Ordkløveri eller Aspergers syndrom?

Jeg er ikke klar over, om det er min Asperger-diagnose, der er skyld i det, men jeg tænker over betydningen af alle de ord, der bruges, hvilket af andre kan opleves som ordkløveri. Herunder får du nogle eksempler på det, jeg tænker over, hvilket man kan få meget sjov ud af:

Ofte ser man skilte med fx “Parkering (eller noget andet) forbudt uden særlig tilladelse”. Jeg kan ikke lade være at overveje, hvorfor man skal have en særlig tilladelse. Kan man ikke bare bruge en almindelig?

Aarstiderne skriver tit i deres opskrifter, at en vare skal skæres i mindre stykker. Jeg opfatter “mindre” som en komparativ (sammenligning), der forudsætter, at fx min squash allerede på forhånd var i stykker, og nu skal de altså være endnu mindre.

Jeg bruger aldrig “Hav en fortsat god dag”, da jeg jo ikke ved, hvordan den begyndte.

Ofte siger folk “Mine gamle kolleger”. Tit er de jo ikke ret gamle, og “gamle” henviser til en given alder, de er ofte bare “tidligere”.

“Nybegynder”. Da man ikke kan være en “gammelbegynder”, er det tilstrækkeligt at sige “begynder”, for det ligger implicit i det, at man er ny. Det svarer lidt til, at man ikke har “direkte aner”, da der ikke findes indirekte aner. Enten er det “aner” eller også er det “familiemedlemmer”. Tak igen Anton B.

“I sidste uge/år”, “vores sidste samtale”, “Vores sidste møde” eller lignende. Det håber jeg da ikke, for så kommer der ikke flere. Sidste bør ofte udskiftes med seneste: “Vores seneste samtale”, “Vores seneste møde” osv.

Kun maskiner, som fx fly, biler, computere m.v., starter. Resten begynder typisk. “I starten af året” bør i stedet være “I begyndelsen af året” osv.

“Fremover” er retningen, man falder. Typisk bør ordet udskiftes med “I fremtiden” eller “For fremtiden”.

Og så er der idiomerne, som jeg elsker. Den Danske Ordbog (DDO) skiver “fast udtryk med en samlet betydning der ikke kan udledes af de enkelte ords betydning fx træde i spinaten, der betyder ‘dumme sig'” Man kan også bare kalde det for billedsprog. Jeg kan tilføje et af mine favoritudtryk som er: “Der er ingen ko på isen”. Jeg ser for mit indre blik, at det er helt korrekt, at der ikke er nogen ko på isen, og i øvrigt er det ikke en gang frostvejr.

Om fyldord

Der bruges utrolig mange fyldord i skriftsproget, og når jeg selv skriver, bruger jeg bestemt også mange fyldord. Jeg prøver at rydde dem ud som en del af korrekturen. Det interessante er, at de typisk kan fjernes, uden at det overhovedet ændrer budskabet. Se fx her:

“Der bruges utrolig mange fyldord i skriftsproget, og når jeg selv skriver, bruger jeg bestemt også mange fyldord. Jeg prøver at rydde dem ud som en del af korrekturen. Det interessante er, at de typisk kan fjernes uden at det overhovedet ændrer budskabet. Se fx her:”

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

• Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
• En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 30. november 2025 rummer Sprogdatabasen i alt 1.547 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 17 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 140

Det begynder godt … Måske ender månedens sprogpost så allerede halvt fuldendt?

1) Facebook den 2/11. Man kan ikke “gro ‘noget'”, for verbet er intransitivt. Men noget gror. Se hvad Lex.dk skriver om ordet “intransitivt”.

“… en konference om at gro identitet …”

2) Facebook den 2/11. Kommunikation indebærer også korrekturlæsning, som selvfølgelig kan være svært, men når der er tale om professionelle, bør de kunne finde en kollega til opgaven.

Det er svært at læse korrektur på egne tekster, for man ser det, hjernen tror, der står, fordi den ved, hvad der burde stå, og derfor overser man utrolig nemt egne fejl. Mine tekster på hjemmesiden – især sprogposterne – læser jeg altid korrektur på mindst to gange. Når man revser andre, bør man selvfølgelig selv prøve at foregå med et godt eksempel. Alligevel finder jeg altid fejl ved tredje gennemlæsning efter udgivelsen. Jeg skynder mig at rette og håber, ingen har lagt mærke til det.

“Som medlem af DM fagforening kan du få et gratis pressekort, hvis du arbejder du med kommunikation, journalistik eller lignende”.

