Indlæg

/6 Kommentarer/i /af

Vil du henrettes med Øxe eller Sværd?

Vil du henrettes med Øxe eller Sværd?

Barbariske og tankevækkende kirkebøger

Vil du henrettes med Øxe eller Sværd?

Børnehuset og Christianshavns Straffeanstalt 1767 – 1861

Når man læser mange kirkebøger, sker det, at man finder noget helt usædvanligt. Jeg ledte efter noget i samtlige københavnske kirkebøger, idet jeg havde en henvisning til et dødsfald i 1858 til det intetsigende “I København”, og da den slags gør mig stædig, tog jeg dem alle, når jeg nu var i gang.

I “Børnehuset og Christianshavns Straffeanstalt” er de to sidste sider fyldt med makabre henrettelser fra 1767 til og med 1861. De er nemme at læse, hvis du tør. Vi fik den første egentlige straffelov i 1866; den satte punktum for dødsdom som straf (i fredstid vel at mærke – glem ikke retsopgøret efter besættelsen).

Indledningen lyder

I Arresthusets Kirkebog findes intet om Personer, døde i Arresthuset. Derimod findes der en Fortegnelse over henrettede, som formodentlig har hensiddet som Arrestanter i Arresthuset. Denne Fortegnelse meddeles her, Personerne opførte i kronologisk Orden efter Henrettelsesdagen.

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Børnehuset og Christianshavns Straffeanstalt, 1710-1892, RG, Register – opslag: 133 af 134 opslag. Du har linket her – åbner i en ny side.

Her er den knebne og stejlede, den henrettede med enten sværd eller øxe, benådning for knibning, den henrettede med øxe og hovedet sat på en stage, halshugninger uden modus operandi (dvs. metoden er ikke anført), og Ane Cathrine, der havde ombragt sine tre uægte børn. Jeg har skrevet flere artikler om barnedrab og reglerne i Danske Lov.

Frederiksborg Amt, Ølstykke, Veksø, 1892-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Nr. 2. En ubekendt tilvandrende Mandsperson mellem 40 og 50 år gammel, aflivede sig ved hængning i Vexø Kros Kørelade.

Det ser desværre ikke ud som om, der er dødsattester fra lige præcis 1902.

Kilde: Frederiksborg amt, Ølstykke, Veksø, 1892-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 125 af 159 opslag. Du har linket her – åbner i en ny side.

Hvis Choleraen bryder i Vexøe

I Frederiksborg Amt, Ølstykke, Veksø, 1806-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde opslag 23 og 24 – åbner i en ny side kan man læse om, hvordan Sogneforstanderskabet i 1833 forberedte sig på, hvad man ville gøre, hvis sognet blev hjemsøgt af Choleraepidemien.

Der blev udpeget gårdmænd, hvis gårde skulle agere sygehuse, og distriktslæge Hr. Kammerraad Evertsens henstillinger blev alle fulgt.

Det er et interessant lille eksempel på, at præsten – når det nu står i kirkebogen – var en særdeles vigtig person for alt, hvad der foregik i et sogn.

Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ølstykke, 1813-1833, KM, Fødte piger

Nr. 1. To omvandrende betlere, Karen Marie Pedersdatter og Sören Jensen, der ikke er viede sammen, ankommer Løverdag den 10de April 1830, får Logis hos Gm. Jens Svendsens Enke i Udleire og konen gør om natten Barsel med Slegfredsbarnet.

Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ølstykke, 1813-1833, KM, Fødte piger – opslag: 24 af 27 opslag nr. 1. Du har linket her – åbner i en ny side.

Jeg er i gang med Anna Rasmussens fantastiske bog “Forsørget og forfulgt – Om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800-tallet”. Hun skriver om, at der i 1803 udkom et egentligt fattigreglement, og det blev nærlæst og fortolket i ethvert sogn for at finde udveje og smuthuller, så man slap for at “hænge på” fx de omvandrende betlere.

Karen Marie Pedersdatter og Sören Jensen er indirekte omtalt i bogen på side 25:

Næsten uløselige, men stort set uden for sognekommissionernes kompetence, var problemer med de omstrejfende betlere. Disse hentede efter myndighedernes opfattelse så meget på gårdene, at der dårligt kunne blive noget til sognenes egne fattige.

