Indlæg

, ,

Tandbehandling og politik

tand uden knogle

Et lille studie i tænkningen bag brugerbetalingen

Jørgens kommentar gav mig anledning til et lille studie: Hvad er det egentlig politikerne tænker, når brugerbetalingen på tandlægeydelser nu ligger på 82(!) pct.? Er det overhovedet indtænkt, at her er der for alvor tale om at skabe ulighed i sundhed? Her er igen noget, der vender den tunge ende nedad.

De første skrifter

Jeg startede med Tandlægeforeningens hjemmeside med masser af pressemeddelelser, og fandt en kort pressemeddelelse, der henviste til en dugfrisk kronik af Allan Flyvbjerg i Dagbladet Information fra 14. november 2018. Den er god at læse. Allan Flyvbjerg, direktør og professor ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Diabetespatienter er særligt udsatte, så dem skriver han i sagens natur meget om, ligesom der er meget om strålepatienter. Desværre skriver han ikke om psykiatri og psykofarmaka.

Slutningen er god til dette studie: ‘I Folketingets åbningstale sagde statsministeren, at sundhed først og sidst handler om at hjælpe mennesker. Lad os blive enige om, at det gælder det hele menneske.’

Jeg tjekkede så selv åbningstalen, hvor det bl.a. siges:

På den anden side af efterårsferien vil regeringen fremlægge en sundhedsreform. Der – som en del af sammenhængsreformen – vil sætte borgeren, mennesket, patienten i centrum.

Sundhed handler først og sidst om at hjælpe mennesker.

Hvis man nu søger på fx ‘tandl’ i åbningstalen, får man ingen hits.

Det er spændende – jeg bliver grebet af det

Jeg vender tilbage til Tandlægeforeningens pressemeddelelser og trevler de 12 sider igennem. Her er meget relevant at finde, også selvom man ikke må glemme, at det er tandlægernes fagforening og interesseorganisation.

  1. Social ulighed på tandområdet var på dagsordenen i et åbent samråd den 20. september 2018 i Sundheds- og Ældreudvalget: Kan ses her. Det er link til et åbent samråd (altså en video), men det varer tre timer… så det er knap så brugervenligt.
  2. Lørdag den 11. august 2018 bragte dagbladet Politiken et fælles debatindlæg af Susanne Kleist, medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH). Kan ses her. ‘Langt de fleste, der får alvorlige tandsygdomme på grund af medicin, er overladt til selv at betale størstedelen af regningen for behandlingen. Er det retfærdigt, at mennesker med handicap får nye udgifter og tandproblemer at slås med, fordi de tager nødvendig medicin?’

Men det jeg jo jagter, er det Jørgen skriver, nemlig at der nu er fjernet endnu flere tilskud til tandbehandling.

Her kommer endelig noget politik fra Professor i tandsygdomslære, MPH, ph.d., dr.odont., Aarhus Universitet, Bente Nyvad den 15 august 2018. Hun skriver:

…regeringens indførelse af den såkaldte særlov efter opsigelsen af Tandlægeoverenskomsten, og den planlagte reform af voksentandplejen, der forventes færdig i 2019.

Bente Nyvad siger bl.a., at nogle politikere har ringe forståelse for betydningen af den forebyggende tandpleje og pointerer desuden, at fravær af tandfyldninger ikke er ensbetydende med fravær af sygdom:

‘Sundhedsministeriet har desværre givet befolkningen det indtryk, at halvdelen af en ungdomsårgang har sunde tænder, fordi de ikke har fyldte huller. Men fravær af tandfyldninger er ikke ensbetydende med fravær af tidlige tegn på sygdom!’

Bente Nyvad siger også, at det er svært at få en bedre tandplejemodel med et reduceret budget.

‘Politikernes antagelse om, at billigere tandpleje kan føre til bedre tandpleje, er også tankevækkende.  Tandlæger leverer sundhedsydelser, hvis omfang er reguleret af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, der tager udgangspunkt i den enkelte patients sygdomsstatus og risikofaktorer. Derved allokeres der, som regeringen ønsker, flere ressourcer til patienter med stor sygdomsaktivitet i forhold til dem, der har lav sygdomsaktivitet. Det er derfor svært at forestille sig, at man kan opnå billigere tandpleje gennem øget konkurrence, uden at det går ud over kvaliteten af behandlingerne. Hvis man som tandlæge følger de anbefalede krav til for eksempel fremstilling af en fyldning, kan man ikke springe stadier i processen over, uden at det forringer kvaliteten af fyldningen.’

