Tag Archive for: Israel

/2 Kommentarer/i /af

Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

Miljøsvin, klimatosser, Israel og Gaza

Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

I aftes hørte jeg en fremragende podcast i DR Lyd; jeg kunne end ikke fald i søvn fra den. Den stammer fra serien “Klog på sprog” den 12. april i år og hedder “Miljøsvin og klimatosser”. Afsnittet beskriver sig selv således:

Kan ord bygge bro mellem klimaaktivister og landbrugere? Kan en kop grøn dialogkaffe give næring til en spirende samtale mellem dem, der sørger ved Vejle Fjords begravelse, og dem, der spiser pølser til Inger Støjbergs CO2 Rally? Og er “bonde” egentlig et skældsord?

Gæster: Özlem Cekic, generalsekretær for og stifter af foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe.

Merete Juhl, administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer.

Sabine Kirchmeier, privat sprogkonsulent, tidligere direktør for Dansk Sprognævn.

Vært: Adrian Hughes.

Den første våbenhvile, der er behov for i Danmark, er den blandt tastaturkrigerne, der beskyttet bag skærmen, fyrer ord-missiler af mod hinanden. De holder deres ord-luftforsvar op og skyder alle fjendens ord-droner ned med de mest sindsforvirrede argumenter – ofte helt ude af kontekst.

Skriver fx statsminister Mette Frederiksen om et regeringsinitiativ eller et statsbesøg, svarer muslimerne, at hun har blod på hænderne, fordi Danmark eksporterer nogle dimser til israelske kampfly. De slutter med at vise det palæstinensiske flag og skrive et af deres mantraer enten “Free Palestine” eller “From the River to the See”. Sidstnævnte forstår jeg ikke helt.

Der bliver skrevet de vildeste ord i begge konflikter, fx at havde det været 100 år siden, ville man have opstillet en galge og underforstået altså hængt modparten. Rent historisk skulle man nu nok have været mere end 100 år tilbage, idet lex.dk blandt andet skriver:

“For Danmarks vedkommende var hængning fra middelalderen og frem til 1771 alene foreskrevet som dødsstraf for tyveri med en kort afbrydelse i perioden 1683-1690. Dødsstraf for tyveri blev ophævet i 1771.” Kilde: Jørgensen, Jens Ulf: hængning – straffedom i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 14. april 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/h%C3%A6ngning_-_straffedom.

Der er behov for en våbenhvile blandt tastaturkrigerne både om situationen i Israel og Gaza samt debatten om landbrugets CO2-udledning her i landet og mange andre konflikter. Begge nævnte konflikter viser med al u-ønskelig tydelighed, at intet flytter sig med de nuværende metoder. Det hjælper simpelthen ikke at forsætte, som vi er begyndt; det er for længst bevist. Altså må der noget andet til.

Fra krigen i Israel til klima-debat i Danmark

Der er selvfølgelig umådelig langt fra klima-debatten i Danmark til krigen i Israel, men der er også mange fællestræk.

Et af dem er, at debatten er så overophedet og polariseret, at ingen lytter til modparten. Det kan man overbevise sig om ved at høre den fremragende udsendelse. Özlem Cekic taler om, at der mangler et “uenighedsfællesskab”, altså at parterne er enige om at være uenige. Det kunne være et sted at starte.

Begge aktuelle debatter graver kun grøfterne dybere.

Formanden for Danmarksdemokraternes ungdom taler fx om at “landmænd har jagttegn”, mens han varmer op til Inger Støjberg, hoppeborgene og de gratis is og pølser. Hvad er det egentlig, man siger, når man taler om et “jagttegn”? Ja, man bringer våben ind i debatten, og hvad skal man med et våben? Det er jo typisk for at dræbe nogen. Det var umådelig uheldigt, at han sagde det i sin tale. Efterfølgende siger han, at det bare var en vittighed. Personligt mener jeg ikke, det var sjovt, men min humor er jo også neurodivergent.

