Indlæg

, ,

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Webdesign og optimering

ChatGPT kan hjælpe med ufatteligt mange ting.

I dag har “vi” brugt tiden på at optimere stegemueller.dk, og også i dag har jeg sparet penge på udefrakommende bistand.

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

 

🖥️ Sådan gjorde jeg min gamle hjemmeside hurtigere og pænere

Mit domæne stegemueller.dk er ikke ligefrem nyt. Jeg har skrevet her siden 2005, og noget af mit ældste indhold går helt tilbage til 2007.

I dag er det blevet til mere end 2.200 indlæg, 117 sider og mere end 11.000 kommentarer.

Det er jeg tilfreds med, men det betød også, at jeg pludselig stod med en side, som var blevet lidt sløv og lidt rodet.

Her kan du læse om, hvordan jeg optimerede siden uden at miste indholdet, og hvordan du selv kan gøre det samme, hvis du har en hjemmeside, der er blevet lidt “slap i koderne”.


🚦 Hvorfor gik jeg i gang?

Jeg startede med at måle min hjemmeside med GTmetrix og Google PageSpeed Insights.

GTmetrix viser, hvor hurtigt siden loader – og peger på store problemer, f.eks. for mange billeder, for store billeder, langsomme scripts eller for mange DOM-elementer. I udgangspunktet mente GTmetrix, at jeg havde 859 DOMs. Man bør vist holde sig under 600.

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

PageSpeed Insights viser, hvordan Google ser en side – især på mobil, som 36 pct. af mine besøgende læser med.

Mine første målinger viste:

  • Desktop var rimelig OK.

  • Mobilscore var for lav.

  • Jeg havde alt for mange DOM-elementer (det er alle de små HTML-bokse, en side består af).


⚙️ De vigtigste værktøjer

Jeg valgte at købe et par gode værktøjer. Jeg har brugt penge på dem, men de er virkelig godt givet ud:

WP Rocket

Et smart cache-plugin, der gemmer færdige versioner af siderne, så de hentes hurtigere til dim enhed (computer, tablet eller telefon).

Det kan også optimere CSS og JavaScript, så koden bliver lettere at indlæse. Det sparer tid.

✅ Imagify

Et billedoptimerings-plugin, som automatisk gør billederne mindre, uden at de mister kvalitet.

Jeg har mange gamle billeder, og Imagify har helt automatisk sparet 363 MB. Jeg har sparet 64 pct. stort set uden at røre en finger.


📌 Sådan gjorde jeg

Jeg har ikke brugt en fancy page-builder; jeg er nok lidt “old school” og foretrækker at skrive det meste selv.

Her er, hvad jeg konkret har gjort:

1) Færre indlæg pr. blok

Jeg har sektioner som “Aktuelle emner”, “Lær om Aspergers syndrom” osv., hvor jeg før viste 6 indlæg ad gangen.

Jeg satte dem ned til 3, så hver blok fylder mindre. Det betyder, at siden skal hente færre billeder og mindre HTML-kode. Ønsker man alligevel at se flere indlæg, klikker man bare på “Load more”.

Det skærer hundredvis af DOM-elementer væk uden at fjerne indhold.

2) Mega Menu

Jeg bruger temaet Enfold, som har en Mega Menu-funktion.

Her lagde jeg mine vigtigste kategorier ind som et nyt menupunkt. I starten så det temmelig rodet ud:

  • Læsbarheden var elendig
  • Alt stod med fed skrift

  • Punkterne stod tæt

  • Der var ingen hover-effekt (dvs. der skete ikke noget, når man holdt musen over en tekst)

Sammen med min hjælper – her ChatGPT 😉 – fik jeg lavet en lille CSS-tilføjelse, der:

  • Fjernede fed skrift.

  • Gjorde skriften lidt mindre.

  • Lagde en lys baggrund bag punkterne, når man holder musen over.

  • Tilføjede en knap-effekt, så det ser ordentligt ud.