Læs hele debatindlægget på Altinget.dk her

Det fremgår bl.a. af debatindlægget at:

  • Nogle venstrepolitikere ikke mener, at det er formålstjenligt at instruere i rigtig brug af tandbørsten.
  • At det er problematisk, at der drikkes så mange søde læskedrikke, efter afgiften blev sat ned.
  • Det er fejlagtigt kun at tale om antallet af fyldte huller, som er faldet over de seneste 40 år. Man må også se på de begyndende huller, der kan forebygges uden bor.
  • Mange ældre får medicin, der nedsætter spytsekretionen, hvilket alt andet lige fremmer udviklingen af huller. Andre lider af kroniske sygdomme og psykiatriske lidelser, herunder demens, som også påvirker tandsundheden negativt. Disse marginaliserede grupper har, ligesom plejehjemsbeboere, ofte et stort udækket behov for forebyggelse og behandling af tandsygdomme.
  • Nu har de modige politikere givet sig selv den udfordring, at de inden udgangen af 2018 vil skabe en ny og bedre model for voksentandplejen.

Styringsudfordringer

Jeg tro, jeg endelig fandt det: Jeg søgte på ‘reform af voksentandplejen’, og det gav endelig pote. Sundheds- og ældreministeren skriver nemlig om ‘styringsudfordringer’ her.

Der er tale om et lille dokument på to sider fra februar 2018: ‘Aftale om nye rammer for voksentandplejen’. Det ser ud til, at alle Folketingets partier har tilsluttet sig en aftale om i det mindste at indhente nogle tal, kortlægge og blive klogere. Det er i sig selv positivt, at de ønsker at vide, hvad de taler om!

Men regeringens klare holdning er, at de offentlige udgifter på 1,4 mia. kr. er for store.

Og så er vi tilbage til Jørgens spørgsmål: Hvorfor og hvornår bliver det dyrere? Sikkert i sommeren 2019, og hvis det offentliges udgifter er for store, når tandlægernes priser er for høje, så er der vel kun patienterne til at betale?… tak jeg tager en Cola til.

I gamle dage

Jeg fandt også denne pragtfulde betænkning fra 1966, hvor man tænkte anderledes:

Betænkning om offentlig forebyggende børnetandpleje

Afgivet af den af indenrigsministeriet nedsatte kommission

Betænkning nr.  427.

1966

Hos tandlægen

tand uden knogle

En kindtand driller

Jeg går til tandlæge hver tredje måned, selvom hun, der hedder Nadia, siger, hver femte måned er tilstrækkeligt. Men jeg vil være sikker, nu hvor regningen endelig er betalt. En kindtand driller, så der er grund til at komme.

Alt var som sædvanligt fint holdt vedlige, ingen plak, ingen paradentose mv., men den kindtand, “vi” har holdt øje med siden i sommer, har nu udviklet sig i den gale retning.

I sommer var der betændelse mellem rødderne, og det gjorde rigtig ondt, så jeg løb over gaden og fik en dybdegående rensning mellem rødderne (!), en gang antibiotika og noget gel med “superfluor” lagt på. Derefter gik det fint. Billederne viste bare, at der var mellemrum mellem rødderne, medens der burde være knogle. Havde der ikke været mellemrum,, ville der logisk nok heller ikke kunne være kommet betændelse.

Da jeg senest var der i september, så det okay ud, men mellemrummet var der selvfølgelig stadig. Der var lidt palpationsømhed men ellers intet at bemærke.

Hvordan fungerer det med tænder og knogler?

Jeg har måttet sætte mig lidt ind i det:

Tænderne holdes fast i kæberne af 3 strukturer: Tandkød (gingiva), kæbeknoglen og rodhinden (Parodontalligamentet/parodontalmembranen)…

Kæbeknoglen:

… Kæbeknoglen er den del af knoglen, der omgiver tændernes rødder. Det er denne knogle, der ligeledes nedbrydes ved parodontitis hvorved tænderne løsnes og risikeres at mistes. Knoglen her er opbygget af samme type væv som kroppens øvrige skelet.

Kilde: https://grevetand.dk/hvad-sidder-taender-fast/

Forleden

Jeg mærker faktisk aldrig noget, men der kan være en dag pr. måned eller så, hvor det føles som en hul tand, når jeg børster. Alle de andre dage føles det helt normalt. Men den er jo hul, når der ikke er knogle mellem rødderne, så fornemmelsen er rigtig nok. Når hun gør alt muligt af det, som tandlæger nu gør, mærker jeg intet abnormt.