Jeg holder mig i videst mulige omfang ude af debatten om situationen i Israel, for uanset hvad man skriver til og/eller om både den ene og den anden part, bliver det vendt og drejet og dernæst saboteret i det lys, hver part mener er det rigtigste.

Et eksempel: For kort tid siden skrev jeg alligevel et eller andet om “… krigen i Israel …” og at det forhold, at et par muslimer udeblev fra en middag i Tingbjerg, ikke bragte mad i de stakkels sultne og sultende børns maver 3.000 km. væk. Ca. 20 sekunder efter var svaret “Der er ikke tale om en krig, for ordet “krig” indebærer, at der skal være tale om to ligestillede hære, men her er tale om en besættelsesmagt …”. Det står der nu ikke noget om i Den Danske Ordbog (DDO) men jeg kan godt se idéen.

Modangrebene lød også “Ville du spise middag med en nazist?” Det ved jeg faktisk ikke, og spørgsmålet er også så hypotetisk, at jeg har svært ved at forestille mig svaret. Jeg synes, det kommer an på situationen: er krigen og/eller besættelsen aktuel? Er nogle af mine nærmeste berørte/døde/torturerede? osv.

Debatten – eller hvad man nu skal kalde den – udviklede sig til en diskussion om, hvorvidt man har indflydelse på Folketingets arbejde, hvis man stemmer blankt ved valg til Folketinget.

Eftersom vi jfr. grundloven har et repræsentativt demokrati, har man naturligvis ingen indflydelse, hvis man stemmer blankt. Der er jo ingen stole i salen, der er forbeholdt nogle, der sidder der, fordi ingen har stemt på dem. Det simple argument måtte jeg gentage mindst fem gange. Til sidst gad jeg ikke bruge mere tid på det. Sådan noget får mig til at synes, at folk er mentalt mindrebemidlede.

Sammenhængen til den oprindelige diskussion var, at jeg oprindeligt skrev om middagen i Tingbjerg, at man er sikker på ikke at have indflydelse, hvis man bliver væk. Sikke en udvikling i en samtale.

Lidt ud ad en tangent

En langt-ude-forbindelse – min fars første kones næste ægtefælles bror … – Eduard Frederik SOMMER blev i august 1944 skudt af Gestapo i Lauringe Mose ved Osted. Han blev kun 21 år. Drabene på de 10 unge mænd er velbeskrevet. Det gjorde stort indtryk på mig i foråret 2023 at høre genfortællingen om genbegravelsen i Mindelunden i august 1945 fra min fars ungdomskæreste, der havde deltaget.

Så måske ville jeg faktisk ikke spise middag med en nazist?

Jeg er ikke selv for god

Jeg må – fsva. miljødebatten – gribe i egen barm, selvom den ikke er så stor: Jeg tilhører dem, der mener, at der uden videre skal lægges en CO2-afgift på landbruget for at begrænse den kvælstofudledning, der dræber alt liv i fjordene. Jeg lytter mere til Danmark Naturfredningsforening end til interesseorganisationen “Landbrug & Fødevarer“, som jeg synes/tror/mener/tænker, bare er en lobbyvirksomhed.

I udsendelsen taler Merete Juhl om “kloge løsninger”. Og jeg kan næsten ikke holde ud at høre det, så jeg skruer ned for de imaginære høreapparater og skruer først op igen, når en klimaaktivist udtaler sig. Det er helt forkert af mig.

Nu vil jeg skrue op for de imaginære høreapparater igen og høre udsendelsen en gang mere, for den er god at blive lidt klogere af. Du bør også prøve.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , , /af , ,

Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?

Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?

Krigen i Gaza – jeg undrer mig

Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?

40 pct. af de ca. 2 millioner indbyggere i Gaza er børn (jeg er ikke klar over, hvor grænsen til “voksen” går). Derfor vil det vel være “naturligt” ud fra en normalfordeling, at 40 pct. af de dræbte er børn. Israel siger, de har ret til at forsvare sig selv. Jeg spørger til gengæld “Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?”

Og mit spørgsmål er ikke af retorisk karakter. Det er helt reelt, for jeg forstår det ikke.