Det hele blev ordnet med 10 linjers Quick CSS, som jeg bare indsatte i Enfolds indstillinger. 

/* Mega Menu underpunkter – base-styling */
#header .main_menu .avia_mega_div ul.sub-menu li a {
font-weight: normal !important;
font-size: 90% !important;
line-height: 1.5em !important;
display: block !important;
width: 100% !important;
padding: 6px 12px !important;
transition: all 0.2s ease !important;
}

/* Hover: baggrund + farve + knap-følelse */
#header .main_menu .avia_mega_div ul.sub-menu li a:hover {
background-color: #f2f2f2 !important;
color: #c3512f !important;
border-radius: 3px !important;
}

3) Lidt oprydning i widgets

Jeg havde mange små bokse (widgets) i min sidebar på forsiden, fx “Seneste indlæg”, “Seneste kommentarer” og andet godt. De var med til at give det store antal DOM.

Jeg ryddede grundigt ud i dem på forsiden ud fra en tanke om, at de sikkert alligevel ikke bliver brugt. De var nok mest til pynt, og fordi jeg selv fandt dem pæne. Så er der ingen grund til, at de skal sløve siden.

Har du nogensinde brugt dem? Savner du noget nu? Send gerne en kommentar, så ser jeg om jeg kan rette op på det uden at ødelægge hastigheden.

4) “Måske kan du også lide:”

I lang tid har det generet mig, at boksen “Måske kan du også lide:”, som findes i bunden af hver artikel, ikke var pæn og ikke var centreret, men jeg synes ikke, jeg har villet bruge penge på at få hjælp til det. Og det er flere år siden, jeg opgav at lære at skrive CSS. Min hjerne er ikke skruet sammen til det.

Det klarede ChatGPT også med lidt kode:

.related_posts {
text-align: center !important;
}

.related_entries_container {
display: flex !important;
flex-wrap: wrap !important;
justify-content: center !important;
gap: 20px !important;
max-width: 900px !important; /* max bredde for hele blokken */
margin: 0 auto !important; /* centrer containeren */
}

.related_column {
background: #f5f5f5 !important;
padding: 15px !important;
border-radius: 5px !important;
box-sizing: border-box !important;
flex: 0 0 calc(50% - 20px) !important; /* to i bredden med luft */
max-width: 400px !important;
}

Nu er den blevet lidt pænere:

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere


✅ Hvad har jeg fået ud af det?

Efter at have arbejdet en hel dag er min PageSpeed-score på desktop typisk 95–97 og på mobil 74–80 afhængigt af, hvad jeg måler.

🚀 Min side loader på under 1 sekund.

🗂️ DOM-advarslen er næsten væk. Den kommer kun lidt igen på lange blogindlæg med mange kommentarer, men det gør ikke noget.

For en privat hobbyhjemmeside, hvor SEO er uinteressant, og hvor jeg ikke sælger noget som helst og aldrig kommer til det, er dette vist i orden:

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere


Hvad kan du lære af det?

Hvis du selv har en hjemmeside, du synes er blevet lidt sløv, kan du tit gøre meget uden at pille ved alt:

Brug et godt cache-plugin (jeg anbefaler WP Rocket).

✔️ Brug billedoptimering (jeg kan bedst lide Imagify).

✔️ Tjek hvor mange indlæg du viser pr. side – færre indlæg pr. blok giver ofte størst effekt.

✔️ Puds dine menuer til. En pæn menu gør siden nemmere at bruge. Og jeg synes, den øger sidens læsbarhed.


📝 Det behøver ikke være svært

Jeg er ikke udvikler. Jeg er bare mig selv med en hobbyhjemmeside, der er blevet til et stort arkiv og stort projekt på de ca. 18 år, der er gået. Og så beder jeg ChatGPT om hjælp til (alt) det, jeg ikke selv kan. Skulle jeg have betalt en udvikler for det, havde det været dyrt.

Jeg har lært meget undervejs – måske kan du bruge noget af det som inspiration?

