Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Skotsk whisky og sækkepibe i Hvidovre Vinhus

Liv på Hvidovre Torv

Skotsk whisky og sækkepibe i Hvidovre Vinhus

En aften på Hvidovre Torv blev alt andet end almindelig: seks skotske whiskyer, en fortælling om whiskyens historie og pludselig marcherede sækkepiberne ind i vinhuset.

Jeg er overbo til Hvidovre Vinhus, og det er jeg ikke ked af. Anders ejer butikken og Torben er logistikchef, lagerforvalter, opvasker og alt det resterende. Sidst – men ikke mindst – har de begge en kolossal viden om det, de sælger og om service. Begge dele er en sjældenhed nu til dags.

Udvalget er enormt, og man behøver ikke være rig for at købe en hverdagsvin hos dem.

De gør meget ud af, at butikken altid er ren og indbydende at besøge. Kodeordet er “lækker”.

Anders åbnede butikken på Hvidovre Torv for ca. fire år siden, og det har betydet, at der er kommet liv på torvet, der tidligere bare var en stor død og kedelig flade i Hvidovre Nord uden nogen form for aktivitet. Åbningen af vinhuset har trukket flere andre butikker med kvalitet med sig.

En aften med skotsk whisky og sækkepibe

De afholder smagninger 2 – 3 gange pr. måned, og jeg har tit tænkt på at melde mig til, men da jeg ikke er så god til store forsamlinger, er det blevet ved tanken. Whiskyen trak alligevel for meget i mig. Prisen har selvfølgelig været, at jeg har sovet i 12 timer, men det var det hele værd!

Det blev en fantastisk aften, hvor Erik (Torbens bror) delte ud af sin enorme viden om skotsk whisky. Jeg elsker, når et menneske har indgående viden om et emne og også kan formidle sin viden. Vi fik historien helt fra whiskyens opståen (vist i 1600-tallet) og til, hvor den er i dag, og mange andre detaljer, jeg ikke kan huske.

Vi smagte på seks forskellige whiskyer. Den første brød jeg mig ikke om, men de resterende havde en fantastisk duft og en fin smag; måske ikke ligefrem runde men alligevel tiltalende.

The Heather Pipes & Drums of Copenhagen

Sækkepiberne var aftenens store overraskelse. Jeg vidste det på forhånd, for Torben havde fortalt det, men jeg holdt mund. Pludselig marcherede “The Heather Pipes & Drums of Copenhagen” ind og gav tre numre – blandt andet Amazing Grace, og så var jeg næsten rørt til tårer.

Bandet hører til her i Hvidovre, men selvom jeg har boet her siden 2007, havde jeg aldrig hørt om det.

Det har ikke været nemt for bandet at få lov at slå sig ned i Hvidovre. I oktober 2008 sagde Folkeoplysningsudvalget “Nej tak”.

– Kan ikke godkendes på grund af manglende lokal tilknytning! Denne korte, lakoniske meddelelse blev forleden givet til “The Heather Pipes and Drums of Copenhagen” – et af landets ældste og mest kendte sækkepibeorkestre – af Hvidovre Kommunes Folkeoplysningsudvalg. Foreningen ville meget gerne flytte fra København til Hvidovre, idet man vidste, der var egnede ledige lokaler til orkesterspil, bl.a. på Engstrandskolen.

Hvordan bandet alligevel har fået hjemsted her, ved jeg ikke.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Servicesamfundet der forsvandt

Servicesamfundet der forsvandt

Kundeservice er en by i Rusland

Servicesamfundet der forsvandt

I dag skulle jeg spise en god frokost her i Hvidovre med en ven.

Vi havde aftalt Café A i det afskyelige stationscenter, som er omdøbt til “Hvidovre C” for flere år siden. Caféen er lukket. Det forstår jeg godt, for deres service var ikke-eksisterende, men det var, hvad jeg lige kunne komme i tanke om på siddende hale. Fx kunne man kun “få lov” at være der i 75 minutter med mindre andet var aftalt på forhånd. Resten af stedet synes også truet af konkurs, men jeg kommer ikke til at savne det.

Jeg ringede til Torvecaféen for at reservere et bord udendørs, for jeg kan – pga. den dårlige akustik – ikke være indendørs, og i øvrigt skinnede forårssolen så dejligt, så selvfølgelig skulle vi sidde ude. Man kan ikke reservere bord udendørs. Farvel! Det må gå for godt for stedet. Der lægger jeg ikke en bøjet femøre, men det har jeg nu allerede besluttet for flere år siden.

Dong Fang på den anden side ad gaden åbner først kl. 14:00.

Andre steder har lukket om mandagen. Det må gå for godt for stederne.

Jeg endte med at gå ned at spørge Anders i Hvidovre Vinhus, om han kendte et godt sted her i nærheden. Der får man nemlig god kundeservice, så han anbefalede smørrebrød på “Rebæk Brasserie & Bar“, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg kommer der og sidder i deres fine gårdhave.