Betlerne blev ofte beskyldt for tyveri og trusler om ildspåsættelse, og deres kvinder var tilbøjelige til at lade deres børn komme til verden i bøndernes lader og udhuse. Det kunne måske mange år senere resultere i, at et fuldkommen sagesløst pastorat blev udpeget som forsørgelsessted for en vildtfremmed betler, hvis eneste tilknytning til stedet var, at han eller hun tilfældigvis var født netop der.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Artikel til “Slægtsforskeren” 2/2025

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Der kommer en artikel om sagen mod Bodil Sørensdatter i “Slægtsforskeren” 2/2025 med titlen “Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter”. “Slægtsforskeren” er bladet til medlemmer af Danske Slægtsforskere, der udkommer i juni 2025. Da jeg på ingen måde er hurtig, har jeg arbejdet på artiklen i 1½ dag og tror, den er i orden nu. Jeg sidder og bytter rundt på ord, finder synonymer, klargør og forklarer, udvider lidt, sletter lidt osv. Derfor tager det sin tid. Andre kunne sikkert gøre det hurtigere; men jeg elsker det jo, som det er.

Jeg har haft den i høring hos redaktøren Kathrine Tobiasen, og det er altid en fornøjelse, for hun er simpelthen så god til at komme med inspirerende kommentarer og forslag til, hvad der kan udbygges lidt eller måske forklares lidt bedre. Hun forholder sig virkelig til det, man forelægger hende.

Der vil være en del jura i artiklen, men jeg skriver jo også om en retssag, så det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har prøvet at forklare det hele efter bedste evne. Da jeg læste – da man skød med bue og pil – gik jeg faktisk til retshistorie hos professor Ditlev Tamm for allerede dengang, var jeg interesseret i både jura og historie, men sagen mod Bodil Sørensdatter har gjort det tydeligt for mig, at jeg desværre har glemt langt det meste. Ditlev Tamm var en fantastisk underviser, og i forbindelse med artiklen har jeg fundet flere af hans gamle artikler frem og skrevet lidt af hist og her. Så er det i hvert fald ikke forkert.

En ting kunne jeg dog huske, og det er, at vi først i 1866 får den første egentlige straffelov, der afløser de barbariske bestemmelser i Danske Lovs sjette kapitel.

Nu er artiklen i høring hos mine samarbejdspartnere, Ole og John, der skal pudse det sidste af og tjekke, om alt er, som det skal være. Derefter er den klar.

Hvis du har lyst til at læse sagen eller bare brudstykker fra den, kan du begynde her. Alle siderne har i højre fjerdedel en bunke knapper, der fører til samtlige transskriberede sider og artikler om sagen. Det er tydeligt, hvad der er transskriptioner, og hvad der er artikler, idet artiklerne begynder med “Om …”. Du kan også fange artiklerne her.

Et humant folkefærd?

Vi danskere bryster os af, at vi er – og altid har været – et humant folkefærd med retssikkerhed og humane straffe. Det er simpelthen løgn.

  • Hvori ligger det humane i at få hugget hovedet af “… miste sin hals …”?
  • Hvori ligger det humane i, at man – hvis man fødte uden jordemoder, og barnet uheldigvis døde under fødslen – selv skulle bevise, at man ikke havde dræbt barnet med vilje (forsæt)?
  • Hvori ligger det humane i, at ved en birkeret (og sikkert også andre steder), brugte man ikke tredeling af magten (lovgivende, udøvende og dømmende), som vi kender det i dag overalt i retsplejen? Birkedommeren fungerede nemlig både som dommer og politimester på godsets område. Retssikkerhed var i vidt omfang et ukendt begreb.

Og hvad siger du fx til en bestemmelse som denne fra Danske Lovs 6-13-25, der handler om mennesker, der er gift, men ikke med hinanden, og som flere gange har sex sammen:

6-13-25
Befindis nogen Egtemand at have med anden Egtemands Hustrue aabenbarlig og Ubluelig Omgængelse, og de ikke efter Advarsel sig entholde fra hinanden, men blive fremturende i deris skammelige og forargelige Levnet, da bør hand at miste sin Hals, og hun at stoppis i en Sæk og druknis.

Vores metoder har lignet dem, vi i dag kender fra Mellemøsten og nogle måske endda lidt værre. Det kan vi ikke være stolte af.

Er 1854 længe siden?

Jeg fortalte telefonisk en veninde om sagen, der selvfølgelig har optaget mig meget. Det var så sjovt, at hun syntes, at 1854 er utrolig længe siden.

Som slægtsforskere synes vi næsten, at når vi når til 1814, er vi i vor tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.