Hvis du selv går i gang, kan du altid måle din side gratis med:


Tak fordi du læste med 🙌

Og tak fordi du læser med på Stegemueller.dk — nu lidt hurtigere og lidt pænere end før!


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

,

Kender du det med udokumenteret kode?

Kender du det med udokumenteret kode?

765 linjer udokumenteret CSS

Kender du det med udokumenteret kode?

Jeg prøver at lægge en plan for redesign af hjemmesiden. Uden en plan mister jeg overblikket, når siden er så stor.

  1. Det sjove arbejde er: et eller flere mood boards (I citatet herunder kan du se, hvad et mood board er), farvevalg, leg med Color Wheels osv. Det kan man pusle med en hel dag.
  2. Det hårde arbejde er:
    1. Det gamle design inkluderede 765 linjer CSS-kode, jeg med årene har betalt for at få lavet.
    2. Det er de færreste linjer, der er dokumenterede. Jeg kan meget lidt CSS, så jeg ved ikke, hvad koderne “gør”.
    3. Nu har jeg simpelthen slettet alle koderne og er begyndt forfra efter selvfølgelig at have sikret dem i et dokument.
    4. Nogle linjer er dokumenterede, og hvis jeg kan se, jeg skal bruge dem efter redesign, sætter jeg dem naturligvis ind igen. Et eksempel er, at hvis der ikke er en kode, klistrer logoet fast i browserens kant, hvilket ikke er så pænt.

Et mood board er en collage af billeder, tekst, lyd, film. Af stemning, stil, farver, følelser. Moodboarding bruges meget af designere i forskellige brancher. Det er et særdeles nyttigt, kreativt værktøj – også, når du skal lave website. Kilde.

Nu er jeg begyndt selv at skrive kommentarerne, hvis jeg ved, hvad en kode “gør”, hvilket skyldes, at min udvikler har skrevet dokumentation. Jeg skriver dem om, så de er klarere for mig selv:

En dokumenteret kode ser fx sådan ud nu:

/*—————————————–
Logoet rykkes lidt ned fra browserkanten
—————————————– */
.logo img {
padding:30px !important;
}

En udokumenteret kode ser fx sådan ud nu:

/*—————————————–
Noget med MailChimp – men hvad og hvor?
—————————————– */
#mc4wp-form-1 input {
font-size:14px !important;
}

De 765 linjer CSS-kode interfererer muligvis med både temaet og hinanden

Jeg er irriteret over alle de koder, der måske har betydning nu eller måske ikke har betydning nu. Ingen har kunnet overskue det, så det er tænkeligt, at nogle koder måske endda har overskrevet hinanden. Der er kun én måde at finde ud af det på: fjerne dem alle og dernæst sætte dem ind igen en ad gangen og se, om der er en forskel, der er til at få øje på. Indtil videre har jeg ikke fundet ret mange, der bevirker en synlig ændring, og det vil sige, at de faktisk er overflødige … Jo mindre fikumdik, der er på en side, jo hurtigere vises den på din computer, telefon eller tablet.

Det er naturligt nok, at man med årene får lavet en masse rod og på et tidspunkt må man rydde op. Og det er så det, jeg er gået i gang med. Og jeg elsker jo selvfølgelig at gøre orden, dette er bare lidt rigeligt. Jeg vil have mindst muligt smartness og mest muligt af de standarder, der følger med mit tema.

Nogle mener, at 765 linjer er meget lidt, når de selv har 10.000 linjer, men det kan jeg jo ikke bruge til noget, og i øvrigt kan de så også selv læse dem. Det er en helt anden situation. Nogle mener også, at det tager længere tid at skrive dokumentationen end koden, og det er rigtigt, men i længden havde det været billigere for mig som kunde, da jeg så havde kunnet bruge genbruge koden nu, hvis den er nødvendig. Nogle laver en masse smartness, fordi de er dygtige til det. Jeg er bare nået dertil, hvor jeg ikke længere har behov for det.

