Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Jeg er træt af billige frisører

Jeg er træt af billige frisører

Frisører er en slags Laredo

Jeg er træt af billige frisører

Da jeg for meget længe siden var barn, elskede jeg at se “Laredo”, som var en cowboyfilm, der blev vist lørdag eftermiddag. Alting blev dengang vist om lørdagen, det gjaldt også “Ingrid og Lillebror” og Otto Leisner; de andre dage var der “Landet rundt”.

Laredo og frisører har den sammenhæng, at der er tale om en slags “det vilde vesten”, og man ved først, hvordan klipningen er, når man har taget bad syv dage og stadig ikke ser ordentlig ud. Der er det jo lidt sent at klage. Jeg har altid syntes, at udgiften til frisør skulle være mindst mulig.

Den frisør, jeg har haft på det seneste, er færdig på syv! minutter, og det er komplet umuligt at sætte håret, så jeg ser bare nogenlunde ordentlig ud. Prisen er 250 kr. Og jeg ligner noget, der er samlet op af en skraldespand på Hovedbanegården. Det gider jeg simpelthen ikke, når jeg har ganske normalt og kraftigt hår – tror jeg da. At det efterhånden er ret gråt burde ikke have den store betydning.

Den forrige, som jeg havde haft i 15-16 år, ville pludselig ikke skrue ned for muzakken, når jeg var der, hvis der var andre kunder. Det mente han ikke kunne tillade sig overfor dem. Der mistede han en mangeårig kunde!

Jeg støtter det lokale handelsliv og har problemer med støj

Jeg spurgte min (alkoholfrie) vinhandler i underetagen, om han kunne anbefale en ordentlig frisør her i nabolaget. Han anbefalede naboen Pro-style, som jo så også bor i underetagen. Jeg gik ned og “forhørte” frisøren, eftersom hjemmesiden er helt forfærdelig; ydelserne og priserne er nærmest usynlige. Han skal have 430 kr., det varer 40 minutter, og han har en fireårig uddannelse.

Jeg havde for en sikkerheds skyld taget min solsikkesnor på. Solsikkesnoren betyder, at man har et usynligt handicap, og jeg spurgte, om han ville skrue ned for muzakken, når jeg var der. Det ville han gerne. Vi udvekslede visitkort, og han sagde, at når jeg bestilte nye tider, skulle jeg bare sige, at jeg har Aspergers syndrom, så vil han finde et roligt tidspunkt til mig. Hvor lyder det skønt.

Når jeg går på indkøb, tager offentlige transportmidler mv., bruger jeg solsikkesnoren og mine vidunderlige Bose N.C. (der står for Noise Cancellation) hovedtelefoner og lytter til en podcast. Det var en ergoterapeut i Distriktspsykiatrien, der lærte mig, at det er en effektiv metode.

Indledningsvist havde jeg modstand mod at erstatte udefrakommende støj med min egen støj, men jeg har overgivet mig: det virker! Og det virker endda rigtig godt, så nu kan jeg udholde det. Den udefrakommende og uønskede støj placerer sig midt i min hjerne, og jeg kan simpelthen ikke tænke. Jeg kan fx ikke koncentrere mig om min indkøbsseddel og kommer hjem med kun det halve og har en følelse af stress.

Det gjorde samlet set, at jeg bookede en tid hos den nye frisør til kl. 13:00 i dag. [Der kan man heller ikke ryge – apropos en dekoblet kommentar på Facebook, som du sikkert ikke kan se]. Nu er jeg spændt på, hvordan det går.

Den tidligere frisørs pris pr. minut var 250/7 = 35,71. Den nye frisørs minutpris er 430/40 = 10,75. Ergo har jeg gjort en god handel, og det er endda inkl. kaffen.

(Nu har jeg været røgfri i ca. 28 timer, og jeg har overlevet).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i /af

Rygestop er indtil videre rædsomt

Rygestop er indtil videre rædsomt

Jeg prøver (endnu) et rygestop

Rygestop er indtil videre rædsomt

Når dette udgives den 22. august kl. 00:01, har jeg været røgfri i 16 timer, og jeg bryder mig på ingen måde om det. Det er hæsligt, og jeg føler mig vanvittigt rastløs.

