Tag Archive for: Kirke

/0 Kommentarer/i /af

Præsten kunne ikke udtale Sexagesima

Præsten kunne ikke udtale Sexagesima

8. søndag før påske

Præsten kunne ikke udtale Sexagesima

Vi har i dag Dominica Sexagesima, som er 8. søndag før påske. Jeg gjorde noget, jeg vist ikke gør igen: Jeg tændte for DRs TV-gudstjeneste.

Præsten kunne ikke udtale Sexagesima
Jeg brækker mig altså over påtaget indføling.

Sofie Østergaard mødte overlykkelig, indfølende og næsten jysk en havemand ved navn Søren Vester udenfor Horsens Klosterkirke. På første sal i Hvidovre kender man ingen have, så jeg kender heller ikke Søren Vester, der var ligeså lykkelig og indfølende som Sofie Østergaard.

De snik-snakkede om sennepsfrø mv., mens de nærmede sig kirken. Omsider nåede de ind og fandt en plads, hvor de kunne sidde og se (u)passende fromme ud.

Noget af det første præsten Ane Helgestad Bjerregaard sagde var, at hun havde måttet øve sig på at sige Sexagesima, da det “ikke ligger lige for”. Så er hun ganske enkelt ikke videre godt skåret for tungebåndet, da udtalen af Sexagesima er enkel og følger de helt almindelige regler for udtale af latinske ord. Jeg fandt på sekundet følgende med Google: Stavelser er korte, hvis de ender på kort vokal; alle andre stavelser er lange. Trykket ligger på næstsidste stavelse, hvis denne er lang, ellers på tredjesidste stavelse, fx a-ˈmī-cus.

Måske skulle hun gå Pastoralseminariet, der er en uddannelse i praktisk præstegerning, om?

Jeg har svært ved at se, hvad problemet skulle være. Sådan noget kan jeg som ex-kirkegænger og nuværende, aktiv slægtsforsker ikke holde ud. De latinske navne på helligdagene var da noget af det første, jeg lærte for 20 år siden.

Jeg hørte gudstjenesten med det tredje øre, mens jeg lavede noget andet. Blandt andet fordi også præsten ved Gud var både jysk og indfølende – og fordi jeg aldrig at har brudt mig om, at trosbekendelsen og fadervor synges. Det kan selvfølgelig skyldes, at jeg aldrig har fanget melodierne.

Madglad med madglæde

I stedet for alt det snik snak om sennepsfrø, der bliver til træer, får du i stedet et lille udsnit af min lækre måltidskasse fra Aarstiderne kaldet “Avlernes”. Jeg ser frem til at sætte tænderne i det. Jeg var simpelthen nødt til at plukke et par af salatens midterste blade for at nyde dem uden videre, derfor ser det lidt “mishandlet” ud, men fejlen ligger hos mig. Ved ankomsten var det smukkere.

Præsten kunne ikke udtale Sexagesima

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Hvad skal kirken?

Hvad skal kirken?

Lad de små børn komme til mig

Sådan står der i Markusevangeliet 10, 14. Og det er rigtigt sådan. Kristus inviterer os ind i et stort fællesskab både jordisk og hinsides. Tanken er smuk, men hvad betyder ‘børnearbejdet’ for en moderne sognekirke?

De kommende kunder

Jeg har som bekendt været i menighedsrådet i otte år (2008-2016) i Hvidovre sogn i Helsingør stift. Jeg hører mig selv sige mange, mange gange, at vi aldrig må spare på ‘børnearbejdet’ for børnene er vores kommende kunder. Jo mere jeg tænker over det, er det tågesnak. Man kan som bekendt blive klogere.

Faktum er jo, at ingen kirker eller stifter nogensinde har lavet effektmålinger: kommer der flere børn/unge/voksne i den erhvervsaktive alder til de almindelige handlinger, jo flere aktiviteter vi har for børn? Nej ikke så vidt vides!

