Sproget i december 2023
Sprogdatabasen takker for året, der gik
Sproget i december 2023
Så gik der endnu et år. Så blev vi endnu et år klogere (eller dummere?) – og ældre; selv rundede jeg de 60 år, men ondt gjorde det ikke. Tak fordi du læste med på sprogposterne, og fordi du måske også hyggede dig med databasen.
Tak for de tilsendte bidrag. Send gerne flere.
Det drejer sig om at komme i tvivl
Ingen er perfekte – det gælder ikke mindst mig selv – uagtet at jeg driver sprogdatabasen og hygger mig vældigt med det. Jeg slår meget ofte op i Den Danske Ordbog (DDO), for jeg kommer meget tit i tvivl om, hvordan forskellige ord staves. Når jeg gør mig morsom på andres bekostning, har jeg selvfølgelig en forpligtelse til selv at gøre mig umage med det skrevne ord.
Jeg bruger også sproget.dk en del, selvom jeg ikke synes, siden er helt nem at forstå.
Et meget anvendeligt lille program (en app) hedder “Sproghjælp” og er udgivet af Dansk Sprognævn (DSN). Den indeholder svarene på 20-30 almindeligt forekommende sproglige problemstillinger. Det drejer sig fx om:
- Af eller ad
- Det adverbielle t
- Præsens participium (endelserne -ende og -ene)
- Hans eller sin
- Ligger eller lægger
- Nogen eller nogle
- -t eller -de
Mange kunne have god gavn af at installere – og bruge – programmet.
Endnu flere kunne have gavn af at komme i tvivl. Og det er i virkeligheden her, problemet findes. Har man ikke i skolen fået bare den basale viden om sproget, kommer man jo ikke i tvivl, og så har man intet incitament til at slå op i en ordbog eller bruge det lille program.
PISA 2022
Den 4. december 2023 offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet “PISA 2022”. PISA er en forkortelse for “Programme for International Student Assessment”, og undersøgelsen gennemføres hvert tredje år af OECD. Undersøgelsen viser, at det går den helt forkerte vej her i landet. Det er ikke nogen overraskelse.
Billedet herunder stammer fra ministeriets hjemmeside. Det taler sit eget uhyggeligt tydelige sprog. Klikker du på billedet, kommer du også til undersøgelsens resultater.
I et land som vores burde vi kunne gør det langt bedre.
Når jeg ikke er spor overrasket, skyldes det, at jeg ser mange tekster fra unge mellem ca. 20 og 30 år. De er vanvittigt dygtige på deres felt. Ingen overgår dem, og jeg har kæmpe respekt for deres arbejde, men skrive kan de altså ikke. Derfor medvirker jeg på sidelinjen, hvilket er godt for både dem og mig. Jeg holder af følelsen af stadig at kunne bruges til noget.
Jeg har prøvet at spørge om årsagen til, at de ikke kan skrive. Jeg har prøvet at gøre det så pænt og næsten kærligt, jeg kunne, da det ikke er en kritik af dem som mennesker. Og jeg ønsker ikke at gøre nogen kede af det! Jeg vil bare prøve at forstå, hvad der er sket i årene, der gik mellem dem og mig.
De fortalte, at de aldrig har lært det i skolen, og derfor kommer de heller aldrig i tvivl. Det er logik for enhver bare letbegavet gymnasieelev. De kan jo ikke gøre for, at de eksempelvis aldrig har haft “staveord”. De ved simpelthen ikke, hvad det er/var. Jeg har prøvet at spørge, hvad de lærte i stedet? Hvad blev tiden så brugt på? “The answer is blowing in the wind”.
Selv elskede jeg staveord; jeg har altid kunnet lide det lille konkurrenceelement, også selvom det bare var mod mig selv set i forhold til ugen før. Og i den tid slap jeg også for gruppearbejde.
