AI: ingen mirakelmaskine

Grænser for AI?

Kunstig intelligens kan være et stærkt værktøj, men den er hverken fejlfri eller selvtænkende. Begejstringen for AI bør derfor ledsages af sund skepsis, for teknologien kan kun levere gode svar, hvis spørgsmålene er gode – og hvis mennesker kontrollerer resultatet.

I 1972 udgav Romklubben “Grænser for vækst”, der var en videnskabelig rapport om den globale udvikling i bl.a. befolkningstal, produktion af fødevarer, forbrug af naturressourcer samt forurening.

Måske burde vi her 54 år senere skrive en rapport, der passende kunne kaldes “Grænser for AI?”

AI kan meget, og hvor man end sig vender hen, promoveres AI som løsningen på snart sagt alverdens problemer. Men er AI en boble, der på et tidspunkt vil eksplodere? Hvis svaret er “Ja”, hvornår vil det så ske?

Genstart havde 1. december 2025 en meget spændende og vigtig episode, de kaldte “Frygten for en AI-boble“:

Kunstig intelligens bliver hypet som teknologien, der kan kurere kræft, sende os til Mars og ændre hele økonomien. Investorer smider astronomiske beløb efter alt, der lugter af AI. Men stiger forventningerne hurtigere end resultaterne? Nu begynder selv toppen af branchen at hviske ordet ‘boble’. Hvad sker der, hvis markedet brister? Vi spørger tech-journalist Therese Moreau.

Som man råber i skoven, får man svar

AI svarer på de spørgsmål, man stiller – ikke andet, for den kan jo altså ikke tænke selv, selvom nogle synes at tro det.

Stiller man dumme spørgsmål, får man dumme svar. “Kan du finde en opskrift på en dejlig kage?” Ja sikkert – men hvem bestemmer over den gode smag?

Og man skal være på vagt, for får den lov, hallucinerer den. Det kan nærmest oversættes til, at den “digter”. Spørg bare hos Berlingske Tidende.

Jeg er selv glad for ChatGPT, som jeg bruger meget. Robotten hjælper mig glad og gerne med opgaver, hvor der er et – og kun et – svar. Et eksempel er programmering. Jeg kan ikke skrive ret meget kode, men det kan robotten, og det er et eksempel på, at der ofte kun er et svar: Enten virker hjemmesiden, eller også gør den ikke.

Et andet område, hvor jeg er glad for robottens hjælp, er strukturering af tekster. Det gør den meget bedre end mig.

En cirkulær problemstilling

Nederst i alle ChatGPTs svar står der noget med meget småt, som mange (bevidst?) overser: “ChatGPT kan tage fejl. Vi anbefaler at dobbelttjekke vigtig information.”

Det er umådelig vigtigt. Det kræver ofte en faglig indsigt at finde fejlen/fejlene – men har man den fornødne faglige indsigt, er der jo ikke grund til at bede robotten om hjælp. Det er det, jeg anser for en cirkulær problemstilling.

Et eksempel er gotisk skriftlæsning, hvor mange er glade for hjælp fra AI, men hvor den cirkulære problemstilling kan klippes ud i vådt bølgepap:

• Hvis jeg ikke kan læse gotisk: hvordan kontrollerer jeg så den transskriberede tekst?
• Hvis jeg omvendt kan læse gotisk: hvorfor beder jeg så om robottens bistand?

Med hensyn til netop gotisk skriftlæsning er der i virkeligheden kun en vej frem, og det er at sætte sig ned og lære det selv. Og det tager sin tid, og det er slidsomt, eftersom det kun er nullermænd og lommeuld, der kommer af sig selv.

Til gengæld er glæden noget større, når man begynder at kunne læse og forstå de gamle tekster, end hvis man får dem serveret på et sølvfad af en eller anden form for kunstig intelligens, hvis hallucinationer man ikke er i stand til at gennemskue.

Sætter man AI i gang med at transskribere store mængder kilder, har det dog en fordel: de bliver til klartekst, hvorved de bliver søgbare. Men hvad nu hvis det er forkert? Sidder der et hold – eller tusind – censorer, som validerer robottens arbejde?

Billedet herunder stammer fra Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uvelse, 1637-1733, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag 26 af 175. 

Link til kilden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.