Indlæg

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Har du hørt om en “Træskoliste”?

Træskoliste Bucket list Ting jeg vil gøre, før jeg stille træskoene

På engelsk hedder en “træskoliste” en “bucket list”

Jeg havde ikke hørt om en “træskoliste”, men jeg er ofte stødt på “bucket list” uden at vide, hvad det betød.Og jeg havde skudt det fra mig, fordi jeg er træt af “sproglig biksemad” eller “pseudoengelsk”.

Det viser sig, at det er en liste, man laver over ting, man gerne vil nå, inden man stiller træskoene. Udtrykket findes faktisk i Den Danske Ordbog (DDO) og det er kendt siden 2008. Så er jeg 13 år bagud – men det er der ikke noget nyt i.

Min “træskoliste” ville i skrivende stund se sådan ud

  • Finde flere at tale med. Lever man alene, dør man måske også alene. Det har jeg ikke lyst til.
  • Komme dødsangsten til livs. Engang var det livsangst; nu er det forvandlet til dødsangst, hvilket jo sådan set er vældig positivt. Jeg gør noget ved det sammen med psykologen, men det er jo en proces, der tager tid – og det er halvdyrt. Jeg har indledt dialog med min praktiserende læge, om hun evt. vil udstede en henvisning, så det evt. kan ende med bare at være kvartdyrt. Jeg har bare allerede fået så mange henvisninger, mange flere end folk normalt får, så det kan muligvis ikke lade sig gøre.
  • Skive nyt testamente, hvor jeg begunstiger SIND, Kattens Værn eller en anden NGO. Det aktuelle testamente er uaktuelt, for de begunstigede findes måske ikke længere, og så vil arveloven i givet fald træde i kraft. Den vil gøre, at min 13 år yngre halvbror bliver arveberettiget, men jeg kender ham ikke, og hvis jeg kendte ham, ville jeg formentlig ikke bryde mig om ham.
    • Grunden til at jeg nok ikke ville bryde mig om ham er, at jeg gætter på (men ingen siger selvfølgelig, at min gætterier er rigtige), at han bærer værdierne, det sted vi kommer fra, videre. Det kan fx være:
    • Indfør dødsstraf,
    • Indfør atomkraft,
    • Luk Christiania, og
    • Gør Glistrup til statsminister (det er selvfølgelig passé, men så er der nok en afløser).
      • Jeg priser mig lykkelig for at flytte til Amagerkollegiet i 1981, et år efter at være flyttet fra Bornholm til København, og møde ældre, mere forstandige, kollegianere, der tog mig under deres vinger. Jeg var 16 år. Havde jeg været fx været 25 år, havde de måske ladet mig sejle i min egen sø.
  • Gøre min slægtsforskning “færdig”, bortset fra at sådan noget ikke bliver “færdigt”. Jeg har lyst til at perfektionere det, jeg allerede har i stedet for at udbygge det. Et eksempel er at komme alle kildeangivelser til de dødssyge købte slægtsbøger til livs og erstatte dem med primære kilder altså opslag i – og gennemtrawling af – kirkebøger og folketællinger og hvad der ellers dukker op på Statens Arkivers hjemmeside i de kommende år. Jeg mangler lige at finde ud af, hvordan jeg får Legacy til at generere et udtræk over alle de dødssyge kilder, så jeg ved, hvor jeg skal sætte ind.

Hvordan ville din egen “træskoliste” se ud?

Har du nogensinde overvejet det? Eller er det bare fordi, jeg tænker de tanker, jeg nu engang gør, at jeg faldt over ordet på Facebook?

/i /af

Fut i fejemøget?

I skulle gerne være gerne være tilfredse brugere

Nu skulle I gerne være tilfredse brugere (målt på hastigheder – indholdet kan være noget helt andet 🙂 ). Jeg har betalt mig fra den bedste opsætning af Cloudflare og WP-Rocket, ændringer af name-servers, A-names, ændringer af nameservers af dem fra dk-hostmaster til dem hos Cloudflare, og jeg ved ikke hvad. Alt i alt en masse , jeg ikke gider ikke sætte mig ind i. Det skal bare virke, så jeg kan koncentrere mig om at skabe indhold.

Alexei og jeg kunne gøre det sammen på fire timer. Alene skulle jeg have brugt fire uger. Han er super. Du finder ham her. Svartiderne på GTmetrics og i PageSpeed Insights er virkelig fine nu. Måske skal cachen lige genopbygges – men sådan er det, og det kan ikke være anderledes.

Cache er en betegnelse for et digitalt lagersystem, som gemmer baggrundsdata automatisk fra webløsninger: hjemmesider og webshops. Dette gøres for, at den enkelte side kan loades hurtigere i fremtiden.

Så første gang du besøger en hjemmeside eller webshop, vil du højst sandsynligt opleve, at det tager lidt længere tid at loade siden, end normalt. Dette skyldes, at der først skal hentes en række filer før hjemmesiden er klar.

En ny browser: Brave

Alexei introducerede mig også til en helt ny browser. Måske er den også ny for dig? Navnet er “Brave”. Der får man lov at browse, uden at Gud og hver og mand kigger mand kigger med. Det kan man selvfølgelig også gøre i de andre browsere, hvis man vælger incognito-tilstand. Her i Brave kan det bare gøres som default-tilstanden, altså uden man man behøver foretage sig noget andet end den første gang, hvor man sætter det op.

Reklamer nej tak: En anden skøn ting ved Brave-browseren er, at man kan tilgå sin musik på fx YouTube uden at skulle leve med reklamerne. Man klikker ganske enkelt på sit link, og så kommer musikken uden videre. Ikke noget med fire eller fem sekunders reklamer. Så skønt!

