Slægtsforskere foren eder
Nedskæringer på Rigsarkivet
Slægtsforskere foren eder
Det er nu, vi – som Rigsarkivets største brugergruppe – må gøre os gældende.
Jeg er meget trist over de udmeldte besparelser, men det hjælper næppe, og det hjælper ikke at sende mails til diverse politikere. 7.000 ukoordinerede enkelthenvendelser gavner ingen steder. Løbet er kørt for finansloven for 2026, da aftalen er indgået.
Af faktaarket “Udmøntning af administrationsbesparelser i 2026”, dateret den 23. oktober i år, fremgår, at man forventer at spare 1,5 mio. kr., svarende til 1,0 årsværk (et årsværk er en fuldtidsstilling = 1.924 timer = 37 timer * 52 uger), på følgende opgaver under Rigsarkivet
Opgavebortfald i Rigsarkivet, bl.a. opsigelse af kontraktstyringssoftware, optimering og lukning af hjemmesider og nedskalering af frivilligopgave
Det er ikke let at blive klar over, hvad det konkret betyder:
- Hvad er “kontraktstyringssoftware”?
- Hvilke hjemmesider “optimeres og lukkes”?
- Hvor meget bidrager “nedskalering af frivilligopgave” til besparelsen?
Besparelsen, der fylder uendeligt lidt målt i kroner og øre, betyder uendeligt meget for os i vores daglige arbejde. Og ja, det er arbejde.
De mest brugte arkivalier scannes af frivillige og indtastes herefter af andre frivillige. Det er godt for arkivalierne, der herefter ikke udsættes for slid, og det er godt for os. Utrolig mange slægtsforskere og andre kyndige på tilgrænsende områder har brugt tusindvis af timer i lige så mange år på – i samarbejde med Rigsarkivet – at gøre arkivalier tilgængelige online. Er det arbejde, der pludselig er spildt, når de uspecificerede hjemmesider “optimeres og lukkes”?
Som eksempel på “andre kyndige på tilgrænsende områder” kan jeg nævne, at jeg kender en læge, der hjælper med tydning af dødsattester. Han bruger en dag om ugen på Rigsarkivet i Viborg på opgaven.
Jeg kender ikke andre persongrupper end slægtsforskere, der lægger så mange gratis arbejdstimer. Vi gør det, fordi vi gerne vil formidle glæden ved vores hobby og opsamlede erfaringer/viden, og fordi vi gerne vil “betale tilbage” af det, der engang for mange år siden var nogle, der lærte os. Vi har alle nogle, der hjalp os i gang.
Rigsarkivets formål
Slå man op i bekendtgørelse af arkivloven, kan man læse om Rigsarkivets formål:
§ 4. Rigsarkivet har til formål:
1) at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder,
2) at sikre muligheden for kassation af ikkebevaringsværdige offentlige arkivalier i samarbejde med de myndigheder, der er omfattet af denne lov,
3) at stille arkivalier til rådighed for borgere og myndigheder, herunder til forskningsformål,
4) at vejlede borgere og myndigheder i benyttelse af arkivalier,
5) at udøve forskning og udbrede kendskabet til forskningens resultater.
Som slægtsforskere hører vi under flere af punkterne.
Når frivillige scanner arkivalier, hører det under pkt. 1. Når vi sidder på læsesalen eller hjemme ved skrivebordet, hører vi under pkt. 3, og har vi spørgsmål, hører vi under punkt 4.
Hvad er en “rigtig” forsker?
En anden slægtsforsker sagde en dag til mig “nu er vi jo ikke “rigtige” forskere”.
Næh, vi er selvfølgelig ikke aflønnede for vores indsats, men når jeg finder nye resultater, eller formidler tidligere resultater, føler jeg mig ret “rigtig”. Og dermed kunne jeg måske snige mig ind under pkt. 5? Selve formidlingen af både de små og de store historier optager mig meget, for det er her, data bliver til de mennesker, de var engang.
Når jeg hjælper folk i gang med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG), hjælper jeg dem med at formidle deres resultater.
Hvor mange er vi, og hvad kan vi gøre?
Jeg er ikke klar over, hvor mange slægtsforskere, der er i Danmark. Og jeg er ikke selv kreativ nok til at komme med konkrete forslag til initiativer; men jeg nægter at kaste håndklædet i ringen.
