Slægtsforskning i Tyskland

Foredrag: “I oldefars tyske fodspor”

Et nej blev til et meget bedre ja. Da jeg blev spurgt, om jeg ville holde foredrag om slægtsforskning i Tyskland, takkede jeg nej. I stedet opstod “I oldefars tyske fodspor” – en fortælling om en ung indvandrer, industrihistorien ved Brede Klædefabrik og den slægtsforskning, der begyndte med ét enkelt spørgsmål: Hvor kommer mit efternavn fra?

I september er jeg blevet inviteret til at holde et foredrag i lokalforeningen “Sokkelund Slægtsforskere Hvidovre”.

Deres formand, Arne Jonesen, kontaktede mig i foråret og spurgte, om jeg ville holde et foredrag om “Slægtsforskning i Tyskland”. Det sagde jeg nej til, for det er for vidtrækkende og for svært. Jeg er ganske enkelt ikke kompetent, og man skal kende sine begrænsninger.

Slægtsforskning i Tyskland er sværere end i noget andet land, ref. Birgit Flemming Larsens fremragende artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 2004:2, som kan findes på Danskernes Historie Online. Er du interesseret i tyske forhold, og vil du lave slægtsforskning i Tyskland, er denne artikel stedet at begynde.

Jeg sagde i stedet ja til et foredrag kaldet “I oldefars tyske fodspor”. Det vil fokusere på oldefar som menneske og på den industrihistorie, han blev vævet ind i, uden at han kunne vide det på forhånd.

Forestil jer en 27-årig mand, der bliver kaldt til Danmark af direktøren på Brede (underforstået Klædefabrik), som hopper af toget i Kongens Lyngby efter en lang rejse med skib og damptog fra Frankfurt an der Oder, lader sig registrere hos politiet, og to dage efter står med ansvaret for opbygningen af en helt ny produktion af filthatte. Det skal der mod og mandshjerte til.

Jeg har benyttet mit mangeårige netværk i slægtsforskerkredse til feedback, for jeg er ikke vant til at blive inviteret ud at holde foredrag. Og jeg synes, foreningens medlemmer skal have noget godt og korrekt for pengene.

• En har set på formidlingsdelen
• En anden har været en stor hjælp mht. tyske forhold. Eksempelvis vidste jeg ikke, at der skete noget positivt under Bismarck. Jeg har altid troet, at det kun var noget med krige og at blive kanonføde i hans hære.

Ingenting kommer af sig selv

Det er kun lommeuld og nullermænd, der kommer af sig selv, resten kræver arbejde.

Når jeg hjælper folk i gang med TNG, og de synes, det er besværligt og tidskrævende, beder jeg dem altid tænke tilbage på, hvor lang tid de brugte på at lære at læse gotisk. Alt andet blegner ved siden af.

Indtil videre har jeg brugt 1½ dag på at bygge “I oldefars tyske fodspor” helt fra bunden, og jeg er ikke færdig endnu. Det er en tidskrævende opgave at skrue et foredrag sammen. Det var jeg ikke klar over.

Et righoldigt materiale

Jeg var heller ikke klar over hvor meget materiale, jeg har samlet om oldefar og industrihistorien om Brede Klædefabrik og A/S Dansk Hattefabrik i løbet af de 22-23 år, der er gået, siden jeg begyndte at slægtsforske. Jeg er kommet til at holde af netop den oldefar, der indvandrede, og jeg har tilstrækkeligt til fem foredrag med hver deres vinkel. Det er et godt udgangspunkt for et foredrag. Det sværeste er at prioritere og sortere fra, for alt kan selvfølgelig ikke komme med.

Det var den oldefar, der satte mig i gang med at slægtsforske. Jeg ville bare vide, hvor mit efternavn kom fra – men så udviklede det sig …

Allerede da jeg var ca. 13 år, besluttede jeg, at jeg aldrig ville giftes, for så skulle jeg skifte efternavn, og det ville jeg ikke. Jeg er klar over, at man ikke længere skifter efternavn, men jeg er langt ovre den giftemodne alder.

Folkets Avis beskriver 26. januar 1910 klædefabrikken ved dens hundredårsdag dagen efter. Det kan man finde på Mediestream, men det er ikke så pænt. Derfor har jeg bestilt Xeroxkopier (må det være?) af de to relevante sider. De skal have 500 kr. pr. side, så jeg forventer mig, at det er virkelig flot. Det kan jo bruges ved mange foredrag, og ellers vil det bare være lidt til min righoldige samling om Brede.

Hvis foredraget bliver taget vel imod i Sokkelund Herred, vil jeg prøve at komme på Danske Slægtsforskeres liste over foredragsholdere. Så kan foredraget jo genbruges evt. med lidt anderledes vinklinger afhængig af bestilleren.

Topbilledet forestiller Mesterlængen i Brede, hvor oldefar flyttede ind i 1890 og blev nabo til den smukke unge kvinde, der endte med at blive min oldemor.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.