(En lille indskudt sætning/historie: “De er vanvittigt dygtige på deres felt …” Her kom jeg som vanligt i tvivl om det adverbielle-t på ordet “vanvittigt”. Et opslag i programmet “Sproghjælp” viste hurtigt, at “Adjektiver skal altid have -t, når de bruges som mådesadverbialer”.). Fint, det vil jeg prøve at huske. Men jeg glæder mig over
- at jeg kom i tvivl
- at det er så nemt at få hjælp.)
Det nye problem er tekster genereret af ChatGPT
Når man er klar over, at man ikke kan skrive selv, er det fristende at lade ChatGPT skrive teksterne. Jeg er en varm fortaler for robotten, men den kan altså ikke skrive på dansk. Indholdet, der genereres af ChatGPT, er ofte fint med en god struktur og mange underoverskrifter, men bogstaveringen er det rene Anders And set med danske øjne. Den skriver på amerikansk, og det er forståeligt nok, men det kræver menneskelig indgriben eksempelvis ikke at skrive alle substantiver/navneord i overskrifter med stort begyndelsesbogstav.
Måske har jeg fundet årsagen til den manglende stavekontrol
Sprogposterne samles i løbet af måneden. Hvis jeg kun har min iPad i nærheden, gemmer jeg eksemplerne i programmet “Noter”. Hos mig er det sådan, at programmet ikke udfører stavekontrol. Og jeg mener ikke, jeg nogensinde har slået stavekontrollen fra. Det vil sige, at det muligvis er sådan, at skriver man på en Apple-enhed, får man ingen hjælp? Det gør man måske kun på Windows-enheder?
Billedet herunder stammer fra “Noter”:
Herunder finder du månedens tilvækst til databasen
Du finder som altid den opdaterede sprogdatabase her.
1) Denne stammer fra dr.dk den 8. december “Nissen hos spekhøkeren”. Jeg har tjekket både “Ordbog over det danske Sprog”, der er en historisk ordbog, der behandler dansk sprog fra 1700 til 1950 (ODS) og “Den Danske Ordbog” (DDO). Det kunne jo være, at det var en gammel skrivemåde. Ingen steder – bortset fra hos Danmark Radio – staves det “spekhøker”.
2) Også denne stammer fra dr. dk den 8. december “Nyd en kop the fra ende til anden”. Det er mange år siden, vi holdt op med at stave te med h. Retfærdigvis skal det siges, at DDO fortæller, at “the” er en uofficiel, men almindelig stavemåde. Danmarks Radio burde holde sig til den officielle stavemåde.
3) Når flertals-s bliver til apostrof-s: “DR laver mange fine podcast’s, men de bliver konsekvent ødelagt af baggrundsmusik”
4) Denne er så sød. Lige til lydskrift, der er en kategori til alt det, man hører, men ikke kan stave: “Ja du bliver en stor obrasanger når tid kommer”.
5) Denne kunne jeg ikke finde en kategori til, så den landede i “Udenfor kategori”. “… til så dårlig en fodboldskamp”.
6) “Yoghurt” er helt sikkert et svært ord, men skribenten skriver samtidig en slags lydskrift: “Man bliver svimmel ved synet af så mange slags yougurt”.
7 – 10) Professionel journalist på “Københavnliv” skrev den 1. december om Solsikkesnoren, som jeg også bruger, da den betyder, at man har et usynligt handicap:
7) “Jeg lavede opslaget, fordi vi er i en tid, hvor noget som et kompliment til kvinder deler vandende”.
8) “Jeg er generelt rigtig stor fortaler for solsikkesnoren, og bære den med stolthed”.
9) “… så folk kan se, at de har med et menneske af gøre …”.
10) “Så gik jeg ud og kiggede på opvasken og gik ind igen, og det morede vi os meget af”.
11) En anden professionel: “Vi anbefaler derfor at være ude i god tid, så I kan få planlagt ordentlig med jeres helper og ikke risikere pludselig at stå uden rengøringshjælp”.
