Vil du henrettes med Øxe eller Sværd?
Barbariske og tankevækkende kirkebøger
Vil du henrettes med Øxe eller Sværd?
Børnehuset og Christianshavns Straffeanstalt 1767 – 1861
Når man læser mange kirkebøger, sker det, at man finder noget helt usædvanligt. Jeg ledte efter noget i samtlige københavnske kirkebøger, idet jeg havde en henvisning til et dødsfald i 1858 til det intetsigende “I København”, og da den slags gør mig stædig, tog jeg dem alle, når jeg nu var i gang.
I “Børnehuset og Christianshavns Straffeanstalt” er de to sidste sider fyldt med makabre henrettelser fra 1767 til og med 1861. De er nemme at læse, hvis du tør. Vi fik den første egentlige straffelov i 1866; den satte punktum for dødsdom som straf (i fredstid vel at mærke – glem ikke retsopgøret efter besættelsen).
Indledningen lyder
I Arresthusets Kirkebog findes intet om Personer, døde i Arresthuset. Derimod findes der en Fortegnelse over henrettede, som formodentlig har hensiddet som Arrestanter i Arresthuset. Denne Fortegnelse meddeles her, Personerne opførte i kronologisk Orden efter Henrettelsesdagen.
Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Børnehuset og Christianshavns Straffeanstalt, 1710-1892, RG, Register – opslag: 133 af 134 opslag. Du har linket her – åbner i en ny side.
Her er den knebne og stejlede, den henrettede med enten sværd eller øxe, benådning for knibning, den henrettede med øxe og hovedet sat på en stage, halshugninger uden modus operandi (dvs. metoden er ikke anført), og Ane Cathrine, der havde ombragt sine tre uægte børn. Jeg har skrevet flere artikler om barnedrab og reglerne i Danske Lov.
Frederiksborg Amt, Ølstykke, Veksø, 1892-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Nr. 2. En ubekendt tilvandrende Mandsperson mellem 40 og 50 år gammel, aflivede sig ved hængning i Vexø Kros Kørelade.
Det ser desværre ikke ud som om, der er dødsattester fra lige præcis 1902.
Kilde: Frederiksborg amt, Ølstykke, Veksø, 1892-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 125 af 159 opslag. Du har linket her – åbner i en ny side.
Hvis Choleraen bryder i Vexøe
I Frederiksborg Amt, Ølstykke, Veksø, 1806-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde opslag 23 og 24 – åbner i en ny side kan man læse om, hvordan Sogneforstanderskabet i 1833 forberedte sig på, hvad man ville gøre, hvis sognet blev hjemsøgt af Choleraepidemien.
Der blev udpeget gårdmænd, hvis gårde skulle agere sygehuse, og distriktslæge Hr. Kammerraad Evertsens henstillinger blev alle fulgt.
Det er et interessant lille eksempel på, at præsten – når det nu står i kirkebogen – var en særdeles vigtig person for alt, hvad der foregik i et sogn.
Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ølstykke, 1813-1833, KM, Fødte piger
Nr. 1. To omvandrende betlere, Karen Marie Pedersdatter og Sören Jensen, der ikke er viede sammen, ankommer Løverdag den 10de April 1830, får Logis hos Gm. Jens Svendsens Enke i Udleire og konen gør om natten Barsel med Slegfredsbarnet.
Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ølstykke, 1813-1833, KM, Fødte piger – opslag: 24 af 27 opslag nr. 1. Du har linket her – åbner i en ny side.
Jeg er i gang med Anna Rasmussens fantastiske bog “Forsørget og forfulgt – Om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800-tallet”. Hun skriver om, at der i 1803 udkom et egentligt fattigreglement, og det blev nærlæst og fortolket i ethvert sogn for at finde udveje og smuthuller, så man slap for at “hænge på” fx de omvandrende betlere.
Karen Marie Pedersdatter og Sören Jensen er indirekte omtalt i bogen på side 25:
Næsten uløselige, men stort set uden for sognekommissionernes kompetence, var problemer med de omstrejfende betlere. Disse hentede efter myndighedernes opfattelse så meget på gårdene, at der dårligt kunne blive noget til sognenes egne fattige.
