Normalt skjuler man folks identitet.
Det ser jeg ingen grund til at gøre i dette tilfælde, når opslaget fra i aftes ligger frit tilgængeligt.
Du kan se yderligere kommentarer i denne artikel.
Jeg så TV Avisen kl. 12:00 men måtte kigge væk, da de bar en lille dreng ud af murbrokkerne. Jeg gætter på, at han var ca. fire år. Han var i live. Næste billede: liget af en voksen mand blev båret ud. Dødstallet er lige nu knapt 5.000. Nogle kilder vurderer, at man vil nå ca. 20.000.
Jeg ved ikke, om jeg bare er specielt følsom, men jeg kan ikke klare sådan noget. Tårerne triller.
Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at 23 millioner mennesker, herunder 1,4 millioner børn, vil være påvirkede af jordskælvet og dets konsekvenser. Det skyldes blandt andet, at tusindvis af bygninger og hjem er kollapsede. Kilde: Dagbladet Ringkøbing Skjern.
Det er intet mindre end en katastrofe – og jeg har sendt lidt penge via Røde Kors. Kan du også undvære lidt?
Jeg fandt et såkaldt “Fact sheet” fra juni 2016 hos Røde Kors. De skriver
Afhængig af forholdene er det de færreste, der overlever længere end 48 timer. 85-95 % af de personer, der udfries i live, er udfriet inden for de første 24-48 timer efter jordskælvet. De væsentligste faktorer for overlevelse er: adgang vand, påtagede traumer og klima. Der er dog få eksempler på folk, der overlever i længere tid. Fx ved jordskælvet i Tyrkiet 2011, hvor en 12-årig dreng blev redet ud af murbrokkerne efter 108 timer.
De første 24 timer er gået. Nu er det et kapløb mod tiden. I Syrien er redningsarbejdet ekstra kompliceret, idet mange bygninger i forvejen er molesterede af borgerkrigen. Der skal mindre til, før de falder sammen og man kan begynde at bære ligene ud.
Værten i TV Avisen spurgte to forskellige journalister “Hvad er de største udfordringer lige nu?” Jeg har det utrolig svært, når man kalder massive problemer med død og ødelæggelse for “udfordringer”.
Sådanne hunde kaldes detektor-hunde og det er fascinerende, at man kan lære et dyr op i at genkende både levende og døde menneskers lugtstoffer fra huden. 19 europæiske lande sender 1.150 redningsarbejdere og 70 hunde.
I det mindste spurgte studieværten ikke hundene, hvad der var deres største udfordringer er lige nu.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) skriver: “De hidtil største Richtertal, der er udregnet, har været for jordskælv omkring Stillehavet på knap 9.” Et af skælvene (eller begge?) i Tyrkiet er målt til 7,8 på Richterskalaen. Det er ganske usædvanligt og ganske forfærdeligt.
Der er ikke langt fra 7,8 til 8 – næsten som en stor atomsprængning:
Danmark sender 30 millioner kr. (først 10, så 20) og fire mand … De fire skal hjælpe med at koordinere redningsindsatsen blandt andet inden for it, logistik og telekommunikation. Måske skulle vi hellere sende 30 millioner mand og fire kr.? Der er vist mere brug for hænder end for kroner.
En journalist spurgte i Kastrup en af de fire mand, der var fra Beredskabsstyrelsen, hvad han følte lige nu? Hvad søren forventer man(d), han skal svare? Skal han græde for åben skærm? Heldigvis var han professionel og fattet og svarede, som man kan forvente det af en sådan.
Selvfølgelig skal der bruges en masse penge til at etablere nødhjælp i form af fx felthospitaler, krisehjælp, krisepsykologer, mad, personlige fornødenheder (såsom tandbørster og kamme ..), men det forudsætter, at der er overlevende i nød at hjælpe.
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
I december går det helt amok på Facebook – jeg mener amok med forskellige former for indsamlinger til nogle, der har det værre end mig, og som jeg derfor kunne støtte, da jeg ikke skal købe julegaver. Jeg kunne tage beløbet, jeg ellers ville have købt gaver for, og så dele det ud på forskellige godgørende formål.
Der er så mange potentielle modtagere: Læger uden grænser, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Kirkens Korshær, Børnehjælpsdagen, Børnetelefonen, Børns vilkår, Betalingshjælpen kun for piger, Psykiatrifonden, Sind osv.
Indtil videre har jeg syet pengene ind i madrassen ligesom Katrine Larsen i Matador, og der bliver de, selvom jeg godt kunne give en skilling her og der og føler, at jeg burde gøre det, når jeg har mere end dem, der mangler – både her i landet og i udlandet.
Dette er navnet på en ‘lånegruppe’ på Facebook, hvor jeg af og til har udlånt mindre beløb og altid fået dem igen til aftalt tid helt uden problemer. Det har været i størrelsesordenen 1-200 kr. og aldrig mere end jeg tænkte, jeg kunne klare at miste.
På et tidspunkt lånte jeg så 400 kr. ud – men det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg så dem ikke igen. Låntager var helt umulig at komme i kontakt med og blokerede mig på telefonen. Beløbet var inden for en ramme, jeg tænkte, jeg kunne klare at miste, men alligevel var jeg sur, og er det stadig.
Jeg besluttede, at jeg aldrig ville låne så meget som 50 øre ud til nogen i den gruppe igen, så nu sidder jeg som en anden heks og følger med i, hvem der søger hvor meget til hvad. Jeg burde jo melde mig ud af gruppen og glemme alt om det, men det er altså en af mine usympatiske sider.
Denne organisation har dog fået mig til at lette på foret i madrassen, fordi jeg synes, de laver et fantastisk stykke arbejde både for de hjemløse og for udsatte familier. Her rammes jeg af tekster som at fattige børn også ønsker sig juletræ, risengrød og gaver til jul. Ja selvfølgelig gør de det, og det vil jeg gerne bidrage til. De fik de 400 kr., som jeg ikke fik tilbage. Så går det lige op 🙂
For kun 41 kr. kan man sørge for skoleuniform, kladdehæfter og penalhus ti et år til et barn i Tanzania, hvor selve skolegangen er gratis. Alle mennesker kan undvære 41 kr., men jeg gjorde det ikke, for jeg kan jo ikke bare sådan formøble ‘formuen’ væk.
Når det hele sådan går amok i november/december, minder det mig om tiggeri, der er sat i system, fordi alle organisationerne ved, at pengene sidder lidt løsere i de to måneder og at det er så let at give naivister som mig den dårlige samvittighed, der skal til for at sprætte madrassen op igen.