gerne spise.

Hvis den ene skal faste, bliver den praktiske løsning derfor sandsynligvis, at de begge må undvære morgenmaden, indtil Jason er afleveret. Jeg spørger naturligvis klinikken, så jeg er sikker på, at det er den rigtige løsning.

Og blusen?

Den skal selvfølgelig med igen.

Så er det Josephines tur

I morgen skal Josephine have sundhedstjek og første vaccination, og jeg skal bestille tid til hendes neutralisering.

Det er jeg noget mere spændt på.

For det første er Josephine ikke Jason. Hun er forsigtigere, og hele transportdelen skal derfor planlægges, så den bliver så rolig som muligt.

Og så er der økonomien.

Hold nu op, hvor er det dyrt at have to killinger.

Mad, grus, transportkasse, klatretårn, legetøj, drikkefontæne, dyrlæge, vaccinationer, sundhedstjek, neutralisering og alt det andet, man opdager undervejs, fordi man selvfølgelig gerne vil gøre det ordentligt.

Men der er ikke noget at gøre ved det.

Det her er ikke de steder, hvor jeg vil spare. Det må blive på noget andet.

Heldigvis er en del af udgifterne lige nu engangsudgifter. De skal kun neutraliseres én gang, og mange af de ting, jeg har købt til dem, kan forhåbentlig holde i mange år.

På et tidspunkt bliver kattebudgettet forhåbentlig lidt mere kedeligt og forudsigeligt.

Det ville passe mig glimrende.

Jeg kan godt lide budgetter, når de opfører sig ordentligt.

En hård dag for en lille kat

Da vi kom hjem, var der ikke mere direktør over Jason.

Han sov to timer på en boghylde men er nu stået op og spiser og leger med sin søster, som han plejer.

Det har været en lang dag for en lille kat. Transportkasse, bus, fremmede mennesker, nye lugte, dyrlæge, undersøgelse, vaccination og hjem igen.

Der har været meget at bearbejde.

Men hans første besøg hos dyrlægen blev en god oplevelse. Han var nysgerrig, han lod sig undersøge, vaccinationen gik fint, og han er sund og rask. Forhåbentlig fortæller han Josephine, at det ikke er farligt.

Og jeg har lært noget vigtigt om transport, som jeg kan bruge både næste gang med Jason og allerede i morgen, når jeg skal begynde planlægningen af Josephines tur:

Taxa frem for bus.

Og en brugt bluse frem for Feliway.

Resten står allerede i sundhedsbogen:

Super fin kat.

Det kunne jeg nu godt have fortalt Camilla på forhånd.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.