Betlerne blev ofte beskyldt for tyveri og trusler om ildspåsættelse, og deres kvinder var tilbøjelige til at lade deres børn komme til verden i bøndernes lader og udhuse. Det kunne måske mange år senere resultere i, at et fuldkommen sagesløst pastorat blev udpeget som forsørgelsessted for en vildtfremmed betler, hvis eneste tilknytning til stedet var, at han eller hun tilfældigvis var født netop der.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] i 1821 fra at henrette med sværd til at bruge økse. Det har jeg skrevet lidt om i artiklen “Vil du henrettes med øxe eller sværd?” fra juni […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Man overgik fra henrettelse ved sværd til at henrette med Øxe (modif.: ang. Vestindien Rescr. 18 Jul. 1821 (p.524)).
Jeg har fundet: “Fr. Om Delinqventers Henrettelse og Begravelse” af 21. oktober 1791, som ændrer Fr. af 9. august 1737
Begrundelsen er: “… ei bør være udsatte for større Lidelser, end dem, som ere en nødvendig Følge af den Straf, de efter Lovene ere dømte til at udstaae, og dette Øiemærke sikkrere opnaaes, naar Henrettelser skee ved Øxe, end med Sværd.”
Kilde: https://slaegtsbibliotek.dk/927074.pdf
Nedenstående er (også) fundet af John Dam Sørensen:
Her er en længere beskrivelse af oprøret. De syv henrettede var dømt senere end de fire nævnt i avisen. Der blev afholdt en standret umiddelbart efter oprøret, hvor de fire tilsyneladende blev dømt og henrettet:
https://www.kb.dk/e-mat/dod/130001645286_bw.pdf
Rigsarkivet har dette om sagen:
https://kilderne.dk/arkivserier/tugt-rasp-og-forbedringshuset-paa-christianshavn-akter-vedr-mytteriet-256-1817-1817-1818/
Fundet af John Dam Sørensen
Sagen om de 6 henrettede den 3. oktober 1817 er beskrevet i denne avisartikel.
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A243189f1-b4fa-4478-897d-64e5eee634fb/query/%22niels%20henning%20dahl%22/page/doms_aviser_page%3Auuid%3A304eee9c-73ec-4673-aa75-479d70740642
Det er rigtig fin liste, du har fundet vedrørende de henrettede. Jeg er aldrig stødt på den før.
Måske burde du skrive et lille indlæg på Danske Slægtsforskeres forum. Nogle slægtsforskere mangler måske disse personer i deres slægtstræ.
Jeg har prøvet at søge personerne frem via Mediastream, men søgning på navne giver ikke resultat. Men søger man med ordet henrettet, så dukker nogle af sagerne op.
Her nogle eksempler:
Anne Christophersdatters henrettelse ses her i en meget kort omtale:
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7d35d895-3041-426f-8d50-6b5dff64ebc5/query/%22henrettet%22
Derimod får Hertzleins henrettelse i april 1805 en mere omfattende omtale:
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A727046c4-029e-4bf6-b05d-a3a1a2d09a1d/query/%22henrettet%22
Mon ikke denne omtale gælder Peter Hansen Nissen henrettet 18-6-1805, igen en længere notits:
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ad6fd922a-cd11-406b-93cf-42b62b352159/query/%22henrettet%22
@ Mia
Mange tak for din kommentar. Årsagen til at den skulle godkendes er de mange links, og dem benytter spammere sig også af. Så for at slippe for dem, har jeg sat siden op, så jeg manuelt skal godkende, hvis der er mere end 1 link.
Waugh – jeg skal da prøve at besøge dine links. Jeg havde slet ikke tænkt på “Mediestream”. Spændende.
Det er en god idé med et lille indlæg i Forum!
Som slægtsforskere synes vi jo nærmest, at vi er i nutiden, når vi passerer 1814, og så er det voldsomt at se henrettelser op til 1861. Jeg synes, der var en interessant ting ved henrettelsesmetoderne: På et tidspunkt forlader man sværdet, og så er der “kun” øxen tilbage. Det kunne være spændende at læse om årsagen til det. Det kan måske skyldes, at man var mere sikker på at ramme rigtigt, når man brugte en økse, fordi den var meget tungere. Den var ganske enkelt lettere at styre?
Det minder mig om, at jeg en dag vil skrive til Per Hundevadt Andersen om “Danskerne Historie Online” evt. på et tidspunkt har tid at scanne diverse lovgivning. Jeg sidder ofte og læser “… i henhold til Forordningen af …”, og så bliver jeg nysgerrig efter at se, hvad der egl. stod i den. Du har jo selv ofte skrevet om vigtigheden af netop nysgerrighed.