Det var heldyrt og suverænt, men jeg har jo hverken bil eller arvinger, og i jorden skal jeg nok komme, eftersom der aldrig er nogen, der er blevet liggende ovenpå. Altså synes jeg, at jeg lige så godt kan bruge pengene selv, og i øvrigt sidder jeg jo ganske gratis foran min PC det meste af tiden.

Ergo har jeg spist stenbiderrogn med finthakket rødløg, hjemmelavet æblekage med marcipan og fået hjemmelavet rabarbersaft m.m. Stedet får hermed min varmeste anbefaling.

Konkrete services der er forsvundet

  • man skal selv hente pakkerne, men portoen er ikke sat ned.
  • man kan ikke ringe til PostNord, når de sender en SMS om, at man ikke var hjemme, uagtet man sad hjemme og ventede på pakken
  • man skal betjene sig selv i supermarkedet, men priserne er ikke sat ned
  • man skal betjene sig selv i netbank, men renten er ikke steget
  • man skal selv melde sin ankomst hos fx lægen, men man får ikke mere tid med lægen
  • man kan skrive til Danmarks Radio, men deres autosvar lyder “Du skal ikke regne med at få svar”
  • man kan sende en mail til “Villabyernes” redaktion (det er en form for lokalavis), når man endelig har fået en e-mailadresse via Messenger, da der ikke er kontaktinformationer på deres hjemmeside
    • deres autosvar lyder “Tak for din mail. Villabyerne modtager mange mails hver dag, så vi har desværre ikke mulighed for at svare dem alle, men vi kigger alt grundigt igennem. Har du sendt os noget materiale, vi går videre med og vi har brug for flere detaljer, hører du fra os. Du behøver altså ikke at ringe for at spørge, om vi har modtaget mailen. Bedste hilsener, Villabyernes redaktion”. Ergo gør de gør med andre ord alt for at holde publikum borte
  • der er helt sikkert mange flere eksempler.

Når jeg lægger penge, vil jeg betjenes

Jeg er fuldt ud klar over, at alt ovenstående er såkaldte “First World problems”, og at det bare er, den vej det går, og at det må jeg leve med. Og det gør jeg så. Men når jeg en sjælden gang går ud, vil jeg betjenes. Jeg gider ikke være min egen ekspedient i supermarkedet. Hvorfor skal jeg selv agere både postbud og lægesekretær? Fortsæt selv remsen.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Friluftsbadet

Jeg er udendørsmenneske!

Jeg elsker min lejlighed, for den er god, stor og veludnyttet; de 80 m2 passer lige til mig. Den har bare én alvorlig mangel: der er ingen altan og ingen have, og til tider føler jeg mig indespærret og får det som en løve i et bur. Det burde være forbudt at opføre den slags og lige så forbudt ikke senere at montere altaner, hvis lejligheden er født uden.

En del af min sommer går derfor i realiteten med at finde måder at være ude på: Torvet, rulleskøjter, en have og nu har jeg så fundet det ultimative: Et friluftsbad. Jeg har “kun” været tre år om at finde ud af at følge det skilt, jeg har kørt forbi 5.000 gange! Præstemosens Friluftsbad ligger ca. 1 km. fra mig og går jeg tidligt fra arbejde, kan jeg nå derned et par timer på en hverdag.

Det er bygget i 1972 og senere udvidet. Det består af to bassiner (et til store og et til små) en kæmpe græsplæne og en masse solvogne, hvor man kan ligge og nyde solen. Der er på ingen måde noget smart over et socialdemokratisk friluftsbad på Vestegnen, men det er formentlig derfor, der er en god atmosfære og de mennesker, der kommer der, er søde, rare og imødekommende.

Mange (incl. jeg) svømmer og mange kommer for at ligge i solen og læse en bog. Det er et fantastisk sted at betragte verden, og en af de ting, jeg med glæde har lagt mærke til, er alle de unge fædre, der er af sted med deres små børn. Tiderne er – heldigvis – skiftet siden jeg var barn for en menneskealder siden. Dengang lavede fædre ganske enkelt ikke ting med deres børn på den måde. Min far tog mig med ned på fabrikken om aftenen, når han skulle se til aftenholdet, og det var herligt, men/for her blev jeg jo en del af hans hverdag. Jeg husker imidlertid ikke, at vi gjorde noget sammen bare for at gøre det, på samme måde som de unge fædre i dag tager deres børn med i et friluftsbad.

Jeg håber, det dejlige vejr holder, lige til de lukker den 22. august, og jeg har allerede lagt strategier for hvordan jeg komme derned, selvom temperaturen daler lidt. Jeg er og bliver et udendørsmenneske – det gør mig ganske enkelt glad at være ude. I Danmark har vi otte måneder om året til at være inde. De fire resterende skal udnyttes til yderste kant. Det er ikke mig, der klager over varmen – men det er mig, der i en hedebølge tænker “godt det ikke er november”.