/8 Kommentarer/i /af

Naturstyrelsen – en realitet

Det ser ud til at være gået godt!

Mit job består i at drifte, udvikle og supportere vores tidsregistreringssystem mTID for samlet set ca. 3.000 brugere på Miljøministeriets område opdelt i 6-7 databaser.

Jeg har imødeset dagen i dag med spænding, fordi to af vores styrelser er fusioneret, og det har betydet, at ca. 1.000 brugere i den fusionerede “Naturstyrelsen” skulle indlæses fra kildesystemet Omada i en ny og frisk database. Herudover er Natur- og Miljøklagenævnet oprettet i en ny database, og der er sket en lang række tilpasninger på virksomhedsområdet under Miljøstyrelsen.

Det undrer mig, at jeg i dag ikke har haft flere henvendelser end jeg har. Det skyldes enten, at konsulenterne og jeg har udfoldet den rene magi mellem jul og nytår og er helt fantastisk dygtige eller også skyldes det, at brugerne endnu ikke rigtig har opdaget, de problemer der er, fordi de har haft travlt med at pakke deres flyttekasser ud. Alle vi, der sidder i Haraldsgade, er nemlig også flyttet fysisk, således at den  nye struktur bedre kan udfolde sig i al dens magt og vælde. Jeg håber, det skyldes, vi har udfoldet magi og været dygtige.

Da vi sad og rodede med det hele mellem jul og nytår stillede en af konsulenterne spørgsmålet: “Hvorfor gør I egentlig dette her?” Jeg sad og følte mig lidt dum, da jeg ikke uden videre kunne svare på det.

Det seneste halve år har alting bare bygget op til fusionen og fokus har været på at få det hele til at fungere, så vi kunne komme godt fra start i dag.Når først beslutningerne er truffet, er det bare vores job at føre dem ud i livet. Sådan er det, og sådan skal det også være!

Jeg er glad for at være offentligt ansat, jeg lever af det og kan ikke andet, men til tider tænker jeg, at vi bruger rigtig mange kræfter på det interne i stedet for at levere værditilvækst til vores kunder. Jep – jeg ved godt, at efter fusionen og de andre ændringer vil der komme enormt meget mere værditilvækst til kunderne, og at det netop er derfor vi laver så kolossale ændringer. Vi ønsker at det skal blive bedre, vi tror på det og vi knokler for det, men nogle gange kan man alligevel komme i tvivl…

/4 Kommentarer/i , /af ,

Herlig lørdag

Det var hårdt at komme på arbejde igen!

Endelig er det blevet lørdag, og dagen er længe ventet – hele ugen faktisk! Det var hårdt at komme tilbage til kontoret efter den dejlige uge i Grækenland. Jeg tog på arbejde i søndags og begyndte på nogle af de 125 mails, der ventede mig. På en søndag kan man nå en del, når man overhovedet ikke bliver forstyrret af andre end ens egne tankerækker. Otte timer fra start var jeg igennem det værste. Mandag og tirsdag gik med det næstværste…

Onsdag havde jeg et halvdagsmøde om nogle helt nye funktionaliteter i vores tidsregistreringssystem mTID, som jeg står for. Jeg skulle lære om opsætningen af de nye funktioner og det lykkedes også, men jeg må sige, at jeg skal “stå på tæer” og holde tungen særdeles lige i munden for ikke at overse noget. Under hele mødet havde jeg stress-fornemmelser, og da den egentlige arbejdsdag var slut og jeg kunne begynde at vedligeholde mine nye færdigheder ved faktisk at lave opsætning på en testdatabase, havde jeg stort set mistet overblikket. Jeg hader at miste overblikket og jeg hader angsten for den gamle stress, som jeg kender alt for godt. Har man én gang prøvet at være stresset i en længere periode, skal der ikke meget til, før skidtet dukker op igen.

Torsdag og fredag gik stort set med at lade hjernen fortælle kroppen, at den godt kunne indstille adrenalin-beredskabet – her er ingen fare på færde. Jeg skulle egentlig have været på arbejde nu på søndag for at lave opsætning af endnu to testsystemer, men vi er blevet enige om, at lade det være nok med de to, der allerede er sat op. På den måde fik jeg pludselig en fridag forærende – sygt!

Og nu er det så en herlig lørdag, hvor jeg har været på Frilandsmuseet i Brede for at hjælpe med konfirmandundervisningen. Vi har været til årets “konfirmand-event” og det var rigtig skønt i det dejlige vejr og godt arrangeret. Eventen havde “mødet mellem Jesus og mennesket” i centrum, og det var lavet som en række poster, man bevægede sig igennem og løste opgaver undervejs. Mit hold klarede opgaverne rigtig super godt, og det var en dejlig oplevelse at være sammen med en flok søde unge mennesker. Vi gik op i det med liv og sjæl og vandt også flere af de konkurrencer, vi deltog i. Det var blot ærgerligt, at der ikke var tid nok til at komme igennem alle posterne!

