Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Rodbehandling # 1

Rodbehandlingen er påbegyndt

Dette er det 19. (!) indlæg om tænder…

Jeg var hos tandlæge i morges, og hun påbegyndte rodbehandlingen, som vist drillede hende en hel del. Hun kunne nemlig ikke få fat i rodkanalerne, så hun kunne komme til at file dem indvendigt med en særlig lille fil… lyder det ikke bare gruopvækkende? Det gjorde det heller ikke lettere, at hun skulle starte med at bore ned gennem kronen, som jo er vældig hård.

Da hun fik hul, kom der en rigtig grim lugt svarende til, at jeg har gået rundt med en indkapslet betændelse i måske to år. Hun sagde, at det lugtede lidt af lig. Nerven var/er død for længst. Hun bekræftede mig i, at alle mine symptomer passede og at dette er den rette behandling. Den positive del er, at min krop er enormt god til selv at bekæmpe betændelsestilstande. Jeg fik vist ikke spurgt, hvad alternativet havde været. Den anden positive ting er, at det kun gjorde jævla ondt to gange, hvor hun ramte ved siden af eller sådan et eller andet. Der er heller ingen smerter nu, hvor bedøvelsen er helt væk. Det eneste, der er, er smagen af kamfer, men det skal vel være sådan?, når der er renset og gjort rent med alskens midler herunder klor 1 pct., som fik hele lokalet til at lugte af svømmehal.

Når smilet forsvinder

Ikke til tandlæge i 25 år

Jeg fandt en udgave af Sundhedsmagasinet på DR1, der netop hedder ‘Når smilet forsvinder’. Man ser blandt andet en mand, der ikke har været til tandlæge i 25 år, fordi han lider af tandlægeskræk. Hans kone får ham sendt afsted, da hun ikke kan holde ud at se på ham længere. Han mangler alle kindtænderne, så det er mig en gåde, hvordan han har kunnet tygge maden. Men der er vist noget med, at gummerne så hærdes, så man i stedet kan tygge med dem. Stakkels mand.

Udsendelsen slutter med, at han skal se sig sig selv i spejlet med de nye tænder efter et enormt omfattende stykke tandlægearbejde. Han fælder en tåre sammen med Peter Qvortrup Geisling, da han ser det færdige og flotte resultat.

Det med at komme til at græde husker jeg fra mig selv. Amar (klinikejeren) rakte mig spejlet. Jeg smilede til det og begyndte at tude af glæde over det flotte resultat og af lettelse over, at det hele nu var overstået. Nu kunne jeg smile igen. Jeg møder stadig mennesker, der siger til mig ‘Hvor er det blevet pænt’.

De unge

Fra min generation (jeg er fra 1963) og frem tages den regelmæssige og gratis skoletandpleje som en selvfølge, og sådan skal det selvfølgelig også være. Om man har bevaret fluorskylningerne ved jeg ikke. Så de unge, der kommer ud af skolen, har fine og velholdte tænder, der er blevet passet og plejet siden Karius og Baktus var de rene årsunger. Men derefter…

Sundhedsmagasinet tester fem unge fra en kokkeskole og fire af dem bør komme til tandlæge. Flere af dem har ikke været der i årevis, og flere af dem angiver økonomi som argument – at det så for en af dem formentlig kun vil koste det halve af, hvad han forestillede sig er jo kun positivt.

Jeg har også på et tidspunkt læst en anden undersøgelse om unge og deres tænder. Her var der fokus på unge på SU, og de havde simpelthen ikke råd til at gå til tandlægen. De, der kom afsted, fik forældrene til at betale.

Social ulighed

Vi har diskuteret det her på bloggen før, så der er ikke noget nyt i det, men idéen i, at det er gratis at gå til læge men dyrt at gå til tandlæge er helt skæv og rammer i hvert fald socialt skævt. I denne lille video fra Youtube ‘Den her video får dig til at børste tænder’ forklarer Palle Holmstrup, professor, dr. odont. hvor stor en rolle tandsundheden spiller for resten af kroppen fx udviklingen af hjerte- karsygdomme, diabetes og leddegigt.

