Tag Archive for: Hypomani

Farmaceuten har tid til medicingennemgang

Farmaceuten har tid til medicingennemgang

Medicingennemgang

Farmaceuten har tid til medicingennemgang

Jeg er vildt imponeret! Farmaceuten fra Akutteamet kom igen i dag, og hun havde tid til at snakke. Jeg vil så gerne have hjælp til bivirkningerne. Restless legs og mundtørheden er ved at tage livet af mig indimellem. Men det er et tveægget sværd, for hvad sker der, når jeg hele tiden har sagt til alle, at der sørme ikke skulle pilles ved min medicin, og vi så alligevel gør det? I går var jeg meget bekymret.

Jeg fortalte farmaceuten om mine bekymringer, som hun forstod og anerkendte. Vi blev enige om, at den største synder i relation til bivirkningerne, er Seroquel, som jeg nu har spist i fire år i en ret stor mængde. Den skal jeg trappes ud af, og vi gør det lige så stille – bare reduktion med 25 mg pr uge. Det vil tage et stykke tid, når udgangspunktet er 600 mg.

De første der vil tale bivirkninger

Glostrup er det første sted, der gerne vil tale bivirkninger og drøfte medicinen indgående. Jeg har da troet, at jeg bare måtte leve med bivirkningerne. Psykiatrien i Danmark er meget kemisk, og jeg brokker mig ikke over det, for medicinen er livsnødvendig for mig, men dette her viser mig, at man skal følge op og tale om det. Det er der ingen andre, der har gjort; jeg har aldrig tidligere talt med en farmaceut! Heller ikke selvom jeg tager meget medicin. Og det er altså ikke, fordi jeg har glemt det.

Udover de nævnte ting, lider jeg også af kronisk forstoppelse. Hun siger, at også her er Seroquel synderen. Det kunne også være dejligt at slippe for det; det kunne være fedt ikke at føle mig fed.

Jeg spiser kun sund mad, aldrig skodmad, aldrig en købepizza, aldrig chips, aldrig slik eller noget af al den slags, og alligevel taber jeg mig ikke. Også her er det Seroquel, der er synderen.

Tilbud om forløb

Hun tilbyder et forløb, hvor vi har kontakt fx en gang om ugen, og det kan bare være pr telefon. Idéen er, at vi følger op på det, og holder øje med, hvad der sker, når vi nedsætter mængden af Seroquel, som er både synder, hjælper og “bekymringsgiver”.

Det første, der skal ske, er nye blodprøver, så vi har et præcist niveau at arbejde ud fra “Hvad snakker vi om?” Det føler jeg mig tryg ved.

Lige nu venter jeg på en læge, så jeg kan komme hjem til mig selv og min egen kugledyne!


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

De går til stålet

De går til stålet

Grundighed

De går til stålet

I formiddag kom der en farmaceut (super kompetente Christina Skovsende Eriksen) og talte med mig næsten en time. Hun ville gerne høre om medicinen og især om bivirkningerne, som jeg efterhånden har en del af. Hun tog RLS (Restless Legs Syndrome) meget seriøst, ligesom hun tog mundtørheden seriøst, især da jeg fortalte om en tandlægeregning på mere end 100.000 kr.

Herefter en god samtale med en læge, der taler om at ændre på medicinen. Jeg sagde til ham, at det er jeg bange for, idet det tog 2½ år at finde den rette balance, og idet jeg har været stabil i halvandet år på de nuværende præparater og doser. Det forstod han heldigvis godt.

RLS (Restless Legs Syndrome)

Det må jo konstateres, at det, der hidtil er gjort, ikke har hjulpet. Faktisk er det bare blevet værre med de forbandede ben, som jeg tror kan sammenlignes med en fødsel: en allesteds nærværende smerte. Jeg har opdaget, at det kan hjælpe at spise noget, så af og til laver jeg varm mad midt om natten. Et anfald varer typisk to til tre timer, og det er et helvede.

Når det ikke har virket, må vi jo gøre noget andet. God plan!

Godt tilfreds

Jeg er sørme glad for, at de tager disse ting så seriøst. Det har jeg ikke tidligere været ude for. Jeg trækker alle mine tidligere negative udtalelser om Psykiatrisk Center Glostrup tilbage!


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Hypomani?

En god Facebookgruppe

Er det en hypomani?

