,

E-bogslæser

At være i god tid

“Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges”, det er et citat af A. P. Møller og jeg tager delen med rettidig omhu til mig. Således har jeg allerede købt en e-bogslæser.

Valget faldt på en BeBook Pure, fordi den kan læse alle formater. Da jeg forrige år traf englænderne med deres e-bogslæsere på stranden på Telendos, spurgte jeg dem lidt til, hvad jeg skulle kigge efter, hvis jeg ville købe en selv, og de fremhævede alle sammen det med de mange formater. Den førende e-bogslæser på markedet er en Kindle, men den er bundet op på et særligt filformat og det er jeg ikke interesseret i. En af de fantastiske ting ved en e-bogslæser er at man kan tage den ud i stærkt sollys og alligevel kan man sagtens se den lille skærm.

Jeg er meget spændt på at modtage den med posten og se hvordan det hele virker. Der er forhåbentlig en brugsanvisning med.

18 Svar
  1. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Ellen

    Tak skal du have. Den er nemlig ideel til rejser. Herhjemme har jeg brugt al min hyldeplads, så jeg nu har en stabel bøger liggende ved siden af bogreolen, og det er ikke videre kønt at se på. Så hvis jeg bliver glad for den, er jeg ikke i tvivl om, hvordan mine fremtidige bogindkøb skal være. Jeg elsker også mine papirbøger.

    Det er en fantastisk skæm at man kan sidde i endog meget stærks solly og læse.

    Jeg forstår godt at du ønsker dig en. På BookSnob http://www.booksnob.dk/ er de ikke så dyre, og så har de et godt udvalg.

  2. Ellen
    Ellen siger:

    Tillykke med den!
    Det er især det med, at der kan være mange bøger på lidt plads; det er vældig smart til lange eller længerevarende rejser.
    Jeg har længe været skeptisk, for jeg ELSKER mine papirbøger … alene duften og fornemmelsen … men jeg talte med en dame i en lufthavn, som sad og læste i en Kindle, og hun fik mig næsten overbevist – jeg var overrasket over, at man kan sidde i sollys og læse.
    Nu ønsker jeg mig også en … 🙂

  3. Kong Mor
    Kong Mor siger:

    Min ældste fik en kindle sidste år. Og hun er meget glad for den, jeg er sikker på at du nok skal få glæde af din ebog!

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kong Mor

      Jeg tror Kindle er den mest udbredte. Dejligt at hun er glad for den. Det glæder mig at høre. Jeg glæder mig meget til at begynde at bruge den.

  4. Fruen i Midten
    Fruen i Midten siger:

    Det bliver spændende, om du bliver glad for din e-bogslæser. Jeg er stadig til papirbøger, men det ER altså SMART, at man kan have så mange bøger på så lidt plads. Og selvfølgelig især, hvis man er ude at rejse. God fornøjelse med ‘dyret’ 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Fruen i Midten

      Ja jeg er også meget spændt på den, og glæder mig til at ile ned på posthuset og hente den, måske kommer den allerede i dag.

      Der står i foromtalen af den, at den kan rumme 3.000 bøger, og det er mere end jeg har i papirbøger – og alt det på kun 188 gram inkl. batteri. Jeg har også bestilt en adapter for ikke at være afhængig af at være i nærheden af en computer, når den skal oplades.

      Jeg tror man skal se det som et både/og i relation til papirbøgerne i stedet for et enten/eller.

      Det bliver vildt spændende. Måske er det det, der får mig til at læse bøger igen.

  5. Lene
    Lene siger:

    Da jeg gav min gemal en iPad i julegave, havde jeg glædet mig til at kunne låne e-bøger på eReolen.dk, men min kommunes biblioteker er ikke med i den ordning, øv. Jeg håber at du måske kan låne der:
    https://ereolen.dk/biblioteker
    God læselyst, jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer med e-bøger 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lene

      Tak for henvisningen til e-reolen, som jeg ikke kendte.

      Jeg vil komme med en anmeldelse af e-bogslæseren, når jeg har taget den i brug.

  6. Inge
    Inge siger:

    Jeg kender intet til de forskellige e-bogslæsere, må indrømme at jeg stadig foretrækker papirformatet.. Alternativt vil jeg nok bruge iPaden, da den altid er med alligevel. 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Inge

      Ja hvis man har en iPad er der jo ingen grund til også at have en e-bogslæser, måske at e-bogslæseren er mindre og dermed lettere at håndtere. Jeg kan også godt lide papirformatet, men som supplement på ferier mv. synes jeg, at den er genial. Jeg er meget spændt på at få den i hånden.

  7. Jørgen
    Jørgen siger:

    Godt at være i god tid, men det kan da tænkes at du begynder at læse på apparatet inden du skal på ferie.
    Jeg er sikker på du bliver glad for at læse på ebogslæseren. Jeg er stadig tilfreds med min kindle, som jeg skrev om http://nyhedsblog.com/anmeldelse-af-eboglseren-kindle/
    og nævnte at programmet calibre er let at anvende ved konvertering til kindles mobi-format.
    I øvrigt har SAXO en del gratis eBøger.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Tak for din anmeldelse, den var interessant at læse. Jeg havde – som også skrevet til Overleveren – slet ikke tænkt på, at der findes programmer til at omforme de forskellige filformater. Jeg troede det drejede sig om, at købe en læse, der kunne læse så mange filformater som muligt.

      Dejligt at vide at Saxo har mange gratis e-bøger. Det skal jeg have studeret. Jeg vidste godt at der fandtes sider med gratis e-bøger, men vidste ikke hvor jeg skulle lede.

  8. Rejen
    Rejen siger:

    Håber du finder ud af den, det er jeg sikker på du gør, jeg nøjes stadig med papirbøger..;-D

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Rejen

      Jeg skal nok finde ud af, og ellers findes der sikkert et forum på det allesteds nærværende internet, hvor man kan stille spørgsmål. Til rejser synes jeg at e-bogslæseren er genial. Tænk at man kan have 3.000 bøger i en vægt på 188 gram. Jeg vil aldrig skille mig af med alle mine papirbøger!

  9. overleveren
    overleveren siger:

    Jeg er en stor tilhænger af ebogslæsere og må indrømme at en står højt på ønskesedlen.

    Glæder mig til at se lidt mere til dine erfaringer med det her..

    Det er praktisk at de kan læse alle formater, men da jeg i forvejen læser næsten alt på engelsk/amerikansk bruger jeg jo kindle appen på iPad. Så jeg hælder nok stadig til kindle.

    Der findes masser af konverteringsprogrammer der kan flytte bøgerne uanset formater, så jeg synes faktisk at det er lidt omvendt at vælge en måske lidt dårligere læser bare fordi den er bred med formater.. men det er måske bare mig, der ikke har noget imod at nørde med sådan noget 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Overleveren

      Du må da straks have en e-bogslæser… 🙂

      Jeg kan godt forstå, at du hælder til Kindle, når du primært læser på engelsk/amerikansk. Jeg læser alting på dansk, så jeg har brug for mange formater.

      Jeg var ikke klar over, at der fandtes programmer, der kan flytte uanset format, men logisk set må det selvfølgelig være sådan. Jeg har altså valgt en god læser; Sonys var billigere, men jeg synes denne her ser bedst ud. Jeg har heller ikke noget i mod at nørde med de forskellige løsninger.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.