Diverse
Børn og brøker
Onsdag aften satte jeg mig og så TV, hvilket ellers kun sker kl. 18:30 til TV Avisen. Jeg rendte ind i programmet “Delebørn”, hvor børnene selv fortalte, hvordan det var at leve som delebørn efter forældrenes skilsmisse.
De kunne alle sammen deres brøker, altså hvor mange dage hos mor og hvor mange dage hos far? Der var alle afskygninger/modeller: 7/7 5/9 13/1 osv.
Jeg kan ikke lade være at synes, at det er synd for dem, at de får sådan et rakkerliv så tidligt i livet. De pakkede tasker hos den ene forælder og pakkede ud hos den anden. Nogle konkurrerede med sig selv om, hvor hurtigt de kunne pakke. En var nede på 10 minutter. For to drenge startede dagene hos far med, at de skulle op kl. 6:00, da der var en times kørsel til skolen.
De havde indkaldt en psykolog (var det vidst), der fortalte om, at så sent som langt op i 70-erne delte man bare børnene mellem sig: et til mor og et til far. Gudskelov har det ændret sig, og så man leve med brøkerne.
Det ville naturligvis være endnu værre, hvis de skulle bo hos samlevende forældre, der burde blive skilt, hvilket alligevel sker for ca. 44 pct. af parrene (2013-tal) jfr. Danmarks Statistik.
Oprydning
Jeg har taget det første skridt – jeg har købt en rulle sorte affaldssække! Min intention er at gennemgå samtlige skabe og skuffer, og rydde dem for alt det, jeg alligevel aldrig bruger og for det, som jeg ikke engang ved, hvad skal bruges til. Jeg kan bedst lide minimalisme og har ikke lyst til at eje mere end det nødvendige. En kategori, som jeg ikke tør kassere, er skuffen fyldt med kabler. Jeg ved faktisk ikke, hvad de skal bruges til, men jeg tør ikke smide dem ud for hvis nu…
Succeskriteriet er bare et skab/en skuffe pr. dag, mere kan jeg ikke overskue, men jeg glæder mig til at komme i gang. Det er sådan en slags oprydning i livet, der nu er vendt, hvilket jeg glæder mig usigeligt over.
Bare det at lave aftaler med elektriker, vinduespudser og murer – det er også en måde at få gang i livet igen.
Vinduespudseren var her i går, nu er det så skønt at kunne se ud igen. Jeg har ikke haft pengene, og forårssolen har ikke skinnet så ubarmhjertigt endnu i år, så det er blevet udsat og udsat og udsat i det uendelige.
Social
Min tidligere bisidder har inviteret til frokost kl. 13:00. Jeg glæder mig blandt andet til “Værdifællesskabet”, som jeg har skrevet om tidligere.
Jeg kan lige nå et skab først 🙂
PS: Nu er skab nummer et klaret. Det er så skønt.
