,

Hypomani?

En god Facebookgruppe

Er det en hypomani?

Lige nu har jeg ikke behov for søvn. Fx; jeg gik i seng kl. 07:30 i dag og sov 2½ time på 500 mg. Seroquel. Jeg bruger for nætterne på at udvikle gode løsninger i Excel eller opsætte job på min server, så oprydning af serveren foregår ganske automatisk. Da jeg ikke på forhånd ved ret meget om det, er jeg nødt til at lave 500 søgninger med Google.

I en dejlig Facebook -gruppe “bipolar affektiv lidelse” syntes de, at jeg skulle henvende mig til min kontaktperson i distriktspsykiatrien, selvom jeg har det super godt! …

Men sådan er det! Du har det glimrende. Det er et lykketræf, når psykiatrien kan diagnosticere en bipolar affektiv lidelse, for ingen går til lægen, når de har det super godt!

Jeg skrev denne mail til min kontaktperson i Distriktspsykiatrien:

“Emnelinje: Hypomani?

Kære Gitte

Jeg er blevet rådet til at kontakte dig, og det er derfor, jeg gør det.

Jeg har det super fint – men har ingen søvnsignaler. Jeg har ingen appetit bortset fra 1 til 2 måltider pr. dag. Det har sandsynligvis varet et par uger. Jeg har – som aftalt – reduceret Oprymea til tre spørgsmål.

Jeg bruger nætterne på at udvikle forskellige regnearksløsninger, konfigurere job på serveren, efter at have googlet 500 metoder på forhånd for at teste, om det kan fungere. I går havde jeg pludselig en trojan. Det har jeg aldrig prøvet før. Det vare fire timer at få fjernhjælp til at udrydde den.

I dag gik jeg i seng 07:30 og sov 2 timer. Jeg har på ingen måde været træt i dag. Jeg troede, jeg skulle have en gæst kl. 13.00, men jeg har nok fumlet rundt i kalenderen som sædvanlig …

Jeg har det super fint. Jeg ser ingen grund til at gå i seng. Hvad skulle jeg lave der? Jeg ville bare ligge ned og tænke over alle de ting, jeg kunne gøre, hvis jeg stod op. De ting, jeg laver midt om natten, er helt okay. Mao. de fungerer efter hensigten. Det er noget, der bare kommer ud af mit hoved i en form for vanvid. Det er rent faktisk noget, der virker.

Hvad synes du? Har jeg det for godt?”

Det, der er svært

Det er let at kende depressionerne. Jeg ved godt, om jeg vil leve eller dø. Det er, når jeg spørger mig selv, om jeg skal vælge den ene eller den anden mulighed.

Med med manierne er det helt anderledes. Det er svært at føle sig syg, når man har det godt! Jeg hygger mig midt om natten med mine nørdede aktiviteter. Jeg synes, det er fantastisk at finde en løsning på et problem ved hjælp af Excel. Det har typisk krævet en problemformulering, derefter mange søgninger efter noget, der burde fungere og endelig passe til mine behov. Det er sjovt. Når jeg skal lære, skal det være sjovt! Hvorfor skulle jeg ikke have det sjovt om natten, når jeg føler mig fuld af energi? Hvordan føler jeg det, hvis det er naturlig eller unaturlig energi?

Og hvad ved jeg egentlig om at sætte cronjobs på min server? Svaret er: forbløffende lidt, nærmest ingenting, men alligevel er det faktisk lykkedes at lave nogle små scripts, der fx kan rydde op i papirkurv og midlertidige filer. Jeg har en stor tilfredsstillelse ved den slags. Jeg lærer noget, og senere vil jeg give lærdommen videre i en guide på den supportside, jeg også administrerer.

På den anden side: Jeg spørger i Facebookgruppen, fordi jeg ved, det ikke er godt. Der er noget galt her. De bekymrer sig på mine vegne og sparker mig til, og synesjeg skal skrive. De er gode mennesker med masser af erfaring. De ved, hvad de taler om!

Symptomerne

  • Jeg har det rigtig godt.
  • Jeg har masser af energi
  • Jeg hygger mig om natten
  • Jeg ser ingen grund til at gå i seng, da jeg bare ville ligge og tænke over, alt det, jeg kunne lave, hvis jeg stod op
  • Jeg spiser gennemsnitligt 1½ måltid om dagen
  • Jeg er overhovedet ikke træt, selvom jeg kun har sovet 2½ time.

Det er vist ikke rigtig godt!


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

2 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Det kunne godt lyde som en begyndende ubalance af en eller anden slags. Med mindre søvn og mad vil din medicin måske virke anderledes? Det er vigtigt, at du ikke bliver skubbet ud over kanten, for du kender jo så udmærket den anden side af medaljen.

    Jeg er selvfølgelig ikke læge, og jeg kender dig ikke en gang ordentligt, men du har læger, der har kendt dig længe, og dem bør du gribe fat i.

    Jeg kender udmærket til søvnløshed, og selv om jeg ikke har din diagnose, ved jeg at uden søvn kan mennesker ikke forblive sunde, lige som vi ikke i længden kan klare os uden tilstrækkelig ernæring!

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      “Ubalance” er nok det rigtige ord. Jeg er ikke klar over, hvilke konsekvenser mindre mad og søvn har for medicinens effekt. Jeg er (blevet) lidt lidt bekymret, og jeg vil i hvert fald tage en snak med min kontaktperson i dag, for nej. jeg skal ikke ud over kanten. Hun er rigtig god, og hun har kendt mig siden ca. 2014 eller 2015. Hun plejer at være god til at spotte ting og sager.

      Jeg er enig: søvnen er vigtig både for krop og sjæl.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.