Jeg deltager normalt ikke i debatten

Jeg afholder mig fra den eksisterende debat på sociale medier, demonstrationer mv., idet debatniveauet simpelthen er for lavt. Uanset hvad man skriver, bliver det vendt og drejet af begge parter, så mine egne udsagn til sidst er uigenkendelige for mig selv. Det orker jeg ikke. Men det er i virkeligheden problematisk, at så mange ikke deltager. En Megafonmåling viste ultimo november 2023, at ca. 1/3 ikke deltager af frygt for repressalier:

Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?

Nu kan man selvfølgelig sige, at det ikke rokker en tøddel ved noget som helst, om folk deltager eller ej. Og derfor kan det være inderligt ligegyldigt. Men det er voldsomt problematisk, at der er så mange jøder i Danmark, der skjuler deres religion af frygt for repressalier. Lige så problematisk er det, at muslimer oplever hadtale og fordømmende opførsel.

  • Vi er (fra København) 3.144 km. fra Tel Aviv.
  • Hvorfor lever konflikten i bedste velgående her i landet?
  • Er det fordi, der er tale om en grundkonflikt, der berører de dybeste sår (og had) på begge sider? Pludselig er vi alle bevidste om Seksdageskrigen i 1967. Vi ved, hvad 1948 repræsenterer. Vi kan stave til “Holocaust” osv.
  • Kritik af Israels drab på civile i Gaza er bare ikke antisemitisme.
  • Det er ikke i orden hver dag at overtræde det absurde begreb “krigens love“.

Det der rokker er samtale!

“Brobyggerne” har iværksat et initiativ på tværs af skellene. Overrabbiner i Danmark Jair Melchior deltager sammen med blandt andet Amjad El-Chahabi, der har palæstinensiske rødder. De drikker en pokkers masse dialogkaffe, mens de taler sammen. Og samtale er den eneste vej frem. At vente på, at en af parterne “vinder”, er ikke en farbar vej. Hvor mange mennesker, børn inkl., skal betale den højeste pris, inden en af parterne har “vundet”?

Der er også andre lignende initiativer, som jeg ikke kan huske navnene på, men også her er idéen at sætte mennesker til at tale sammen. Et af initiativerne går ud på, at en palæstinenser og en jøde mødes en gang om måneden og taler sammen – vist nok ledet af en moderator, der skal sikre debatniveauet.

Der var ikke meget glædelig jul, og det er ikke en glæde at se tilbage på 2023

Julegudstjenesten i Betlehem blev forståeligt nok aflyst. Der var ikke noget at fejre. Og når jeg i dag ser tilbage på 2023 er det ikke med glæde.

Verden står i brand og måske har Mette Frederiksen ret i, at de seneste 32 fredelige år har været en parentes i verdenshistorien, og at vi nu må vænne os til en anderledes verdensorden? Det er ikke det, jeg ønsker mig. Jeg ønsker mig allermest fred både i Israel og i Ukraine. Alt for mange mennesker mister livet uden grund. Det er meningsløst.

Børn bliver dræbt i Gaza. Dem, der ikke dør, behandles på de få tilbageværende hospitaler uden bedøvelse. I Ukraine sidder unge mænd i de mudrede skyttegrave eller i vores aflagte Leopardkampvogne, der er bedre end ingenting. Hvor er den større mening med det?

Måske er der et øjebliks næsten orgastisk glæde over modpartens død? Herefter fortsætter vanviddet.

Det kan ikke blive ved.

 

Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Kan vi snart få julefred

Kan vi snart få julefred

Salig fred, himmelsk fred?

Kan vi snart få julefred

B.S. Ingemann skrev allerede i 1850 i “Glade jul, dejlige jul”:

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
– fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Knapt 175 år senere har vi ikke fået teksten “implementeret”. Der kommer ikke mange engle herned i år.

