,

Telendos – dag 4

Her får I det indlæg, I skulle have haft i går. Årsagen til forsinkelsen er et ‘brute force attack’ mod min blog to nætter i træk, som gjorde at jeg ikke kunne logge ind på min egen side. Jeg er glad for at attacket ser ude til at være blevet forhindret af et af de værktøjer, jeg har installeret på min side. Jeg forstår ikke hvilken glæde man kan have at ødelægge andre menneskers hjemmesider!

Til Jørgen: din seneste kommentar var gået i spamfilteret. Nu har jeg fisket dig ud igen, men jeg kan ikke se, hvilket indlæg du har svaret på, og derfor kan jeg desværre ikke svare dig.

Dagen i går bød på en bustur rundt på Kalymnos, og det var en rigtig god tur. Hidtil har jeg kun set den vej, der fører direkte til hovedbyen Pothia fra Myties, som er den by båden fra Telendos sejler til. Kalymos er meget smukkere end jeg vidste, og jeg nød at sidde og kigge ud af vinduet på de snukke landskaber, vi kørte igennem. Øen er meget bjergrig. Eneste minus – men desværre meget vigtigt – var, at det var en engelsk guide med meget kraftig græsk accent, så det var rigtig svært at forstå, hvad hun sagde.

Vi besøgte blandt andet en svampefabrik, og det var spændende. En svamp er en levende mekanisme, der hentes op fra havbunden. Jo mørkere svampen er jo større dybde er den hentet op fra. Jeg havde ellers allerede købt en svamp, men ud fra fortællingen på svampefabrikken kunne jeg forstå, at den ikke var ægte. Selvfølgelig købte jeg også en ægte svamp. Jeg har prøvet den i brusebadet, og den er superlækker at vaske sig med.

Næste stop var et gammelt kloster, hvor der bor syv nonner og en gammel munk på 80 år. Det var som om, der var flere kirker, der var bygget sammen i et meget smukt område. Der var også en fortælling om en munk, der kunne kurere diverse sygdomme. Sagnet vil vide, at en kvinde, der led af cancer, henvendte sig til denne munk. Da hun kom viste røntgenbillederne, at hun havde en stor tumor i hjernen, men munken kurerede hende, og de næste røntgenbilleder viste et billede af munken, der hvor tumoren havde været. Man kunne se dette røntgenbillede i en montre, hvis man stod det rigtige sted. Jeg kunne godt nok ikke se billedet af munken, men nogle af de andre mente, at de kunne se det.

En ulempe ved de organiserede ture er, at stoppene er så korte, at der dårligt er tid til at tage billeder og gå rundt med kameraet og være lidt kreativ. Guiden kalder konstant på en. det blev dog alligevel til et par fotos fra klosteret.

Det var dernæst tid til frokost i den lille charmerende by Vathy. Vathy ligger i en meget frodig dal, hvor alting stadig er grønt trods varmen.

Stolene er sædvanligvis blå, og derfor måtte jeg selvfølgelig have et billede af de røde og de grønne stole. Jeg havde været så forudseende at tage badedragt på hjemmefra og vandet var så fristende, at jeg selvfølgelig hoppede i. Det er så skønt at bade i vand, der er ca. 25 grader varmt. Temperaturerne her passer mig perfekt. Her i dag (tirsdag) var der 30,5 grader kl. 10:30. På hotellet har de en fin vejrstation, der kan vise alt fra temperaturer over luftfugtighed til månefaser.

På vejen til hotellet nede fra havnen sidder der sædvanlig vis tre fire græske koner og snakker og strikker. Jeg har længe gerne villet haft et billede af dem, og i går tog jeg mig sammen til at spørge, om jeg måtte tage et billede, og det måtte jeg heldigvis gerne:

I morgen (onsdag) har jeg booket et ‘Lazy da trip’, der er beskrevet sådan i brochuren: Vi tager bussen op til hovedbyen Pothia, hvor vi går ombord på den fine træbåd Mikro Kosmos, som bringer os til havs. Vi besøger tre stande i løbet af dagen, hvor vi kan svømme, snorkle og spise frokost. Det lyder rigtig lækkert, men det er bestemt også en dag, der kræver masser af solcreme. Jeg bruger P20, som er så dejlig nem. Man smører sig ind en gang for alle om morgenen og derefter behøver man ikke koncentrere sig mere om det, uanset hvor meget man bader.