Min plan er

  1. Forsiden er færdig
  2. Supra-sider er næsten færdige fx »Om Stegemüller« og »Kontakt«.
  3. Hvad jeg falder over i nyere artikler
  4. Resten af de 112 sider: 1 eller 2 om dagen. Så er jeg nok færdig om et par år …

Og jeg holder fast i at »Det er kun dig selv, der ved, at der er rod på din hjemmeside«.

Dokumentere beslutninger og fastholde dem

Når man har så stor en side som min, er det utrolig vigtigt at dokumentere sine beslutninger og fastholde dem. Jeg er gået i gang, og foreløbigt ser det ud som følger:

11:03 18. september 2024

Er standard orange god? Ja – har valgt den.

Mobilvenligt!
Link og fed må simpelthen ikke have samme farve!

Vurdere hvilke CSS-koder der skal genbruges.
* Logoet skal stadig rykkes ned
* Kuk i fed skrift og ??

https://www.modularscale.com/
Top-headings til sider (findes som template)
Heading Font Sizes: 40px font

Subheading Font Sizes vha. 1.2 på https://www.modularscale.com/
Basic: 18 px
H6 = 22px
H5 = 26px
H4 = 31px
H2 = 37px
H1 = 45px

Den mørkegrønne: #91974e
Den lysere grønne: #dadcbc

https://www.canva.com/colors/color-wheel/
Den rødlige/orange (fx menu-knapperne:) #c3512f
Komplementær til denne kan evt bruges til fed/strong skrift: #2FA1C3 – men en fed må ikke have farve. Problem: Hvis der ikke er et farvevalg, får fed/strong samme farve som links. Det dur heller ikke. Hvordan klares det?

Historiske emner

Icon box
Display icon above title
Boxed content block with borders

Top til sider efter redesign:
Er lavet som template >

En special heading >
Fx en Heading tekst: Om Stegemüller
Heading Type: H1
Heading Style: Heading Style Modern (centered)
Subheading: Display subheading below
Fx en Subheading text: Præsentation af Stegemüller

Styling >
Font size default: 40px
Subheading Font size: 25
Colors:
Custom Subheading Color: #91974e (den lyse grønne)
Custom Icon Color: #91974e
Spacing: Element Bottom Padding – default setting – used for all screen sizes (no media query): 40px

Advanced: > Her er ikke indsat noget.

Color section:
Udseende:
Section height: No minimum height
Styling:
En background color #dadcbc (den lyse grønne)
Scroll Down Arrow: Valgt til.
Advanced Ingen tilvalg

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog

Læreprocesser: sql, php og css

Skriftsprog og kodesprog

Vi tager skriftsproget (og talesproget) først

Databasen har du som altid her. Den er opdateret.

1. Woke: Det er som om, alting er “Woke” lige for tiden. DDO har dog kendt ordet siden 2017, men jeg har først nu fundet ud af, at det er datid af “Wake”, og at det er noget positivt, fordi det skal forstås som: “er blevet bevidst om og optaget af social uretfærdighed, racisme, manglende ligestilling el.lign”.

Så måske er det et godt ord, man bør implementere i sit vokabularium? Indtil videre har jeg dog placeret det i kategorien “Irriterende” (lige som “implementere” og “Vokabularium”).

2. “Kære sig om at gøre noget ved de dårlige arbejdsforhold”. Sætningen stammer fra en kendt kandidat til Folketinget. Der skulle selvfølgelig have stået “Kere sig om …”, men det er formentlig et fast udtryk, der kun kendes af os gamle, og jeg forestiller mig, at udtrykket vil forsvinde fra sproget.

På et tidspunkt arbejdede jeg på en hjemmeside sammen med folk, der var ca. 30 år yngre end mig. Og når jeg skrev “Kere sig om”, skrev de tilbage og bad mig rette stavefejlen. Så holdt jeg op med det.

3. “Onboarding”: Onboarding er et udtryk for den proces, der finder sted, når en ny medarbejder starter og skal introduceres til arbejdspladsen, fx. ved at sikre medarbejderen en god introduktion til virksomhedens kultur og sikre relationen til de nye kolleger. Helt sikkert i kategorien “Sproglig biksemad”.

