,

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Krig frembringer minder

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Det er underligt, men krigen om/i Ukraine frembringer de særeste minder, der for længst var glemt. Mange tænker på/skriver om Anden verdenskrig og drager paralleller til 1. september 1939, hvor Hitlertyskland invaderede Polen. Topbilledet forestiller det tyske bedagede slagskib Schleswig-Holstein, der beskyder Gdynia, 13. september 1939.

For eksempel kom jeg til at tænke på, at jeg engang i 6. eller 7. klasse skrev en stil om Henri Dunant, der betegnes som grundlæggeren af Røde Kors.

Det er jo mange år siden (ca. 1976/77), men jeg husker det som om, min indgangsvinkel var, at Henri Dunant skuede ud over slagmarkerne under i 1. verdenskrig og på den baggrund grundlagde Røde Kors, fordi han ikke kunne holde ud at se al den menneskelige lidelse. Det er da i hvert fald noget sludder.

I følge Wiki anses stiftelsesdagen for den 17. februar 1863. Nåh, men i forhistorisk tid fandtes ingen Wikipedia eller andre steder at krydstjekke informationer. Det er meget længe før internettets opfindelse, så i realiteten havde jeg vel en historiebog eller to at skrive af efter og sætte noget sammen fra. Jeg tror, stilen blev positivt bedømt.

Krigen rykker tættere på

Eftersom det nu til dags er muligt at følge krigens rædsler næsten fra minut til minut i TV Avisen, er det som om, krigen rykker tættere på.

Nogle mennesker bruger udtrykket “verden er blevet mindre”, når de taler om al den viden og information, der er til rådighed og ligger for vores fødder. Det er helt forkert. Verden er derimod blevet større; den har åbnet sig for os. Vi har alle muligheder for at holde os orienterede, for at faktatjekke, for at overveje om en given information er korrekt mv.

dr.dk havde et sted et link til et russisk statsorgan, der angiveligt havde forbudt tre platforme at omtale krigen som en invasion. De var i stedet blevet påbudt at benævne det “en særlig militær operation”. Jeg kan ikke russisk, bortset fra at jeg kan sige “til højre er der en sporvogn og til venstre er der en bus” (справа трамвай, а слева автобус), hvilket ikke er til meget nytte for tiden, alligevel ville jeg besøge det pågældende link. Det kunne man ikke!

Siden kan selvfølgelig være overbelastet grundet en vældig popularitet, men jeg tiltror nærmere russerne at have nægtet besøgende adgang til siden.

Vi skal sætte pris på vores grundlovssikrede frihedsrettigheder heriblandt § 77 om ytringsfrihed. Sædvanligvis går man ikke rundt og takker grundlovsfædrene; man tager det for givet, at man kan ytre sig, forsamle sig og vise modstand mod (eller støtte til) en given sag mv. Samlet set er det bestemmelser om ytringsfrihed, religionsfrihed, politisk uafhængighed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed.

I Rusland fjernes man af politiet eller militæret. I Nordkorea bliver man skudt. Vi har det faktisk ret godt. Det betyder ikke, at man ikke kan arbejde på forbedringer, for det bør man altid gøre, men udgangspunktet er der ikke noget galt med.

Coronaen blev pludselig et mindre problem

Jeg er vel næppe den eneste, der holder vejret disse dage. Hvordan vil kampene udvikle sig, nu hvor det begynder at ligne en by-krig om Kiev med kampe fra hus til hus? Hvor mange mennesker må flygte? Hvor længe kan Polen klare presset? Hvor godt er vi klædt på i Danmark til at hjælpe flygtninge? (Hvidovre Kommune er klar, så jeg lige)? Osv.

På en måde er det som om, Coronaen pludselig blev et mindre problem. Den havde vi vel en vis form for kontrol over? Man kunne blive hjemme, holde afstand og alt det der. Mundbind er ikke det værste, der kan overgå et menneske. Fortæl en ukrainsk mor alene med sine småbørn på vej til den Polske grænse, at mundbind er et problem. Hun vil kigge undrende på dig.

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.