,

Til at få bip af

Stemmen fra outer space

Jeg havde besøg i går, så det er ikke fordi, jeg (også) hører stemmer. Det var bare så dejligt at tale med et klogt menneske og at tale om noget helt andet end psykiatri, akutmodtagelser, afsnit, præparater, doser og dosispakninger. Og så var det skønt at få en smuk buket. Jeg elsker blomster men køber aldrig til mig selv.

Respiratoren

Når jeg tager til Glostrup, ved jeg aldrig, hvornår jeg kommer hjem igen (det gælder selvfølgelig alle mennesker!). Så jeg havde kun opladere, powerbanks, tandbørste og et par andre livsnødvendigheder med mig. Og fordi man er indlagt, kan man jo godt se ordentlig ud. Ingen natkjoler her 🙂 Altså måtte jeg hjem og hente noget tøj. Køleskab og skraldespand skulle tømmes, Aarstiderne afbestilles mv.

Jeg fik allernådigst lov at gå – de passer på mig – jeg er taknemmelig. Tilladelsen kom fra “højeste” sted nemlig en læge.

Aftalen: du skal være retur senest kl. 16:00. Jeg tjekkede Rejseplanen og fandt en ankost 15:30. Ingen grund til at bryde tilliden. Undskyld dette er en diskurs. Essensen er, at jeg havde en times tid foran computeren, og det eneste, jeg hørte, var bip, bip, bip. For pokker da. Det er til at få bip af.

Jeg plejer at kalde det “respiratoren”. En læge har dog belært mig om, at respiratoren i sig selv ingenting siger. Det er monitoren, der siger bip, bip, bip.

80.000 børn

Det er ikke så ofte, jeg reklamerer for noget på min blog, men her vil jeg gøre en undtagelse: 80.000 børn vokser op med en psykisk syg far og/eller mor. De har stor risiko for at mistrives både i barndommen og voksenlivet. Lovgivningen bør ændres, så de får retskrav på hjælp og støtte. Det er nemlig ikke deres skyld, at mor har “knald i låget”. Skriv under via Psykiatrifonden her.

4 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *