Den første dag
I går trykkede jeg for sidste gang på den forbistrede knap på Jobnet, hvor man en gang om ugen skal bekræfte, at man er aktiv med at skrive ansøgninger. Det var en stor fryd at framelde mig ‘servicen’.
I dag har det været første dag på det nye job. Jeg var meget spændt og havde sommerfugle i maven i morges. Selvom jeg har været i huset i et ½ år er alting alligevel nyt. Jeg kunne ikke engang finde toilet og garderobe. Alt er man nødt til at spørge om.
Min nye chef Carsten tog pænt imod mig, der kom en buket nede fra receptionen og vi fik min PC op og køre, så langt så godt.
Så kom Dorte, som jeg skal være i team med og jeg fik mailboksen sat op med tilhørende funktionspostkasser, og næsten de rigtige rettigheder, nu mangler jeg bare også at kunne sende mails fra de to funktionspostkasser. Man kan undre sig over, at de fra Statens IT’s side ikke giver de rettigheder på én gang, så de ikke skal have fat i sagen en gang til, men sådan er der så meget.
Ikke så meget snak – så vi gik i gang med at kigge på de konkrete henvendelser, der var kommet ind. Hold da op, det ser kompliceret ud – det er noget mere komplekst end mTID; der er mange flere regler, der skal overholdes og som skal styres af systemet. Brugernes henvendelser virker komplicerede og man skal holde tungen lige i munden.
Dorte yder en meget flot og brugervenlig support og jeg prøver at aflure hende stilen, så jeg kan gøre det lige så godt, når jeg selv skal ‘i ilden’. Det der virker mest indviklet er næsten det, hun foretager sig i sagsstyringssystemet Remedy. Det er noget med cut’n paste af sagsnumre, ændring af sagsstatus og fremfinding af CVR-numre på de institutioner, der henvender sig. Det sidste gætter jeg på, skal bruges til statistikformål.
Jeg prøvede også selv at besvare en enkelt sag, men kom ikke ud af stedet, fordi jeg ikke havde de rette rettigheder til at sende fra funktionspostkassen. Øv – det ville ellers være rart at kunne sige, at jeg dog havde løst bare en sag i dag.
Jeg er også blevet præsenteret for hele teamet og har fortalt lidt om mig selv, så de i store træk ved, hvad jeg hidtil har foretaget mig.
Pludselig var kl. 16 og det var på tide at gå hjem. Dorte har et mindreårigt barn og er således nødt til at gå til tiden og jeg følger trop. Jeg havde været lidt spændt på, hvordan kulturen var, og om man forventedes at arbejde længere end normtiden, men det virker ikke umiddelbart sådan. Vi spiste også frokost, og det foregik ikke foran computeren. Det er den slags vaner, som man ikke kender på forhånd, men som betyder meget i det daglige. Det er kulturbærere!
Alt i alt har det været en rigtig god første dag, folk er søde og imødekommende og det skal nok blive godt. Jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg håber at få lidt mere greb om systemet, men det er helt sikkert, at der går et stykke tid inden jeg kender RejsUd. Kompleksiteten er høj.
Nu er jeg bombet inde i kraniet og vil gå under dynen med en god e-bog. Jeg orker ikke at være oppe mere i dag.