Apropos musik på YouTube

Jeg har brugt aftenen på musik fra “forhistorisk” tid: Anne Linnet Band, Pia Raug, Björn Afzelius m.v. Alt det vi hørte på “Femøren” lørdage eftermiddage i 80’erne, når vi cyklede fra Amagerkollegiet til Femøren omkring kl, 15:00 (jeg skulle jo lige nå hjem fra Irma på Kongelundsvej, butik 135, hvor jeg primært havde siddet i kasse, først). Bjørns “Till Min Kära” giver i sær mening nu med de afghanske flygtninge disse dage.

/i /af

Sång til friheten

Sång til Friheten

Man skal kunne se og mærke forskel

Var Kai en gammel eller tidligere kollegiekammerat? Svaret er “begge dele”. Vi er begge blevet gamle – jeg er 54 år, han er 67 år –  men vi er også tidligere. Vi mødtes i dag til en rigtig dejlig snak og lidt mad på Torve Caféen i Hvidovre. Facebook kan opretholde kontakter! Det var dejligt og hyggeligt. Vi har senest (men ikke sidst) mødtes i ca. 1996, men det kan jeg ikke rigtig huske.

Vi talte om gamle dage, om minderne, om det fantastiske og om det, der bragte os igennem de svære stunder. Gårdmiljøet på Amagerkollegiet var en kæmpe støtte for det, vi hver især baksede med. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at flytte i en form form for olde-kolle. Det skulle være modelleret over kollegiet: fællesskab, når det er rart, og mulighed for at trække mig tilbage, når jeg har fået nok af snik snak. Det er bare rasende dyrt, når det skal være i Københavnsområdet, og det skal det.

Hvad ligger der i “Sång til friheten”?

I går skrev jeg om min største platoniske kærlighed nogensinde og “Sång til friheten” af Björn Afzelius. Det kan synes indforstået, hvis man ikke lige var i gård 78 og/eller gård 80 på Amagerkollegiet i netop de vigtige år fra 1981 – 1990. Derfor finder du teksten herunder. Det kan være, den klargør det hele en anelse:

“Du är det finaste jag vet
Du är det dyraste i världen
Du är som stjärnorna
Som vindarna
Som vågorna
Som fåglarna
Som blommorna på marken

Du är min ledstjärna och vän
Du är min tro, mitt hopp, min kärlek
Du är mitt blod
Och mina lungor
Mina ögon
Mina skuldror
Mina händer och mitt hjärta

Friheten är ditt vackra namn
Vänskapen är din stolta moder
Rättvisan är din broder
Freden är din syster
Kampen är din fader
Framtiden ditt ansvar”

Her er musikken.

Jeg kan ikke læse teksten uden at tænke, at det er den vildeste kærlighedserklæring. Og det er ikke noget, jeg finder på til lejligheden. Sådan har jeg haft det siden ca. 1981! Og det er jo sådan set ganske længe.

Vores liv er jo ændredes uendeligt meget siden. Hendes er ikke længere, og mit er forandret – men substansen? Jeg tror, den stadig findes. Og det er en rar tanke.

/8 Kommentarer/i /af

Sång til Friheten

Sång til Friheten

Björn Afzelius

Min musiksmag gik i stå sidst i 80’erne eller i starten af 90’erne, så jeg er en del år bagud, men det gør ikke så meget, for jeg kan alligevel ikke rigtig holde ud at høre musik. Det sætter sig midt i min hjerne, og jeg kan intet foretage mig samtidig. Jeg evner ikke det, der på fagsprog kaldes “delt opmærksomhed”. Enten hører jeg musik eller også producerer jeg et eller andet. Det, jeg producerer, er jo som regel en eller anden form for webindhold. Så summa summarum: der kan gå mange måneder mellem jeg prøver at høre et eller andet. Jeg har ellers overspillet mine ca. 300 cd’er til min computer, så jeg har masser af muligheder.

De stærkeste minder går til årene med især Björn Afzelius, som vi lyttede til på kollegiet (Amagerkollegiet forstås). Sommerlørdage forflyttedes til Femøren til en æra, hvor Björn Afzelius, Anne Linnet, Lis Sørensen et. al endnu ikke var blevet for velbeslåede til at svinge plektren i det fri. Det var fantastisk. Solen skinnede hver lørdag. Der manglede ikke kolde pilsnere.

Selv arbejdede jeg nede i vores lokale Irma. Vi lukkede kl. 14:00 (det var også dengang, vi selv tastede priserne ind på kasseapparatet. “Den gule mel”, 2 kg., kostede 7,95 kr. 🙂  ), men jeg nåede alligevel altid at komme med på Femøren.

“Sång til Friheten” (vist opr. 1979)

For mig er musik først og fremmest lig minder/erindringer.  Måske er det derfor, jeg ikke kan holde ud at høre så meget af det: der er for meget, der – på godt og ondt – vælder frem? Så er stilheden faktisk bedre.

Jeg havde gennem 34 år en veninde, som var mit et og alt. Og det var i vidt omfang gensidigt. Venskabet opstod på Amagerkollegiet. Vi fulgte hinandens liv i modgang og medgang. Det var magisk, givende, fyldt med kærlighed og meget andet fantastisk, men det var også svært, for det var også ulige.

“Sång til Friheten” var “vores sang”, og hvis du har én, du deler en sang med, behøver jeg ikke frembringe flere ord. Du ved det bare.

Da jeg blev syg, overlevede venskabet ikke. Hun syntes, jeg var blevet min sygdom, og det kan der sikkert være noget rigtigt i. Psykologen sagde, at det ofte gik sådan. Det betyder bare ikke, at det er blevet lettere at lytte til “Sång til Friheten”.

Jeg prøver at tænke på alle lørdagene på Femøren i stedet.