Kronik til Politiken

Jeg sendte denne kronik til Politiken, men de er ikke vendt tilbage. I stedet er den bragt på en side, der hedder DK Nyheder. Med dem har jeg aftalt, at jeg gerne selv må publicere sideløbende.

PS: Jeg ærgrer mig, for Politiken vendte tilbage senere og sagde, de gerne ville antage kronikken. Men da var det jo for sent.

Psykisk sygdom koster for lidt

Efter de forfærdelige og meningsløse drab i field’s er der langt om længe opstået den nødvendige, stærkt savnede debat om forholdene i psykiatrien, fordi man antager, at gerningsmanden var alvorligt syg af en psykisk sygdom i gerningsøjeblikket. Tænk at tre mennesker skulle miste livet, inden debatten kom i gang. Det er svært at forstå.

Jeg lever selv med to psykiatriske diagnoser og det er p.t. svært, fordi det stempel, der altid har været sat på os, nu bliver meget tydeligt. Sociale medier svømmer over med lægfolks antagelser om vores overrepræsentation i kriminalitetsstatistikker, vores personfarlige kriminalitet, antallet af varetægtssurrogater (der bruges, når man er for syg til at sidde varetægtsfængslet i et almindeligt fængsel), hvad vi koster samfundet osv.

Ikke under en eneste af mine mange indlæggelser siden sommeren 2014 har jeg mødt en medpatient, der havde begået kriminalitet bortset fra måske at have kørt over for rødt. Så vidt jeg ved, har jeg heller aldrig selv overtrådt nogen bestemmelser. I hvert fald er det ikke blevet opdaget.

Kunne tre liv være sparet?

Det er vanskeligt at finde tal om vores kriminalitet, der er til at stole på. De mest valide tal, jeg kender, stammer fra Gitte Ahle, der er tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og nu er retspsykiater. Følgende fremgik forleden af dr.dk

Gitte Ahle har tidligere stået bag en af de største undersøgelser af psykisk syges kriminalitet, som hun lavede for Justitsministeriet.

Dengang gennemgik de i alt 218 sager fra 2016 om kriminalitet begået af psykisk syge og konkluderede, at ud af de 13 sager om drab og drabsforsøg, der havde været, kunne 11 have været undgået, hvis gerningsmanden havde fået tilstrækkelig behandling.

Nøgleordene er: “… have været undgået, hvis gerningsmanden havde fået tilstrækkelig behandling”.

Også Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup og professor i psykiatri ved Københavns Universitet anlægger synsvinklen “hvordan det kunne være undgået”, når han foreslår, at der nedsættes en havarikommission. Dette citat stammer også fra dr.dk

Når der sker en togulykke eller et fly styrter ned, bliver en havarikommission sat til at undersøge, hvad der er sket, og hvordan det kunne være undgået.

Sådan burde det også være, når psykisk syge har begået kriminalitet, mener Poul Videbech, der er professor i psykiatri på Københavns Universitet.

Der er behov for massive investeringer i psykiatrien

Den såkaldte “Sær- og åndssvageforsorg” blev udlagt i 1980. Det betød kort sagt, at amter og kommuner overtog ansvaret for os. Formålet var at sikre, at vi fik et så normalt liv som muligt med “nærhed” som det bærende princip. Man ville væk fra de store centrale institutioner, hvilket kun er positivt. Bagsiden af medaljen er, at der siden da er sparet og sparet på psykiatrien, der med rette kaldes “nødlidende”.

Ordet “nødlidende” har været korrekt i mange år. Et hverdagseksempel er, at man kan risikere at ligge i “den fjerde seng” på en tresengsstue. Personalet skubber ganske enkelt en ekstra seng ind langs den frie væg. Det er selvfølgelig langt bedre end at blive sendt hjem på grund af pladsmangel.

Når der er flere patienter, end der i realiteten er sengepladser, betyder det selvfølgelig også, at medarbejderne skal tage sig af flere patienter, end der er ressourcer til. Jeg husker tydeligt, at min kontaktperson en dag sagde: “Jeg kan ikke tale med dig længere, for jeg er kontaktperson for 13 patienter i dag”. Af den offentlige debat fremgår det af og til, at vi bare bliver fyldt med medicin på en psykiatrisk afdeling. Eksemplet fortæller for det første, at det er en skrøne. Skulle det evt. være sandt – hvad der altså ikke er min mangeårige erfaring – forklarer udtalelsen måske en del af årsagen? Samtale er ofte den vigtigste og bedste behandling på en åben afdeling. Samtale kræver menneskelige ressourcer og tid til opbygning af gensidig tillid. At være kontaktperson for 13 mennesker kræver derfor overnaturlige evner.

