Jeg fandt en lettelse i Legacy
Dokumentation og kilder i Legacy
Indholdsfortegnelse
Jeg fandt en lettelse i Legacy
For øjeblikket ærgrer jeg mig gul og grøn over, at jeg blandt andet ikke har noteret, hvem der har været så søde at give mig en masse forskellige billeder. For fanden da. De erfarne slægtsforskere fortalte mig allerede dengang, at jeg skulle skrive alt ned, men der er ikke grænser for, hvad jeg fandt det u-nødvendigt at skrive ned. Nu sidder jeg 20 år efter og er mystificeret.
Der er også mange oplysninger uden kilder, som jeg heller ikke altid fandt det nødvendigt at notere. Jeg stolede på min hukommelse, hvilket var dumt. En del kan der rettes op på, nu hvor jeg fx har abonnement på tyske Archion.de, men det er at lave arbejdet flere gange, hvilket jeg er en stor modstander af. Jeg er ganske enkelt for doven til det.
Nu trækker jeg alt ud af en kirkebogsoplysning og sætter kilder på alt. Jeg har tidligere skrevet en artikel, jeg netop kaldte “Pres det hele ud af kirkebogen”. Den finder du her, og måske kan den inspirere dig?
Her kommer et eksempel fra min tyske familie, der optager mig lige nu:
Der er faktisk en beskæftigelse mere fra marts 1785, der stammer fra første barns dåb, men jeg kan ikke få den til at være på billedet.
Det tog lidt tid, før jeg fandt en god og stringent metode til at sætte kilder på oplysningerne fra de tyske kirkebøger. Jeg synes, de er gode fx sådan:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 438/508.
Jeg sidder ikke og skriver alt dette. Det er mest copy and paste. Lige p.t. arbejder jeg i Görlsdorf, og det eneste, jeg skal holde øje med, er, om det stadig er “Gesamtkirchenbuch 1694-1834”, og så skal jeg tilpasse billednummeret.
At notere de mange beskæftigelser har flere fordele:
- Livets op- og nedture vises. Det kan godt være præsten eller en anden myndighedsperson tager fejl, for måske skriver de bare det samme som ved det forrige barn, men det fås ikke bedre.
- Når jeg skal lede efter dødsfaldet, som “afrunder” et menneske, kan jeg tage udgangspunkt i den seneste beskæftigelse, for der er vedkommende jo i hvert fald i live. Dødsfaldet skal findes derefter, og det er hurtigt at finde frem til udgangspunktet. Her skulle jeg fx starte med at bladre fra december 1807.
Men det virker jo primært for mændene, når vi er mere end bare ca. 100 år tilbage. Hvad så med kvinderne?
Sådan kan “rammeværket” nemt sættes for kvinder
Det kan godt være, jeg burde have tænkt over det for mange år siden, men det har jeg altså ikke, så nu synes jeg, jeg har fundet de vises sten.
Måske kan du bruge tippet?
Når jeg fx tilføjer en begivenhed for en mand, og det kan være en beskæftigelse eller en anden begivenhed, og kilden er sat på, trykker jeg på det markerede ikon for at kopiere til udklipsholderen. Alle oplysningerne inkl. kilden er nu parate til at blive “genbrugt”.
Næste trin er at genbruge oplysningerne hos kvinden (men det kunne også være en anden). Jeg går over til hende, som i dette tilfælde hedder Sophia Lehmanninn (eller ca. deromkring), og som jeg endnu ikke ved så meget om, men det kommer.
Hos hende trykker jeg først “Tilføj” og denæst på ikonet lige til højre for det, der tidligere var peget på med rødt. Det har titlen “Indsæt begivenhed fra udklipsholder”. Titlen vises, når man holder musen over ikonet.
Hun er ikke “Huf- und Waffenschmiede”, så begivenheden “Beskæftigelse” er forkert. Den retter jeg til fx “Bopæl” og sletter “Huf- und Waffenschmiede”. Det, jeg får ud af det, kan se sådan ud, og det fortæller mig, at hun i hvert fald er i live til november 1797 (hvis der altså ikke er noget, der taler imod det, for så kan tricket selvfølgelig ikke bruges).
Nu har jeg det hele inkl. kilderne. Og jeg har næsten ikke foretaget mig noget. Det, synes jeg selv, er ret smart.
Rammer mine artikler dine interesser?
Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.
Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Din side er bare underlig. For tiden er det ikke nok at bruge åbne/lukke siden eller F5 for at geopfriske og se nye kommentarer. Selv efter total nedlukning af side og computer, er jeg nødt til at bruge Ctrl + F5 for at få genopfrisket siden og se eventuelle nye kommentarer – og så skal det gøres for hver enkelt opslag.
@ Charlotte
Jeg beklager det meget.
Dagens artikel vil dreje sig om det.
Uh, hvor har du ret med det der med beskæftigelser, der bør noteres. Min oldefar for eksempel, alle sagde, at han var smed, og så blev købmand, men han havde altså mindst to andre jobs ind i mellem … havde jeg dog bare noteret det ned.
Og det er ret smart at “genbruge” oplysningerne på den måde. Jeg må vist – hvor nødigt jeg end vil – i gang med din pressemetode og kirkebøgerne.
@ Charlotte
Ja, der kan altså virkelig komme meget ud af en enkelt indførsel, hvis man gør det helt systematis, men et menneske træder meget tydeligere frem, når man gør det. I starten er det selvfølgelig bare “hårdt arbejde”, men når du har brugt metoden et stykke tid, vil jeg tro, at du ser din slægt træder tydeligere frem.
Dit eksempel med din oldefar er jo godt. Selv har jeg fx uendeligt mange husmænd, der pludselig bliver indsiddere, og for nogle få gå det omvendt. Det, synes jeg, er en vigtig viden om et menneske.
God arbejdslyst!
Det er smart.
For det første synes jeg godt om tanken om at presse mest muligt ud af kirkebøgernes information. I betydningen at bruge oplysninger af alskens art som information, der kan give overblik og lette videre opgaveløsninger.
For det andet synes jeg det er en god ide at bruge kopieringsfunktionen og derved spare en del arbejde.
Så: godt gået.
I øvrigt bliver navn, mail og websted ikke gemt til næste gang, så nu har jeg ikke sat flueben. Jeg kan – efter en afgiven kommentar – ikke vende til hertil og læse dit evt. svar. Måske finder du en permanent løsning. Ellers er det jo så bare sådan.
@ Jørgen
Det glæder mig, at du kan lide/bruge tippet. Tak. Jeg synes også selv, jeg har set lyset. Jeg undrer mig lidt over, at jeg ikke har så det for flere år siden, men sådan er det altså.
Jeg – og I mine kære læsere – er så evindeligt træt af det cachingproblem, som, jeg ikke forstår, pludseligt er dukket op.
1) For at du kan se mit svar (og vist egl. også se din egen kommentar) er jeg nødt til at rydde cachen, ikke browsercachen men webstedets cache, når jeg om et øjeblik udgiver denne kommentar. Og jeg tror, uden at jeg er 100 pct. sikker, at det er det, der fjerner de oplysninger, du har tastet ind.
2) Når jeg udgiver et nyt indlæg er jeg nødt til at cleare cachen for selv domænet, for ellers kan min nærmeste ven ikke se, at der er kommet en/flere nye post(er).
3) Jeg har en relativt “hård cache” af hensyn til Google, fordi Google prioriterer hurtige hjemmesider, og man opnår en hurtig hjemmeside med en “hård cache”.
Det er en frygtelig balancegang og utrolig svært at gøre alle tilfredse på en gang. Jeg ville gerne …