4. Danmarks Radio, TV Avisen 18:30: “Politikerne har skelnet meget til …”. Kommentarer er unødvendige.

5. Folk skriver ofte “Ironi kan forekomme”, når de har skrevet noget, de helt sikkert mener ironisk. Hrm … en anden mulighed ville være, at de udtrykte sig så præcist med ord, at der ikke var noget at tage fejl af, og at en forklaring derfor var unødvendig. Derfor havner det i “Sære udtryk”.

6. “Efterspørgsel på gratis madvare, tror at alle hjælpende organisation løber rigtig hurtigt.” Jeg har lagt det i kategorien “Præsens part.” (altså lang tillægsform) på grund af ordet “hjælpende”, men i realiteten kunne det også lægges i kategorien “Ingen mening”, for det giver faktisk ikke mening, før man begynder at gætte sig til en.

7. “… sur på ham, der skød hende to gange i field’s.” Man kan blive skudt i fx ryggen, men hvor fields sidder, ved jeg ikke.

8. “De blev spidset af med for lidt …” Det var vist sygeplejerskerne, der blev spist af med et for lille lønløft.

9. “Hvor har du egentlig rat” springer helt af sig selv ned i kategorien “Lydskrift”.

10. “friwe-ekend” Der er ikke mange eksempler på problematisk orddeling, formentlig fordi programmerne selv kan finde ud af det. Her er endelig et.

11. Stavekontrollen kunne let have hjulpet med “Astronauten”: Andreas Mogensen, austrunauten, skal en tur ud i rummet.

12. “De store leder som Gobajov er væk.” Selvfølgelig måtte Gorbatjov afgå ved døden på et eller andet tidspunkt; alligevel blev jeg rørt, da jeg så klippene fra 1987 og 1991 samt hørte ordene “Glasnost” og “Perestrojka” igen. De er symboler på en tid, hvor vi troede, det var slut med krig: “Peace in our time”, som stammer fra Neville Chamberlains tale i München den 30. september 1938. Siden 24. februar 2022 har vi måttet sande, at det var et falsum.

13. “Jeg er ret blød med …” Jeg tror, det skal forstås som modsætning til “At have det stramt med …” og det er muligt, at skribenten var humoristisk indstillet; alligevel er det et sært udtryk.

14. “Noob” har været kendt siden 2005, men jeg slog det op i går. DDO fortæller: Jargon for en person, der netop er begyndt at beskæftige sig med noget, typisk vedr. computere og internet.

15. “Italesættelse” er kendt siden 1978 … Det ville jeg aldrig have troet.

16. Jeg kan ikke huske, hvor jeg fiskede dette op “Årsagerne der ligger bag …”, men det var helt sikkert en professionel sprogbruger. Udtrykket kunne lige så vel være landet i kategorien “Pleonasmer”, men efter princippet om “Den største synder”, har jeg valgt “Professionelle”; det kan selvfølgelig diskuteres. Kategoriseringen er slet ikke så let.

17. Danmarks Radio igen: “Der mangler en redegørelse af …”. Nej, man redegør for noget.

18. Det er pudsigt, at jo længere ude på højrefløjen folk befinder sig, jo ringere formulerer de sig. Hvad kom mon først: hønen eller ægget? “Du er syg og du skal ikke lave forbud mit land …” Eksemplet havde noget med det meget væsentlige problem “muslimske tørklæder” at gøre.

Kodesprog – her er jeg helt sikkert “noob”

Det er adskillige år siden, jeg købte de første bøger om at kode i forskellige sprog (html, sql, php og css). Det var, mens jeg boede i Vanløse, dvs. det har været før november 2007, hvor jeg flyttede til Hvidovre. Jeg registrerede domænet i 2005, hvor internettet knapt var opfundet. Det gik fint at lære html, og det var, hvad jeg havde brug for, men jeg brugte en hel dag på at indsætte en dato og lave en knap på en side. Det var knapt så motiverende.

