På genkig

10 år efter

I min barndom var “Ingrid og Lillebror” meget populært børne-TV, men der var vist heller ikke andet, og selvfølgelig var det i sort/hvid. Udsendelserne startede lørdag kl. 19:00 og sluttede altid med, at Lillebror sagde “På genkig”, og så måtte man vente en uge på næste udsendelse. Det er ikke helt til at forstå i dag.

I går var jeg ude til frokost hos en tidligere kollega og hendes mand. Det var også “på genkig” i allerhøjeste grad. Vi sjussede os frem til, at det må være ca. 10 år siden, vi sidst har set hinanden. Jeg kan ikke huske, hvorfor det gled ud dengang, men vel sagtens noget med ændrede livsomstændigheder hos os begge.

Det var slet ikke som om, der var gået 10 år; det kunne lige så godt have drejet sig om et par måneder eller deromkring. Det var en fantastisk følelse, at samtalerne bare flød igen, som om intet var hændt.

Da vi var kolleger, havde vi stor respekt for hinandens faglighed, og det hænger jo selvfølgelig også ved endnu, eller måske skulle jeg hellere sige, at det udgør det underliggende fundament.

Vi sås ofte privat dengang, og hun kan fortælle, at vi brugte meget tid på at spille “Backpacker” på hendes computer. Endvidere spillede vi masser af Trivial Pursuit og Jeopardy. Desværre husker jeg intet af det. Det eneste, jeg husker er, at vi sad meget ved hendes grandiose skærm.

Nu vil jeg gå i gang med at finde ud af, om “Backpacker” findes i en online udgave, så kan vi spille lidt ind imellem, selv om vi ikke lige ses. Jeg aner ikke, hvad det går ud på, men pyt med det. Hun siger selv, at hun er spillefugl, og jeg er nem at overtale.