Indlæg

/12 Kommentarer/i , , /af , ,

Morfar

Der var så dejligt ude på landet

Egentlig tilhører denne tekst H. C. Andersen i “Den grimme ælling”: “Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk …”

Nu har Helle Juhl imidlertid udgivet en bog med denne titel, og jeg har bestilt den, for den handler om “det 20. århundredes bondeland. Fra tiden omkring første verdenskrig til slutfirserne og med vægten lagt på de mennesker, der fødtes, levede og døde i det”. Min overlæge i Distriktspsykiatrien foreslår, at jeg læser en bog for at se, om jeg kan huske handlingen; nu kan jeg så parre det nyttige med det behagelige. Jeg synes, det er meget spændende at læse om den tid, mine aner levede i; det giver kød på slægten. Slægtsforskning, der består af lutter datoer og lokaliteter, er temmelig kedelig.

Min morfar Carl Frederik Kristensen var husmand i Skærlund, der er en lillebitte lokalitet i Brande sogn.

“Carl Frederik Christensen uddannedes ved landbruget hjemme, overtog 1918 efter moderen fødehjemmet med et tilliggende på 54 tdr. land, drev dette indtil 1925, arbejdede derefter ved forskelligt, blandt andet ved skærveknusning og tørvegravning, var 1944-1949 formand for Stakroge Tørvefabrik, havde en kort tid en ejendom på 11 tdr. land i Blåhøj og virkede derefter i mange år ved Specialbeton i Odense”.

Sådan er han beskrevet i den slægtsbog, der blev udarbejdet af firmaet Dansk Slægtsforskning, Fredericia i 1977 “Slægtsbog for efterkommere efter JOHANNES FREDERIK SCHIØTT, møllejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800.” Der står i bogen ikke noget om, at morfar gik på tvangsauktion med den lille ejendom, fordi han – for at mekanisere sit landbrug – havde forgældet sig op over skorstenen med køb af moderne maskiner. Hans far havde drevet landbruget på gammeldags vis med heste til at spænde for, og ham selv gående bagved for at så. I 1925 var gælden 1½ gang værdien af ejendommen, og panthaverne havde reelt ikke længere nogen sikkerhed.

Hvad der heller ikke står noget om i slægtsbogen er, at han på betonvarefabrikken sled sig selv op, så ryggen til sidst ikke kunne mere, og hørelsen var ødelagt af larmen fra de mange maskiner. Da han havde 25 års jubilæum, fik han et elektrisk vækkeur … Alle årene i Odense boede han i verdens mindste lejlighed “over gården”– den var vel ca. på størrelse med et kollegieværelse.  Han havde fx ikke en ovn, for det var der ikke plads til i det mikroskopiske køkken, men han kunne som ingen andre stege en flæskesteg i en gryde, og den var med sprød svær!

Da han holdt op med at arbejde på betonvarefabrikken og gik på pension, købte han en større kolonihave og opførte nyt hus på grunden. Det gik bare ikke, for helbreddet var blevet for dårligt. Han solgte den så til min mor. Han kom til at bo i en ældrebolig, men han var meget ensom der, for der var jo ingen, han kendte.

Han kom så til at bo hos os på Bornholm, og det gjorde ikke situationen bedre. De installerede ham i et nordvendt baglokale til et butiksareal, og der sad han så dag ud og dag ind – ensomheden var ikke blevet mindre. Han var nærmest en pestilens for familien. Han kunne ikke mere, kroppen var stået af. Han kunne fx end ikke komme ud i haven med sit gangstativ. Jeg giver ikke ret meget for tanken om, at de gamle og børnene skal bo sammen, jo måske hvis der er flere humane ressourcer og reel kærlighed til den gamle, men det var der ikke i dette tilfælde. Han endte sine dage på plejehjemmet i Svaneke, og det var måske bedst sådan.

Mine bedsteforældre blev skilt omkring 1956. Jeg har altid haft det godt hos både morfar og mormor; de var begge meget nærværende, da jeg var barn. Jeg kan huske, at jeg som ca. 5-årig gik med mormor i haven i Brande og såede, og under dette spurgte jeg hende, om hun nogensinde havde været gift. Hun svarede, at hun da havde været gift med morfar. Det kunne jeg slet ikke forestille mig, for hun talte altid så grimt om ham.