Billederne viser bare, at knoglen er gået i gang med at spise sig selv op, og så er der ikke noget, rødderne kan sidde fast i.

På billedet til højre er det tydeligt at der mangler knogle mellem rødderne og også, at knoglen i højre side ikke slutter lige så tæt om roden som i venstre side.

Jeg skal til “overtandlægen” om et par uger, og så skal han tage stilling til, hvad “vi” skal gøre.

Gad nok vide hvad det koster? 20 k? Jeg har allerede sagt, at jeg vil have den bedste behandling, ikke den billigste, som vel ville være at rykke den ud (det er bageste kindtand i undermunden), men man kan af og til se den slags, har jeg bemærket hos andre, og sådan vil jeg ikke se ud. Så må jeg evt. til lommerne igen…

Og hvornår begynder de andre knogler at spise sig selv op?

Det positive

Nadia kunne med det samme se, at jeg har fået mit spyt tilbage. Selvfølgelig kunne man fristes til at sige, men det er ingen selvfølge, når man i fire år ind i mellem end ikke har været i stand til at tale eller synke maden. Det glæder jeg mig over og vil huske at sige det til Kasper og Christina i Glostrup, når jeg ser dem igen.

,

Tandlægen borede slet ikke

Tandlæge

Positivt

Lægen på psyk. sagde, at jeg skulle gøre noget positivt, så jeg gik til tandlægen… Min skønne dygtige tandlæge er en del af Hvidovre Tandklinik. Jeg føler mig tryg ved at komme der.

Jeg er dog altid lidt bange, når jeg går derover. Bekymringen går på, at hun vil sige, jeg ikke har været flittig nok eller god nok til holde de vanskelige steder rene, eller at arbejdet med interdentalbørsterne og tandtråden ikke har været tilstrækkeligt seriøst. Mulighederne er legio.

Tandlægen borede slet ikke 4Mor, mor tandlægen borede slet ikke

Hvem husker ikke dette med at “Hun borede slet ikke”? Det var dengang, man brugte amalgamfyldninger, så vi alle gik rundt med et lille Cheminova inde i munden. Men hvad, man vidste vel ikke bedre dengang?

Men hun siger slet ikke, at jeg gør det dårligt, tværtimod også selv om der er kanter på kronerne, hvor jeg skal være ekstra omhyggelig, en bro hvor jeg selvfølgelig ikke kan komme med tandtråden osv. Hun roser mig altid, og jeg er så barnlig at jeg udtrykker min glæde over det. På den måde er vi inde i en meget positiv spiral.

Det er mit store store håb, at når psyk. Glostrup har trappet mig ud af Seroquel og ind i Valproat, så forsvinder mundtørheden, så får jeg mit spyt tilbage, og kan slappe lidt af og ikke være så bange for at krydse gaden.

Jeg er færdig med at betale restgælden medio november. Åh hvor jeg glæder mig.

 

Restgæld

 

, ,

Tandlægeforeningen om mundtørhed

Det siger Tandlægeforeningen om mundtørhed

Jeg har meldt mig ind i to Facebookgrupper, der drejer sig om bipolar affektiv sindslidelse. De seneste par dage har der i begge grupper været skrevet meget om problemer med tænderne som følge af mundtørhed. Herudover skrev Henny i går om sine tandproblemer. Læser man om mundtørhed på Tandlægeforeningens hjemmeside er det tydeligt, at der er tale om et ganske stort problem. Siden er i øvrigt meget informativ mht., hvordan man kan forebygge ødelagte tænder.

Jeg talte også om det med min tandlæge forleden dag. Det, hun ser i sin praksis, er, at mange mennesker kommer med dårlige tænder, men de kommer for sent. Skal der fx kroner på, skal der jo være så meget tand tilbage, at der er et sted, kronerne kan klikkes på.

Vi talte også om ”gode gamle dage”, hvor det slet ikke var sjældent, at unge fik en protese i konfirmationsgave. Min mor var fra 1935, og det var faktisk overgået hende. Jeg synes, det må have været frygteligt, men sådan tænkte man nok ikke dengang.

Tænker jeg tilbage til den tid, hvor jeg ofte var indlagt, kan jeg huske, at mange af mine medpatienter havde dårlige tænder.

Det skriver de på Tandlægeforeningens hjemmeside

De næste tre afsnit er kopi fra Tandlægeforeningens hjemmeside:

Et voksende problem?