Foreningen Danske Slægtsforskere (DS), som jeg betragter som en “fagforening for slægtsforskere”, fordi det er her vores interesser bedst varetages under en og samme hat, har vist ca. 7.000 medlemmer, men mørketallet – de uorganiserede – må være enormt vurderet på baggrund af diverse Facebookgrupper, brugere af foreningens Forum m.v.
Alene Facebookgruppen “Slægtsforskning” har 33.200 medlemmer (kilde: “Med Adam i arkivet” side 44). Af de 33.200 er der sikkert en del gengangere fra DS. Trækker man alle 7.000 fra de 33.200, får man 26.200, der også kunne gavne DS og gøre os stærkere som gruppe betragtet.
Jeg tvivler på, at der kan rokkes ved besparelsen for 2026, netop fordi det er en del af en allerede indgået politisk aftale, men det må være muligt at ændre på 2027 ff. Ministerierne skal indsende deres bidrag til forslag til finanslov (FFL) 2027 – 2030 medio april 2027. Ergo har vi ca. seks måneder til at få gode idéer og i fællesskab at tømre noget sammen.
Hvis jeg kan hjælpe nogen med noget, melder jeg mig under fanerne.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Det lader til, som så mange moderne tiltag, at være en af den slags “besparelser” der bliver mere omkostningstunge for samfundet og os alle sammen i sidste ende.
Hvem skal man skrive til og brokke sig her?
Et borgerforslag ville nok ikke få den fornødne opbakning, fordi mange ser historie og slægtsforskning som en slags unødvendig luksus- og fritidsforskning.
@ Charlotte
Jeg tror, det, man får mindst ud af, er at skrive til nogen for at brokke sig. Nogle mener, det vil være en god idé at skrive til div. politikere. Det anser jeg som værende en død sild, og som nævnt er løbet vedr. 2026 kørt for længst.
Omvendt tror jeg, det, vi får mest ud af, er at bakke op om bestyrelsen i Danske Slægtsforskere og tilbyde vores hjælp og bistand til, hvad de måtte udtænke.
Jeg er enig med dig i, at et borgerforslag kan være ligegyldigt. Jeg er også enig med dig i at, “mange ser historie og slægtsforskning som en slags unødvendig luksus- og fritidsforskning”. Det er mennesker, der ikke ved, hvad de taler om.
Min holdning til borgerforslagene er i øvrigt ret negativ, for selv forslag, der opnår de 50.000 støtter, kommer alligevel aldrig videre. Jeg har skrevet under på det om mit hjertebarn – DDO – men ellers er jeg blevet temmelig karrig med mine underskrifter.
Jeg blev meget trist, da jeg læste at man kunne forvente nedskæringer på Rigsarkivet og at det højst sandsynligt vil gå ud over vores mulighed for som slægtsforskere at kunne tilgå yderligere materiale online. Jeg er nok en, der gemmer mig i “mørketallet” da jeg ikke er medlem af Danskernes Historie Online, men jeg følger Facebookgrupperne om slægtsforskning m.m.
Jeg har ikke fysisk været meget på arkivet gennem mine mange år som slægtsforsker, men jeg er nået langt i min slægtsforskning, altovervejende på grund af det materiale, der har været lagt online på Statens Arkiver. Det er trist at høre, at der måske bliver lukket for yderligere digitalisering, og jeg forstår ikke, at man gør det, da der er så mange frivillige, der scanner og indtaster.
Jeg vil følge udviklingen i denne debat om alternative projekter, og hvis det betyder, at man skal lægge et adgangsgebyr, så må det være sådan, selvom det jo burde være sådan, at vi gennem staten kan få adgang gratis til vores fælles historie. Vi må ikke stoppe adgangen for os “amatør-forskere”; det ville være uendeligt trist. Desværre er jeg ikke i stand til selv at bidrage som frivillig indtaster og scanner pga. helbredsproblemer, men har en stor, stor taknemmelighed til dem, der kan og vil.
@ Hanne
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Du har så uendeligt meget ret i alt det, du skriver. Det er jo korrekt, at vi hjemmefra kan nå meget langt i vores slægtsforskning, fordi så mange primære kilder er scannet ind og gjort tilgængelige på nettet. Jeg ønsker mig ikke 20/23 år tilbage, hvor jeg kun kunne slægtsforske om lørdagen, i ferier og på afspadseringsdage.