12) Mellem rum og “og” burde have været “at” eftersom det står foran en infinitiv/navnemåde: “Er med på jeg skal til stor byen og se det”. Da jeg engang i fortiden gik i skole, mener jeg også, vi lærte, at “og” forbinder to ord, der er i samme ordklasse, men det kan være, det er noget vrøvl, når sproget.dk ikke skriver om det.
13) Her er mere lydskrift, da det af sammenhængen fremgik, at “lige” burde have været “like”: “Synes du også, at dette er en god idé så lige og del opslaget så flest mulige mennesker får set det”.
14) Jeg undrer mig ofte over, at mange ikke tænker logisk, når de skriver, og at der bør være konsekvens i sproget. Her er et eksempel, hvor der mangler både logik og konsekvens: “Spændene analyse og et spændende reformarbejde”. Når man skriver det samme ord to gange, bør det selvfølgelig også staves ens.
15) Når man gerne vil bruge svære ord fra andre sprog, kan det være en god idé at slå dem op i en ordbog. Her skulle sikkert have stået “cadeau”, men man ser ofte dette, som jeg finder irriterende: “Men kudos til, at modelmænd ikke behøver at have sixpack og være toptrimmede længere“.
16) Også her mangler konsekvens og logik. Billedet stammer fra TV Avisen 18:30 den 13. december. Når “klimafond” er i et ord, bør “klimaaftale” selvfølgelig også være i et ord.
Reglen er ellers nem at lære: Hvis der er mest tryk på første stavelse, skal navneordet i et ord. Er der mest tryk på anden stavelse, skal det i to ord. Man skal se for sig, om der er to et-taller eller to to-taller.
17) En journalist skrev: “Link til udsendendelse i kommentatorfelt”. Der skulle formentlig have stået: “Link til udsendelsen i kommentarfeltet”.
18) Da stavekontrollen var kommet på afveje: “Så det er ikke noget vi får ryddet afvejen på et øjeblik”. Måske har stavekontrollen haft det vanskeligt her, da der jo findes et ord, der hedder “afveje” både som substantiv og som verbum, men jeg tror ikke, man kan sige “en afvejen”. Så ville det hedde “afvejning”.
19) Fra dr.dk den 21. december. Det ville så ikke undre mig, om man skal betale dobbelt gebyr, jfr. PostNords sædvanlige prispolitik: “Alle frimærker købt i 2022 og 2022 kan ombyttes mod gebyr”.
20) Fra en der er professionel på sit felt: “Ledelse handler om at facilitetere”.
21) Journalist: “En parallel mellem Israel’s Netanyahu’s fremfærd i Gaza”.
22) Journalist: “Han befæstede sin magt med hensynsløs brutaltet.”
23) og 24) falder begge udenfor kategori. Der er tegn og andre angivelser, der er på vej ud af skriftsproget. Flere gange har jeg omtalt citationstegnet, der øger læsbarheden af det skrevne. Læsbarhed drejer sig kort sagt om at hjælpe læseren, derfor er det vigtigt at holde fast på det.
Et andet vigtigt og hjælpsomt tegn er bindestregen, der også er på vej ud. Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Jeg har kun et forslag, og det er, at nogle synes, det ser smart ud. Men vil man hjælpe svage læsere, bør man sætte bindestregen. I det første eksempel er orddelingen helt skæv. Havde ordet været delt korrekt, ville en bindestreg have været en god idé. Her står jo “Projektlederuddann elsens”, hvilket ikke giver mening:
I det næste eksempel, der stammer fra en styrelse, den med styr på ejendomsvurderingerne, ville det også have været gavnligt med en bindestreg, da her ellers står “Vurderings styrelsen”. Billedet er ikke det bedste – det medgiver jeg. En offentlig myndighed må ubetinget være forpligtet til at hjælpe læserne:
25) En forfatter burde vide bedre: “Biblioteks udtalelse”.
26) En klassiker på denne tid af året. Nytårsforsæt står faktisk i ordbogen: “Måske Regeringen skulle få sig et nytårsfortsæt der er tråd med vælgerne?“.
27) Det er synd for den lille smed, at nogen går på ham/hende: “Går på klejn smed”.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