Men jeg bryder mig heller ikke om tanken om:

  1. at dø af lungekræft. Det gjorde “min mor”.
  2. at ende mit liv med KOL og inhalator. Det har jeg set et menneske gøre, og det så ikke rart ud.
  3. at ødelægge mund og tandkød
  4. at fylde mine nymalede vægge in spe med nikotin og tjære
  5. at bruge alle de penge på cigaretter

Jeg har røget siden 1981. Spørgsmålet er, om mine lunger kan nå at “rense sig”, inden jeg dør – jeg er nok for gammel til det. Men det kan i hvert fald ikke blive værre.

Et rygestop kræver hjælpemidler. Her omtaler jeg nogle muligheder

Man kan ringe til »Rygestoplinjen«

Der var meget lang ventetid på at komme igennem – og det var måske lidt snik snak i forhold til det, jeg allerede havde læst på Netdoktor mv., men hun var da vældig sød. Jeg synes bare ikke, jeg blev meget klogere. Men det var selvfølgelig opmuntrende at vide, at sådan har andre det også. Jeg er ikke alene.

Man kan gå på rygestopkursus

Hvidovre Kommune tilbyder rygestopkurser, men det er ikke noget for mig at sidde i rundkreds og tale om mine “lidelser” sammen med andre med de samme “lidelser”.

Man kan forsøge sig med en mundhulespray

Jeg har købt en mundhulespray og læst indlægssedlen. Måske hjælper den faktisk lidt.

Jeg føler mig ikke overbevist om, hvorvidt nikotinplastre virker

Da jeg senest gjorde et forsøg, købte jeg nikotinplastre. De er tre måneder for gamle, og jeg synes ikke, der er nogen effekt. Det venlige menneske hos Rygestoplinjen mente, at der måske alligevel er en effekt, da idéen er, at de skal virke som depoter.

Men jeg synes »Hjernekassen på P1« virker glimrende

Jeg vil gå tidligt i seng og lytte til den udgave af »Hjernekassen på P1«, der handler om rygning, som jeg også hørte for et stykke tid siden. Den drejede sig nemlig om, hvor vanvittigt afhængighedsskabende rygning er, hvilket er en medvirkende forklaring på, hvorfor det er så svært at holde op med at ryge.

Udsendelsen er fra den 16. september 2019 og handler om »Hvorfor ryger så mange mennesker stadig tobak? Hvor skadeligt er det egentlig at ryge? Hvorfor er det så svært at stoppe?«

Jeg må i gang med mine projekter, for det virker

Jeg har taget fat på bare et af mine projekter, og der er sådan set nok at gå i gang med. Midt i juli tog jeg fat på familierne Protz og Granzow som er 3 og 4 * tipoldeforældre i og omkring Darsikow, Brandenburg, Germany. Jeg har fået en del hjælp til tydning af flere personer, men har ikke fået dem skrevet ind i mit slægtsforskningsprogram og her fem uger efter, kan jeg selvfølgelig ikke huske hvem, hvad og hvornår jeg er nået til.

Jeg fører nogle noter i Notepad++, så jeg ved, hvor langt jeg er kommet, og det er praktisk at kunne gå baglæns og prøve at finde ud af, hvor jeg mon er kommet til. Jeg har brugt nogle timer på at finde ud af det – og jeg har en tilståelse: et par timer har jeg ikke tænkt på at ryge og har end heller ikke tænkt  på inhalatoren. Måske er der alligevel håb …

Herudover har jeg sorteringsprojektet med bøgerne: Hvilke skal ud og hvilke skal gemmes? Der er masser tilbage. Og i morgen skal jeg have fat i den unge mand, der skal hjælpe med logistikken, for at være helt sikker på, at vi har en aftale og hvornår.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Hvad er et hjem uden bøger?

Hvad er et hjem uden bøger?

At gøre klar til maleren

Hvad er et hjem uden bøger?

Jeg skal have malet hele mit hjem. Det trænger, og jeg glæder mig sådan, til det er overstået. Faktisk hader jeg allerede processen. Derefter er det forbudt at ryge indendørs, hvilket er godt for både mine lunger, min økonomi og mine vægge.

