,

Atter i sproglaboratoriet

Atter i sproglaboratoriet

Husker du det også?

Atter i sproglaboratoriet

Jeg skulle genfinde testen til denne artikel, og i den forbindelse faldt jeg over et ganske kort klip med en skoleelev i ca. femte klasse, der var i sproglaboratoriet.

Timerne i sproglaboratoriet var nogle af mine foretrukne. En hel time skulle man sidde og svare på indlysende spørgsmål som “Is this red?” og svaret gav sig selv “No it isn’t”, jf. klippet, som jeg desværre ikke kan genfinde. Man var alene med hovedtelefonerne og “damen” i hver sin lille bås. Det var altid en kvinde. Hun talte perfekt britisk engelsk med tydelig intonation. Udstyret gjorde, at hun kunne høre, hvad man sagde og kunne rette på udtalen, til den var næsten perfekt.

Undervisningsformen bruges sikkert ikke længere, men jeg synes, jeg lærte meget af den. Og modsat den almindelige klasseundervisning fik alle lov at sige en masse på en time.

Mere om “Danglish”

Ruller du lidt ned på denne side, kommer du til en test “Hvor god er du til engelsk?”. Den er ganske sjov. For så vidt angår cookieindstillinger, er du nødt til at tillade præferencer, ellers kan hjemmesiden ikke afvikle testen. Jeg tør godt lægge ud med mit resultat, der bestemt ikke er noget at være imponeret over:

Dit resultat: 4 / 10
Well done

Du har hørt godt efter i skolen og kan være stolt af dine engelskkundskaber. Meeen se eventuelt lidt mere BBC i ny og næ og bliv endnu skarpere til sproget.

Tør du fortælle om dit resultat i en kommentar her på hjemmesiden?

En enkelt anglicisme

Desværre har jeg ikke selv tænkt mig til følgende men blot læst det et sted: vi danskere er begyndt at sige “Jeg tænker at…”. Det er nærmest en “undersættelse” af “I’m thinking…”, der har overtaget vores “Jeg synes…”, “Jeg mener…”, “Efter min opfattelse…” osv. Det er et sjovt lille eksempel på en anglicisme, som jeg for fremtiden også vil tage mig selv i at bruge.

Sproglaboratorium på dansk

Der er efterhånden så mange, der skriver “jer” med stort, at jeg begyndte at tro, jeg tog fejl, når jeg selv skrev det med småt. Den vidunderlige side, sproget.dk, har en forklaring på at “jer” er korrekt, mens “Jer” er forkert. De skriver:

Både jer og jeres skrives med lille j, og sådan har det været i officiel retskrivning lige siden den første retskrivningsordbog udkom i 1872. I, De, Dem og Deres skrives derimod med stort i tiltale. Grunden er ikke – som mange vistnok tror – at man med de store forbogstaver udviser høflighed. Det er derimod for at man kan skelne dem fra ordene i, de, dem og deres.


  1. “Kirken var fuld.” Nej, den var “fyldt”. Det er sjældent, bygninger udvikler misbrug.
  2. Fra samme opslag som nr. 1:
    • “…Fuldstændigt vandvittigt…” Det er jeg fuldstændig enig i.
    • “Maskin manden havde igår fået…” Her er mellemrummet placeret i det forkerte ord.
    • “flere kvardrat meter” Kan vist bedst henføres til kategorien lydskrift.
  3. “Gud skal ikke være vores bong-kammerat”. Det der “bong” er noget, nogle ryger, og jeg tror ikke, Gud er “på den”.
  4. Her er mere til kategorien lydskrift: “Rusland tager ikke selv så tungt på kontrakter. Lisede rutefly til milliarder og atter milliarder…”
  5. “… at indføre “defensivt forsvar” på begge sider…” svarer det ikke lidt til skiltet ved pølsevognen på Vesterport Station, der reklamerer med blandt andet “A warm hotdog”? Altså en pleonasme/dobbeltkonfekt. Da jeg var barn/ung, troede jeg, at “dobbeltkonfekt” var ensbetydende med, at man fik dobbelt så meget lakridskonfekt. Jeg skulle blive klogere.
  6. Måske nærmer dette opslag fra Traktørstedet Skuldborg sig racisme?: “…uden at være iført storbypresenning og akompanigeret af et mandlig familiemedlem hvis største drøm er at eje en BMW…”. Det sjove er selvfølgelig ordet “akompanigeret”, der må henregnes til enkle ord, der kan blive svære både at stave og at udtale, og som stavekontrollen kunne have fanget så let som ingenting. Ordet “storbypresenning” er nyt for mig men ikke desto mindre herligt.
  7. Fra dr.dk den 26. marts: “I gaderene vajede Storbritanniens unionsflag side om side med det ukrainske.” Det skal vist gå meget stærkt på dr.dk i øjeblikket. De har så meget at skrive om.
  8. Stadig dr.dk samme dag, hvor man fristes til at udbryde “ha, ha”: “Lviv har hidtil ikke har oplevet lige så store ødelæggelser, som mange andre ukrainske byer har.”
  9. En annoncetekst på Facebook: “Pedestal har specialiseret sig i stilfuldt og funktionelt tilbehør til fladskærme og lignende elektronikprodukter inden for tv.” Hvis det var min virksomhed, havde jeg nok kaldt den for “Piedestal”, for jeg er næppe den eneste, der tror, at det er en tastefejl, når “Piedestal” netop betyder: “søjle, sokkel, stativ el.lign. brugt til at stille en statue, vase eller anden pyntegenstand på“, jf. DDO, men firmaet er konsekvent både i annoncer og på hjemmesiden. Altså er det ikke en tastefejl. Ordbog over det danske sprog (historisk ordbog 1700 – 1950) har dog denne artikel om “pedestal”, der tidligere kaldtes “pjedestal”, så der er noget om snakken.

Stavning eller kaos.

Må man skulle stå lidt på tæer?

En af mine Facebookvenner, Mikael Hertig, havde forleden et godt opslag, hvor han på retorisk vis filosoferede over, om det var i orden at skrive tekster med ord, som enkelte modtagere kunne blive nødt til at slå op? Hans svar var selvfølgelig “Ja, det er i orden”. Han tog udgangspunkt i sig selv og beskrev, hvordan han slog op, hvis han stødte på ord, han ikke kendte. Mikael Hertig skrev blandt andet:

Jeg slår ordet op. Jeg kan gennem opslag ikke bare lære betydningen, men også tankegangen og den faglige jargon, det stammer fra, at kende. Kort sagt hører jeg til dem, der ikke har noget imod at udvide mit ordforråd, mit verdensbillede, mit erfaringsunivers.

Hans opslag medførte en god og spændende debat, hvor nogle mente, at god kommunikation er at skrive, så modtageren uden videre forstår alt.

Selv bidrog jeg med:

  1. Hvordan ved forfatteren, hvad modtageren forstår? Udgiver man tekster “på nettet”, har man jo “alverden” som modtagere.
  2. Skal man gå efter laveste fællesnævner?
  3. Gør det noget, at jeg som læser af og til skal “stå lidt på tæer”?
  4. Hvad er problemet i, at jeg får udvidet mit ordforråd mv.?

Links

Er du interesseret i flere poster fra sproglaboratoriet? Du finder dem her.

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.