Indlæg

/10 Kommentarer/i /af

Eftertanker – Mytens magt

E for Eftertanker. Lyt til Brita Haugen på P1

Sneen vælter ned udenfor og jeg sidder og glæder mig over ikke at skulle nogen steder – alt i medens jeg funderer over, hvad mit E skal handle om.

Som en appelsin i min turban fik jeg tilsendt et link til en udsendelse på P1 med titlen Eftertanker – Mytens magt, og det passer jo lige præcis til ABC Scandinavias bogstavleg, der er nået til bogstav E. E for eftertanker og det er der plads til i denne udsendelse, som handler om de store myter og om Brita Haugen selv. Jeg elsker den slags radio, hvor der er oceaner af tid. Klik på linket og hør god radio, hvis du har tid!

Jeg er en stor fan af Brita Haugen, som jeg to gange har oplevet som underviser på Vestjyllands Højskole, og hvis uddannelse “Myte, Dans og Ritual” jeg har meldt mig til.

Nu blev det så til E for eftertanker; men blandt mine idéer har været “elektronisk” og “E-bogslæser”. Jeg ønsker mig vist nok en e-bogslæser og den skal være fra Sony, fordi den ikke er bundet op på særlige formater. Min viden om e-bogslæsere er begrænset til mine oplevelser på Telendos, hvor adskillige englændere let og elegant kom på stranden med en fiks lille bogformet tingest, der var meget lettere end mine store “analoge bøger”. Da jeg i dagevis havde set på de små apparater, som de hev op af taskerne, tog jeg mod til mig og gik hen og fik en demonstration. Det er simpelthen imponerende, hvad der i dag laves elektronisk. Til rejsebrug anser jeg e-bogslæseren for genial, men jeg kan nu ikke forestille mig at konvertere hele min bogsamling til e-bøger. Et hjem uden (analoge) bøger er ikke et hjem!

/22 Kommentarer/i , /af ,

C for computer

ABC Scandinavia er nået til bogstav C, og det første der falder mig ind er, at ”C er for Computer” for “nørderierne” med mine computere bringer udfordringer og glæder – og bidrager ind i mellem til de mange grå hår. Det er bag skærmen, jeg synes, jeg udvikler og udfolder mig bedst. Det er her, jeg lærer nyt og høster erfaringer. Jeg ved ikke særlig meget om hardware og har det bare sådan, at det skal virke hver eneste gang og det skal gå stærkt.

Min maskinpark ser sådan ud:

Computer 1 er den stationære, som er et sandt kraftværk, der starter Windows 7 på en solid state disk på 32 sekunder. Det er min første stationære pc hjemme; jeg har haft sværget til bærbare, fordi jeg også har brug for at kunne tage en pc med på arkivet, når jeg skal arbejde med slægtsforskning. Sidste efterår var den bærbare tæt på sammenbruddet og det gik op for mig, hvor fantastisk en pc jeg kunne få, hvis jeg skød de samme penge i en stationær. Som tænkt så gjort! Her er specifikationerne. Jeg nyder dagligt at have fået en skærm på hele 24″ – den er større end fjernsynet, men det er også den rette prioritering, da jeg tilbringer væsentligt mere tid ved computeren end foran fjernsynet.

Computer 2 er en notebook til at slæbe rundt i verden – 2.700 kr. og ikke noget særligt, men den triller fint af sted med Windows 7 i en 64 bit version og rummer bare en Officepakke og min slægtsforskning.

Computer 3 er mage til nr. 2 og er købt til ren leg med Ubuntu og Linux – ingen Windows her. Jeg ville vide, hvad det var, de alle talte om, når de sagde Linux, så jeg valgte den distribution af operativsystemet, der skulle være den letteste for begyndere. Det er virkelig let, og det er fascinerende at få al den software stillet til rådighed uden at skulle frem med Visakortet en eneste gang.

Jeg har brugt meget tid på at lege med det og føler mig ganske godt hjemme med Ubuntu, som tillige er installeret på en virtuel maskine (VMWare Player) på den stationære. Senest har jeg installeret Ubuntu på en bekendts maskine, og jeg var ikke så lidt tilfreds med mig selv, da det viste sig at virke efter hensigten. Så havde alle mine eksperimenter på min egen maskine båret frugt.

På software-siden føler jeg mig ganske stærk. Jeg kan klare de fleste problemer selv og det jeg ikke kan selv, googler jeg mig frem til løsninger på. Det er sjældent, man har et problem, der ikke er en anden i verden, der har haft søgt en løsning på. Vidunderlige internet!

En del af softwaren er sikkerheden, og jeg har for et par år siden valgt Bullguard til at beskytte min pc og mine data. Når først programmet er installeret på pc’en, behøver man ikke tænke mere på sikkerhed eller bekymre sig om spam, og det bedste ved Bullguard er nærmest, at man aldrig hører fra det. Jeg hader de programmer, der hele tiden vil fortælle mig et eller andet, fx hvor mange internettrusler jeg har været udsat for, eller hvor mange spammails jeg er blevet sparet for. Sikkerheden skal være i top, men jeg gider ikke høre om det, med mindre der er et alvorligt problem at tage stilling til. I øvrigt har jeg satte alle indstillingerne til “mest hysterisk” og overladt til programmet at tage stilling til, hvad der skal ske med eventuelt kritiske filer (standardsvaret er “slet dem”), for jeg er overbevist om, at det er Bullguard meget bedre til end jeg.

Og så kan der vist ikke vrides mere ud af et enkelt lille “c” 🙂

/i /af

A for avis

Bogstavleg med ABC Scandinavia

Inspireret af Ellen, vil jeg også deltage i bogstavlegen skønt jeg er en uge for sent på den – men jeg skal nok få indhentet forsinkelsen.

Jeg synes, A står for “avis”. Min daglige avis er Kristeligt Dagblad, som jeg får forærende af kirken, fordi jeg sidder i menighedsrådet. Man kan måske sige, at den gratis avis er en erkendtlighed for det forholdsvis store arbejde, der er forbundet med at sidde i et menighedsråd. Kristeligt Dagblad er efter min opfattelse en ret nuanceret avis og så er den uden sport, hvilket passer mig glimrende. Fredag står den på tillægget “Liv og sjæl”, der behandler de store livsspørgsmål og som tager sig tid til at fortælle historierne og at til at tegne mennesker.

Den dag jeg går på pension, vil jeg forære mig selv et abonnement på Information, for jeg synes dybest set, at det er den bedste avis i Danmark. Når jeg holder den nu, skyldes det, at jeg simpelthen ikke har tid til at læse den. Information er en avis, man læser, når man har god tid, lidt som P1 er skønt at høre, når man har god tid. Kristeligt Dagblad er hurtigere at komme igennem – og dog må jeg med skam tilstå, at det ikke er hver dag, jeg får den åbnet. I weekenden har jeg dog det ritual, at jeg sætter mig i en god stol og læser alt det, der overhovedet har den mindste interesse.

En årrække holdt jeg Politiken, men blev træt af deres tegninger af gernings- eller uheldssteder. Jeg behøver altså ikke få uddybet i små tegneseriesekvenser hvilken vej røveren løb med sit udbytte. Mange af Politikens tillæg går mig også helt hen over hovedet, da jeg hverken har bil, båd eller vinterhave, der skal passes. Jeg passer med andre ord ikke ind i Politikens målgruppe.