  • Forskere vurderer, at 10 procent af voksenbefolkningen lider af mundtørhed, som skyldes forbrug af medicin
  • En ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen viser, at 63 procent af tandlægerne oplever en stigning eller en stor stigning i antallet af patienter, der har tandsygdomme som følge af mundtørhed, der skyldes medicinforbrug.
  • 98 procent af tandlægerne svarer, at de har patienter, der har tandsygdomme som følge af mundtørhed, der skyldes medicinforbrug.
  • Mundtørhed er en bivirkning af bl.a. medicin mod psykiske lidelser, allergi og astma. Mundtørhed er også en bivirkning af blodtrykssænkende medicin, vanddrivende medicin og cellegift (kemoterapi).

Flere får medicin mod psykiske lidelser

Årsagerne til stigningen er ifølge tandlægernes besvarelser først og fremmest, at flere og flere danskere får ordineret medicin mod depression og andre psykiske lidelser. Mange præparater inden for denne kategori har mundtørhed som bivirkning. Desuden har et stadigt stigende antal ældre med egne tænder et meget stort og sammensat medicinforbrug. Som en tandlæge svarer, er det ikke usædvanligt, at oversigten over en ældre patients medicin fylder to A4-ark. Derudover får mange kræftpatienter, der har fået kemoterapi, problemer med tænderne bagefter.

Urimeligt høj brugerbetaling

Det er helt urimeligt, at langt de fleste, der får caries og andre sygdomme i munden pga. medicinforbrug, er overladt til selv at betale størstedelen af regningen for behandlingen, mener både Danske Handicaporganisationers formand Thorkild Olesen og Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg.

I Danske Handicaporganisationer hører vi ofte fra borgere, der ender med store tandlægeregninger og ubehagelige gener. Problemet er et eksempel på den store ulighed i borgernes sundhedssituation. Vi taler om mennesker, der allerede kæmper med sygdom eller handicap. De får nye problemer at bekymre sig om ved at tage den nødvendige medicin. Politikerne bør reducere brugerbetalingen for behandling af tandsygdomme, der skyldes medicinforbrug, siger Thorkild Olesen.

[slut på citater fra Tandlægeforeningens hjemmeside]

Ulighed i sundhed

Det er urimelig dyrt at gå til tandlæge og alle produkter/præparater, der har med tænder at gøre, har opskruede priser fx de små sugetabletter, der har til formål at sætte gang i spytproduktionen, koster 1 krone stykket. Tandpastaen på recept koster 2.000 kr. kiloet. De små ”flaskerensere”, også kaldet interdentalbørster, koster også nærmest 1 kr. stykket osv.

Jeg har en ven, der er førtidspensionist. Hans tænder er ikke ret gode, men han kan ikke finansiere en reparation, når han ikke har anden indkomst end pensionen. Jeg spurgte ham, om han havde prøvet at søge kommunen om en enkeltydelse til dette formål? Han fortalte, at det havde han prøvet for ca. 7 år siden. Kommunen havde da svaret, at det ville de ikke hjælpe med, idet han ikke var på arbejdsmarkedet! Det var sørens, kan det virkelig være tilladt? Er det ikke et ulovligt kriterium (på juridisk kaldet “magtfordrejning”)? Må man ikke have livskvalitet i form af at kunne tygge sin mad – og dermed kunne fordøje maden – og smile, når man ikke er på arbejdsmarkedet? Den slags bliver jeg harm over.

Hvilken behandling vil du have?

Jeg glemmer aldrig, da min tandlæge spurgte: ”Vil du have den billigste behandling eller den rigtige behandling?” Jeg kunne have fået proteser for måske maksimalt 15.000, men jeg ville have den rigtige behandling, og det har jeg så måttet bøde for i 1½ år.

Jeg glemmer heller aldrig, at jeg ringede over til dem inden den første aftale, og lettere grådkvalt måtte sige til dem, at de skulle være ”søde” ved mig, idet jeg havde det så dårligt med at skulle åbne flaben hos netop en tandlæge. Jeg var bange for, at de ville sige, det var min egen skyld. At jeg var en tosse, der ikke kunne finde ud af at børste mine tænder.

Det var ikke min egen skyld, og jeg har hans ord for (både på skrift og i tale) at karies sad andre steder, end det ville have siddet, hvis jeg bare var en gris med mine tænder.

Det er gudskelov overstået for mig, men derfor kan jeg godt tænke på alle de mennesker, der ikke oplever lighed i sundhed. Og derfor kan jeg jo godt punke psykiatrien for ikke på forhånd at have advaret mod mundtørheden og oplyst om hvordan, jeg skulle forebygge tandskaderne. Lige på dette ene punkt vil jeg tillade mig at mene, at psykiatrien har svigtet.