Maleren begynder den 10. september og slutter den 20. Alting skal pakkes ned og skilles ad. Bagefter skal det baglæns. Eftersom jeg kun kan noget med et tastatur, har jeg indgået en aftale med en sød ung mand og hans kammerat, der den 5. september leverer flyttekasser, så jeg kan sortere mellem det, der skal komme retur og det, der skal til storskrald.

Har du nogensinde overvejet, hvordan du kommer af med det, der skal til storskrald, hvis du ikke ejer et motorkøretøj (endsige har taget kørekort)? Den 8. september kommer de og hjælper med at pakke ned, hvorefter de kører det et ukendt sted hen. Den 21. kommer de og hjælper med den modsatte proces.

De første år voksede jeg op med ordene “Hvad er et hjem uden bøger?” Jeg er begyndt at sortere bøgerne i to store bunker – og jeg har mange. Det er som at rydde op i mit liv. I hovedparten af mine bøger står købsmåned, -år og mit navn. Reolerne er fyldt med livshistorie, og det ser pænt ud, men er i realiteten fuldkommen unyttigt.

Hvad er et hjem uden bøger?

  1. Der er nogle, jeg gemmer af pietetsfølelse fx “Kim” ved Vibeke Malthe-Bruun (hvor “skulle” og “ville” er med “d”) og “Peter Plys”, hvori der står 1965 og mit navn.
  2. “Opfindelsernes bog” af Helge Holst fra 1923 med de skønneste “udtræks-modeller” i, som jeg forståeligt nok ikke måtte lege med som barn – dvs. det forstod jeg ikke dengang.Hvad er et hjem uden bøger?
  3. Nogle min far brugte til sin uddannelse (han blev færdig fra Den Danske Væveskole i 1943).
  4. Der er nogle med dedikation i; desværre kan jeg ikke kan læse, hvem der har dedikeret i 1985.
  5. I nogle står der “Aarhus 1985”. Gad vide hvad jeg lavede der?
  6. I nogle sidder der boardingkort “CPH – MUNICH” 1998. Tænk er det virkelig så mange år siden, jeg havde vennerne i Allgäu?
  7. Dea Trier Mørchs “Vinterbørn” og “Aftenstjernen” er også minder om en svunden tid; dem vil jeg heller ikke af med.
  8. Nogle klassikere såsom “Lykke-Per” mv.

Reolerne bliver nok lidt tomme, men sådan må det være.

Selv dem fra nutiden, jeg gemmer, kommer jeg aldrig til at læse igen, for bogstaverne er ufatteligt små og linjeafstanden er næsten ikke-eksisterende. Sådan gjorde man åbenbart for 40 år siden.

Ud ryger de 20 år gamle bøger og hæfter om at lave hjemmesider. De er intet værd nu. Nu til dags søger man på nettet, men for 20 år siden – hvor det tog en hel eller en halv dag at lave en knap – var internettet jo knapt opfundet, så der købte jeg de små hæfter af Britt Malka et al. og lærte ud fra dem.

Jurabøgerne røg for flere år siden. Dog har jeg gemt Eva Smiths doktordisputats og Alf Roos’ Retslære, da de begge har en form for “generisk værdi”. Men sådan noget som Færdelsstrafferet, Arveret og Formueret var fuldkommen uinteressante og sikkert også forældede.

Hvad er et hjem uden bøger?

Hvor gør jeg af mig selv, mens Allan maler?

Jeg er i gang med at finde ud af, hvor jeg gør af mig selv, mens Allan og muligvis en svend maler. Et eller andet sted skal jeg jo være. Som et menneske, der hader forandringer, hader jeg det allerede.

En dag skal jeg til frokost hos min ven – og det tager ret lang tid. En dag skal jeg til psykologen – det tager også lang tid, når jeg skal med DSB og ikke vil komme for sent, selvom der kun er 52 km. Og så vil jeg en dag på Stadsarkivet, og det glæder mig til, for det er årevis siden, jeg har været der. Jeg vil så frygteligt gerne vide, hvad Magistratens 3. afdeling lavede i 1931 (historien følger, hvis jeg bliver klogere). En dag kan jeg tage ned på biblioteket og gå ombord i Mediestream.

Jeg har aftalt med maleren, at han starter med kontoret/soveværelset og entréen. Det vil vist kun tage to dage, og så håber jeg, jeg kan flytte herind igen, lukke døren og genoptage mine sysler.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.