3) Facebook den 2/11. Journalisten på Ekstra Bladet kunne have gjort dette bedre. Vedkommende kunne fx have fundet en kollega til at læse korrektur: “Mette F. varsler tiltag mod hjemløshed efter kontanthjælpsrefom”.

4 og 5) Facebook den 3/11. Endnu en politiker.

Jeg er klar over, at mange udelader ordet “hvad” i skriftsproget, muligvis fordi det ser smart ud: “alt du skal vide”. Ville de også udelade det i talesproget? Det tror jeg ikke, for det ville lyde mærkeligt.

Jeg bryder mig heller ikke om “blive skarp på”, men i følge Den Danske Ordbog (DDO) er det kendt og accepteret siden 1991. De skriver: “1.a Overført ‘rette særlig opmærksomhed eller interesse mod en person, et bestemt emne el.lign.'”

6) Facebook den 4/11. Måske skulle man tage en Pepsi Vanilla Coke? Det er utroligt, at en producent ikke gør sig den umage at læse korrektur og kaste et blik på stavekontrollen, inden han sender et par millioner flasker med dette ud i handlen:

• Kuldsyreholdigt
• Surehedsregulerende

7) Facebook den 7/11: En boganmelder burde vide, at “gift” er fælleskøn. Det er dem med “en”. Derfor burde her have stået: “… hvor al giften er sluppet ud …” og ikke “… hvor alt giftet er sluppet ud …”

8) Indsendt af Charlotte den 13/11. Kilden er Facebook. Charlotte skriver: “Jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil frekventere min lokale slagter igen – og hvis jeg gør, er det uden børn”. Det kan jeg kun give hende ret i.

9) Facebook den 12/11. “Jeg samler penge ind til de freelancere, som bliver hårdest ramt af strejken på MobilePay”. Tænk jeg var ikke klar over, at de strejkede på MobilePay. Jeg troede, der var tale om en arbejdsnedlæggelse på Jyllands-Posten, som har fyret tre fotografer og fire journalister.

10) “Det (at stjæle et batteri til en el-cykel) er ikke lykkedes, i stedet hsr de smadret og vandaleret cyklen”. Jeg var heller ikke klar over, at vandaler gik rundt og vandalerede, men hvorfor ikke?

11) Jeg bor i Hvid ovre, der ligger ca. otte km. fra Køben havns centrum. Jeg er født på Usse rød sygehus. Jeg var på børnehjem i Helle rup. Så kom jeg til i Bran de, hvorefter vi flyttede til Oden se blandt andet en periode i Volls mose. Senere havnede jeg på Born holm.

Står det klart, at dette er helt galt? Face book den 19/11: “Ingen kender Guldbog sund som ham”.

12) Kristeligt Dagblad den 24. november 2025 hvor en journalist ikke kendte forskel på ligger og lægger: “Hvor ligger man trykket i “revolutionær spøgelsesby?”. Det er trist, at vedkommende ikke selv kan, og det er også utroligt, at der ikke er nogen, der har læst korrektur på dagbladets forside.

Herudover skal spørgsmålstegnet selvfølgelig flyttes til efter det afsluttende citationstegn, eftersom bogen ikke hedder “Revolutionær spøgelsesby?”

13) Facebook den 19. november. Også en forfatter har glemt at bruge stavekontrollen: “Giften i naturen, giften i kroppen og giften mellem generatjonerne”.

14) TV Avisen den 23. november. Jeg er klar over, at Danmarks Radio selvfølgelig har haft travlt med at dække farcerne efter kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november, men den 23. burde travlheden have lagt sig så meget, at de havde fanget den “kommende borgmeser” i Aalborg.

15) Facebook den 26/11. Det er bare sjusk: “Landbrug og Fødevarer har dekretet at vi ikke skal tale om dyremishandling”.

16) Facebook den 27/11. Her er en pleonasme, der vil noget: “Jeg er imponeret over at nogen kan lave sådan et stykke håndlavet håndværk”. Det er helt rart, at der endelig kommer et nyt bidrag til kategorien, der inkl. denne kun rummer 29 poster.

17) Danmarks Radio den 27/11. Det skal sikkert gå stærkt hos statsradiofonien men alligevel …”45-årig normand med voldsomt høj redningsprocent”.

Til slut:

Afslutningsvis og uden en masse ord:

Lad os få vinterdage som denne i H. C. Ørstedsparken med den særlige “snestilhed”, som jeg holder så meget af.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.