,

Klar, parat, start

Så er der pakket til en hel måned på Telendos og hele hytten er gjort rent, og her er næsten lige så fint, som da jeg havde min private rengøringshjælp Gyda. Det gør det rart at komme hjem igen. Jeg mangler at vaske gardiner, men det må vente til september.

I bagagen er også alt det, jeg glemte sidst – inkl. medicin herunder Antabus, en mus med sender, neglerenser, dykkermaske og snorkel. Jeg plejer at have omkring 13 kilo, og jeg er spændt på, om det holder denne gang også. Jeg har taget mere tøj med, men det vejer jo ikke alverden. I hvert fald vil jeg aldrig nogensinde komme op på de 30 kg, man må have på rejser på fire uger eller mere. Jeg undrer mig altid over, hvad det dog er, folk slæber med som gør, at de må betale overvægt.

Noget, der fylder, er alle opladerne. Der er en oplader til kameraet, en til iPhone, en til tandbørsten og en til eBogslæseren. Tænk om producenterne kunne enes om en standard for opladere, så ville det hele være meget nemmere.

Jeg har også sørget for at min babycomputer (det hvide, der stikker ud på billedet) er opladet og opdateret. Jeg har downloadet Adobe Digital Editions til den lille computer, så jeg kan købe nye e-bøger, hvis jeg skulle komme i bekneb for læsestof. Man skal aldrig gå ned på udstyr.

Nu mangler jeg bare at sove, inden det hele går løs. Flyet letter kl. 07:00 og inchek åbner kl. 05.00. Når jeg skal have styr på det sidste, skal jeg op kl. 03:30, oh hvilket ukristeligt tidspunkt. På udrejsen betyder det dog ikke så meget. Det er mest hjemturen, der føles lang. Jeg har altid haft det sådan, at når rygsækken til hjemrejsen er pakket, vil jeg bare gerne stå i Kastrup så hurtigt som muligt.

Ny cykel

I dag har jeg hentet min nye cykel – jubii.

Det er en citybike med otte udvendige gear og fuldt monteret med horn, lygter, lås, støtteben, computer og bagagebærer. Det er mange år siden, jeg sidst har haft en cykel med bagagebærer og støtteben, for jeg har ikke syntes, at det var nødvendigt. Støttebenet er til de få situationer, hvor man ikke kan finde noget at stille cyklen opad og bagagebæreren er til de få situationer, hvor jeg skal transportere noget, der ikke kan være i rygsækken (fx otte ruller toiletpapir )

Jeg har købt cyklen hos Heino Cykler, der ikke er de billigste, men klart er de bedste. Fx er det første de gør altid at måle ens benlængde og først derefter går vi i gang med at lede efter en cykel. Man kommer ikke hos Heino og beder om en sort cykel. Rammens størrelse er altafgørende for køreglæde og maksimal komfort. Jeg er kun 165 cm høj, så jeg skal have en ramme på kun 53 cm. målt fra sadlen og til midt på kranken (der hvor pedalerne sidder fast).

Jeg går meget op i gearinger, da jeg har et dårligt højre knæ, som hæver ved for store belastninger; altså skal cyklen være let gearet. Jeg er lidt i tvivl, om ikke jeg skulle have haft en større krans, der ville gøre cyklen lettere at træde. Nu prøver jeg den af et par måneder, og ser om jeg udnytter alle gearene, og hvis jeg aldrig kommer til at køre på de største (tungeste) gear, skal der en større krans på.