Aktiviteterne kan være:

  • Vordende mor
  • Babysalmesang
  • Gud og spaghetti
  • Klub for børn med forskellige aktiviteter
  • Mini- /Juniorkonfirmand

Investeringen er massiv. Det koster kassen. Aktiviteterne varetages af alt fra teologer, til lærere, til pædagoger mv. helt afhængig af det ansættende menighedsråd. Præsten bliver nødt til at vise sig i fuldt ornat en gang imellem, så børnene ved, hvordan en rigtig præst ser ud og får fornemmelsen af det storladne i kirken. Det er godt sådan. Der er ofte behov for en organist, og der skal en kirketjener til at gøre rent bagefter.

Den nye treenighed

Der er opstået en ny treenighed. En præst kan ikke få embede, hvis hun ikke kan sige ja til vielse af fraskilte og homoseksuelle men også til, at børnearbejdet er en væsentlig del af jobbet. Sådan er det i hvert fald i mit sogn, og jeg kan slet ikke forestille mig, at det ikke også er lige sådan i de ca. 2.300 andre sogne.

Den danske folkekirke er blevet en form daginstitution, hvor mor og/eller far kan opholde sig, når de ikke selv har overskud til at passe deres eget barn.

Hvad kunne vi ellers få?

Der er formentlig ingen, der nogensinde har prøvet at opgøre omkostningerne. Det kunne ellers være interessant nok. Men i en tid hvor medarbejderne i kirkerne er tidsmæssigt pressede, kan man overveje, hvor meget andet pengene kunne bruges til og som vel at mærke direkte har med det egentlige kirkelige arbejde at gøre.

For i hvert fald to år siden var det ikke muligt at finde selv det ringeste beløb til etablering af sorggrupper i mit sogn (5.000 kr.). Det var heller ikke muligt at finde et lignende bagatelagtigt beløb til en ekstra gudstjeneste på psyk. (5.000 kr.). Begge dele småpenge i forhold til det beløb, der bruges de aktiviteter, vi alligevel aldrig ser effekten af. Måske skal jeg bare blive ved at tro på det, for det er og bliver et trosspørgsmål. Og jeg tror ikke på det længere.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Danske Sømands- og Udlandskirker

I dag har vi taget afsked med Pia Sundbøll, der gennem en del år har været hospitalspræst på Hvidovre Hospital (95 pct. af sin tid) og sognepræst i Hvidovre de resterende fem pct.

Jeg har altid syntes, at det var lidt pjattet med de fem pct. Herregud hun skal jo bare gå til menighedsrådsmøderne, så har hun mere end opfyldt sin kvote.

Hun har fået nyt job. Hun skal være udlandsprovst og bliver dermed den øverste leder for Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, som varetager den kirkelige betjening af danskere i udlandet. Hun er 61, så det er utrolig flot at gå ud at få en lederstilling. Og så at være provst for præster, der bor rundt om i hele verden. Der er en meget fin artikel fra Kristelig Dagblad her, men jeg tror desværre, man skal have abonnement for at kunne se det hele.

Jeg kommer til at savne hende, for hun taler, så man kan forstå det. Og en af de ting hun gør, som jeg er meget begejstret for er, at hun indleder gudstjenesten med lidt “regibemærkninger”. Det kan fx være: Dagens tekst handler om…, man skal særligt være opmærksom på… Salmer og tekst hører sammen på følgende måde… Det tager ingen tid, men det er en stor hjælp til at forstå gudstjenesten.

Biskoppen (Lise Lotte Rebel) bryder sig ikke om regibemærkningerne, men det er både Pia og jeg nu ret ligeglade med.

En dag vil jeg huske at spørge “min præst”, hvor meget valgfrihed de egentlig har, og hvad det rette ord for dette er? Fx er det sådan, at de ikke bruger den samme liturgi, kun nogle bruger messehagel, nogle siger “Lad os be’ sammen”, men det hedder da, “Lad os alle bede”, nogle bruger nyt Fadervor andre det gamle. Jeg kunne sådan set godt tænke mig, at det blev gjort ensartet, så jeg som kirkegænger var helt tryg ved, hvad jeg gik ind i, jeg er klar over, at dette er et djøf-synspunkt, og de har altså en eller form for frihed til at gøre, som de finder bedst.

