Tag Archive for: Pia Glyngdal

,

Jobcenter Lærkevej og pinlig bisidder

Jobcenter Lærkevej og pinlig bisdder

Udskældt

Jobcenter Lærkevej og pinlig bisidder

Gennem de seneste måneder har der på de sociale medier været fokus på Jobcenter Lærkevej i Københavns Kommune – og noget af kritikken er sikkert berettiget.

Folk der, af egen læge, speciallæger, smerteklinikker mv., er vurderet at have en »væsentligt og varigt« nedsat arbejdsevne, bliver alligevel sendt ud i den ene praktik efter den anden, skønt de kun kan arbejde en eller to timer pr. dag tre dage om ugen. Det er helt urimeligt.

I dag kom jeg tilfældigvis til at lytte til »Samtale med voodoo-doktor i Jobcenter« på YouTube. Udsendelsen er en time og otte minutter lang og er optaget på et møde mellem på den ene side den sygemeldte Kim Madsen og hans bisidder den 64-årige ergoterapeut Bitten Vivi Jensen og på den anden side en speciallæge i nyresygdomme.

Det må undre, at jobcenteret hyrer en specialist i nyresygdomme, når Kim Madsen døjer med slidgigt!

Mere nuanceret

Kim Madsen og hans bisidder er meget lidt samarbejdsvillige ved udfærdigelsen af speciallægeerklæringen. Jeg synes faktisk, at lægen er dygtig til at prøve at komme rundt om alle Kims problemer med slidgigten. Gang på gang fortæller han, at han er tilstede som Kims talerør, og at det er Kims møde. Han fortæller også mange gange, at han jo bare kunne have læst alle papirer i sagen, men at han gerne vil høre det fra Kims egen mund. Dette opfattes af Kim og bisidderen som noget negativt, og at det bare er et forsøg på fra lægens side at underkende alt det papir, der i forvejen findes i sagen.

En af de mange gange, hvor parterne støder sammen, er, da lægen spørger til, om Kim kan passe sit barnebarn på syv år. Kim og bisidderen kan ikke se, hvad det har med slidgigten at gøre. Lægen forklarer, at den art oplysninger er med til at beskrive de funktionsindskrænkninger, Kim har i sin dagligdag. Han må eksempelvis tage opvasken i flere tempi; har han været på job/i praktik bare et par timer, er han smadret, og kan kun ligge på sofaen.

Lægen lokker ud af ham, at han havde rygsmerter allerede før, han også fik overvægten at kæmpe med. Det er da i høj grad en oplysning, der er til Kims fordel.

Lægen prøver efter bedste evne at lytte og belyse sagen, ligesom han nærmest forgæves forsøger at skaffe sig taletid, men bisidderen afbryder konstant. Det er for alle medvirkende en pinagtig optagelse af et ligeså pinagtigt møde.

Kim afslår at medvirke til en undersøgelse af ryg, bevægelighed mv. Det er rimeligt nok, at han synes, det skal foregå på en lægeklinik og ikke i et baglokale på Jobcenter Lærkevej.

Hvis Kim Madsen gik frustreret hjem, skulle han starte med at fyre sin bisidder!

Min egen sag

Da jeg selv havde en bisidder fra SIND, havde vi altid på forhånd og i samarbejde forberedt en dagsorden, som vi havde med til Hvidovre Kommune, eller vi havde sendt den på forhånd, så vi var sikre på at komme omkring alle de – for os – vigtigste emner.

Som jeg husker det, førte jeg ordet, og min bisidder trådte til, hvis jeg ikke kunne gøre mig forståelig eller bare tabte tråden. Vi var ikke kommet nogen vegne, hvis bare en af os havde været obsternasig.

Det skal så tilføjes, at jeg havde verdens dygtigste bisidder med to lange, videregående uddannelser bag sig (cand. teol og socialrådgiver) og mange års erfaring fra en kommunalforvaltning. Hun gjorde langt mere for mig, end hun på nogen måde var »forpligtet« til, og vi havde et utrolig godt samarbejde. Jeg skylder hende den dag i dag stor tak. Herudover kan jeg kun sige, at Hvidovre Kommune har behandlet mig godt!

