Eftertanker – Mytens magt

E for Eftertanker. Lyt til Brita Haugen på P1

Sneen vælter ned udenfor og jeg sidder og glæder mig over ikke at skulle nogen steder – alt i medens jeg funderer over, hvad mit E skal handle om.

Som en appelsin i min turban fik jeg tilsendt et link til en udsendelse på P1 med titlen Eftertanker – Mytens magt, og det passer jo lige præcis til ABC Scandinavias bogstavleg, der er nået til bogstav E. E for eftertanker og det er der plads til i denne udsendelse, som handler om de store myter og om Brita Haugen selv. Jeg elsker den slags radio, hvor der er oceaner af tid. Klik på linket og hør god radio, hvis du har tid!

Jeg er en stor fan af Brita Haugen, som jeg to gange har oplevet som underviser på Vestjyllands Højskole, og hvis uddannelse “Myte, Dans og Ritual” jeg har meldt mig til.

Nu blev det så til E for eftertanker; men blandt mine idéer har været “elektronisk” og “E-bogslæser”. Jeg ønsker mig vist nok en e-bogslæser og den skal være fra Sony, fordi den ikke er bundet op på særlige formater. Min viden om e-bogslæsere er begrænset til mine oplevelser på Telendos, hvor adskillige englændere let og elegant kom på stranden med en fiks lille bogformet tingest, der var meget lettere end mine store “analoge bøger”. Da jeg i dagevis havde set på de små apparater, som de hev op af taskerne, tog jeg mod til mig og gik hen og fik en demonstration. Det er simpelthen imponerende, hvad der i dag laves elektronisk. Til rejsebrug anser jeg e-bogslæseren for genial, men jeg kan nu ikke forestille mig at konvertere hele min bogsamling til e-bøger. Et hjem uden (analoge) bøger er ikke et hjem!

10 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Jeg er først nået hertil fredag morgen. Eftertanker er et uhyre godt valg for e. Eftertanker må være tanker der kommer efter tanker. Og det er ofte en god ide, som at sove på det er. Spændende om du får dig en e-bogslæser.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen – du er også velkommen ugen efter!

      Eftertanker er nogle, der klart indgår i mit vokabularium. Jeg synes, det er vigtigt at give dem tid og plads.
      Hvis jeg får en e-bogslæser er det vist fordi jeg selv køber den 🙂

  2. Inge
    Inge siger:

    Det er et godt e valg.. jeg kan godt lide du kalder bøger for analoge.. som de jo er når man tænker e-bogslæseren som digitale bøger.. Jeg tror ikke helt teknologien er der endnu, hvor jeg skal have en e-bog, men det kommer en dag..

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Inge – tak for det! Ja de må da hedde analoge, ikke? Det var så mænd først medens jeg sad og skrev det, at det gik op for mig, at en “rigtig” bog må hedde sådan.

      Jeg blev så inspireret af de der englændere på stranden, der alle lå med en e-bogslæser. Herhjemme er jeg mildest talt ved at vokse ud af mine reoler, og mine bøger er begyndt at ligge i stakke. De digitale bøger kunne klare det problem 🙂

  3. Annette's space
    Annette's space siger:

    Eftertanke går jeg varmt ind for…..Den skal der være plads til….og i virkeligheden er det nok een af årsagerne til at jeg ikke drømmer om en e-bogslæser….Jeg ville kunne sætte en tommel ind imellem siderne på bogen og eftertænke lidt over det læste (UDEN at skulle finde en pauseknap først) 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Annette. Tak for din (eftertænksomme) kommentar. Jeg synes nu ikke, at en e-bogslæser og eftertænksomhed udelukker hinanden; man kan da løftet blikket lidt fra skærmen. Men du har selvfølgelig ret i, at til lange eftertanker kan en pauseknap være en nødvendighed.

  4. Lifecruiser Photo Playground
    Lifecruiser Photo Playground siger:

    Om inte annat så uppskattar jag riktiga kokböcker – det är ingen kokbok om det inte blir lite matfläckar i dom! hi hi…

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lifecruiser – Årh ja – det har du da ret i, for vi kan jo ikke forestille os en e-bogslæser med fedtpletter vel? 🙂

  5. Kamelryttersken
    Kamelryttersken siger:

    Mulig det blir det, men det må være noen orntlige bøker i heimen. Som man kan bla i mens man gjør alt og ingenting

    Ha en fortsatt fin søndag 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kamelryttersken. Du har nemlig ret; der skal være noget at bladre i!

      Også en fortsat god søndag til dig – med tak for din kommentar.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.