/20 Kommentarer/i /af

Storrumskontor

Jeg var bekymret for det.

Inden jeg startede i Moderniseringsstyrelsen, var jeg meget bekymret for at skulle sidde i storrumskontor. Jeg forestillede mig, at der ville være rigtig meget larm, at telefonerne kimede og at det ville være svært at koncentrere sig. Jeg synes også, jeg har læst om, at storrumskontorer medfører stress og et generelt dårligt arbejdsmiljø.

Virkeligheden er, at alle viser hensyn og taler lavt, hvis de kommunikerer med hinanden. Der er heller ikke særlig mange telefoner, der ringer, så generelt er her ret stille. Jeg har oplevet det som en kæmpe fordel at sidde sammen med de andre og at have en let adgang til at stille spørgsmål. Søren, som fodrer mig med opgaver, og jeg sidder ved siden af hinanden, og det gør kommunikationen let og enkel. Hvis man sidder i cellekontorer, er der en eller anden barriere, der skal overvindes for at gå ud stille spørgsmål.

/39 Kommentarer/i , /af ,

De første to uger

De første to uger

Har været på arbejde i to uger

Det er dejligt at kunne holde weekend igen – når man går ledig er det jo nærmest altid weekend, så der er der ikke noget særligt over den rigtige weekend.

Jeg har nu været i arbejde i to uger og begynder at danne mig et overblik. Kollegerne er utroligt søde og har også været meget hensynsfulde; jeg tror godt de ved, at jeg har været meget langt nede i gear, for der er ingen opgaver, de stresser med – alting går efter mit tempo, og det er langsom stigende kan jeg mærke. Det er ufatteligt, at det tager så lang tid at komme ordentligt i omdrejninger igen, men det gør det åbenbart. Jeg er selv en utålmodig sjæl, og vil gerne performe godt – så hvis der er nogen der stresser mig er det mig selv.

Min hovedopgave er indtil videre at løse en delproces vedrørende de resortomlægninger, der skete ved sidste valg, hvor alle statslige opgaver nærmest flyttede ministerområde. Pengene og bevillingerne skal flyttes med opgaverne rundt i det statslige system. De to kolleger jeg arbejder tættest sammen med har været i gang med opgaven i rigtig lang tid og de knokler til sent om aftenen for at vi kan blive færdige i indeværende finansår. Det er simpelthen en kæmpeopgave, og det er enormt kompliceret.

Min opgave er at danne det samlede bruttooverblik over hele resortomlægningen, og at opdatere en database med alle stamdata. Det er ikke i sig selv spændende at sammenholde data række for række og se om de er ens, men jeg kan sagtens se, at det er vigtigt, at have det samlede overblik, og jeg er ikke i tvivl om, at de er glade for det jeg laver, for de har nemlig ikke selv tid til at gøre det.

Herudover har jeg nogle opgaver med at redigere i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning; her føler jeg mig sådan set lidt mere på hjemmebane, fordi det er på webben, hvor jeg er så vant til at færdes. Redigeringsprogrammet driller mig dog noget, men det skal jeg nok finde en løsning på. Den kollega, der har givet mig opgaven kan heller ikke få det til at virke, og det er lidt en trøst. Jeg har dog en idé til, hvordan jeg kommer videre på mandag.

Samlet set er jeg glad og godt tilfreds; jeg føler at der er brug for mig, og brug for det jeg kan, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg snart er oppe på fuldt speed igen. Det er dejligt at kollegerne er så søde og ligefremme. Chefen virker også utrolig behagelig, men ham ser jeg ikke meget til.

Nu vil jeg så nyde weekenden.

/25 Kommentarer/i , /af ,

Hos ‘anden aktør’

Jeg har været til møde hos ‘anden aktør’

Jobcenteret har sendt mig videre til ‘anden aktør’, formentlig fordi jeg er ledig med en akademisk uddannelse, og jeg har været til møde i dag (ja det vil nu sige i går) hos anden aktør. Jeg havde jo håbet på, at jeg kunne komme glad og fro og meddele, at jeg havde fået jobbet hos Finansministeriet. Men jeg har ikke hørt noget, og de har ikke svaret på min telefonbesked.

Møderne hos anden aktør, som hedder Ramsdal, er lidt pudsige; det står som standard i indkaldelsen, at mødet vil vare 45 minutter, men det gør det aldrig. Det tager højst 20 minutter, og vi drøfter ikke andet, end vi kunne have gjort på fem minutter i telefonen. De spørger altid hvilke jobs jeg har gang i, og der har jeg som standard to med, som jeg kan nævne, at jeg vil søge. Så spørger de til, hvordan det gik med de to, jeg nævnte sidst. Og her er svaret nedslående nok, at jeg ikke har hørt noget.