Svaret på spørgsmålene ser ud til at være et rungende “Nej”. De slår hinanden ihjel i Israel, og de slår hinanden ihjel i Ukraine. Sidstnævnte hører vi dog ikke meget om for tiden, idet konflikten i Israel har overtaget scenen. Og det bidrager jeg så selv til med denne post …

Konflikten i Israel udvikler sig konstant til det værre. Syv dages våbenhvile blev indstillet, og begge parter siger, det er den anden parts skyld. Jeg har absolut ingen mening om, hvem der taler sandt, idet det første offer i enhver krig er sandheden.

De mærkelige demonstrationer i Aarhus og København foregår tilsyneladende, uden at nogen har tænkt sig om eller tænkt på konsekvenserne af at deltage. Hvad er det, man fortæller, når man stiller sig op i enten den ene eller den anden lejr? Svaret er nemt: Slå de andre ihjel; lad de andre betale den højeste pris.

Jeg skal ikke til demonstration.

Bekymringer

  • Jeg er alvorligt bekymret over de mange jøder i Danmark, der får tegnet davidsstjerner og hagekors på deres vinduer og døre. Det minder mig alt for meget om krystalnatten den 9. november 1938 i Tyskland.
  • Jeg er alvorligt bekymret over manglen på dialog og den manglende forståelse for, at ikke alle jøder er zionister. Manglende forståelse tillader jeg mig at omskrive til det, det er nemlig: dumhed.
  • Jeg er alvorligt bekymret over, at Israeli Defence Forces (IDF) nu bomber massivt også i Sydgaza, når det var der, man rådede civilbefolkningen at tage til. Hvor kan de næsten to millioner mennesker snart være? Hvor kan de lægge sig til at sove og forvente at vågne op næste morgen?
  • Jeg er alvorligt bekymret over de mange børn, der bliver dræbt, eftersom næsten halvdelen af Gazas befolkning består af børn. Børnene støtter sikkert hverken Hamas eller IDF. De vil måske hellere ud at lege?
  • Jeg er alvorligt bekymret over den manglende overholdelse af krigens love og antallet af krigsforbrydelser, der begås af begge parter. Sikke et krigsforbrydertribunal der skal sammensættes, når dette en gang er slut.

Af og til får jeg tårer i øjnene og gråd i stemmen (selvom jeg ikke taler med mig selv), når jeg ser TV Avisen. Jeg synes, det er forfærdeligt, at to nabofolk ikke kan finde frem til en løsning, der er acceptabel for begge parter. Det er, som om der altid har været krig i Mellemøsten.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg svagt huske billederne fra Seksdageskrigen. Krigen mellem Israel og de arabiske stater Syrien, Jordan, Egypten og Irak blev udkæmpet i 1967. Israel vandt krigen og besatte Sinaihalvøen, Vestbredden, Gaza og dele af Golanhøjderne.

Når man synes, at der altid har været krig i Mellemøsten, forfalder nogle til at tænke: “Nu slås de igen”. Det er en farlig tankegang, som gør os blinde for alle dem, der betaler den højeste pris.

Kan vi snart få julefred

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Krigen er ingen sportskamp

Krigen er ingen sportskamp

Jeg “holder ikke med” nogen af parterne

Krigen er ingen sportskamp

Jeg er så ked af den forfærdelige krig i Israel/Palæstina. Jeg havde besluttet ikke at deltage i nogen former for “debat” på Facebook (og det løfte holder jeg), men på min egen side, mit eget domæne, har jeg ret til at skrive, hvad fanden der passer mig. Og nu passer det mig altså …

Hver aften og morgen græder mit hjerte over de brutale hændelser i både Israel og Palæstina, således som de udlægges i TV Avisen. Og kamphandlingerne eksisterer også, selvom jeg ikke tænder for mit TV.

Ingen af parterne har noget at sige den anden part på. Begge parter udfører ubegribelige handlinger, der går ud over uskyldige mennesker, og som er en overtrædelse af det absurde regelsæt, der kaldes “krigens love”. Tænk at vi har regler for, hvordan vi må slå hinanden ihjel. Når jeg en dag får tid og mod, vil jeg sætte mig ind i, hvad “krigens love” går ud på.