Kun én gang er jeg blevet “fodret” med indslumringspiller den første aften. Årsagen var, at jeg var så manisk, at hjernen var på kogepunktet efter fem dage uden mad og søvn, hvor jeg fik ca. fem idéer i minuttet. Det kunne ikke kureres med snak. Hjernen har brug for søvn.

Meget konkret betyder overbelægningen også, at man ikke har hverken natlampe eller stikkontakt, så iPadden må ligge til opladning i håndvasken natten over. Det byder man vist ikke kræft- eller hjertepatienter. Jeg tror heller ikke, man byder dem at være 18 mennesker om ét baderum.

Genopretningen er bestemt ikke gratis. Sundhedsøkonomer fra bl.a. VIVE har regnet sig frem til følgende “…en årlig merudgift til drift på 4,5 milliarder kroner og oven i den en engangsinvestering på 3,5 milliarder kroner til anlægsudgifter.” Regnestykket blev præsenteret i Ugeskriftet den 10. januar i år, altså et par dage dage før præsentationen af Socialstyrelsens og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien.

4,5 mia. kr. er en formue, men investeringen vil barbere noget af udgiften på de 110 mia. alene i afledte effekter af utilstrækkelig hjælp. Det tal kan man også finde i Ugeskriftet. Og under alle omstændigheder er 4,5 mia. kr. væsentlig mindre end yderligere 18 mia. kr. til det danske forsvar fra 2033 og frem. Politik handler om prioritering.

Regeringen, støttepartierne og Alternativet afsatte på finansloven for 2020 600 mio. kr. til “en styrket indsats for personer, der lever med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel.”. Efter årtiers nedprioritering er 600 mio. kr. desværre bare ikke tilstrækkeligt.

I årenes løb har der herudover været talt og skrevet om “løft” til psykiatrien og adskillige “projekter”. Problemet med den slags er, at det ikke er varige midler eller indsatser. De omhandlede “løft” har ofte været finansierede af Satspuljen (der nu er skrottet). Det har ofte betydet, at der har været tale om midlertidige bevillinger i modsætning til egentlige finanslovsmidler, der er fireårige. Når man er “på finansloven”, kan midlerne anses for varige, selvfølgelig kun til det øjeblik, det politisk besluttes at prioritere andre områder. Og et “projekt” har en klart defineret start- og slutdato. Det er simpelthen definitionen på et projekt. Ingen andre sundhedsfaglige områder tvinges til at udvikle, implementere og evaluere indsatser med så kortvarigt et sigte. Opgaven er umulig og ændrer ikke på, at psykiatrien i dag er et område med lav status for det sundhedsfaglige personale.

Den politiske behandling udeblev – men så blev tre dræbt i field’s

Det faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien blev aldrig behandlet i Folketinget. Det blev hældt af brættet af statsministeren i starten af maj måned, hvor Pia Olsen Dyhr i spørgetimen spurgte, hvor psykiatriplanen blev af? Statsministeren svarede, at det nok ikke var muligt at rekruttere personale, og at vi skulle grave et spadestik dybere og tænke på, om ikke civilsamfundets fællesskaber kunne forebygge psykisk sygdom. Statsministeren talte endvidere om fodbold og om at gå til spejder som et svar på manglen på tilstrækkelig hjælp og behandling. Det byder man ikke hjerte- eller kræftpatienter.

Psykisk sygdom er ikke et spørgsmål om mistrivsel eller at “ungdommen skal være mere robust for livet er hårdt”. Det svar havde Kræftens Bekæmpelse ikke fundet sig i. Og det er bemærkelsesværdigt, at det kommer, når forståelsespapiret fra juni 2019 rummer følgende

…regeringen vil indgå aftale om en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål om bl.a. at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for mennesker med psykisk lidelse.

I skrivende ser det imidlertid ud til, at der endelig sker noget, og det kan jeg kun bifalde. Forhandlingerne vil blive fremrykket, skriver Pernille Skipper fra Enhedslisten på sin Facebookprofil. Det må forstås sådan, at de var planlagt, men som resultat af organisationernes utrættelige indsats og den massive debat i kølvandet på de tre dræbte i field’s, fremrykkes de.

Jeg glæder mig meget til en seriøs behandling af det faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien.

---

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.