Lige nu har jeg ikke behov for søvn. Fx; jeg gik i seng kl. 07:30 i dag og sov 2½ time på 500 mg. Seroquel. Jeg bruger for nætterne på at udvikle gode løsninger i Excel eller opsætte job på min server, så oprydning af serveren foregår ganske automatisk. Da jeg ikke på forhånd ved ret meget om det, er jeg nødt til at lave 500 søgninger med Google.

I en dejlig Facebook -gruppe “bipolar affektiv lidelse” syntes de, at jeg skulle henvende mig til min kontaktperson i distriktspsykiatrien, selvom jeg har det super godt! …

Men sådan er det! Du har det glimrende. Det er et lykketræf, når psykiatrien kan diagnosticere en bipolar affektiv lidelse, for ingen går til lægen, når de har det super godt!

Jeg skrev denne mail til min kontaktperson i Distriktspsykiatrien:

“Emnelinje: Hypomani?

Kære Gitte

Jeg er blevet rådet til at kontakte dig, og det er derfor, jeg gør det.

Jeg har det super fint – men har ingen søvnsignaler. Jeg har ingen appetit bortset fra 1 til 2 måltider pr. dag. Det har sandsynligvis varet et par uger. Jeg har – som aftalt – reduceret Oprymea til tre spørgsmål.

Jeg bruger nætterne på at udvikle forskellige regnearksløsninger, konfigurere job på serveren, efter at have googlet 500 metoder på forhånd for at teste, om det kan fungere. I går havde jeg pludselig en trojan. Det har jeg aldrig prøvet før. Det vare fire timer at få fjernhjælp til at udrydde den.

I dag gik jeg i seng 07:30 og sov 2 timer. Jeg har på ingen måde været træt i dag. Jeg troede, jeg skulle have en gæst kl. 13.00, men jeg har nok fumlet rundt i kalenderen som sædvanlig …

Jeg har det super fint. Jeg ser ingen grund til at gå i seng. Hvad skulle jeg lave der? Jeg ville bare ligge ned og tænke over alle de ting, jeg kunne gøre, hvis jeg stod op. De ting, jeg laver midt om natten, er helt okay. Mao. de fungerer efter hensigten. Det er noget, der bare kommer ud af mit hoved i en form for vanvid. Det er rent faktisk noget, der virker.

Hvad synes du? Har jeg det for godt?”

Det, der er svært

Det er let at kende depressionerne. Jeg ved godt, om jeg vil leve eller dø. Det er, når jeg spørger mig selv, om jeg skal vælge den ene eller den anden mulighed.

Med med manierne er det helt anderledes. Det er svært at føle sig syg, når man har det godt! Jeg hygger mig midt om natten med mine nørdede aktiviteter. Jeg synes, det er fantastisk at finde en løsning på et problem ved hjælp af Excel. Det har typisk krævet en problemformulering, derefter mange søgninger efter noget, der burde fungere og endelig passe til mine behov. Det er sjovt. Når jeg skal lære, skal det være sjovt! Hvorfor skulle jeg ikke have det sjovt om natten, når jeg føler mig fuld af energi? Hvordan føler jeg det, hvis det er naturlig eller unaturlig energi?

Og hvad ved jeg egentlig om at sætte cronjobs på min server? Svaret er: forbløffende lidt, nærmest ingenting, men alligevel er det faktisk lykkedes at lave nogle små scripts, der fx kan rydde op i papirkurv og midlertidige filer. Jeg har en stor tilfredsstillelse ved den slags. Jeg lærer noget, og senere vil jeg give lærdommen videre i en guide på den supportside, jeg også administrerer.

På den anden side: Jeg spørger i Facebookgruppen, fordi jeg ved, det ikke er godt. Der er noget galt her. De bekymrer sig på mine vegne og sparker mig til, og synesjeg skal skrive. De er gode mennesker med masser af erfaring. De ved, hvad de taler om!

Symptomerne

  • Jeg har det rigtig godt.
  • Jeg har masser af energi
  • Jeg hygger mig om natten
  • Jeg ser ingen grund til at gå i seng, da jeg bare ville ligge og tænke over, alt det, jeg kunne lave, hvis jeg stod op
  • Jeg spiser gennemsnitligt 1½ måltid om dagen
  • Jeg er overhovedet ikke træt, selvom jeg kun har sovet 2½ time.

Det er vist ikke rigtig godt!


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.