De har garanteret ret

Jeg er jo nok firkantet

Både psykologen og kontaktpersonen i Distriktspsykiatrien synes, jeg er firkantet. Jeg giver dem faktisk set ret, for jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Vi kan sådan set godt grine lidt ad det; jeg takker for, at de forstår, hvorfor jeg er firkantet. De kan vist lide mig mindre af den grund. De prøver at forstå – og det gør jeg også. De prøver begge at løse deres opgave. Og det gør de begge pokkers godt! Tusind tak til dem begge – de løser s*u begge opgaven! Jeg er så glad for, at jeg har fået lov at holde ved dem begge i alle disse år. Oftest læser man om, at mennesker skal skifte sagsbehandlere mv. i adskillige år mv.

Jeg har gjort op, hvem jeg respekterer at se

Der er ikke mange, jeg har tillid til og respekterer. Det drejer sig om:

1. Psykologen. (jeg har haft hende siden 2015!)
2. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien (jeg har haft hende siden 2015!)
3. Birgit i Thy I (min medarbejder vist senest i 2005)
4. Erik i Gørding (min kollega vist ca. i 2005, som jeg var med til at lære om, hvordan man bliver en seriøs slægtsforsker – hvilket vi lærte af en seriøs slægtsforsker).

Der er det praktiske ved dem alle, at ingen af dem pludselig kommer til kaffe søndag eftermiddag… (siger psykologen – og det har hun jo ret i).

Jeg har nærmest ingen sociale kompetencer for sådanne skal holdes vedlige

Krigen i Ukraine gør, at jeg virkelig mærker, at jeg mangler sociale kompetencer. Jeg mangler nogen at tale med, nogen at dele min frygt med. Jeg er bange, men hvem kan jeg dele frygten med? Jeg er utrolig alene med min frygt. Samtidig kan jeg af og til mærke, at jeg ikke er alene med frygten. Det sker, jeg kan vende frygten med en i telefonen. Det er jeg glad for.

Sociale kompetencer skal vedligeholdes – men det har jeg ikke gjort, for jeg orker det ikke. Jeg ved ikke, hvordan man gør.

Psykologen siger, det ikke er let at blive min ven, og det har hun ret i. Man skal leve op til en frygtelig masse kriterier, der næsten ligner dem, Ukraine skal leve op til for at blive medlem af EU.

Kunne jeg så ikke bare lave om på det? Altså som resultater af viljesakter? Nej, det kan jeg ikke, uagtet jeg gerne ville. Det er ikke resultater af viljesakter. Det er derimod resultater af årtiers overlevelseskamp. Har man ikke stået i kampen, virker det sikkert besynderligt.

Og en del af det med de sociale kompetencer

Jeg bliver så hamrende irriterende, når folk ikke prøver lidt selv, inden de læner sig op ad mig. Jeg hjælper gerne, men du må sgu prøve lidt selv først, for ellers anser jeg dig som doven. Og dovne mennesker har jeg intet til overs for. Selv har jeg kæmpet hele livet. Det er ikke min tanke, at du skal gøre det samme, men du kan da prøve bare en lille smule.

Hvad er reglerne for venskaber?

Jeg ved ikke, hvordan man har venner. Jeg ved ganske enkelt ikke, hvordan man gør. Jeg er i tvivl om regelsættet. På det seneste har jeg afsluttet to mere eller mindre “venskaber” ved at blokere dem på alskens platforme og ved at sikre mig, at de ikke at kan tilgå min hjemmeside.

I det mindste en af dem sagde, at der ikke findes “regler for venskaber”. Næh, det er sikkert sandt. Jeg bliver bare i tvivl om, hvordan man gør, hvis der ikke findes regler? Regler er praktiske – for så ved alle, hvad de har at rette sig efter. Ja, derfor blev jeg jurist, og sådan blev jeg firkantet 🙂 Ja, ja. Grin bare. Egentlig er det jo ikke videre morsomt.

En old-gammel forelskelse i en old-gammel kvinde

For rigtig mange år siden, nærmest 20 år siden, da jeg lige var begyndt at slægtsforske, faldt jeg pladask for en kvinde, der var meget dygtigere end mig; meget mere erfaren end mig, meget ældre end mig og som kunne lære mig en masse. Om det var gengældt ved jeg ikke – men jeg tror det da, for ellers havde vi næppe været en uge i Rom sammen.

Hun havde dybe rødder i højskolebevægelsen, og det fik jeg af samme grund også. Jeg har været meget på højskole derefter, og det har været rigtig fedt! Hver gang jeg hører denne sang, tænker jeg på hende, det var var vores sang! Hun er nu er næsten 90 år gammel. Du forstår det nok ikke, men nu har du i hvert fald haft mulighed for at læse med, du har haft chancen for at forstå og mulighed for at prøve at forstå! Jeg håber ikke, hun skal høre om den nuværende krig. Jeg ved, hun allerede har hørt om én krig – men “Du kom med alt det, der var der var dig” havde vi til fælles: det var et forår eller ej.

---

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.