Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Søren og Mette

Et læsebogssystem i forrige årtusinde

Da jeg var barn og startede i skole i forrige årtusinde, nærmere bestemt i 1970 i Vestjylland, hed læsebogssystemet ‘Søren og Mette’, og det var vist ganske udmærket. Jeg lærte da i hvert fald at læse.

Nutidens Søren og Mette er Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, og Mette Frederiksen, statsministeren. Jeg er ikke socialdemokrat, men jeg har stor respekt for Mette Frederiksen. Det er der mange, der ikke har.

Der er mange, der mener, at hun samler magten hos sig selv og ikke i tilstrækkelig grad inddrager regering og Folketing i beslutningerne. Det skulle være særlig tydeligt i forbindelse med alle beslutningerne i relation til coronapandemien.

Jørgen Grønnegård-rapporten

Der er kommet en omfattende rapport fra Jørgen Grønnegård-gruppen. Ekspertgruppen konkluderer, at statsministeren i foråret under den første coronabølge ‘skubbede myndighederne foran sig’ i forbindelse med den første nedlukning af Danmark. Hun sagde på et pressemøde den 11. marts 2020, at nedlukningen skete på baggrund af myndighedernes anbefaling. Det var åbenbart bare ikke sandt – beslutningen var hendes/regeringens egen. Det kan man læse i denne udmærkede opsummering fra Altinget fra forleden dag.

Der skulle åbenbart have været et betydeligt misforhold mellem Søren og Mette forud for det pressemøde. På dagens (altså mandag den 1. februar) pressemøde spurgte en af boulevardpressens journalister til dette misforhold. Søren Brostrøm replicerede klogeligt nok tre gange, at det havde han ikke behov for at kommentere. Så sev det vel ind!

Politisk semantik

I dagens Point of View International skriver Kjeld Smidt i denne gode artikel, at Mette Frederiksen netop ikke sagde ‘sundhedsmyndighederne’ men ‘myndighederne’, hvorved hun skulle have bundet Søren Brostrøm til masten, og at der bare er tale om almindelig politisk semantik, som man ikke skal lægge noget videre i. ‘Myndighederne’ dækker et langt bredere felt end ‘sundhedsmyndighederne’. Læs artiklen, den er virkelig god!

For meget ‘Søren og Mette’

Mette Frederiksen siger, at hun i foråret ‘hellere ville gøre for meget end for lidt’. Det bakker jeg op om, ligesom jeg i det hele taget bakker om de initiativer, der tages for tiden, selvom det er inderligt ligegyldigt, hvad jeg måtte mene.

Det er selvfølgelig uhyre problematisk, hvis hun træffer beslutningerne ganske egenrådigt, men det synes der heller ikke at være tale om. Der er tale om, at hun har kort tid, og at hun på den korte tid skal træffe meget store beslutninger på baggrund af den rådgivning, hun får.

Uanset hvad så er det, jeg vil frem til, at jeg synes, der er gået alt, alt for meget personfnidder i dette her. Den situation Danmark – og resten af verden – befinder sig i er for vigtig til det. Der er andet at tage sig til end at drøfte Søren og Mette som enkeltpersoner, men det er sådan, det bliver stillet op, og så har boulevardpressen (og DF og Nye Borgerlige) også noget at skrive om.

Postscriptum

Hvis nu denne magtkamp mellem Søren og Mette interesserer dig, er der også her en interessant artikel på DRs hjemmeside.

 

 

/6 Kommentarer/i /af

Et etisk dilemma

Et etisk dilemma

Godt jeg ikke er Søren Brostrøm

Et etisk dilemma

Det fremgik her til aften af TV avisen 18:30, at der er kommet for få vacciner til Europa, fordi AstraZeneca ikke har formået at levere som aftalt. Nu må der altså prioriteres mellem hvem der skal have de vacciner, der er kommet.

I Danmark er det Sundhedsstyrelsen ved direktør Søren Brostrøm, der forestår denne prioritering sikkert vejledt af sit embedsværk.

Han har valgt at lade de 85-årige – og dem derover – komme foran det resterende frontpersonale. Tænk at skulle træffe den beslutning. Det ville kunne holde mig vågen natten lang.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) siger

Hos DSR, der organiserer en stor del af frontpersonalet, er man selvsagt ikke begejstret! De skriver sådan på deres hjemmeside.

De mener kort sagt, at Sundhedsstyrelsen burde være fortsat med den ‘to-benede’ strategi, hvor man både vaccinerer de gamle og sårbare samtidig med frontpersonalet. Deres argument var (i TVA): hvad hjælper det, at dem på 85+ overlever Corona, hvis de så får andre sygdomme, og der ikke er nogen tilbage til at passe dem? Det er selvfølgelig sat på spidsen og karikeret, men overdrivelse fremmer forståelsen.

Min mening?

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal mene om det. Jeg ved ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg var Søren Brostrøm, da der i den grad er tale om et etisk dilemma. Sætter man det, som DSR gør, på spidsen, er det valget mellem hvem, der skal overleve, hvis man absolut skal vælge en af de to grupper.

Jeg køber ikke helt den med den ‘to-benede’ strategi for det kommer der jo ikke flere vacciner af. Når der ikke er til alle, må der prioriteres.

Jeg talte med min veninde, der er 75 år, om sagen. Hun vidste heller ikke helt, hvad hun skulle mene men hældede nok mest til at støtte DSR. Hendes argument var, at hvis der ‘bare’ er tale om at udskyde døden fra 85 år til 87 år, så er det bedst at vaccinere frontpersonalet først. Det er selvfølgelig også sat på spidsen og karikeret, men igen er jeg ikke enig. Jeg synes, det er for bastant, og jeg bryder mig vist ikke om den prioritering af liv. På den anden side: der er – i første omgang – ikke til alle, og så må man vælge, og det har Søren Brostrøm så gjort. Det er dejligt ikke at være direktør for Sundhedsstyrelsen.

Noget jeg godt ved: I forbindelse med en verdensomspændende epidemi burde man gribe til et helt andet middel for at få fremstillet tilstrækkeligt med vacciner i en fart: Man burde indføre en midlertidig suspension af patentrettighederne, så adskillige producenter verden over kunne begynde at fremstille vacciner, så hurtigt de overhovedet kunne. Der skal jo en del til for at få vaccineret hele klodens befolkning. Vi er vist omkring syv milliarder mennesker på jorden. Minimum 80 pct. skal vaccineres for at opnå den såkaldte flokimmunitet. Det ville selvfølgelig betyde mindre fortjeneste til hver producent, men det er der bare ikke noget at gøre ved. En gang imellem må profithensyn vige for andre hensyn.

Hvad mener du, hvis du mener noget?