Jeg har altid syntes, at der er noget smukt over en helt ny og jomfruelig krans. Jeg har kørt på cykel, siden det største var en 5-krans. Nu er standarden en 8-krans til en helt almindelig citybike.

Jeg var i syv sind angående lygterne. Skulle det være de smarte magnetlygter, som man får monteret ved hjulet, og som aktiveres ved hjulets omdrejninger og som altid sidder fast på cyklen, eller skulle det være lygter, som man sætter på, når man skal bruge dem? Fordelen ved magnetlygterne er, at de simpelhen sidder fast på cyklen og man aldrig kan komme til at glemme dem eller bliver overrasket af mørket. Deres ulempe er, at de ikke lyser ret kraftigt, og at jeg tror, at bilerne nemt kan overse en. Så derfor valgte jeg lygter, som man monterer, når man skal bruge dem.

Bontragerlygterne herover monteres ved at man trækker gummistroppen rundt om styret eller saddelpinden og fæstner den på den lille krog. Lygten kan fx også montes på cykelhjelmen. Jeg købte den store forlygte (større end på billedet) og den almindelige baglygte. Begge lygter oplades via et USB-stik og en opladning holder ca. 8 timer. Nu skulle jeg gerne være på den sikre side hvad lys angår.

Jeg kom af med 6.542 kr. Selve cyklen kostede 4.999, men med alt ekstraudstyret løber det alligevel let op.

Nu håber jeg virkelig, at jeg kan få lov at have den i fred for de langfingrede. Den skal i kælderen hver gang jeg ikke bruger den, og jeg vil også køre rundt med en bøjlelås i tasken, således at jeg kan låse den ved forhjulet også.

,

Til Telendos

Jeg har i den grad tabt mit hjerte til den græske ø Telendos, og det i en grad så jeg tager afsted igen i august til ind i september. Jeg elsker at bade mig i tid og at lade som om tiden står stille; det er skønt at skulle have fat i mobiltelefonen for at finde ud af, hvad dag det er. Jeg ødelagde den sidste tur dertil, så nu tager jeg revanche. Jeg har tænkt mig at tage på alle de ture, der er mulige, og dem de ikke gennemfører i august (sikkert på grand af varmen) kan jeg nå i de første dage af september.

August er uden sammenligning den varmeste måned i Grækenland, og jeg er lidt bekymret for, om det er for varmt. Hver nat vil være en tropenat og det vil sikkert være svært at falde i søvn. Jeg elsker sol og varme, men det kan også blive for meget af det gode. Her kan man følge vejret på Kalymnos, der er naboø til Telendos.

Jeg er glad for, at det er lykkedes at tage af sted. Jeg har nemlig kun 18 feriedage til rådighed i følge ‘Min side’ på Akademikernes hjemmeside, og jeg skal bruge 26 dage til ferien. Jeg var helt bange for, om de ville nægte mig at tage af sted under henvisning til, at jeg ikke havde feriedage nok, og at jeg ikke kunne købe mig til flere dage. Hvis jeg havde været i arbejde, kunne jeg have aftalt at tage ferie en uge uden løn, men når jeg nu er ledig, kan Akademikernes sammenlignes med en arbejdsgiver, og hvem siger, at de ville acceptere en uge uden løn? I øvrigt er det med og uden løn fiktivt, for jeg får nemlig ikke en krone i de 18 feriedage. For at være på den sikre side, ringede jeg til dem og spurgte, hvordan jeg skulle forholde mig. Svaret var så mænd såre enkelt: jeg skal bare lade være med at melde mig ledig, før jeg kommer hjem igen. Det koster mig ganske vidst en uges dagpenge, men det er der ikke noget at gøre ved.

Jeg skal have købt lidt ind inden turen. Jeg mangler en bikini og et par badetøfler (cementen ved poolen bliver så varm, at man ikke kan stå på den uden at brænde fødderne). Jeg har investeret i en ny computerrygsæk, fordi den gamle er ved at gå i stykker i håndtaget. Når de ting er på plads, er jeg klar til at tage af sted.