/12 Kommentarer/i , /af ,

Tro det eller ej

Jeg færdes meget på Facebook, og jeg synes, det er et fantastisk sted. Jeg sidder ikke og læser om lykkelige menneskers fantastiske liv og gode udseende, for det afspejler ikke mit eget liv p.t., men jeg abonnerer fx på aviserne Information, Kristeligt Dagblad og Politiken. Så føler jeg mig godt opdateret. Herudover er jeg med i forskellige meget faglige grupper, hvor jeg dels kan lære noget, dels kan bidrage med noget. På den måde synes jeg, Facebook er et rigtig godt sted at færdes.

En af de debatter, der fylder meget, er Ateistisk Selskabs store aktuelle kampagne for, at man skal melde sig ud af folkekirken. Du finder FB-gruppen her: https://www.facebook.com/groups/ateistiskselskab/?fref=ts. For min skyld kan de da bare melde sig ud. Der skal selvfølgelig være en grund til at være medlem, og hvis man ikke tror på en brøkdel af det med Jesus Kristus Hans enbårne søn, skal man da ikke være tvunget til at være medlem. Her kan man melde sig ud hurtigt og nemt: https://udmeldelse.dk/udmeldelse-dk/

Hos os i Hvidovre Sogn sender vi folk en venlig skrivelse, hvor vi fortæller, hvilke konsekvenser det har, at man melder sig ud. Man kan fx ikke blive viet med mindre den ene part er medlem af folkekirken, og man kan heller ikke blive begravet fra folkekirken af en sognepræst mm. man er medlem: http://www.km.dk/folkekirken/borgerinformation/medlem/udmeldelse/ Det finder jeg faktisk ganske rimeligt. Vil man være med i foreningen og have dens ydelser, må man også betale kontingentet. Mange i Ateistisk Selskab argumenterer med, at de gerne vil spare kirkeskatten. Men hvad stiller de efterladte op, når de opdager, at det ikke er så ligetil at blive begravet, hvis man ikke var medlem af foreningen?

Jeg er selv fra et fuldstændig kirkefremmed hjem – vi kom end ikke juleaften, og det har taget mig mange år at tage kristendommen til mig, og stadig er der noget af det, jeg anser som lidt mystisk. Et eksempel er opstandelsen. Henover påske havde Kristelig Dagblad en artikelserie om dette emne. Det var interessant for mig, for jeg nægter at tro, at det hele er slut, når vi lukker vore øjne. Der må være noget mere. I artiklerne var der to grundlæggende retninger:

  • Opstandelsen handler om det åndelige, og sådan skal vi forstå det.
  • Opstandelsen skal tages helt bogstaveligt: Maria Magdalena og den anden Maria (antageligt Jesu mor) kom ud til graven, fandt at stenen var skubbet til side og at graven var tom.

Selv kan jeg bedst forstå den bogstavelige retning. Den giver mening for mig.

Jeg kan sagtens forstå dem, der dumper ned i en højmesse søndag kl. 10:00 og ikke fatter en brik! På en eller anden måde skal man lære det med at gå til gudstjeneste, lære liturgien og langsomt blive en del af menigheden. Det har taget mig 7-8 år, og der er stadig ting, jeg ikke fatter en brik af, og som jeg henfører til, at jeg nok bare ikke er bibelstærk nok. Under alle omstændigheder synes jeg, det er skønt at gå til gudstjeneste. Det er en time i fred og ro; ingen Facebook, ingen e-mails, intet andet end Ordet forkyndt af en af vores dygtige præster. Sædvanligvis tjekker jeg lige lørdag aften via hjemmesiden hvem der er “på” søndag formiddag, men i øjeblikket er jeg glad for dem alle. Jeg er spændt på den nye præst, vi ansætter. I forbindelse med prøveprædikenen fandt jeg ham lidt for salvelsesfuld, men alle andre var begejstrede, så det er nok bare mig, der ikke er tilstrækkeligt bibelstærk…