Forvaltningen er en samarbejdspartner

Jeg synes, man skal se forvaltningen som en samarbejdspartner. Det nytter ikke at skændes. Det betyder på ingen måde, at man skal acceptere alt muligt fra forvaltningens side, eller at man ikke kan møde urimelig opførsel og dårlig sagsbehandling. Fra min egen sag kan jeg huske desperationen, da kommunen mente, at jeg var »for syg til sygedagpenge«. Det var en forfærdelig periode, hvor jeg ikke vidste, om jeg var købt eller solgt. Jeg var af den grund også indlagt en kort periode, fordi jeg var bange for konsekvenserne af uvisheden.

Min bisidder og jeg var enige om, at hvis vi skulle nå nogen vegne med forvaltningen, måtte vi samarbejde og tale samme sprog. Min bisider havde de aktuelle paragraffer klar, mens jeg alene kunne falde tilbage på »juridisk metode«, som i realiteten ikke kan bruges til ret meget.

Jeg var hos speciallæge Pia Glyngdal (tidligere klinikchef på Psykiatrisk Center Hvidovre), og det var en uhyre positiv oplevelse. Alle havde sagt til mig forinden, at hos hende var jeg i gode hænder, og det er sandt. Hun havde sat tre timer af, og vi brugte næsten al tiden. Hun var grundig, og hun spurgte også til en hel masse, som måske ikke umiddelbart syntes relevant; men da erklæringen kom (og jeg fik den til gennemsyn, inden hun sendte den til forvaltningen), viste det sig, at de oplysninger, jeg havde fundet irrelevante, var sat ind i en sammenhæng, der gav mening, fx at min bipolare affektive lidelse formentlig har ligget latent siden teenageårene, som ikke var ret nemme.

Positivt møde i rehabiliteringsteamet

Mødet med rehabiliteringsteamet var udelukkende positivt. De fulgte det, jeg gerne ville, nemlig et fleksjob. Jeg var så nervøs, da jeg gik ind. Med mig havde jeg min erhvervsrådgiver Jane Hansen fra Psykiatrifonden, som jeg følte mig 100 pct. tryg ved. Jane kom slet ikke til at spille nogen rolle, men jeg var glad for, at hun var der, og at hun ville tage over, hvis jeg ikke kunne klare mig selv. Da teamet hentede os ind igen efter deres deres votering, og de kom med deres indstilling, var jeg så lettet, at jeg bare græd. Pludselig kunne jeg alligevel se en fremtid.

Konklusion

Der er i høj grad grund til at være skeptisk overfor Københavns Kommune, der stort set aldrig tilkender en pension efter et eller flere ressourceforløb, men der er også grund til en gang imellem at kigge lidt nærmere på den enkelte sag og at lytte til, hvad det egentlig er, forvaltningen siger. I de forskellige udsendelser jeg har lyttet til, forsøger de (mange) forskellige sagsbehandlere at klargøre deres hensigter. Dem kan man selvfølgelig klage over og bede sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse. Sådan skal det også være, men borgeren bliver ikke bedre stillet af en pinlig bisidder.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Speciallæge psykiater Pia Glyngdal

Speciallæge psykiater Pia Glyngdal

En utrolig god oplevelse

Speciallæge psykiater Pia Glyngdal

Speciallægen var et meget behageligt og meget grundigt menneske. Hun havde sat tre timer af og vi brugte 2 timer og 45 minutter. Vi kom rundt om hele mit mit liv, og det var også det, jeg selv gerne ville med at få udfærdiget en speciallægeerklæring, eller måske ikke omkring hele mit liv, men i hvert fald tiden fra den første depression i 2003 og til nu.

Der foreligger allerede masser af statusattester, men de er jo netop status – altså øjebliksbilleder; jeg har savnet en samlet og dækkende beskrivelse af tiden fra sygdommen brød ud og til nu. Den laver hun nu, og det er godt.

Jeg var som altid godt forberedt

Jeg var forberedt til tænderne: alle epikriser og statusattester var printet ud og sat i en mappe sammen med oversigten over deres indhold og en oversigt over den aktuelle medicin. Den neuropsykologiske undersøgelse (i forbindelse med hukommelsen) var også i mappen. I det hele taget havde jeg prøvet at gøre det så let som muligt for hende at finde rundt i alt det papir, der efterhånden er i “min sag”. De ting, der var vigtige for mig at få sagt, var skrevet ned og printet ud i to eksemplarer, så hun kunne få det ene. I det hele taget føler jeg ikke, at jeg kunne have gjort mere. Helt som en eksamen hvor man også forbereder sig, så godt man kan.

Barndommen

Vi brugte en del tid på min barndom, der mildest talt var kaotisk i tiden efter min far døde i 1972, og hvor min mor giftede sig med en mand, der var pædofil, hvilket jeg havde “glæde” af, fra jeg var 10 år, til jeg var 16 år og flyttede hjemmefra. Hun spurgte meget til detaljerne, men jeg kan ikke huske så meget af det, og i øvrigt er den periode bearbejdet igennem mange års psykoterapi, så jeg føler, at der kun er ar på sjælen contra åbne sår.

Når opmærksomheden svigter

Hun gav mig en lille bog: “Når opmærksomheden svigter – Kognitive vanskeligheder ved depression og bipolar affektiv sindslidelse”. Den er egentlig skrevet for fagfolk, men hun vurderede, at jeg alligevel godt kunne læse den. Den glæder jeg mig til at tage fat på.

Hun anbefalede også, at jeg skulle føre et stemningsregistreringsskema og gav mig en håndfuld skemaer. Idéen er, at man dagligt sætter et kryds for, om man er i mani eller depression og i hvilken grad tilstanden er. På den måde vil der over tid tegne sig et billede af tilstanden. Faktisk kendte jeg skemaet i forvejen, jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til at gøre noget ved det. Pyh ha jeg synes efterhånden, der er mange skemaer at føre; jeg tror, jeg må prioritere lidt mellem dem.

Jeg er ikke for syg til sygedagpenge

Vi talte en del om, hvor meget jeg kan arbejde – og vi blev enige om, at jeg under de rette betingelser og med en langsom start kan nå op på 20 – 25 timer om ugen. Hvis kommunen virkelig mener, de vil “passe på mig” lader de mig fortsætte hos Psykiatrifonden og lader mig komme i en eller anden form for arbejde startende med en virksomhedspraktik. Jeg spurgte hende til sidst lige ud, om hvad hun ville skrive i sin konklusion. Hun vil netop skrive, at det bedste der kunne ske for mig er, at jeg kommer i en eller anden form for arbejde. Hun vil altså ikke skrive, at jeg er for syg til sygedagpenge, og det er jeg meget glad for. Om kommunen retter sig efter den konklusion er så et helt andet spørgsmål.

Og så vil jeg i øvrigt fortsætte med “Matador” på anbefaling fra Henny, der skriver om oprydning på det personlige C-drev. Jeg trænger til lidt oprydning. Jeg er nået til afsnit fem. Det er i afsnit fire – Skyggetanten – Christen og Elisabeth ikke får hinanden; det har jeg altid syntes var så frygteligt, da de er som skabt for hinanden.

 

,

Altid velkommen og ikke pinligt

Altid velkommen og ikke pinligt

De ser mig gerne på Psykiatrisk Center Hvidovre

Altid velkommen og ikke pinligt

Det er rart at vide, at man altid er velkommen. Det er jeg, sagde lægen i morges, da jeg selv sad og syntes, at det er pinligt så mange gange, jeg har været der. Hun beskrev det som et tilbud, der altid er der. Et sted jeg altid kan vende mig hen…

Jeg har taget endnu en tur omkring Psykiatrisk Center Hvidovre; det bestod i, at jeg blev der efter ECT-behandlingen i fredags, har været der i weekenden og er kommet hjem her i formiddag. Jeg havde det for dårligt til at være hjemme. De “dårlige tanker” tog over og fyldte det hele, og sådan kan det ikke gå, det dør jeg af i bogstaveligste forstand.

Katalysatoren for depressionen var min kommende ringe økonomi, som Bodil og jeg nu ikke er helt enige om, hvornår indtræder. Jeg mener, det er om ca. 14 dage, mens hun mener, det er som planlagt i april. Vi må spørge den kommunale sagsbehandler ad. Jeg håber, Bodil får ret.

Kan de gøre mere for mig?

Det var psykologen i Psykiatrifonden og hospitalspræsten, der fik mig til at tage derud og blive der. Egentlig var min egen holdning, at de ikke kunne gøre mere for mig, så hvad skulle jeg der?

  • Min medicin er allerede optimeret og justeret
  • Jeg er allerede i et forløb med ECT.
  • Hvad skulle de ellers kunne stille op?

Men de har givet mig noget ro og et helle, som har fået alle de syge tanker til at lægge sig lidt i dvale igen. Lige nu har jeg det faktisk udmærket. Jeg var bange for, at tankerne ville vende tilbage, så snart jeg trådte over mit eget dørtrin, men sådan er det heldigvis ikke. Og så har jeg nu en læges ord for, at jeg altid er velkommen, og at jeg ikke skal gå hjemme og få det dårligt. Det er jeg glad for, for det andet er ubærligt. Selvfølgelig vil jeg helst klare mig selv hjemme – hvem vil ikke det? – men det er bare ikke altid, det kan lade sig gøre, og så skal man have et sted at vende sig hen.

Hos Pia Glyngdal er man i gode hænder

Det er på fredag, jeg skal ind til den psykiater, der skal skrive speciallægeerklæringen. Pia Glyngdal viser sig at være tidligere læge og klinikchef på Psykiatrisk Center Hvidovre, og alle siger, at hos hende er jeg i gode hænder. Det, håber jeg, er sandt. Jeg er nervøs for det, for det hun skriver vil få afgørende betydning for min fremtid. Hvis hun er enig med kommunen i, at jeg er for syg til sygedagpenge, er jeg på den. Dagsformen skal bare være god på fredag. Når jeg har det godt, har jeg det faktisk rigtig godt og omvendt, når jeg har det dårligt. Jeg må nok se i øjnene, at mit liv altid vil bestå i disse svingninger, selvom det er hårdt.

Overblik over økonomien

En af de ting, jeg hidtil har været for handlingslammet til, er at få kigget på mit budget. Det skal bringes up to date, så jeg præcis ved, hvor galt det kan komme til at stå til. Af hospitalets socialrådgiver fik jeg tre numre til “gældsrådgivninger”; jeg har ingen gæld, men det gælder også for folk med små indkomster, så når budgettet er færdigt, vil jeg tage kontakt til et af de steder. Der være nogle muligheder; jeg skal bare lige ud af handlingslammelsen.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Du skal lave gennemgang af dokumenter

Du skal lave gennemgang af dokumenter

At skabe overblik

Du skal lave gennemgang af dokumenter

Du skal lave gennemgang af dokumenter

Både du og speciallægen skal have et helt præcist billede af din situation. Hvis du selv laver oversigten, er du sikker på at få det hele med, og du får dermed indflydelse på din egen situation. Og det er vigtigt.

Jeg fulgte et råd og satte mig ned og gennemgik alle dokumenterne og fik lavet nedenstående oversigt over diagnoser og medicin. Den er jo tankevækkende: Det bliver bare værre og værre. Det var godt at lave skemaet, for det giver dels mig selv et overblik, dels håber jeg, speciallægen vil tage imod det i den ånd, det er ment. Hvis det derudover viser lidt overskud, er jeg kun glad.

Note oktober 2021: Jeg var hos Pia Glyngdal. Det var en rigtig god oplevelse.

 

Attest/epikrise og dato Diagnose Medicin
Udateret LÆ265 Bipolar affektiv sindslidelse • Litium: 18 Mmol
• Lamictal: 150mg.
• Risperdal: 6 mg.
• Lysantin: 2 tbl.
• Derinik: 2 tbl.
• Phenergan: 125 mg.
13/8-2015 Bipolar affektiv sindslidelse Ikke angivet
19/5-2015 Epikrise Bipolar affektiv sindslidelse. Svær depres., stemn. kongr. Psykot. Sympt. DF3150 • Lamictal: 150 mg.
• Lysantin: 50 – 100 mg.
• Litium: 18 Mmol
• Riseridon: 6 mg.
• Phenergan: 100 mg.
3/12-2014 Epikrise Bipolar affektiv sindslidelse i manisk episode m. psykot. sympt. • Lamictal: 150 mg
• Seroquel 600 mg.
• Litium: 2,5*6 mmol
• Atarax: 2*25 mg.
.
21/8-2014 Epikrise Bipolar affektiv sindslidelse i episode m. blandingstilstand • Lamotrigin: 200 mg.
• Seroquel: 400 mg
• Litium: 12 Mmol
• Oxapax: 15 mg efter behov
• Atarax: 25 mg. Efter behov
• Phenergan: 25 mg.
12/6-2014 Epikrise Bipolar affektiv sindslidelse i episode m. blandingstilstand • Lamotrigin: 100 mg.
• Seroquel: 400 mg.
• Atarax: 25 mg. Efter behov
• Zopiclone: 7,5 mg. Efter behov
• Citalopram: 20 mg.
7/12-2011 Epikrise Periodisk depression, p.t. af moderat grad Ikke angivet
9/11-2009 Epikrise Periodisk depression, p.t. af moderat grad • Cymbalta: 60 mg.
• Valdoxan 25 mg.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.