Jeg siger ikke, at fattigdom nødvendigvis hænger sammen med dårlig mundhygiejne og dermed dårlige tænder, men jeg siger, at der vil være mange af de 65.000 børn, der vokser op i fattigdom, der ikke vil have råd til at gå til tandlæge som unge og voksne. Fattigdommen er et åg, man bærer med sig.

Hvor mange af dem vil udvikle fx hjerte- karsygdomme, diabetes og leddegigt?

/2 Kommentarer/i , /af ,

Diverse

Diverse

I Røde Kors mener vi, at ingen skal sidde uønsket alene juleaften. Julen handler om hygge og fællesskab, og med julevenner skaber vi kontakt mellem værter og gæster, der har lyst til at holde juleaften sammen. Gæster og værter mødes over en dejlig julemidd

Læs mere
/2 Kommentarer/i , /af ,

Tandbehandling og politik

Tandbehandling og politik

Et lille studie i tænkningen bag brugerbetalingen

Tandbehandling og politik

Jørgens kommentar gav mig anledning til et lille studie: Hvad er det egentlig politikerne tænker, når brugerbetalingen på tandlægeydelser nu ligger på 82(!) pct.? Er det overhovedet indtænkt, at her er der for alvor tale om at skabe ulighed i sundhed? Her er igen noget, der vender den tunge ende nedad.

De første skrifter

Jeg startede med Tandlægeforeningens hjemmeside med masser af pressemeddelelser, og fandt en kort pressemeddelelse, der henviste til en dugfrisk kronik af Allan Flyvbjerg i Dagbladet Information fra 14. november 2018. Den er god at læse. Allan Flyvbjerg, direktør og professor ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Diabetespatienter er særligt udsatte, så dem skriver han i sagens natur meget om, ligesom der er meget om strålepatienter. Desværre skriver han ikke om psykiatri og psykofarmaka.

Slutningen er god til dette studie: ‘I Folketingets åbningstale sagde statsministeren, at sundhed først og sidst handler om at hjælpe mennesker. Lad os blive enige om, at det gælder det hele menneske.’

Jeg tjekkede så selv åbningstalen, hvor det bl.a. siges:

På den anden side af efterårsferien vil regeringen fremlægge en sundhedsreform. Der – som en del af sammenhængsreformen – vil sætte borgeren, mennesket, patienten i centrum.

Sundhed handler først og sidst om at hjælpe mennesker.

Hvis man nu søger på fx ‘tandl’ i åbningstalen, får man ingen hits.

Det er spændende – jeg bliver grebet af det

Jeg vender tilbage til Tandlægeforeningens pressemeddelelser og trevler de 12 sider igennem. Her er meget relevant at finde, også selvom man ikke må glemme, at det er tandlægernes fagforening og interesseorganisation.

  1. Social ulighed på tandområdet var på dagsordenen i et åbent samråd den 20. september 2018 i Sundheds- og Ældreudvalget: Kan ses her. Det er link til et åbent samråd (altså en video), men det varer tre timer… så det er knap så brugervenligt.
  2. Lørdag den 11. august 2018 bragte dagbladet Politiken et fælles debatindlæg af Susanne Kleist, medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH). ‘Langt de fleste, der får alvorlige tandsygdomme på grund af medicin, er overladt til selv at betale størstedelen af regningen for behandlingen. Er det retfærdigt, at mennesker med handicap får nye udgifter og tandproblemer at slås med, fordi de tager nødvendig medicin?’

Men det jeg jagter, er det Jørgen skriver, nemlig at der nu er fjernet endnu flere tilskud til tandbehandling.

Her kommer endelig noget politik fra Professor i tandsygdomslære, MPH, ph.d., dr.odont., Aarhus Universitet, Bente Nyvad den 15 august 2018. Hun skriver:

…regeringens indførelse af den såkaldte særlov efter opsigelsen af Tandlægeoverenskomsten, og den planlagte reform af voksentandplejen, der forventes færdig i 2019.

Bente Nyvad siger bl.a., at nogle politikere har ringe forståelse for betydningen af den forebyggende tandpleje og pointerer desuden, at fravær af tandfyldninger ikke er ensbetydende med fravær af sygdom:

‘Sundhedsministeriet har desværre givet befolkningen det indtryk, at halvdelen af en ungdomsårgang har sunde tænder, fordi de ikke har fyldte huller. Men fravær af tandfyldninger er ikke ensbetydende med fravær af tidlige tegn på sygdom!’