Så kom CMS’erne, og især WordPress, hvor alting er så dejlig nemt og ikke mindst hurtigt at skabe resultater med. Så gled det med at lære at kode i baggrunden. Der var ikke behov for det mere.

Nu har jeg så besluttet at prøve at lære noget sql, php og css, som jeg har opgivet så mange gange tidligere. Det er bestemt ikke her mine spidskompetencer findes. Jeg tør ikke fortælle, hvor lang tid jeg har været om at få sprogdatabasen til at vise antallet af poster pr. dags dato, som jo faktisk er en ret nyttig information til læseren.

Når det endelig lykkes, er glæden stor. Det er ikke bare at få vist antallet af poster, for det er ingen kunst at spørge databasen om det. Kunsten er at få placeret det på hjemmesiden – vel at mærke det rigtige sted. Både tallet og datoen skal se ud som resten af teksten. Det brugte jeg lang tid på.

Min kode er bestemt ikke køn – men det virker. Og jeg har lært en hel masse grundlæggende ting, som kan bruges overalt. Koden kan smukkeseres senere, når jeg har fundet ud af, hvordan man gør det rigtigt. Jeg har installeret XAMPP på min egen PC, så jeg kan øve mig her.

Hvis du har forslag til noget, databasen også burde vise, hører jeg gerne om det. Det sjoveste er at have et projekt, så man kan se, om det lykkes eller ej. Du skal bare ikke bede mig om at gøre den brugbar på telefon og tablet, for jeg aner endnu ikke, hvordan det gøres.

Det, at få noget til at virke, er motiverende for at gå videre med et af kurserne på W3 Schools, hvor man kan lære utrolig mange ting ganske gratis. Jeg er begyndt på php – og har indtil videre 7 rigtige øvelser ud af 47. Et sprog ad gangen. Det drejer sig om at øve, øve, øve og øve igen. Man kunne jo heller ikke gå, den dag man besluttede sig for at prøve på det.

Nogle skriver, at man i startfasen skal regne med at bruge fire timer pr. dag. Denne gang har jeg besluttet ikke at give op, men det er altså svært at huske, hvor der skal sættes { }, kommaer og semikoloner.

Happy coding!

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog

CSS kodesprog

CSS kodesprog

Mit nye legetøj er CSS

CSS står for Cascading Style Sheets og er måden, man “styler” sin hjemmeside på. Jeg er fuldstændig novice, men har sat mig for at lære det helt fra bunden – og det er slet ikke så stort endda. Til det formål ligger der på W3Schools en herlig CSS Tutorial bestående af forklarende tekst til de forskellige elementer og hvert kapitel slutter med fire til fem små opgaver. Det er meget tilfredsstillende, når det lykkes at løse opgaverne uden at skulle kigge tilbage i manualen. Det sker flere og flere gange. Der er i alt 138 øøvelser spændende fra det helt simple til noget der er ret avanceret. Jeg er stadig i gang med det simple.

CSS er ikke et programmeringssprog med kan nok nærmere kaldes et kodesprog. Jeg har altid ønsket mig at kunne programmere, og er også begyndt at lære det en del gange, men det er som om min hjerne ikke rigtig er indstillet på programmering. CSS er nok det tætteste, jeg kommer på.

Jeg kan helt sikkert ikke huske alle koderne, men nu ved jeg, hvor de står og kan bruge dem som et bibliotek at vende tilbage til. Tak til dig Michael for at have introduceret mig til W3Schools.

Læreprocesser

Jeg kan godt lide udfordringer og læreprocesser. Begge dele gør, at jeg føler mig i live og rimeligt arbejdsduelig, selvom jeg ikke kan arbejde som før.  “Som før” er nu heller ikke noget at stræbe efter. Dengang gik jeg på arbejde og lavede ikke ret meget andet. Nu har jeg tid til fritidsinteresser og tid til indimellem bare at lave ingenting.

God weekend.