Tag Archive for: Computer

,

Sikke en tosse

Sikke en tosse

Macrium Reflect

I går syntes jeg, at jeg ville “lege” lidt med Macrium Reflect, der er et program, som uden videre kan genskabe hele styresystemet. Se det er jo dejligt, og man ved aldrig hvornår, man kan få brug for det! (Fx nu?)

Altså gik jeg i gang, efter jeg havde købt det. Min tanke var, at et så vigtigt program var værd at betale de 400,00 kr. for. Jeg lavede en kopi/et image af C: og lagde det på I: , som er mit backup-drev- en oldgammel ekstern harddisk. Det gav nogle problemer med indlæsning af styresystemet. Jeg fik det naturligt nok på I: Det havde jeg jo bedt om.

Sikke en tosseOg her er det så tossen kommer ind i billedet. Jeg tænkte, at jeg, for at undgå opstart på I:, bare kunne slette den mappe, der hed Macrium… Jamen for pokker da, det er jo der, den booter fra, for det havde jeg jo bedt om…

Resultatet

Jeg kan dårligt boote, uden den skal genopbygge BIOS flere gange, foruden jeg skal hive stikket til tastaturet ud flere gange, uden jeg skal trykke F12 500 gange, og så får jeg måske lov til at ændre boot-rækkefølgen og komme ind til bootmenuen og så fange mit normale Windows. Det er selvfølgelig ikke til at leve med! Især ikke, når jeg skal til Bornholm om få dage og holde oplæg om en lille hjemmeside. Og når jeg i dag sammen med Michael skulle prøve at få nogle usynlige filer til at blive synlige på Letsupport.dk.

Jeg synes, det ligner en reinstallation af Windows. Men jeg har – som det fremgår – ikke rigtigt forstand på den slags. Men jeg har da lært “If it ain’t broke, don’t fix it”. Dvs. det har jeg hørt en del gange, men aldrig afprøvet i praksis.

En anden fejl, jeg lavede, var, at jeg installerede backupfilerne på min eksterne harddisk. Min undskyldning var, at jeg jo ikke havde en USB-nøgle. Det havde så været smart at vente, til jeg havde fået købt en…

Backup, backup, backup

Jeg har backup af alt, og langt de fleste programmer ligger på F:, så genbygningen vil være nogenlunde enkel, regner jeg da med. Jeg tager backup af dokumenter og mails hver dag. Jeg tager backup af billeder hver måned osv. osv. For en sikkerheds skyld lavede jeg lige en ekstra backup af billeder her til morgen.

Reinstallationen kan således kun vedrøre programmer på C: ja og så øh… Windows.

Nu sidder jeg så og venter på at Labtech Data Valby åbner kl. 10:00, så jeg kan klage min nød. Jeg har været kunde der i mange år og får som regel en god behandling. Gad vide, om det ikke også gælder i dag?

 

, , ,

Tilfredshed med udstyr

Ofte bliver jeg mest inspireret til at blogge over nyt udstyr.

Der er tider, hvor jeg mangler inspiration til at blogge, typisk når jeg ikke rigtig deltager i forbrugersamfundet, og det gør jeg i lange perioder ikke, fordi jeg ikke synes, jeg mangler noget. I dag slog glæden over min stationære pc mig.

Den kører og kører og kører, og der er aldrig et problem med den, og selv sådan noget som at køre servicepack 1 på gør den uden at kny, alting går lynhurtigt og det var også det jeg ville have, da jeg købte den. Jeg gik stort set ned og sagde, at jeg ville have det bedste af det bedste, de kunne sætte sammen til mig, og det gjorde de selvfølgeligt gladeligt. Ved at vælge en stationær fik jeg meget mere pc for pengene end jeg ville have fået, hvis jeg valgte en bærbar. I mange år havde jeg kun bærbare og kun de dyre mærker. Nu har jeg byttet det hele rundt og har stationær i kvalitet og så bærbare, der slæber af i 3.000 kroners klassen – og bortset fra at alt synes at gå i slowmotion i forhold til den stationære, så virker de fint.

Starten var lidt hård for den stationære: først måtte der et nyt grafikkort i, og senere måtte der et nyt budkort i, da jeg tilstrækkeligt mange gange havde lidt “blue screeen of death”. Men efter det har der bare været sikker stabil drift.

Min sikkerhedspakke er Bullguard 10 og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg gider ikke selv sidde og sørge for sikkerhed og har valgt det program, der taler mindst muligt til mig, for jeg kan alligevel ikke svare på de spørgsmål, det stiller mig. Programmet koster ca. 500 kr. for en 2-årig licens til tre computere. Det undrer mig tit, at man ser/læser om folk, der køber dyre maskiner, ikke også smider den plovmand der skal til for at få noget ordentlig sikkerhed. Hvis man ikke vil betale, men gerne vil nørde med det hele selv har Spywarefri sammensat en gratispakke af programmer, der garanteret ikke konflikter med hinanden – for det er det, man skal passe på, hvis man begiver sig ud i selv at sammensætte sikkerhedspakker. Antivirus er i dag slet ikke nok.