Det eneste, jeg ved, er, at overtræder man “krigens love”, gør man sig skyldig i en krigsforbrydelse, og man er ikke et hak bedre end ham ovre østpå , der begynder med “P”. Og så ved jeg, at man ikke må lade ildkampene gå ud over civile. Men det sker i rigt mål. Stridende parter i enhver krig er tindrende ligeglade med regelsæt, når hadet til den anden part ligger i ens DNA og blodbaner. Som værende ikke-involveret i nogen krige er det vanskeligt at forstå, hvordan et had kan blive så stort.

“Øje for øje og tand for tand-princippet” hører til i middelalderen.

Krigen er ingen sportskamp

Der er meget “øje for øje og tand for tand” i den aktuelle krig, og det er et middelalderlig princip. Et helt igennem tænkt eksempel: “Eftersom du slog min faster ihjel, skærer jeg halsen over på din baby, der lige nu sidder i en barnestol og venter på far og mor.”

  • Får man det bedre af det? Nej.
  • Vækkes faster til live? Nej.
  • Har babyen noget med det at gøre? Nej.

Onsdag den 11. oktober kl. 7:15 viste DR1 30 minutters “Krigens døgn special: Hamas og Israel i krig”. Det var et sobert og neutralt program anført af Kim Bildsøe Lassen, hvor man kunne få lidt forklaring på strategi og taktik fra begge parter. Det blev indledt med udsagn om, at det ikke var politik, og at man ikke tog parti for nogen af parterne. Programmet kan stadig streames. Det opfordrer jeg hermed til.

Jeg holder ikke med nogen, for dette er ingen sportskamp, hvor nogen må vinde, for at andre kan tabe. Her er kun tabere og uskyldige mennesker på begge sider.

Tvangsflytning: Venlighed eller levende bombeskjolde?

1,1 million mennesker er nu af israelsk militær blevet opfordret til at bevæge sig sydpå forbi en flod inden for de kommende 24 timer. Det kan anses som en form for venlighed. Det tyder på en snarlig landoffensiv.

Hamas opfordrer folk til at blive, hvor de er. Det kan være, Hamas forventer, at når der er fyldt med civile, vil den israelske hær ikke rykke ind. Man kan sige, at Hamas på den måde anser 1,1 million mennesker for at være en form for levende bombeskjolde.

Hvor skal de mennesker dog tage hen? Det er fuldkommen umuligt at flytte 1,1, million mennesker på under 24 timer, og der er ikke plads til dem syd for floden. Befolkningstætheden er allerede den tætteste i verden.

FN opfordrer Israels hær til at trække sit ultimatum tilbage.

Konsekvenserne af den fulde blokade

En morgen havde TV Avisen inviteret Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp i studiet for at fortælle om blokadens konsekvenser. Birgitte Qvist-Sørensen var som altid klar i spyttet: Når der ikke er strøm og generatorerne ikke længere kan køre, kan maden ikke køles ned. Der er varmt i Israel og Palæstina, så maden fordærves. Og man kan dø af at spise fordærvet mad. Hendes vurdering var, at fødevareforsyningen vil være opbrugt i løbet af maksimalt 14 dage. Er det så meningen, at folk skal dø af sult?

Generatorerne kan køre lidt endnu, men det er kun et spørgsmål om tid. Når der ikke er mere strøm på hospitalerne, er der ikke mere dialyse til de ca. 1.000 nyresyge, og de ca. 50 for tidligt fødte børn i kuvøser har ingen fremtid.

Vandforsyningen er afbrudt, og elektriciteten er som beskrevet også afbrudt. Det er kun et spørgsmål om tid …

Dette er en humanitær katastrofe og langt de fleste ofre er civile. Der er behov for, at nødhjælpsorganisationerne etablerer nødhjælpskorridorer. Der er behov for noget, der ligner det, vi danskere kender som “De hvide busser”. Indtil videre bliver det ved snakken. Kære FN m.fl. hvornår sker der noget?

Krigen er ingen sportskamp

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.