Hjemme igen er der tid til at lave ingenting, forstået som at hvile ud oven på en hektisk uge, der også har budt på flere aftenmøder. Jeg “laver ingenting” ved fx at læse avis. Der kan være noget herligt ved at sætte sig med dagens avis og med vilje læse stort set alle artiklerne. Kristeligt Dagblad kan en fredag og en lørdag sagtens vare to timer.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Verden set fra min plads

På intranettet kører en artikelserie “verden set fra min plads” skåret over følgende læst:

  • Når jeg møder på arbejde, starter jeg med at…
  • I dag skal jeg arbejde med…
  • Min arbejdsdag bliver ekstra god, hvis…
  • Hvis jeg skulle på endags-praktik et andet sted i organisationen,…
  • Den bedste søndag for mig byder på…
  • Et billede af udsigten fra kontoret.

Hele idéen er, at man (sikkert redaktionen) finder en medarbejder, der så at sige udfylder skemaet og afslutter med et billede af sin udsigt fra arbejdspladsen.

De når nok aldrig til mig, så jeg har selv taget teten:

Når jeg møder på arbejde, starter jeg med at tænde computeren og medens den får tygget sig igennem diverse logon-scripts, går jeg ud og laver en svingende fuld kande kaffe i min terracotta-farvede Stelton-kande. Kruset bliver også vasket af hver morgen. Jeg kan godt lide at omgive mig med pæne ting og kan godt lide, at min arbejdsstation har et vist personligt præg, uden at jeg af den grund hører til dem, der har oprettet en dagligstue i mit lokale. Når computeren endelig er klar går jeg i gang med de mails, der er kommet siden i går eftermiddag, og jeg tjekker logfiler, der fortæller om kommunikationen mellem personalesystemet Omada og mTID er gået godt eller skidt. Det er heldigvis meget sjældent, at der er fejl i overførslerne, men det skal kontrolleres hver dag.

I dag skal jeg arbejde med at supportere mine ca. 3.000 brugere af mTID og herved adskiller dagen sig ikke fra de øvrige. Supporten foregår pr. e-mail, fordi det er den mest omkostningseffektive og hurtige form for support. Jeg vil tro, at min gennemsnitlige svartid ligger på 5-10 minutter, når supportmailen vel at mærke kommer inden for almindelig arbejdstid. Herudover skal jeg gøre klar til, at vi nærmer os et kvartalsskifte og at der skal indberettes fraværsoplysninger til Personalestyrelsen.

Min arbejdsdag bliver ekstra god, hvis jeg skal samarbejde med kolleger om sproglige emner. Jeg stiller mig til rådighed i kontoret for sproglig gennemgang af dokumenter og efterfølgende offentliggørelse af disse dokumenter på vores intranet. Det er en opgave, der desværre fylder alt for lidt i min dagligdag, og som jeg prøver at få til at fylde mere, fordi jeg elsker at rode med sprog og web. Vores intranet er et sharepoint-cms, som man skal være lettere nørdet for at få til at te sig, som man gerne vil have det. Det er lige noget for mig.

Hvis jeg skulle på endags-praktik et andet sted i organisationen, ville jeg gerne ud på en skovenhed og se, hvad det egentlig er, de går og laver. Med andre ord en slags “Skov og Naturstyrelsen i praksis”. Jeg kender alle vores styrelser og brugere særdeles godt set via en – eller rettere syv – database(r), men vores kerneydelser kender jeg i og for sig ikke.

Den bedste søndag for mig byder på indendørs nørderi med en af mine  computere eller slægtsforskning, hvis det er vinter, mens en sommersøndag helst skal byde på sol, rulleskøjter og friluftsbad.

Og her er så udsigten fra mit kontor – ikke synderligt interessant og foreviget med min iPhone. Bemærk at der på billedet kommer lys ind, hvilket er lidt af en sjældenhed, fordi der ligger en (anden) høj bygning lige på den anden side af det ellers sydvendte vindue.

/4 Kommentarer/i /af

Problemer med Outlook

Jeg må i gang igen! Bloggen har været stille henover sommeren, for jeg synes ikke, jeg rigtig har oplevet noget, der var værd at dele med jer andre. Men nu vil jeg forsøge mig igen og håber at kreativiteten og idérigdommen har haft godt af en sommerpause.

Jeg sidder på arbejdet og stirrer på en webside, der meddeler følgende:

”Problemer med Outlook

Opdatering: Der er alvorlige tekniske problemer med de IT-systemer der håndterer Outlook. Der er stadig ikke nogen tidshorisont, men ekstern tekniker afventes.”

Mit arbejde med support foregår alt sammen via e-mail, for jeg kan ikke lave telefonsupport. Jeg evner det ikke. E-mailen kører i Outlook, når det ellers kører, og det betyder, at jeg intet har at lave lige nu – og der ser ikke ud til at være bedring på vej. Det er næsten rystende, at alt kan sættes i stå på grund af et problem med Outlook; så går det op for én, hvor sårbart hele systemet i virkeligheden er. Alt, der er vigtigt, foregår i dag på mailen. Det er mange år siden, man tømte dueslaget et par gange om dagen og hev dagens post ud af hyttefadene; til tider ønsker jeg mig tilbage til dengang.