På billedet herunder – som jeg kalder “Morfar høster” – er det morfar siddende bag aflæggeren (maskine som skærer kornet af og lægger det i neg) og hestene. Hvem den stående mand er, ved jeg ikke, men kvinden er hans søster Thora Karoline.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Diverse

Lidt af hvert

Photo Tangler Collage Maker, som kan hentes her, har jeg nu testet lidt yderligere:

  • Kan ikke indsætte tekstblokke, der indeholder æøå, hvilket er en klar svaghed, når man nu er dansker. Jeg har prøvet, om tegnækvivalenterne fra html virker, men det gør de ikke.
  • Det ser ud som om, man mister resultatfilen, hvis man sletter kildefotos. Endnu en svaghed.
  • Men bortset herfra virker det fortrinligt. Jeg har fx lige opdaget, at man kan “trække” billederne ind fra stifinder, og det er meget nyttigt, da man så med det samme kan se, hvilket billede man arbejder med.

Leif Sepstrup er den der tager alle de billeder på Landsarkivet i Viborg, vi skal bruge til at levere beretningerne i kriminalhistorie.dk. Han har også taget en del supplerende fotos af fangefotos, der oprindeligt er optaget mellem maj 1853, hvor fængslet åbnede og så frem til 1906. For ikke så længe siden læste jeg “Forbrydelsens ansigt” der på 250 sider fortæller om bland andet “opfindelsen” af forbryderbilledet. Vi fik den første egentlige straffelov i 1866. Før denne lov havde man hang til død og lemlæstelse som straffe. Den nye lov lagde i stedet vægt på, om det var en førstegangsforbrydelse eller om der var tale om gentagen kriminalitet. Til at fastslå sidstnævnte kom fotografiet naturligt nok til at spille en væsentlig rolle, man skulle jo kunne genkende forbryderne. De første forbryderbilleder blev optaget i Roskilde, Grenå og Skive i 1866. 1867 kom Odense til, mens Københavns Amts Nordre Birke først kom til i 1871.

Alphonse Bertillon introducerede det vi i dag kender som det “rigtige” forbryderbillede, nemlig et fra siden og et forfra. For at effektivisere sin metode opfandt han et særligt spejl med en udskæring, som forbryderen skulle sætte skulderen imod; på denne måde behøvede man kun at trykke på udløseren en gang.

Der kommer to collager herunder, hvor det ikke ser ud til, at det særlige spejl har været i brug – husk at de kan klikkes større. Der er to, fordi jeg mistede det første pga. det med kildefilerne, men det kunne stjæles fra en afsendt mail.

En slægtning: Min farfar havde otte søskende, den ene – Rigmor Margrethe Stegemüller – døde kun to måneder gammel, og så var der syv tilbage. Nu til dags er der i følge Danmarks Statistik kun 14, der hedder Stegemüller. Jeg har aldrig truffet min farfar, da han døde allerede i 1952, længe før der var tænkt på mig.

Ad snirklede veje kender jeg dog to af min farfars brødres børnebørn. Den ene af dem inviterede mig til jul, hvor jeg så skulle noget andet, og så forleden dag kom der endnu en invitation til at komme og spise sådan: “Søndag laver jeg en culotte med bearnaisesovs og hele dynen. Hvis du har lyst til at spise med, skal du være velkommen “. Vi kender næsten ikke hinanden bortset fra en enkelt gang, hun kom og besøgte mig i Vanløse. Sikke et hjerterum og husrum! Jeg er ikke så god til det med en masse mennesker, og da slet ikke hvis jeg ikke kender dem på forhånd, så derfor takkede jeg nej, men vi har så i stedet aftalt, at hun kommer her hos mig til kaffe og kage senere i denne måned. Det kan jeg overskue og det glæder jeg mig til. jeg glæder mig også til at give hende en masse slægtsoplysninger vedrørende hende farfar,  som jeg tror vil være nye for hende.

 

/4 Kommentarer/i , /af ,

Mordstedet

Leif Sepstrup og jeg arbejder stadig hårdt på sagen om den dræbte Husmand Mads Hansen, hans efterkommere og gerningspersonerne.

Gerningspersonerne er vi ved at have styr på, idet vi har gennemgået alle akterne fra kommissionsdomstolen, der nu kun mangler kontrol hos Jytte og/eller Alice. Jeg var på Rigsarkivet forleden dag og fandt Højesteretsdommen fra 27. oktober 1868, hvor Peder Pedersen Skjødte og Ane Pedersen bliver dømt til døden for mordet på Mads. I sagen lå der mange spændende bilag, og derfor har vi nu bedt om at få det hele kopieret og tilsendt. Det bliver sikkert dyrt, men pyt… vi går jo ikke engang i biografen, men sidder hjemme ved computerne og nørder.