Jeg begriber ikke hvad søren (om noget?), der er gået gennem diverse politikeres hjerner, da de godkendte denne del af finanslovsaftalen.
Hej Stegemüller
Jeg er helt enig i både dine betragtninger og forslag. Jeg har deltaget i indtastning af folketællinger og ville være ærgerlig over manglende udnyttelse af det arbejde.
@ Margit
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Du skal have mange tak for din indsats med indtastning af folketællingerne!
Jeg ville mene, at hvis folketællingerne pludselig “forsvandt”, ville vi være bombet tilbage til 2002/03, hvor jeg begyndte at slægtsforske, og hvor der næsten ikke var nogen fuldtastede folketællinger – jeg mener, det var 1860, der var fuldtastet, men det kan være, jeg husker forkert. Når folketællingerne er der, er de jo fantastiske retningsgivere.
Jeg kan komme i tanker om en hjemmeside, hvis tid nok er talt: digdag.dk. Den har ikke været vedligeholdt i mange, mange å,r og man skal virkelig kunne huske, hvordan gamle internetsider virkede for at kunne manøvrere rundt på siden. Men den er så informativ. Jeg har brugt meget tid på den. Men jeg gætter på, det er slut næste år.
Hvad jeg ikke rigtig kan forstå er, at de frivillige bliver “afskedigede”. Hvorfor sparer det penge? Kan du svare på det?
Hvad bekymrer mig er, at mange af de nye farveskanninger nok vil blive stillet i bero. Og der vil blive afsat færre arkivarer til at besvare spørgsmål, især vedr. de dele af de nyere kirkebøger, hvor anmærkningsfeltet er blevet tildækket. Allerede nu er ventetiden flere år, har jeg hørt; det er til stor skade for mange slægtsforskere!
Lad os håbe, Danske Slægtsforskere kan påvirke politikerne på en eller anden måde, så besparelserne kan stoppes med finansloven 2027. Men lige nu er fremtiden foruroligende – husk det til valget næste år!
@ Birgit
digdag.dk er teknologisk fra urtiden, men selve indholdet er genialt. Efter jeg læste Adams bog “Med Adam i arkivet”, lærte jeg at bruge siden, og jeg er blevet utrolig glad for den. Du har ret i, at den trænger til en opdatering rent teknisk, og det vil sikkert være en stor opgave. Men set fra RA’s side må det være en hjælp til selvhjælp for deres brugere – og mit indtryk er, at de fleste slægtsforskere meget gerne vil være selvhjulpne.
Ja, det med afskedigelsen af de frivillige læste jeg om på Mette Fløjborgs Facebookside. Mette skriver:
“Ja, så kom det frem, at de frivillige fotohold hos Rigsarkivet ER en belastning for dem. Den fornemmelse har vi haft længe.
Men RA bruger faktisk også en del ressourcer på os. Fx sidder en arkivar og gennemgår hver eneste kasse, vi skal scanne; årsagen er, at de skal sikre, at der ikke ligger noget i kassen, der er for nyt – dvs. mindre end 110 år gammelt. Det tager meget arbejdstid!!!
Alle kasser, selv skifteprotokoller og kirkebøger fra midten af 1800-tallet, bliver gennemgået på denne måde… Det virker ganske simpelt som unødvendigt bureaukrati, der kunne spares mange mandetimer på. Fotograferne kunne godt selv foretage dette eftersyn – vi er jo ikke helt uvidende…
Når man afskaffer de frivillige fotografer vil det bl.a. have flere konsekvenser:
* de fysiske arkivalier vil blive mere efterspurgt på læsesalene og kulturarven vil blive mere nedslidt
* der vil komme flere besøgende på læsesalene, hvilket betyder flere mandetimer forbrugt på fremfinding, overvågning på læsesalen, transport rundt i landet samt påpladslægning
* slægtsforskning nedprioriteres i samfundet, selvom det er en uhyre populær hobby, der dyrkes af flere end 10.000 danskere.”
Mit gæt er, at vi skal hjælpe foreningen, så godt vi kan. Mit forslag er, at vi nedsætter en eller anden form for arbejdsgruppe, der skal komme med idéer, som bestyrelsen kan tage til sig eller smide ad h… til, hvis de ikke bryder sig om dem.