Bente Nyvad siger også, at det er svært at få en bedre tandplejemodel med et reduceret budget.

‘Politikernes antagelse om, at billigere tandpleje kan føre til bedre tandpleje, er også tankevækkende.  Tandlæger leverer sundhedsydelser, hvis omfang er reguleret af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, der tager udgangspunkt i den enkelte patients sygdomsstatus og risikofaktorer. Derved allokeres der, som regeringen ønsker, flere ressourcer til patienter med stor sygdomsaktivitet i forhold til dem, der har lav sygdomsaktivitet. Det er derfor svært at forestille sig, at man kan opnå billigere tandpleje gennem øget konkurrence, uden at det går ud over kvaliteten af behandlingerne. Hvis man som tandlæge følger de anbefalede krav til for eksempel fremstilling af en fyldning, kan man ikke springe stadier i processen over, uden at det forringer kvaliteten af fyldningen.’

Læs hele debatindlægget på Altinget.dk her

Det fremgår bl.a. af debatindlægget at:

  • Nogle venstrepolitikere ikke mener, at det er formålstjenligt at instruere i rigtig brug af tandbørsten.
  • At det er problematisk, at der drikkes så mange søde læskedrikke, efter afgiften blev sat ned.
  • Det er fejlagtigt kun at tale om antallet af fyldte huller, som er faldet over de seneste 40 år. Man må også se på de begyndende huller, der kan forebygges uden bor.
  • Mange ældre får medicin, der nedsætter spytsekretionen, hvilket alt andet lige fremmer udviklingen af huller. Andre lider af kroniske sygdomme og psykiatriske lidelser, herunder demens, som også påvirker tandsundheden negativt. Disse marginaliserede grupper har, ligesom plejehjemsbeboere, ofte et stort udækket behov for forebyggelse og behandling af tandsygdomme.
  • Nu har de modige politikere givet sig selv den udfordring, at de inden udgangen af 2018 vil skabe en ny og bedre model for voksentandplejen.

Styringsudfordringer

Jeg tro, jeg endelig fandt det: Jeg søgte på ‘reform af voksentandplejen’, og det gav endelig pote. Sundheds- og ældreministeren skriver nemlig om ‘styringsudfordringer’ her.

Der er tale om et lille dokument på to sider fra februar 2018: ‘Aftale om nye rammer for voksentandplejen’. Det ser ud til, at alle Folketingets partier har tilsluttet sig en aftale om i det mindste at indhente nogle tal, kortlægge og blive klogere. Det er i sig selv positivt, at de ønsker at vide, hvad de taler om!

Men regeringens klare holdning er, at de offentlige udgifter på 1,4 mia. kr. er for store.

Og så er vi tilbage til Jørgens spørgsmål: Hvorfor og hvornår bliver det dyrere? Sikkert i sommeren 2019, og hvis det offentliges udgifter er for store, når tandlægernes priser er for høje, så er der vel kun patienterne til at betale?… tak jeg tager en Cola til.

I gamle dage

Jeg fandt også denne pragtfulde betænkning fra 1966, hvor man tænkte anderledes:

Betænkning om offentlig forebyggende børnetandpleje

Afgivet af den af indenrigsministeriet nedsatte kommission

Betænkning nr.  427.

1966

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/i /af

Primært brok over Restless Legs RLS

Primært brok over Restless Legs RLS

Jeg går – men det er ikke brok

Primært brok over Restless Legs RLS

Johannes Møllehave skrev på et tidspunkt noget a la “Hvad er der galt i at gå i stå, hvis man står et godt sted?”

Jeg holder p.t. af at sætte den ene fod foran den anden og bare gå – og ikke gå i stå. Efter to eller tre kilometer indtræder en eller anden form for meditativ tilstand, hvor jeg ikke tænker på noget som helst. Jeg lytter tit til noget i mine AirPods, men i realiteten lytter jeg ikke. Det er bare noget, jeg bilder mig ind.

Et par gange om ugen går jeg hjemmefra og til Hvidovre Station, fra Glostrup Station til arbejde, fra arbejde og helt hjem. Så er jeg oppe på ca. 9,4 km. Det føles godt. Det er lidt nemmere at gå, når der er et formål med det.