I Højesteretssagen lå bl.a. nedenstående flotte farveskitse af mordstedet, af Mads Hansens hus og af ruten, de gik (hvis du klikker bliver skitsen større):

Skitsen kan vi nu sammenholde med et kort fra 2001, hvor Leif har indsat mordstedet, Mads Hansens hus, Ferupvejen og Engen, som Mads og Skjødte gik tværs over for at komme ud til mordstedet (også her kan du klikke for at få det vist i større format):

Sagen optager os vældig meget, og vi prøver med alle mulige midler at fortælle historien sådan at mange vil synes, det er spændende at følge med i den. Som et led i det med at formidle har jeg ved hjælp af værktøjet Prezi skabt to udgaver af Kolding Avis fra tiden omkring gerningstidspunktet. Den første avis finder du her, og her er den anden. Alle oplysningerne i aviserne er skabt ud fra retssagerne – intet er fri fantasi. Jeg har lavet endnu en Prezi, der gør læseren i stand til at forstå sagen på 10 minutter eller mindre; her introduceres læseren for alle de implicerede i sagen.

Ane Pedersen var den egentlige skurk, og den der pressede Skjødte til at begå mordet for 300 Rigsdaler, og nu jagter vi så hendes søns efterkommere. Det er Leif, der er sat på opgaven som sporhund, og det er han rigtig god til. Vi kan følge familien op til folketællingen 1930; det er Johanne Sørine Hansen, der især interesserer os lige nu. Johanne Sørine er barnebarn af Ane Pedersen, så relationen er tæt på, og vi skal nok finde nogle levende efterkommere, som vi så kan overraske med, at oldemor ikke var helt fin kanten. Gad nok vide om de i det hele taget kender noget til historien? Hvis ikke så kan vi i hvert fald komme med spændende nyheder.

Alle interesserer sig altid for gerningsmændene, så for nu at gøre noget andet, vil vi også interessere os for offeret Mads Hansen. Mads havde en formue på 2.000 Rigsdaler (det var grunden til at han blev gift med Ane), og vi vil forsøge at finde ud af, hvor han havde alle de penge fra. Arvede han dem? Vi vil også gå ind i ligsynsrapporten, der lå som en del af Højesteretssagen, hvor man blandt andet kan se, hvad han fik at spise som sit sidste måltid .

Jeg skal nok fortælle mere her på bloggen, når vi ved mere.

Du kan også følge med via nyhedsbrevet, som du kan tegne abbonement på her.

/8 Kommentarer/i /af

Nyhedsbrev

I 2009 0g 2010 drev jeg et nyhedsbrev, som jeg kaldte “Gamle nyheder for slægtsforskere”. Formålet var at dele de ting, der rørte sig i min slægtsforskning.

Så kom bloggen, hvor jeg deler de emner, der rører sig i min slægtsforskning og i øvrige dele af mit liv. Det er så let at blogge, man logger bare ind, skriver sit indlæg, trykker send, og så er det gjort. På grund af bloggen sygnede nyhedsbrevet langsomt hen.

Jeg har har dog besluttet mig for at prøve at genoplive nyhedsbrevet, som genereres med MailChimp, der er intet mindre end genialt. Man kan vælge mange forskellige templates, som er virkelig flotte og avancerede. Jeg har dog valgt at danne mit eget template, for mine læsere er garanteret ikke interesserede i farvestrålende indhold og avancerede features; jeg tror, de vil have indhold frem for alt. Derfor har jeg lavet et meget simpelt template med ét billede, der samtidig fungerer som link til mine slægtsdata, og så teksten.

Jeg brugte lang tid i går på at få det sat op, for der er sket meget nyt på MailChimp, siden jeg var der sidst. Jeg tog udgangspunkt i et template med et topbillede og to billeder i bunden. Sidstnævnte ville jeg bare slette, men det kunne jeg simpelthen ikke finde ud af, selv om der var en knap, der hed ‘delete’. Derfor endte det som sagt med, at jeg lavede mit eget template.

Her kan du læse det første nyhedsbrev i denne omgang. Hvis du af en eller anden grund skulle ønske at tilmelde dig, kan det ske her. Nyhedsbrevet vil komme med uregelmæssige mellemrum, og kun når jeg synes, der virkelig rører sig noget nyt i min slægtsforskning. Det vil sige, at hvis du tilmelder dig, har du sikkerhed for ikke at blive spammet til med e-mails. Hvis du allerede er tilmeldt nyhedsbrevet men ikke vil have det mere (det håber jeg selvfølgelig ikke) kan du slippe for det ved at klikke her.