Jeg har fået ny kontaktperson, fordi den tidligere er holdt op. Det er jeg helt glad for, for så skulle jeg ikke forhøres i, hvordan det gik med at skrive uopfordrede ansøgninger. Dette var den tidligere kontaktperson meget forelsket i, at jeg skulle gøre. Der er bare det ved det, at det arbejdsmarked, jeg henvender mig til, slet ikke tager uopfordrede ansøgninger seriøst. Jeg slap altså med skrækken og skulle ikke møde op, og sige, at jeg ikke kunne finde ud af at skrive en uopfordret ansøgning.

Jeg tænker at hele dette her jobsøgningscirkus er et stort spil for galleriet; alle spiller den rolle, de forventes at spille: den ledige, anden aktør og jobcenteret – men kommer der er et reelt stykke arbejde ud af det? For mig at se, kommer der intet ud af det, fordi der simpelthen mangler jobs, der passer til de lediges kvalifikationer. Der kommer højst det ud af det, at Ramsdal scorer kassen hos jobcenteret for disse fortsatte kontaktforløb. Jeg kan ikke se, hvad Ramsdal gør, som de ikke kunne gøre på jobcentret.

Nu har jeg snart været ledig så længe, at jeg skal aktiveres. Mit aktiveringsforløb skal starte den 1. oktober, da jeg blev ledig den 1. januar. Jeg benyttede anledningen til at spørge lidt ind til aktiveringsforløbet. Det vil være sådan, at hører jeg ikke noget positivt fra Finansministeriet, vil Ramsdal på mine vegne gå videre med at søge efter løntilskudsjob i den offentlige sektor, som så vil udgøre aktiveringen. Der er risiko for, at jeg kommer til at sidde og tæske ansøgninger på Ramsdals computere i to uger, fordi et andet løntilskudsjob ikke kan etableres hurtigt nok set i forhold til fristen den 1. oktober; det er en ultimativ frist, der ikke må overskrides. Jeg er på min side interesseret i at komme i en så relevant aktivering som overhovedet mulig og gerne af så lang en varighed som mulig, for det er også en vej ind på arbejdsmarkedet. Men det er som om at alle regler i dette her system spænder ben for hinanden. Der bliver taget en række gode tiltag, men det virker ikke rigtig på det det skulle nemlig at skaffe job til den ledige.

/20 Kommentarer/i , /af ,

Jobsamtale 3

Jeg har været til 2. samtale i går

Jeg har været til 2. samtale på et løntilskudsjob i går torsdag den 6. september. Det er altid svært at spå om, hvordan det er gået, men min fornemmelse af samtalen er god, og Erik Hammer sagde flere gange, at vi kunne lave en aftale, men det hele skal selvfølgelig bekræftes og godkendes af deres HR-afdeling og af ‘anden aktør’ og så skal hele bureaukratiet med diverse blanketter og papirer også være på plads, så jeg tør ikke tro på det, førend jeg hører nærmere. Jeg vil høre nærmere enten i dag fredag eller i starten af næste uge, hvilket nok er det mest sandsynlige.

Erik Hammer skitserede fire områder, hvor han mente, jeg med min baggrund kunne passe ind, og jeg kan faktisk ikke helt huske. hvad det var han sagde, men jeg lagde mærke til at et af områderne var at rykke regnskabsafslutningen længere frem, således at det der hedder periode 13 a afskaffes. Selv har jeg umiddelbart svært ved at se, hvordan institutionerne skal kunne nå at aflægge regnskabet tidligere end de gør i dag, men det vil jo vise sig.

Jeg havde den kæmpe fordel til samtalen, at Erik Hammer kunne huske mig fra et stort projekt, jeg var involveret i i Patent- og Varemærkestyrelsen. Den daværende Økonomistyrelse udvalgte styrelsen til at være en case på et af deres projekter om omkostningsfordeling, og det var lige ned i hjertekulen på mit projekt. Jeg holdt oplæg på Økonomistyrelsens årlige konference om god statslig økonomistyring, og det må være der, han kan huske mig fra.

Hvis jeg får jobbet, er jeg lykkelig. Det vil tage presset af mine skuldre, og det vil give noget at skrive på CVet for 2012 og for starten af 2013, og det vil være en mulighed for at komme tæt på det, der rører sig i den statslige økonomistyring her og nu. Samlet set vil det give mig en væsentlig bedre platform at søge videre på, end den jeg har nu. Jeg skal simpelthen have benet ind i økonomistyringsfolden igen, for at arbejdsgiverne kan se, at jeg ikke er stoppet med tidsregistreringssystemet mTID. Jeg lover mig selv, at jeg aldrig igen arbejder mig ind i en niche, for den er alt for svær at komme ud af igen.