Morris TravellerMellem arbejdet og Glostrup Station ligger der en brugtvognsforhandler – og lige i indeværende sammenhæng er de helt okay – og de stiller tit en eller anden smuk gammel veteranbil ud i græsrabatten. Forleden stod der en “MorrisTraveller”. Jeg kan huske, at min far havde sådan en til at køre ned på fabrikken i om aftenen. Vi kaldte den for “Trækassen”.

I dag havde de sat i smuk gammel Volvo 121 derud. Jeg har ikke forstand biler, har end ikke et kørekort, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan se det smukke i en sådan gammel bil.

Nattevandringer: Restless Legs (RLS)

P.t. går jeg igen om natten, da jeg ikke kan være nogen steder for mine Restless Legs (RLS). Smerterne er uudholdelige, og jeg kan ikke være nogen steder. Jeg er på nippet til at skrige.

Jeg har aldrig født, men jeg forestiller mig, at det er sådan, det er at føde: smerterne er allestedsnærværende, intense, fylder det hele, ikke til at komme væk fra og altdominerende. Anfaldene varer fra to til fire timer.

Lige p.t. hjælper det ikke engang at vandre rundt. Restless Legs er en bivirkning til et eller flere af mine præparater, og det får jeg nu i alt tre ting imod: Magnesium, Lysantin og Sifrol/Pramipexol/Oprymea. Lysantin er noget skidt, for de fjerner den sidste rest af spyt, og jeg skal tage 5 – 6 stykker, hvis der skal være bare en lille chance for at det hjælper. Sifrol, hvor jeg nu er oppe på 4 * 0,088 mg., og mere vil Henrik (psykiateren) i Distriktspsykiatrien ikke give, da præparatet er en “dopaminatagonist” (jeg forstod det ikke helt), og det kan danne baggrund for manier. Jeg er meget opmærksom, og måske kører det hele lige en tand for hurtigt? Det kan være svært at mærke.

Henrik i DPC mente, næste skridt er en neurolog. Jeg er parat til også at gå det skridt. Dette er uudholdeligt, bl.a. fordi jeg ikke kan fungere på mit arbejde, hvis jeg kun sover tre eller fire timer pr. nat. Nu er der så lige det, at min læge holder ferie i fire uger… Så må der være nogle andre, der kan skrive en henvisning!

Tænder – igen

Som om Restless Legs ikke var nok, har jeg fået afsindig ondt i venstre undermund. Nadia holder øje med det sammen med klinikejeren, og der er en plan, men den kan jeg ikke vente på. Den går ud på antibiotika, og er det ikke nok, så noget med noget operativt, men jeg forstod det ikke helt. Men jeg har helt sikkert forstået, at det koster kassen…

Om end ikke andet har jeg fået en akuttid i dag kl. 13:30 ikke hos Nadia men en anden. Det går nok.

Arbejde: ikke svært men besværligt

Jeg har fået en rigtig fin tilbagemelding fra min mentor/leder/chef/sparringspartner hos Securitas, eller hvad hun nu er. Jeg har det endda på skrift, så jeg tror, jeg printer den pågældende mail ud og hænger den midt på spejlet. Hun skrev i fredags, hvor jeg desværre måtte blive hjemme:

Du har fuldt ud styr på det allerede. Jeg er imponeret og du behøver slet ikke være utålmodig med “læringskurven”.

Det gjorde min weekend god!

Der er mange, mange detaljer, der skal huskes, når data skal finde vej fra en kontrakt til felterne i CRM-systemet. Det er ikke svært men besværligt – lederens egne ord – og det egner sig ikke så godt til dårlig hukommelse . Jeg har derfor lavet to flowcharts – et for hver af de to hovedtyper af sager. Hun har hjulpet mig med at gå dem efter i sømmene, så jeg/vi ved, at det er helt rigtigt. Så nu skal jeg kun tænke én gang nemlig den helt indledende kategorisering, derefter er det bare at følge diagrammet. Jeg tror, jeg har hjulpet mig selv godt på den måde – og derudover var det jo sjovt at lave det.

Flowchart udarbejdet hos Securitas